Slow. En aften om kroppen

Forestil dig kun at have en krop at fortælle historier med; ingen stemme, ingen kulisser. Det er billedhuggerens lod. Torsdag den 7. marts stiller vi skarpt på kroppens mange udtryk.

Vi undersøger, hvordan kroppen er blevet skildret i kunsten på tværs af tid, køn og kultur. På aftenen kan du opleve den nyåbnede særudstilling ”Perfect Poses?” og høre samlingschef Rune Frederiksen fortælle om positurer og idealer i skulpturkunsten fra oldtid til nutid.

Du kan desuden møde Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe i samtale med journalist Rune Skyum-Nielsen, og tage med på omvisning om antikkens kropsdyrkelse.
Oplev ballerina Ida Praetorius demonstrere forskellige positurer eller selv prøve kræfter med ekspressive dansestillinger, når performancekollektivet Disturbing Business både optræder og inviterer til vogue sessions.

Og som sædvanligt vil Slow byde på masser af kunst, øl, mad og god stemning, inden den svenske musiker Mariam The Believer runder aftenen af med godnatsang.

PROGRAM
17.00-17.30
Velkomstøl fra Carlsberg
Vinterhaven

17.00-21.00
Kaffe og sødt
Carls Bar

17.00-20.30
Aftensmad
Skiver af stegt kalveculotte med krydret mos af hvide bønner.
Salat af forskellige marinerede bønner med persille og feta.
Picnic. Bestil bord her.

17.15 + 17.45 + 18.15
Værkfordybelse. Walk like an Egyptian
Ansigtet er i profil, mens øjet og skuldrene er set forfra med begge arme og ben synlige. Hør historien bag de gamle ægypteres signifikante måde at skildre kroppen på.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

17.30
Performance. Disturbing Business
Oplev kunstnerkollektivet Disturbing Business, der med rødder i dansestilarten vogue opfører en specialudviklet performance inspireret af positurerne i Glyptotekets nye særudstilling “Perfect Poses?”. Vogue er en dansestil fra 1980’erne med rødder i Harlems afro- og latinamerikanske ballroom-scene med inspiration fra modemagasinerne og attituden fra New Yorks LGBTQ-miljø.
Festsalen. 15 min.

17.30 + 18.45 + 19.45
Omvisning. Perfect Poses?
Menneskekroppen har været billedhuggernes favoritmotiv i tusinder af år. Tag med kunsthistoriker Mai Dengsøe Hansen rundt i Glyptotekets nye særudstilling, som går tæt på billedhuggernes arbejde med at skabe de perfekte positurer.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 30 min.

18.00
Talk. Positurens skulpturhistorie
Menneskekroppen har helt tilbage fra antikken været billedhuggerens favoritmotiv. Lyt med, når Glyptotekets samlingschef Rune Frederiksen fortæller, hvordan kunstnere gennem tusinder af år har ladet kropssprog, bevægelse og positur fortælle om bl.a. kærlighed og sorg, tab og glæde, liv og død.
Festsalen. 30 min.

18.15 + 19.30
Workshop. Vogue
Prøv selv kræfter med ekspressive positurer og overlegen attitude, når kunstnerkollektivet Disturbing Business inviterer til vogue sessions. Alle niveauer er velkomne.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 45 min.

18.30 + 19.30
Ballettens sprog
Oplev Det Kongelige Teaters stjerneballerina Ida Praetorius demonstrere og forklare ballettens positurer omgivet af Edgar Degas bronzeballerinaer. Inspektør Christine Horwitz Tommerup introducerer Degas og hans fascination af balletkroppen.
Degas-salen (sal 31). Begrænset plads. 30 min.

18.30 + 19.00 + 20.00
Værkfordybelse. Antikkens Miss Wet T-Shirt
Mens den nøgne mandekrop i Antikken ivrigt blev skildret, var den nøgne kvindekrop lukket land. Vi ser nærmere på, hvordan billedhuggerne brugte kropsnær beklædning til at afsløre de kvindelige former.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

19.15 + 20.15
Omvisning. Kroppen i krig: Græsk infanteri
Vi kender Antikkens grækere for deres kropsdyrkelse og olympiske discipliner. Men hvad er historien egentlig bag de muskuløse atleter? Kom med, når fhv. forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard fortæller om paramilitær træning og kampklare kroppe.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 30 min.

