Oplev det visuelle teaters mester Heiner Goebbels i Skuespilhuset 10 og 11 december

Oplev det visuelle teaters mester Heiner Goebbels i Skuespilhuset 10 og 11 december

Skuespilhusets Store Scene slår dørene op for Heiner Goebbels’ prisbelønnede forestilling Eraritjaritjaka, der havde urpremiere i 2004 og siden gæstet utallige internationale teaterhuse og festivaler. Forestillingens aboriginalske titel kan løst oversættes til længslen efter det tabte. Undertitlen – ’musée des phrases’ – antyder den litterære tråd: kortere tekster fra den østrigsk-bulgarske forfatter og nobelprisvinder Elias Canettis værker binder forestillingen sammen. Heiner Goebbels’ intense iscenesættelse sætter én enkelt skuespiller i selskab med en strygekvartet omgivet af forførende og nyskabende lydeffekter, film og video.

Spilles på fransk med danske overtekster

Skuespilhuset, Store Scene: den 10. og 11. december 2010 kl. 20:00. Forestillingen varer 1 og 30 min

Er du under 25 eller studerende, kan du købe billetter med 50% rabat til alle forestillinger (begrænset antal billetter). Du kan købe billetter med ungdomsrabat i alle Det Kongelige Teaters billetsalgssteder. Legitimation bedes medbragt til forestillingen. Er du over 25, men kan fremvise gyldigt studiekort, har du ligeledes mulighed for at købe U25 billetter.

Køb billetter og se trailer her:
http://www.kglteater.dk/Alle_forestillinger/Gaestespil_10_11/Eraritjaritjaka.aspx

Online samtale med Rune David Grue og Thure Lindhardt

Instruktør Rune David Grue og skuespiller Thure Lindhardt svarer på spørgsmål om Det Kongelige Teaters opsætning af FORBRYDELSE OG STRAF på forestillingens facebookside i dag klokken 18.30-19.30.
Skriv jeres spørgsmål på siden allerede nu.

http://www.facebook.com/event.php?eid=164054436949437

Rabatbilletter til “Lønligt iblandt os de går”

Teater Fantast tilbyder billetter til 55 kr stykket til studerende fra Kunst- og Kulturvidenskab.

Teater fantast har skabt en moderne juleforestilling om byens hjemløse; dem vi ofte ser på byens gader og stræder, men som vi sjældent kender eller taler med. Dem, der sover i soveposer på byens bænke, har plastikposer i deres sko og deres liv samlet i trådvogne fra Netto. Om sommeren når solen skinner, og om vinteren når sneen daler – og til jul. For selvom man ikke har et vindue at hænge julehjerter op i eller en ovn til at stege julegås i, så bliver det til sidst endelig jul.

”Lønlig iblandt os de går” er en historie om to hjemløse, der fejrer jul i en kold baggård, mens gårdens beboere indenfor i de varme lejligheder fejrer julen med sang, julelys og pakkeræs.

Temaet i forestillingen er næstekærlighed og medmenneskelighed – og vi håber med forestillingen at kunne være med til at kunne rykke ved nogle af de fordomme og den frygt som små og store, børn og voksne kan opleve, når der handler om byens skæve eksistenser.

Forestillingens dialog er udelukkende baseret på kendte julesange og salmer, men Teater Fantast har klippet og klistret – og flettet linjerne sammen på en ny måde, så de genkendelige julesange får nyt liv og giver anderledes, tankevækkende mening.

Medvirkende: Stine Q. Pagh og Ditte Ylva Olsen

Instruktør: Mads M. Nielsen

Scenogra?: Luise Midtgaard

Tekstkonsulent: Caspar Haarløv

Lysdesign: Turpin Djurhuus

Spilleperiode: 2. – 19. dec. 2010. Tirs.- fre. Kl. 19.00 Lør. og søn. kl. 16.00

Billetrabat: Gå ind på www.teaterfanast.dk, tryk på “køb billet”, vælg dato og antal billetter og skriv kodeordet ` jul10´i kodeordsfeltet.

Sted: Basement, Enghavevej 42 (kælderetagen i Kulturhuset)

Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger to praktikanter (m/k), som kan tiltræde henholdsvis 3. januar og 31. januar 2011.

Praktikstillingen er fuld tid. Stillingen er ulønnet.


Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med

* Journalistiske opgaver såsom artikler (nyheder, interviews) til hjemmesiden

* Mindre tekster til magasinet

* Research, redigering og billedsøgning

* Vedligeholdelse af hjemmeside

* Kontakt til danske distributionsselskaber

* Bistå med markedsføring og PR

* Arrangere events

* Administrativt arbejde

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på en række mindre, forefaldende opgaver.

