Copenhagen Photo Festival søger praktikanter til efteråret 2020

KOM I PRAKTIK PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL OG VÆR MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL!

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen i juni som årets højdepunkt. Vi er på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en lang række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil i løbet af din praktik få erfaring med både event- og udstillingsarbejde, og du vil blive rustet til at kunne indgå i selvstændige projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Vi forestiller os, at du er studerende eller færdiguddannet inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaringer i forhold til én eller flere opgaver. 

Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme. Du kan uden problemer begå dig på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Vi ser også gerne, at du har erfaring med web og/eller sociale medier.

Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i august 2020. 
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken. 

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb: 

• Event- og udstillingskoordinering 

• Sociale medier

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Web- og SoMe-redaktion 

• Planlægning af festivalcentrummet

DIN ANSØGNING – 
Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med. Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 05/05/20 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig! 

ART 2030 SØGER PRAKTIKANTER TIL ARBEJDE MED GLOBALE KUNSTPROJEKTER

ART 2030 søger universitetspraktikanter til efterårssemesteret, som har lyst til at indgå i det daglige kommunikations- og udviklingsarbejde i forbindelse med to af organisationens kunstprojekter.

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser – med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor får du som praktikant dine egne ansvarsområder som en væsentlig del af vores team med selvstændigt arbejde, samt et indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlægning og udførelse af div. research-, kommunikations- og ad hoc-opgaver i relation til to igangværende projekter i organisationen, hvor du som praktikant vil assistere en projektleder.  Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk, kan bevare overblikket, er vant til struktureret planlægning og er god til at samarbejde. Praktikken er ulønnet.

Vi er fleksible og tager selvfølgelig højde for praktikantens prioritering af sit studie, men vi forventer, at du som praktikant kan afsætte mellem 24-30 timer om ugen til praktikforløbet.

Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse i samtidskunst samt studerer et fag med tilknytning til kunst eller kommunikation. 

Ansøgningsfrist: 1. maj 2020

Startstidspunkt: medio august – primo september 2020 

Spørgsmål ang. stilling rettes til Xenia Brown Pallesen på mail: xenia@nullart2030.org

Kort ansøgning samt CV sendes til: xenia@nullart2030.org

For mere information om ART 2030s projekter: www.art2030.org

Internship at SUPERFLEX fall 2020

Open call for Intern Applications

SUPERFLEX is now accepting applications for the next internship period, August – December 2020. The deadline for submitting an application is Monday 20th of  April.

As an intern in SUPERFLEX, you will have plenty of opportunity to work on varied projects and to take part in the day-to-day work life of the studio. SUPERFLEX works with a wide range of projects; from large-scale public artworks, long-term research projects, group and solo exhibitions, to productions of film, paintings and sculptures. The projects take place both in and out of Denmark, and the common work language in the studio is English. The studio is organised into two larger departments – Operations/Coordination and Design/Production and each department can hold two interns. 

In Operations/Coordination Department, work tasks include:

  • Coordinating exhibitions and projects
  • Communicating with national and international partners
  • Researching background material for projects
  • Assisting with daily finance tasks
  • Coordinating travel and meeting arrangements
  • Assisting with studio operations

In Communication Department, work tasks include:

  • Text production, proofreading in both English and Danish, as well as  translating from English to Danish. 
  • Handling social media platforms and all its related tasks.

In Design/Production Department, work tasks and skills include:

  • Producing technical renderings and drawings
  • Developing concepts and researching projects
  • Producing project pdf-presentations
  • Realising experiments in 2D/3D
  • Assisting with studio operations
  • Good knowledge of the Adobe Package (Illustrator, Photoshop, Indesign) and Rhinoceros will be highly valued.

We are looking for someone who is result driven, can handle deadlines and work independently as well as collaboratively. Core to all positions is that you have a keen interest in contemporary art, architecture or design. SUPERFLEX studio currently consists of 12 studio members of various backgrounds.

Please note that we do not offer shorter internships or internships that start/end outside of the designated periods. All internships are on a voluntary basis. However, if interns do not receive Statens Uddannelsesstøtte – SU (the Danish Student Grant) during their internship, SUPERFLEX offers a stipend of DKK 6000/month.