20.00 + 20.30 + 21.00
Værkfordybelse. Den belurede krop
Kvindens toilette er et intimt og yndet motiv gennem kunsthistorien. Her er hun nøgen, selvoptaget og tilsyneladende uvidende om nysgerrige blikke. Vi ser nærmere på Degas’ besættelse af at fange den nøgne kvindekrop i bevægelse.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

20.15
Samtale. Nikolaj Hübbe og Rune Skyum
Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe i samtale med journalist Rune Skyum-Nielsen om det at skabe fortællinger med kropssprog ud over det sædvanlige.
Festsalen. 45 min.

21.15
Koncert. Mariam the Believer
Svenske Mariam Wallentin runder aftenen af med sin dragende stemme og sine spirituelle pophymner om naturen, ensomheden og menneskekroppen. Hun er kendt som den ene halvdel af Wildbirds & Peacedrums samt fra mayhem-bigbandet Fire! Orchestra.
Vinterhaven. 20 min.

Tak for i aften

ENTRÈ
Voksne: 115 DKK
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Køb et årskort, undgå kø og få fri adgang til Slow.
Billetter købes i billetsalget på dagen. Kom i god tid, da køen kan være lang.

Se løbende opdateringer på Facebook.

THE PACKAGE søger kurator el. kuratorgruppe til overtagelse af udstillingssted i perioden 1.4.2019 – 1.10.2019

THE PACKAGE søger en eller flere praktikanter der studerer Kunsthistorie, Visuel Kultur, Moderne Kultur og Kulturformidling el. andet man selv finder relevant i perioden: 1.4. 2019 – 1.10 2019.

THE PACKAGE er et lille udstillingssted, der repræsenterer et upoleret kunstmiljø i København. En udstilling forløber over en måneds tid og undervejs i perioden afholdes der gerne små elektroniske koncerter og andre typer af arrangementer alt efter opfindeevne. Grundet en barselsorlov kalder vi nu på en kurator eller en kuratorgruppe, til at producere udstillinger og lave arrangementer af national el. international karakter der rykker. Vi søger derfor en enkeltperson eller et team til at drive stedet og dermed stå for:

  • Kuratering af udstillinger.
  • PR arbejde, opdatering af de sociale medier, produktion af pressemeddelelser etc.
  • Planlægning og afvikling af udstillingsåbninger samt diverse arrangementer.
  • Fondssøgning til produktion af publikationer el. Andet der kunne være interessant.

Der er masser af muligheder for personlig udfoldelse af idéer, da man grundlæggende skal have lyst til at udtænke spændende koncepter og arrangere udstillinger, og ikke kun på papiret, idet man får det fulde ansvar for gennemførelse af de projekter man selv søsætter. Det er, omend cheesy said, kun én selv der sætter grænser for hvad der kan og skal gennemføres. Er man derfor interesseret i at få frie tøjler til at gøre med et udstillingssted hvad man vil, er dette et oplagt valg. Det eneste jeg kræver af udstillingerne er, at de har en markant kunstnerisk integritet.

Praktikken er ulønnet og derfor er arbejdstiden op til dig selv at styre, jeg forventer en udstillingsplan der holder, men hvordan du arbejder og på hvilke tidspunkter, skal jeg ikke blande mig i. Åbningstiderne er på nuværende tidspunkt: lørdag fra 10.00 – 22.00.

Tøv endelig ikke med at kontakte mig hvis du/i er interesserede i at vide mere om stedet eller hvad praktikken indebærer og send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende i håb om at finde den rigtige hurtigst muligt. Ansøgning (max 1 side) og CV skal være os i hænde senest den 4. marts 2019.

E-mail: ibenlangholz.carstensen@nullgmail.com telefon: 53857071

THE PACKAGE
Peter Fabers Gade 28 kld.
2200 København N.

Kommunikations- og marketing praktikant

Vi mangler en nytænkende og kreativ ildsjæl, der brænder for kommunikation og markedsføring, som kan bidrage til udviklingen af nyt content til vores `clean eating`movement.

Rigtigmad.dk er et start-up med unikke håndplukkede madvarer, som alle har 100% naturligt indhold. En af stifterne bag Rigtigmad.dk er tidligere michelin-kok Thomas Rode. Vores lille team arbejder på at skabe et sundere og simplere fødevaresystem for Danmark.

Vi søger en kommunikations- og marketingpraktikant,  der kan tage del i små og store marketingopgaver i en lille organisation. Du har derfor mulighed for ansvar og at sætte dit præg på brandet.

Du skal kunne formidle stærke kampagner, skabe fængslende overskrifter og captions med den korrekte “tone of voice” afhængig af budskab og målgruppe. Det er vigtigt, at du er kreativt anlagt, samt har en strategisk forståelse når det kommer til planning.

