Vil du være mentor for studerende på internationale kandidatuddannelser?

Kunne du tænke dig at blive mentor for en lille gruppe internationale studerende fra de nye internationale kandidatuddannelser Performing Arts og 4Cities, som kommer til København i efterårssemesteret?

Performing Arts og 4Cities
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er indgået i et Erasmus Mundus samarbejde med flere europæiske universiteter om at udbyde internationale kandidatuddannelser i Performing Arts og Urban Studies. Uddannelserne er sammensat af ophold på de forskellige universiteter i Erasmus Mundus samarbejdet – og næste semester kommer der 23 internationale studerende til IKK.

Mentorer
Vi søger studerende fra IKK, som kunne tænke sig at være mentorer for de internationale programstuderende i løbet af deres ophold i København. De studerende er alle kandidatstuderende, der er vant til at begå sig internationalt. De har altså ikke brug for en ‘babysitter’ for at klare sig i København – men de er her så kort tid, at de har brug for en mentor, der kan give dem et indblik i IKK som et fagfelt, Københavns Universitet i praksis og mere overordnet, samt selvfølgelig København by som hovedstad og kulturelt forum.

Interesseret?
Din opgave som mentor vil være at mødes med din gruppe et par gange omkring studiestart og tilsvarende efter behov i løbet af semestret. Du skal oprette et forum (fx i Absalon, Facebook e.l.), hvor din mentorgruppe på 3-4 studerende kan kontakte dig, hvis de har spørgsmål – og hvor du kan informere dem om spændende arrangementer på Københavns universitet eller i byen. Din funktion som mentor er faglig, social og kulturel – så det kræver ingen specialviden at være mentor! Til gengæld får du en enestående mulighed for at få et unikt internationalt input i din egen kandidatuddannelse.

Send mig en mail, hvis du er interesseret – også hvis du gerne vil høre mere, inden du beslutter dig.

Du kan læse mere om kandidatuddannelserne

www.performingarts-mundus.eu 
www.4cities.eu
Med venlig hilsen
Tilde Bruun
AC-vejleder v/Vejledningscenter IKK
mail: tilde@nullhum.ku.dk
http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/vejledningscenter/

Bliv mentor for en international studerende!

I august og september ankommer nye internationale studerende til Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. De har brug for en mentor, som kan hjælpe dem med at få et godt ophold i Danmark. Måske er det noget for dig?

Som mentor afhenter du den udenlandske studerende i lufthavnen og viser rundt på KUA. Derudover skal du – sammen med de andre mentorer – arrangere forskellige kulturelle og sociale arrangementer i løbet af semestret.

Du kan få meget ud af at være mentor:

– Du bliver del af et spændende internationalt fællesskab, hvor du kan møde andre engagerede danske studerende samt internationale studerende fra hele verden.

– Dit kendskab til udenlandske forhold øges, samtidigt med at du hjælper en international studerende med at falde til i København.

– Det ser ret godt ud på cv’et og giver dig en rigtig fin mulighed for at få trænet dine sprogkundskaber!

Hvis du mener, det er noget for dig at være mentor for en international studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, eller kunne du godt tænke dig høre mere, så send en mail med dit navn og din studieretning til:
ikk-international@nullhum.ku.dk

Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være mentor på hjemmesiden: http://intranet.hum.ku.dk/mentor/

Med venlig hilsen

Iben Siri Hjort Knudsen
International studievejleder på IKK

Kom til informationsmøde om udlandsophold!

Overvejer du at tage til udlandet i løbet af din studietid? Så kom til informationsmøde d. 16. juni kl. 11.15 – 13 og hør om dine muligheder for at komme på et udlandsophold gennem en af Københavns Universitets samarbejdsaftaler.

Hvor kan jeg komme hen gennem en samarbejdsaftale? Hvordan skal jeg forberede mig? Hvordan søger jeg pladsen? Koster det noget? Kan jeg søge stipendier? Er der et bestemt tidspunkt i mit studieforløb det er bedst at tage af sted? Og kan jeg være sikker på at jeg kan få merit for opholdet når jeg kommer hjem?

Det er blot nogle af de spørgsmål som infomødet vil give svar på.

Det primære fokus for infomødet vil handle om hvordan man søger Det Internationale Kontors samarbejdsaftaler for det akademiske år 2010/2011. Derfor vil Marianne Stig fra Det Internationale Kontor være til stede og holde oplæg om aftalerne og internationaliseringsstipendiet.

Derudover vil der også være oplæg fra tidligere udvekslingsstuderende som har været på en samarbejdsplads udenfor Europa.

Kom og hør om deres oplevelser og bliv inspireret!

Tirsdag d. 16. juni 11.15-13 på KUA, lokale 24.2.01.

Jeg glæder mig til at se dig!

Med venlig hilsen

Iben Siri Hjort Knudsen
International Studievejleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab