Arrangementer på Overgaden. Institut for Samtidskunst

FORSAMLINGER. CHRISTIANSHAVNS INTERNATOINALE KINADAG

Torsdag d. 4. juni kl. 18 danner udstillingen “Kina Butik. Undtagelsestilstand” ramme om et arrangement i anledning af 20års-dagen for massakren på den Himmelske Freds Plads. Demonstrationerne imod det kinesiske styres korruption og for demokratiske reformer fandt sted mellem april og juni 1989. Den 4. juni rykkede tropper og tanks fra Folkets Befrielseshær ind og ryddede pladsen. De uofficielle dødstal varierer mellem 400 og 7000 personer.

Demonstrationerne er stadig et politisk tabu i Kina, hvor enhver diskussion af emnet betragtes som upassende og risikabel. På trods af et stigende pres fra befolkningen har det kinesiske styre forhindret mindehøjtideligheder på årsdagen.
“Kina Butik. Undtagelsestilstand” betragter ud fra et dansk hverdagsperspektiv Kina som kulturelt fænomen og politisk stormagt. Udstillingen løber – ligesom demonstrationerne – fra april til juni, og d. 4. juni markeres med en række arrangementer.

Orange Spøgelse Åben Plads – Performance
4. juni vil et orange spøgelse gå over Christianshavns torv, som en del af en performance af Frans Jacobis. Orange er den farve, der i Kina forbindes med markeringen af begivenhederne i 1989.

Introduktion
Introduktion til udstillingen og aftenen ved udstillingens kuratorer Tomas Lagermand Lundme og Kristina Ask.

Demokratisk Workshop
Joachim Hamou arrangerer en workshop, der ønsker at diskutere, neutralisere og genopfinde mulighederne for et demokratisk samfund.

Kinesisk poesi og iranske hemmelighed

Den kinesiske lyriker Jun Feng læser digte op, og den irakiske kunstner Mahmoud Alibadi bidrager med en jordnær overraskelse.

Desuden vil der være kinaskak, mahjong og kinesisk te.
Bær orange tøj og tag Mao-sko på!

Picturesfrommy_childhood_5

Spacer380_2

BOGRECEPTION

Fredag d. 5. juni kl. 17-19
Empty

Den nye bogudgivelse “Maskine” indeholder en novelle af forfatteren Thomas Boström og malerier og skulpturelle objekter af billedkunstneren Jakob Rød. De to udfordrer de konventionelle sammenhænge mellem sprog og billeder. Bogen indeholder hemmelige koder og manipulerede ikoner, og sammenhængene er først  aflæselige, når man giver slip på rationelt at ville beherske bogens indhold.

Maskine_billede4

Spacer380_2

FILM SCREENING

Torsdag d. 11. juni kl. 18.
Empty

En aften i musikkens tegn i forbindelse med Malene Nors Tardrups udstilling. Vi viser den tyrkisk-tyske instruktør Fatih Akins film “Crossing the Bridge / the sound of Istanbul”, de handler om Alexander Hackes (fra bandet  Einstürzende Neubauten) forsøg på at indfange Istanbuls særegne og alsidige lyd. Denne episke rejse er et intimt møde med den kulturelle konglomerat som man som beskuer og lytter ikke kan lade være med at forelske sig håbløst i. Der serveres myntedrinks til filmen.

læs mere på www.overgaden.org

Overgaden.Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K
+45 3257 7273

Studievejleder fra Teatervidenskab søges! Frist 18/6!

Vejledningscenter IKK søger en studenterstudievejleder fra Teatervidenskab pr. 24. august 2009

Ansøgningsfrist d. 18. juni kl. 12.00

 

Som studenterstudievejleder vil du blive en del af Vejledningscenter IKK, der tilbyder vejledning til alle studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Vejledningscenteret består af i alt 5 studenterstudievejledere og 2 fuldtidsansatte AC-vejledere. De ansatte i vejledningscenteret samarbejder i teams, der varetager forskellige vejledningsområder. Der søges en studerende til det team, der varetager studievejledning på hhv. Teatervidenskab, Dansevidenskab, Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling. Du skal selv studere Teatervidenskab. Teamet består af i alt 2 studenterstudievejledere og 1 AC-vejleder.

 

Udover studievejledning via arrangementer, personlig træffetid, telefon- og e-mailbesvarelser indenfor de pågældende fagområder, skal du også indgå i Vejledningscenterets tværfaglige opgaver som f.eks. studiestart, studieprocessamtaler, tilvalgs- og karrierearrangementer. Din primære arbejdsplads vil være på KUA.