Omfanget af læringsmuligheder/ opgaver begrænser sig ikke nødvendigvis til nedenstående, vi er en lille virksomhed og du har mulighed for indflydelse på din arbejdsdag, samt opgaver.

Eksempler på opgaver:

  • Udarbejdelse af kampagnestrategi
  • Ide-generering, planlægning og eksekvering af kommunikationsmateriale og content
  • Projekthåndtering ved events & fordrag
  • Implementere og vedligeholdelse af vores youtube kanal
  • Billede-editing i fx. Adobe, Pixelmator eller Sketch er et plus

Vi forventer at du:

  • Er dygtig til sproglige formidlinger og skabe fængende formuleringer
  • Er et naturtalent når der kommer til grammatikken
  • Arbejder selvstændigt og er klar på udfordringer og masser af ansvar
  • Studerer indenfor for eksempel kommunikation og/eller markedsføring
  • Har en passion for mad og sundhed.

Som praktikant kommer du til at være hos os 25-35 timer om ugen, det kan vi sammen aftale. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage og praktikken kan sagtens tilpasses andre aktiviteter som fritidsjob, studieopgaver og lign. Vi er fleksible.

Arbejdsplads: Gothersgade, København, men pr. 1 marts flytter vi kontoret til Køge. Praktikperioden er ulønnet

Lyder det som en stilling for dig? Send os dit CV med foto og en kort ansøgning til: sabina@nullrigtigmad.dk hurtigst muligt.  Samtaler bliver holdt løbende.

De bedste begyndelser: Debutantaften på Karen Blixen Museet

Det Danske Akademi og Karen Blixen Museet har fornøjelse af at indbyde alle interesserede til en aften med nye danske forfattere.

Vi skal møde tre debutanter, hvis bøger har tilføjet dansk litteratur vigtige temaer og ideer.

Theresa Salmonsen med digtene, Kast himlen i havet (2017), Emma  Bess med novellerne Mødre, døtre, søstre  (2018) og  Shosha Raymond med romanen,  Stillezone ( 2018).

Bøgerne har fået en meget fin modtagelse og står som nogle af de bedste debuter fra 2017 og 2018.

På debutantaftenen bliver der lejlighed til at høre tekststykker fra de tre debutbøger og deltage i en samtale med forfatterne.

Introduktion ved Anne-Marie Mai, Det Danske Akademi.

Velkomst på Rungstedlund ved direktør Catherine Lefebvre, Karen Blixen Museet.

Arrangementet foregår på Karen Blixen Museet tirsdag den 19. februar kl. 19:30-21.00 (Ny permanent udstilling og café er åben fra kl. 18. Blixens hjem er dog lukket denne aften).

Billetter koster 125 kr. og kan købes på billetto.dk og er inkl. adgang til museets nye anmelderroste udstilling ”Mod, humor og kærlighed.” Arrangementet er inkl. en forfriskning.

Vi kan tilbyde en reduceret studiepris med en rabat på 50 kr. (normalpris 125. Studiebillet: 75 kr.)

Billetter kan købes på: https://billetto.dk/e/debutantarrangement-billetter-334657

KPH VOLUME søger en praktikanter til forår / sommer 2019

Har du passion for musik- og kulturlivet i København? Vil du udvikle din faglighed indenfor projektstyring eller kommunikationsstrategi (gerne med visuel og grafiske færdigheder) imens du arbejder med at skabe nye koncepter og udvikler de fysiske rammer for en moderne kulturinstitution i rivende udvikling?

Så er det netop dig vi leder efter! 

KPH VOLUME er en kulturinstitution i København, hvor vi omfavner den industrielle historie og det rå udtryk, der danner de fysiske rammer for et af byens mest autentiske venues. Den gamle sporvognsremise på Enghavevej 80, har med sine 700 kvadratmeter plads til arrangementer med alt fra 30 til 800 gæster. I KPH VOLUME er der højt til loftet – både fysisk og kulturelt. Vores kulturscene danner året igennem ramme for mange forskellige events såsom; koncerter, udstillinger, festivaler, konferencer, film- og fotoshoots, modeshows og meget andet. Vores vision er at være er at skabe et dynamisk og levende musik- og kulturmiljø i København.

