Oplev kunsten helt tæt på – helt gratis i Dansehallerne

Tag med på fredag d. 25. oktober til endnu en omgang  af Loona Nights, Dansehallernes “åbne  scene”, hvor du kvit og frit kan stikke hovedet ind til en aften med små spirende værker.

LoonaNightsPrBillede_Foto_HenningSjøstrømMed Loona Nights byder Dansehallerne velkommen til en aften fuld af overraskelser  på scenen, hvor ca. 10 kunstnere hver får max. 10 minutter til at vise publikum netop det, de brænder for. Alt kan ske på scenen, det kan være en lille performance, et legende forsøg, en dansende  guitarsolo eller et spirende mesterværk. En vært guider publikum gennem aftenen, og præsenterer de enkelte værker undervejs. Det hele foregår på Mini Carl, Dansehallernes åbne, uformelle foyerscene, hvor scenen er skabt til, at publikum er helt tæt på kunstnerne. Der er plads til umiddelbar reaktion, løbende dialog om værkerne, og publikum kan gå til og fra.

Dansehallerne byder alle velkommen og håber at møde et bredt publikum lige fra de garvede, robuste danseeksperter til spæde, nysgerrige dansejomfruer. Som en del af konceptet bliver de deltagende kunstneres navne først offentliggjort samme aften, så vær klar på det uventede, og hvem ved, måske er det en af morgendagens stjerner, der danser hen over scenen netop den aften. Der vil desuden være bar, hvor du kan få en forfriskning og stille sulten med en lækker wrap til en lille mønt.

LoonaNights_PRBilledeOm Loona Nights

Første gang  Loona Nights  blev afholdt  var på Kulturnatten (2012), hvor publikum stod tæt og mærkede suset fra de optrædende. Tidligere kunstnere på Loona Nights omfatter bl.a. Camilla Stage(DK), Marie Topp(DK), Lucy Suggate(UK), My Grönholdt(SE), My Nilsson(S) & Sophia Mage(DK/USA), Taryn McGovern(USA), Adrian Skjoldborg (DK) & Arina Trostyanetskaya.

Moon SpotsSPILLEINFO: l efteråret afholdes Loona Nights 25 okt.og 5 dec. 2013 / begge dage kl. 21.30 /Mini Carl.

Dansehallerne ligger på Carlsberg / Pasteursvej 20 / 1799 KBH V / www.dansehallerne.dk og www.facebook.com/dansehallerne.dk

Fotos: Henning Sjøstrøm

Teater Pink Planet søger produktionsassistent

Teater Pink Planet er en scenekunstgruppe bestående af den kunstneriske leder Anna Malzer og skuespilleren Simone Sandager. Gruppen har base i Københavns uafhængige teatermiljø og holder til i TeaterHUSET. Vi laver tværæstetisk kunst som kombinerer teaterscenens nærvær med film- og lydmediets grænseløshed.

Vi søger en produktionssassistent, som vi meget gerne vil have med på en spændende rejse imod vores premiere på vores første forestilling “En Forestilling Om Fremtiden”, som skal spille på Bastarden i HUSET og derefter på turné. Forestillingen har premiere i marts og du skal være til rådighed fra fra d. 15. februar til 24 marts. I februar ca. 10 timer om ugen, og fra den 7. marts fuldtid frem til premieren.

Forestillingen udvikles i koncept og indhold af hele ensemblet som består af en kunstnerisk leder, tre performere, en videokunster, en animator, en fotograf, en koreograf, en møbelsnedker, en guitarist og en lyd designer. Vi arbejder i meget høj grad på tværs af kunstarter og vi skaber forestillinger med et stærkt visuelt og fysisk udtryk.

Hvem er du?
– Du studerer alt fra kunsthistorie til teatervidenskab, og har lyst til at prøve teorien af i praksis
-Du er kunst interreseret, og vil gerne have en fod indenfor i det unge vækstlagsmiljøet
-Du har lyst til at beskæftige dig med assistance indenfor alt fra manuskriptrettelser til PR
-Du er selvstændig, kan lide at arbejde under pres og i mange timer ad gangen

Erfaring er ikke påkrævet, men der vil også være udfordringer for dig med erfaring.

Jobbet er ulønnet.

Er du interreseret i et spændende og hårdt assistent job, bedes du sende en ansøgning på max. en side samt et CV til producent Anna Malzer på producent@nullpinkplanet.dk senest d. 18 december.

Der kan læses mere om os og En Forestilling Om Fremtiden på www.pinkplanet.dk

De bedste hilsner,
Pink Planet

Kunstner Ingrid Kristensen søger praktikant i forbindelse med ny produktion – Sensing

  • Projektet giver mulighed for at afprøve dine formidlings- og kommunikationsevner i en konkret sammenhæng.
  • Sensing bliver en unik begivenhed, der rummer forskning, installation og forestilling i ét.
  • Sensing har præmiere på Fyns Kunstmuseum den 21. august og vil turnere rundt i landet.

Om Sensing

Sensing er en danseforestilling, en danseinstallation og et laboratorium for publikumsundersøgelser i ét. Det er en ny form for sanselig kunst og et rum for den kreative forskningsvirksomhed.

Om formiddagen er der laboratoriumstimer, hvor hjerneforskere, kunstnere og sensorikere undersøger den måde vi oplever, sanser og danner indtryk på. Om eftermiddagen er det en interaktiv sanseudstilling hvor lyd, lys, duft og smag smeltes sammen med krop og bevægelser. Om aftenen præsenteres den tværsanselige forestilling.

Se mere om det omfattende projekt og andre værker på www.ingrid-kristensen.dk.

 

Hvad skal du lave?

Dit arbejde vil have fokus på fat udarbejde informative, interessante og velskrevne tekster omkring Sensing. Du skal samtidig være med til at formidle kontakt til relevante medier nationalt og internationalt. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for medier og ikke mindst forstår at vinkle og konstruere den gode historie.

Dit arbejde skal gerne have bred folkelig appel og skal derfor formidles gennem både sociale og interaktive medier, såvel som de mere traditionelle hverdagsmedier.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en fuldtidspraktikplads på ca. 37 timer om ugen i 3-6 måneder (efter aftale). Praktikken er ulønnet, men giver dig mulighed for, at udvikle og prøve dine evner og formidlingsegenskaber af i et spændende og kunstnerisk miljø. Arbejdstimerne er fordelt mellem selvstændigt ’hjemmearbejde’ og ugentlige møder.

Starttidspunkt er snarest eller efter aftale.

 

Interesseret?

Så send en ansøgning + CV til lisa@nullingrid-kristensen.dk.

Ansøgningerne behandles løbende.