 

Arbejdet som studievejleder består bl.a. af

  • Varetage studievejledning omkring indhold, opbygning, studieordninger, eksamensregler, dispensationer, optagelse mm. indenfor fagområderne Teatervidenskab, Dansevidenskab, Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling
  • Vejledning af studerende i studiemæssige valg ud fra den enkeltes situation
  • Formidling i form af mundtlige oplæg og opdatering af studievejledningens hjemmeside.
  • Tværfagligt samarbejde med AC-vejlederne og andre studenterstudievejledere omkring Vejledningscentrets aktiviteter og fortsatte udvikling.
  • Samarbejde med instituttets fagledere, ledelse, studienævn, studerende og administration
  • Løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltagelse i møder under Studievejledningen Humaniora

 

Det er vigtigt, at du

  • er tillidsvækkende, loyal og fordomsfri og kan hjælpe studerende til at træffe beslutninger selv
  • er god til at sætte dig ind i studieordninger, bekendtgørelser mm. og formidle det forståeligt til andre – både på skrift og i tale
  • har analytisk evne, sans for at forudse forhindringer og øje for forskellige løsningsmodeller
  • kan samarbejde, er handlingsorienteret og kan bevare det positive overblik selv i stressede situationer
  • kan arbejde selvstændigt og effektivt samt være loyal overfor IKK som arbejdsplads.
  • har lyst til at deltage aktivt i vejledningscentrets udvikling

 

Vi søger en studerende på Teatervidenskab, som enten er bachelor- eller kandidatstuderende. Jobbet er normeret til 10 timer om ugen i 40 uger om året, dvs. max. 400 timer om året. Der er desuden tale om en tidsbegrænset stilling på 2 år. Oplæring vil i uge 35-37 foregå ved den afgående studievejleder. Herefter ved de andre ansatte i teamet. Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan deltage i denne oplæring samt deltager i både Humanistisk Fakultets uddannelsesforløb (15., 16., 22. sept. og 22. okt.) og Undervisningsministeriets lønnede 5 dags uddannelsesforløb for studenterstudievejledere, når det udbydes.

 

Din ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenter-undervisernes Landsforbund (SUL). Din løn udgør 172,51 kr. pr. time (plus feriepenge, 12,5 %).

 

Send en motiveret ansøgning med cv og relevante bilag senest 18. juni 2009 kl. 12. Samtaler afholdes d. 22. juni 2009. Yderligere oplysninger kan fås hos AC-vejleder Jacob Sander Bojsen (tlf 35 32 92 60) eller hos afgående studenterstudievejleder Charlotte Isabella Jerne (tlf. 35 32 81 99)

 

Ansøgning sendes til:

Vejledningscenter IKK

Att. AC-vejleder Jacob Sander Bojsen

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Karen Blixens Vej 1, 2300 København S

 

Eller på mail: bojsen@nullhum.ku.dk

Mrk. ”Studenterstudievejleder”

Studentermedarbejder i Statens Museum for Kunsts booking

Studentermedarbejder i museets Booking

 

Statens Museum for Kunst søger en ny medarbejder til museets Booking i Formidlingsafdelingen.

Vi søger en medarbejder med 1 – 2 faste ugentlige arbejdsdage fra 1. august 2009.

Sammen med de andre studentermedarbejdere kommer du til at koordinere museets mange omvisninger.

 

Arbejdsopgaver

·         modtage bestillinger på omvisninger i Bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)

·         rådgive bestillerne (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner

·         koordinere omvisningerne med museets 25 omvisere

·         sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger

·         kunne springe til som omviser i pressede situationer

·         assistere med diverse kunstformidlingsopgaver og web-arbejde i afdelingen

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie eller lignende uddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med omvisninger og kunstformidling samt IT og web.

 

Endvidere vil vi lægge vægt på, at du er fleksibel og udadvendt.

 

Statens Museum for Kunst ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

Løn og ansættelsesforhold

Vi forventer, at du kan tiltræde 1. august 2009.

 

Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer m.fl. samt OAO-s-fællesoverenskomsten.

 

Arbejdstiden er skiftevis ca. 9 og 5 timer om ugen. 

 

Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte enhedsleder Nana Bernhardt på tlf. 3374 8562 eller Bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14)

 

Ansøgningen

Vi skal have modtaget din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation senest mandag den 15. juni 2009 kl. 12.00.

 

Mærk ansøgningen ”Student til Bookingen” og send den pr. mail til job@nullsmk.dk. Din ansøgning skal være forsynet med postadresse og være i formatet Word 97 (eller senere Word-versioner), pdf og/eller odf.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

 

 

Christian Have søger praktikant

Christian Have og Have PR & Kommunikation søger en praktikant for efterårssemestret 2009 til research og forskellige former for skriftligt arbejde.

Christian Have er direktør i kommunikationsbureauet Have PR & Kommunikation og bruger en stor del af sin arbejdsdag på at holde foredrag for virksomheder, kulturinstitutioner, offentlige forvaltninger, politiske partier mv. Foredragene omhandler typisk de nyeste tendenser indenfor digital og analog kommunikation samt spørgsmålet om, hvordan et givet projekt, en given virksomhed eller en given institution bør profilere sig for at opnå størst mulig synlighed. Fokus ligger ofte på de kompetencer og virkemidler, kunstens og kulturens verden kan tilføre morgendagens markedsføring og kommunikation.

Du vil få din daglige gang på Have PR & Kommunikation, men have en særlig tilknytning til Christian Have.