Hvis du er interesseret kan du læse mere om os på vores hjemmeside: www.kph-volume.dk eller på  vores facebookside: www.facebook.com/KPHvolume

SÅDAN SØGER DU

Send en ansøgning til nbk@nullkph-projects.dk hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail eller kontakt Nete Bo på telefon: 52179952.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Kristian Zahrtmann – en queer kunstner

Forskerkvarter 6. februar kl. 14

Som led i dette års Copenhagen Winter Pride Week sætter vi i dette Forskerkvarter spot på kunstneren Kristian Zahrtmann (1843-1917). Zahrtmann var en kendt og respekteret kunstner, der malede usædvanlige billeder af smukke mænd og stærke kvinder i farverige scener. I fuld offentlighed, men alligevel “kun for de indviede”, viste hans kunstværker andre måder at være og leve på. I Forskerkvarteret vil museumsinspektør Rikke Zinck Jensen fortælle om Zahrtmann som queer kunstner på kant med normerne og “den gode smag”.

Forskerkvarteret danner optakt til den kommende udstilling Kristian Zahrtmann – Queer, kunst og lidenskab, der går går tæt på nogle af kunstnerens motiver, der i dag kan betegnes som ‘queer’. Udstillingen åbner på Ribe Kunstmuseum i maj, hvorefter den rejser videre til Fuglsang Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. Udstillingen er blevet til i samarbejde med de tre museer.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kan du møde museets direktør eller inspektører, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.

LANCERING: AF·ART #8

Vi er stolte af at kunne præsentere den 8. udgave af kunstmagasinet AF·ART, som udkommer fredag den 8. februar. I denne anledning inviterer vi til en festlig aften hos Wonderland Art Space, hvor vi skal fejre magasinet og alle de bidragsydere og kunstnere, der har været med til at gøre det muligt!

I den nye udgivelse bevæger vi os side om side med kunstnere og skribenter gennem forskellige stadier i deres proces – fra noteform og spæde idéer til færdigt materiale i atelieret, i udstillingsrummet og på de trykte sider. Kunsten har den egenskab, at den kan tage sin beskuer med på en sanselig rejse, og i denne udgivelse har vi samlet artikler og gallerier, der tager dig vidt omkring i landskabet af uudforskede idéer og potentiale. Vi er enormt stolte over resultatet og kan ikke vente med at vise det frem!

AF·ART er et dansk kunstmagasin, der gennem kunstfaglige artikler, portrætter og reportager skaber friske perspektiver på emner inden for samtidskunsten og historien, den er et led af. Vi præsenterer spirende kunstnere gennem gallerier af deres værker og samtaler om deres praksis. Således udgiver vi værker og idéer af uetablerede kunstnere som kunstformidlere, hvis arbejde fortjener det bredere publikums opmærksomhed. Vi håber at se jer til en kold øl på Frederiksberg i det dejligste selskab. Esther Urioste samt medlemmer af AF·ART teamet og udvalgte kunstnere, vil stå for lækre toner på denne fredag aften.

Vi håber på at se jer!

De bedste hilsner,
Redaktionen på AF·ART

Releasefest: Fredag d. 8. februar, kl. 16-00
Wonderland Art Space, Lykkesholms Allé 27, Frederiksberg.
Læs mere og følg eventet her.

Sommerpraktik på Møn

KUNSTHAL 44 MØEN søger én praktikant der studere Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling i perioden eller en del af perioden: 20.5. – 12.9 2019
Kunsthallen åbner 8.6 og lukker for vinteren 8.9.2019.

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. I skal hovedsalig arbejde med kunstformidling.

Praktikpladserne indebære:
PR nationalt og lokalt: skrive pressemeddelelser og andet presserelevant materiale, finde de gode historier og formidle dem – Opdatering af hjemmeside – Opdatering af sociale medier – Opsætning af online nyhedsbreve – Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler –  Afvikling af åbninger (22.5 og 27.7.19) og arrangementer på lørdage.

Der er masser af muligheder for selvstændigt at byde ind med idéer til formidling. fx formidling til børn og unge

Hans Peter Kuhn, Wolkenkratzer, 2012 (kunsthallens facade)

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag (10:30 -17.00) i 30 timer
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere, kunststuderende og kuratorer
— cykelafstand til stranden

Kunstforeningen 44Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst.

Du skal i det daglige arbejde sammen med daglig leder Christina Louise Jørgensen.

For yderligere information og årets program: www.44moen.dk
Samt Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2883 2483

Send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende i København (studerende fra Århus via Skype) i håb om at finde den rigtige hurtigst muligt. Ansøgning (max 1 side) og CV (max 1 side)

E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Michael Sailstorfer, Burner, 2017