Slow. En aften om kroppen

Forestil dig kun at have en krop at fortælle historier med; ingen stemme, ingen kulisser. Det er billedhuggerens lod. Torsdag den 7. marts stiller vi skarpt på kroppens mange udtryk.

Vi undersøger, hvordan kroppen er blevet skildret i kunsten på tværs af tid, køn og kultur. På aftenen kan du opleve den nyåbnede særudstilling ”Perfect Poses?” og høre samlingschef Rune Frederiksen fortælle om positurer og idealer i skulpturkunsten fra oldtid til nutid.

Du kan desuden møde Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe i samtale med journalist Rune Skyum-Nielsen, og tage med på omvisning om antikkens kropsdyrkelse.
Oplev ballerina Ida Praetorius demonstrere forskellige positurer eller selv prøve kræfter med ekspressive dansestillinger, når performancekollektivet Disturbing Business både optræder og inviterer til vogue sessions.

Og som sædvanligt vil Slow byde på masser af kunst, øl, mad og god stemning, inden den svenske musiker Mariam The Believer runder aftenen af med godnatsang.

PROGRAM
17.00-17.30
Velkomstøl fra Carlsberg
Vinterhaven

17.00-21.00
Kaffe og sødt
Carls Bar

17.00-20.30
Aftensmad
Skiver af stegt kalveculotte med krydret mos af hvide bønner.
Salat af forskellige marinerede bønner med persille og feta.
Picnic. Bestil bord her.

17.15 + 17.45 + 18.15
Værkfordybelse. Walk like an Egyptian
Ansigtet er i profil, mens øjet og skuldrene er set forfra med begge arme og ben synlige. Hør historien bag de gamle ægypteres signifikante måde at skildre kroppen på.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

17.30
Performance. Disturbing Business
Oplev kunstnerkollektivet Disturbing Business, der med rødder i dansestilarten vogue opfører en specialudviklet performance inspireret af positurerne i Glyptotekets nye særudstilling “Perfect Poses?”. Vogue er en dansestil fra 1980’erne med rødder i Harlems afro- og latinamerikanske ballroom-scene med inspiration fra modemagasinerne og attituden fra New Yorks LGBTQ-miljø.
Festsalen. 15 min.

17.30 + 18.45 + 19.45
Omvisning. Perfect Poses?
Menneskekroppen har været billedhuggernes favoritmotiv i tusinder af år. Tag med kunsthistoriker Mai Dengsøe Hansen rundt i Glyptotekets nye særudstilling, som går tæt på billedhuggernes arbejde med at skabe de perfekte positurer.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 30 min.

18.00
Talk. Positurens skulpturhistorie
Menneskekroppen har helt tilbage fra antikken været billedhuggerens favoritmotiv. Lyt med, når Glyptotekets samlingschef Rune Frederiksen fortæller, hvordan kunstnere gennem tusinder af år har ladet kropssprog, bevægelse og positur fortælle om bl.a. kærlighed og sorg, tab og glæde, liv og død.
Festsalen. 30 min.

18.15 + 19.30
Workshop. Vogue
Prøv selv kræfter med ekspressive positurer og overlegen attitude, når kunstnerkollektivet Disturbing Business inviterer til vogue sessions. Alle niveauer er velkomne.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 45 min.

18.30 + 19.30
Ballettens sprog
Oplev Det Kongelige Teaters stjerneballerina Ida Praetorius demonstrere og forklare ballettens positurer omgivet af Edgar Degas bronzeballerinaer. Inspektør Christine Horwitz Tommerup introducerer Degas og hans fascination af balletkroppen.
Degas-salen (sal 31). Begrænset plads. 30 min.

18.30 + 19.00 + 20.00
Værkfordybelse. Antikkens Miss Wet T-Shirt
Mens den nøgne mandekrop i Antikken ivrigt blev skildret, var den nøgne kvindekrop lukket land. Vi ser nærmere på, hvordan billedhuggerne brugte kropsnær beklædning til at afsløre de kvindelige former.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

19.15 + 20.15
Omvisning. Kroppen i krig: Græsk infanteri
Vi kender Antikkens grækere for deres kropsdyrkelse og olympiske discipliner. Men hvad er historien egentlig bag de muskuløse atleter? Kom med, når fhv. forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard fortæller om paramilitær træning og kampklare kroppe.
Mødested Glasarkaden. Begrænset plads. 30 min.

20.00 + 20.30 + 21.00
Værkfordybelse. Den belurede krop
Kvindens toilette er et intimt og yndet motiv gennem kunsthistorien. Her er hun nøgen, selvoptaget og tilsyneladende uvidende om nysgerrige blikke. Vi ser nærmere på Degas’ besættelse af at fange den nøgne kvindekrop i bevægelse.
Mødested Glasarkaden. 15 min.

20.15
Samtale. Nikolaj Hübbe og Rune Skyum
Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe i samtale med journalist Rune Skyum-Nielsen om det at skabe fortællinger med kropssprog ud over det sædvanlige.
Festsalen. 45 min.

21.15
Koncert. Mariam the Believer
Svenske Mariam Wallentin runder aftenen af med sin dragende stemme og sine spirituelle pophymner om naturen, ensomheden og menneskekroppen. Hun er kendt som den ene halvdel af Wildbirds & Peacedrums samt fra mayhem-bigbandet Fire! Orchestra.
Vinterhaven. 20 min.

Tak for i aften

ENTRÈ
Voksne: 115 DKK
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Køb et årskort, undgå kø og få fri adgang til Slow.
Billetter købes i billetsalget på dagen. Kom i god tid, da køen kan være lang.

Se løbende opdateringer på Facebook.

Skriv et svar