Studiepraktikant på Wundergrund Musikfestival 2011

Wundergrund præsenterer for sjette år i træk københavnerne for over 30 koncerter på tværs af genrer, kunstmiljøer, teknologier og landegrænser. Vi søger derfor en studiepraktikant, som vil være med til at gennemføre denne markante begivenhed. Arbejdsperioden løber fra 1. september til 1. december 2011, og foregår på SNYK- ny musik, Gråbrødre Torv 16.

Praktikperioden er ulønnet.

Arbejdet består i at assistere i opgaver som:

? Koncertproduktion
? PR/Kommunikation
? Informationsforvaltning
? Innovation
? Bandcare

Foruden at medvirke til at få en festival ’på vingerne’, får du mulighed for at afprøve dine kompetencer undervejs og blive en uvurderlig del af et engageret hold, der brænder for at skabe mere liv i musiklivet…

Check vores website www.wundergrund.dk
Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til:
jan@nullsnyk.dk – så vi har den senest onsdag den 24. august kl. 12.00.

Musikalske hilsner
Jan Lippert / Tel. 33 93 00 24