Læs mere her

SUMMERTIME 09 – The Big Group Exhibition

In keeping with tradition, Galleri Christoffer Egelund is presenting its big annual group exhibition Summertime 09. The idea is to show the expressive variations within contemporary art and promote new young talents.
We are proud to announce that we have this year specially invited many new emerging artists from the international and national art scene.
The gallery is excited to present new works by this year’s invited guests: Michael Norre, Per Ahlmann, Julian Lee (UK), Frank Hoffman (DE), Mikkel S. Andersen, Nicki McCubbing (UK), David Dellagi, Giuditta R. (IT), Simon Grimm and Richard Meaghan (UK). We are also very excited to show works by our permanent artists: Anders Brinch, Crystel Ceresa (CH), Christian Finne, Melou Vanggaard, Morten Steen Hebsgaard, Theis Wendt, Anders W.Ø. Larsen, Maria Torp and Thierry Feuz (AU).

We cordially invite you to a private view of the group exhibition Summertime 09, Thursday May 28 from 4pm to 7pm. The exhibition will subsequently be shown during the period May 29 – August 15. Opening hours: Monday – Friday from 11am to 6pm, Saturdays from 11am to 3pm. For further information about the exhibition and press photos, please contact Rasmus Lindquist on: rasmus@nullegelund.dk.

Kind regards,
Christoffer Egelund

Bliv mentor for en international studerende!

I august og september ankommer nye internationale studerende til Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. De har brug for en mentor, som kan hjælpe dem med at få et godt ophold i Danmark. Måske er det noget for dig?

Som mentor afhenter du den udenlandske studerende i lufthavnen og viser rundt på KUA. Derudover skal du – sammen med de andre mentorer – arrangere forskellige kulturelle og sociale arrangementer i løbet af semestret.

Du kan få meget ud af at være mentor:

– Du bliver del af et spændende internationalt fællesskab, hvor du kan møde andre engagerede danske studerende samt internationale studerende fra hele verden.

– Dit kendskab til udenlandske forhold øges, samtidigt med at du hjælper en international studerende med at falde til i København.

– Det ser ret godt ud på cv’et og giver dig en rigtig fin mulighed for at få trænet dine sprogkundskaber!

Hvis du mener, det er noget for dig at være mentor for en international studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, eller kunne du godt tænke dig høre mere, så send en mail med dit navn og din studieretning til:
ikk-international@nullhum.ku.dk

Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være mentor på hjemmesiden: http://intranet.hum.ku.dk/mentor/

Med venlig hilsen

Iben Siri Hjort Knudsen
International studievejleder på IKK

Kom til informationsmøde om udlandsophold!

Overvejer du at tage til udlandet i løbet af din studietid? Så kom til informationsmøde d. 16. juni kl. 11.15 – 13 og hør om dine muligheder for at komme på et udlandsophold gennem en af Københavns Universitets samarbejdsaftaler.

Hvor kan jeg komme hen gennem en samarbejdsaftale? Hvordan skal jeg forberede mig? Hvordan søger jeg pladsen? Koster det noget? Kan jeg søge stipendier? Er der et bestemt tidspunkt i mit studieforløb det er bedst at tage af sted? Og kan jeg være sikker på at jeg kan få merit for opholdet når jeg kommer hjem?

Det er blot nogle af de spørgsmål som infomødet vil give svar på.

Det primære fokus for infomødet vil handle om hvordan man søger Det Internationale Kontors samarbejdsaftaler for det akademiske år 2010/2011. Derfor vil Marianne Stig fra Det Internationale Kontor være til stede og holde oplæg om aftalerne og internationaliseringsstipendiet.

Derudover vil der også være oplæg fra tidligere udvekslingsstuderende som har været på en samarbejdsplads udenfor Europa.

Kom og hør om deres oplevelser og bliv inspireret!

Tirsdag d. 16. juni 11.15-13 på KUA, lokale 24.2.01.

Jeg glæder mig til at se dig!

Med venlig hilsen

Iben Siri Hjort Knudsen
International Studievejleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Praktikophold i brancheforeningen IT-Branchen Frist 16.6.2009

 

 

Københavns højeste læringskurve – praktik i efteråret!

 

 

Vil du have del i landets mest spændende netværk? Vil du arbejde sammen med få og mange samtidig? Så er et praktikophold i brancheforeningen IT-Branchen noget for dig.

 

 

I sekretariatet sidder vi 15 medarbejdere – således en perfekt blanding af arbejde i en lille flok, der arbejder tæt sammen og samtidig med et kæmpe netværk i ryggen og samarbejdspartnere både på Christiansborg og i små som store it-virksomheder over hele landet.

  Læs videre “Praktikophold i brancheforeningen IT-Branchen Frist 16.6.2009”

Rundet af et Randområde – udstilling i Møstings Hus

Rundet af et Randområde.
Jette Ellgaard

Fernisering fredag den 29. maj 2009 kl. 15.30 – 18.00
Formand for Kultur- og Biblioteksudvalget Grethe Rostbøll åbner udstillingen.
30. maj  – 28. juni. Tirs. – søn. kl. 11-16
Møstings Hus,  Andebakkesti 5, DK-2000 Frederiksberg.
www.frederiksberg.dk/moestingshus
Læs videre “Rundet af et Randområde – udstilling i Møstings Hus”