Filmmagasinet Ekko er Danmarks største uafhængige filmblad. Magasinet har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansklærerforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en kort ansøgning, et cv samt et to eksempler på mindre skriftlige arbejder (gerne artikler) til Claus Christensen på cc@nullekkofilm.dk. For yderligere oplysninger: Ring på tlf. 2729 0011.

Ansøgningen skal være hos os senest 26. november kl. 12. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.

LARM Audio Research Archive: Archive Theories

LARM Audio Research Archive

Archive Theories: Fra Analoge til Digitale Arkiver

Fredag 26. nov. 10.30 – 14.30

Lokale 21.1.15
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

___________________________________________________

Overgangen fra analoge til digitale arkiver åbner for nye adgange til viden og muligheder for
videndeling. Samtidig er arkivbegrebet sat til diskussion gennem nye arkiv-praksisser og en omfattende teoretisering af arkivet som kulturfænomen og dispositiv.

Nye arkivformater, nye mediepraksisser, nye offentlighedsformer bringer dermed det klassisk moderne arkiv og dets mange teknologier i nyt fokus, under refleksion og til granskning.

Er vi stadig drevet af forestillinger om komplette arkiver og gennemgribende arkivteknologier?

Er nye arkiver snarere distributions- og produktionskanaler end de er opbevaringssteder?

Hvad er arkivets nye formater? Hvad vil vi kunne finde i arkiverne? Hvad vil vi glemme gennem arkiverne?

Er arkivet globalt? Regionalt eller lokalt? Eller stadig, nationalt? Hvem skal bruge arkivet? Hvordan kan arkivet bruges?

Med udgangspunkt i LARM audio research archive og opbygningen af en teknisk og vidensdelende
forskningsinfrastruktur for radio- og audiokilder stilles disse og flere spørgsmål i overgangen fra analoge til digitale arkiver.

______________________________________________________

10.30 Velkomst
Marianne Huang, LARM, Københavns Universitet

10.45 The Archive in Motion
Eivind Røssaak, Nasjonalbiblioteket, Oslo

11.30 Arkiv(be)greb: Æstetisk Arkivpraksis
Jesper Olsson, Stockholms Universitet

12.15 Frokost

13.15 Europæiske forskningsinfrastrukturer
Bente Maegaard, CST, Københavns Universitet

14.00 Kaffe

Job med at arbejde med elevråd

 

Erhvervsskolernes Elev-Organisation har en studiestilling som elevrådskonsulent ledig pr. 1/12, som vi håber i vil videreformidle til de studerende.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Elevrådsbesøg over hele landet i samarbejde med vores frivillige
  • Afholde kurser for elevråd og bestyrelsesrepræsentanter
  • Kommunikation til og med elevrådene og deres kontaktlærere
  • At opstarte og udvikle elevråd på medlemsskoler over hele landet

Hele opslaget ligger her: http://eeo.dk/2010/11/05/eeo-s%C3%B8ger-elevradskonsulent/#more-1463

Med venlig hilsen
Alexander van Deurs
Sekretariatsleder (barslesvikar)
Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Vibevej 31, 2
2400 København NV
Tlf 29 88 97 01

De første film – virkelighedens skriftsprog : Intro ved Jens Toft

Fredag d. 19.11 kl. 16.00 – lokale 21.1.49

Alle er velkomne til det 4. arrangement i rækken Filmens afskygninger.

I 1895 fandt verdens første filmforevisning sted i Grand Café, Bld. des Capucines nr. 14, lige over for den bygning, hvor fotografen Nadar havde haft atelier, i nr. 35, og hvor den første impressionistudstilling var blevet holdt i 1874. De film, der blev vist ved denne lejlighed, skal vi se (bl.a. Arbejderne forlader fabrikken) sammen med andre fra samme tid, men som ikke var med i denne første forestilling (bl.a. mesterværket Toget kører ind på stationen). Men vi skal i det hele taget se og diskutere en række af filmens første værker, af brødrene Lumière, af deres forgænger Edison i et par små film fra 1894 samt samtidige forsøg på at sætte bevægelse i Muybridges fotoserier. Introduktionen vil via Gilles Deleuze diskutere Bergsons opfattelse af film som blot ‘statiske snit’, og blandt andet trække linjer til Passolinis opfattelse af filmen som ‘virkelighedens skriftsprog’.

HUSK

… at der i perioden 15.-30. bliver udsendt evalueringsskemaer til din KUmail, hvor du bliver bedt om at evaluere studiemiljøet – alt fra stikkontakter til undervisning.

Så udfyld skemaet og hjælp dig selv og alle dine medstuderende til en bedre uddannelse!

Det tager kun 10 minutter…

Mange hilsner fra fagrådet på kunsthistorie og visuel kultur.