All applications should include a CV and a short application letter sent to Head of Operations, Angela Adeix: angela@nullsuperflex.net

We look forward to hearing from you!
More information on SUPERFLEX at: https://superflex.net/

Virksomhedspraktik eller løntilskud i Fotografisk Center?

Fotografisk Center søger en kuratorassistent/producent 30 – 37 timer om ugen fra 1. april eller hurtigst muligt herefter.

Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere
www.fotografiskcenter.dk

Stillingen indebærer at assistere med det partiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder kuratering, udarbejdning af formidlingsmateriale, planlægning, kommunikation og markedsføring på sociale medier, fondsansøgninger mv. Her udover vil udstillingsassistenten komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og foredrag.

Vi forvender, at du er uddannet indenfor kunsthistorie, visuel kultur, kommunikation, marketing eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, fundraising, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt, holde mange bolde i luften og er imødekommende. Arbejdstiden ligger fortrinsvist tirsdag til fredag mellem kl. 9 – 18 /20 (ifm. arrangementer). Det er en betingelse, at du er berettet til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, begrundet ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 17. marts. Du må gerne sende ansøgningen per mail: kk@nullfotografiskcenter.dk

Kunstfilm på CPH:DOX

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, der hvert år fylder biografer over hele Danmark med over 200 af de bedste dokumentarfilm fra hele verden. Næste udgave bliver afholdt fra den 18-29. marts i København.

I kategorierne New:Vision og Inter:Active vil du kunne finde kunstfilm.

Her er nogle eksempler på kunstneriske film og dertilhørende events fra programmet:

The Undertaker + Beast Type Song + Untitled Sequence of Gaps
Tre nye videoærker af samtidskunstnerne Yael Bartana, Sophia Al-Maria og Vika Kirchenbauer.

Self Portrait
En kvindelig kunstner med en dødelig sygdom konfronterer sin anoreksi gennem sine skånseløse fotografiske selvportrætter. En rystende debatskaber af en film.

Other, Like Me
Fra performance-kunst til øredøvende industrial. Historien om pionererne Throbbing Gristle, fortalt for første gang på film af kunstnerne selv.

If It Were Love
Femten unge dansere i en performance baseret på 90’ernes utopiske rave-kulturer. Et æstetisk værk fra hybridfeltet mellem dans, aktivisme og performativ kunst.

Pavarotti
Den prisvindende instruktør Ron Howard løfter scenetæppet for historien om ikonet, der bragte operaen til folket.

19/3 fejrer vi Pavarottis sangskat med en hel aften i operaens tegn. Copenhagen Opera Festival inviterer til årets programrelease fra kl. 17.00 og serverer drinks i Aveny-T’s bar inden visningen. I salen byder vi også på minikoncert med operasanger Nicolai Elsberg og talk med Amy Lane operafestivalens direktør og Peter Lodahl, tenorsanger, direktør for CPH PHIL.

The Memor – the Eternal Return series
‘The Memor’ blander fysiske objekter, performance og virtual reality i en undersøgelse af Jordens hukommelse.

Zu feat. Lillevan present Terminalia Amazonia
Tag på en rejse dybt ind i regnskoven, når instrumentaltrioen præsenterer deres ambient-værk, der bygger på fire års optagelser af shamanistiske stammeritualer.

Plaid
Oplev den engelske elektroniske duo i audiovisuel koncert med et kunstnerisk udtryk, der udforsker den menneskelige adfærds ødelæggende indflydelse på planeten.

Student til administration af kunst i offentlige bygninger

Interesserer du dig for byggeri, arkitektur og kunst, og kan du lide systematik og registrering? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som student i Bygningsstyrelsens kunstteam.

Søg senest d. 10. marts 2020

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=130207&DepartmentId=7832&MediaId=5

Ablutions of the Body

I forbindelse med udstillingen Ablutions of the Tongue afholdes et seminar om behovet for en kritik af de nuværende normer.

Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegium til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig indenfor en norm. Men det ’normale’ er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det der afviger fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, til udelukkelse eller indelukkelse; til afvisning, genopdragelse, landflygtighed og folkemord.

Til seminaret har vi inviteret nogle af de udstillende kunstnere til at gå i dialog med kollegaer om de emner, der berøres i udstillingen, som f.eks. modstandsformer mod racisme, om at leve med psykisk sygdom, om at have et fysisk handicap og en seksualitet og om dokumentarisme overfor det erfaringsbaserede.

Seminaret’ Ablutions of the Body’ foregår:

Lørdag d. 7. marts kl.13-16.30
i Rundetaarns Bibliotekssal

Billetter koster 50 kr. og kan købes via rundetaarn.dk

Billetten inkluderer entré og et glas vin.

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/472150623663853/

Læs mere om udstillingen: https://www.rundetaarn.dk/event/ablutions-of-the-tongue/

Program:

kl.13.00-14.15

Oplæsning ved digter Shadi Bazeghi
Performance ved kunstner Linda Lazer
Samtale mellem de to om forskellige modstandsformer mod racegørelse modereret af kurator Louise Lassen Iversen

kl.14.30-15.30

Samtale mellem kunstnerne Peter Birkholm, Michael Schiøler og Jakob Jakobsen om at leve med en såkaldt psykisk sygdom, om magtforholdet mellem patient og læge og de strukturer, der er opbygget for at tage hånd om mennesker med en diagnose.

Modereret af kurator Louise Lassen Iversen

kl.15.45 – 16.30

Samtale mellem kunstner Kristina Steinbock og forfatter Ditte Amalie Hagelund Johansen om at have et fysisk handicap og en seksualitet og om dokumentarisme overfor det erfaringsbaserede.

Bio på deltagerne:

Shadi Bazeghi er digter, oversætter og redaktør af det tværnordiske tidsskrift, KRITIKER. Bazeghi har læst astronomi på Københavns Universitet og er uddannet fra Forfatterskolen i 2007. Hun debuterede med digtsamlingen Vingeslag (Gyldendal, 2015) og har blandt andet oversat den kontroversielle iranske digter Forugh Farrokhzads væsentligste værker i antologien, Kun stemmen bliver tilbage (Gyldendal, 2013), og udvalgte digte af Audre Lorde i Der er ingen ærlige digte om døde kvinder (OVO press, 2019). Hun skriver på en ny digtsamling, som udkommer senere på året.

Linda Lazer er en lyd- og performancekunstner, der i øjeblikket har base i det ydre rum. Påvirket af afrikansk kosmologi og 80’ernes cold wave musik prøver hen at formidle oplevelsen af at flyde i mellemgrunden mellem flere verdener. Gennem afrofuturisme og scifi temaer, udtrykker hen følelser af at være fremmed. Om ikke at være den ene eller den anden, men noget andet. At være udenjordisk. Hens mørke, svungne elektroniske toner former en overjordisk vision af vores meget jordnære ønsker og skavanker.

Peter Birkholm & Michael Schiøler mødte hinanden over Den Blå Avis i 2016 og har siden samarbejdet om musik og tegning. De har begge diagnosen skizofreni, hvad de tager udgangspunkt i til udstillingen Ablutions of the Tongue. Gennem tegning og lyd forsøger de at illustrere livet med en psykisk sygdom. Schiølers fokus er at forsøge at udtrykke og konkretisere livet med skizofreni, hvor Birkholms fokus er at undersøge hallucinationens realitet gennem dokumentariske skitser. I det tilhørende lydværk forsøger kunstnerne sammen at sætte ord på deres mere eller mindre abstrakte oplevelser.

Jakob Jakobsen er billedkunstner og skribent. En tråd gennem hans praksis er selvorganisering og han har over årene bygget en række uafhængige institutioner som for eksempel Det Fri Universitet i København, Hospital Prison University Archive og senest Hospital for Selvmedicinering. Han har i en årrække boet i London hvor han også selvorganiserede et projektrum med navnet Info Centre og et uregelmæssigt tidsskrift med navnet Infopool. I Danmark har han udstillet på Louisiana og på Arken ligesom han i udlandet har medvirket på Sao Paulo Biennalen og ved Documenta i Kassel. Han bor og arbejder i København og Berlin.

Kristina Steinbock arbejder primært med videokunst, der befinder sig i spændingsfeltet mellem teatralitet og identitet, individ og kategori og mellem dokumentation og fiktion. Steinbocks værker introducerer dokukunst som hybridgenre, når dokumentariske islæt understreges af æstetiske, skulpturelle og performancebaserede greb. Som genre griber dokukunsten virkeligheden an som en reel medspiller og som skuespiller anvender hun konsekvent mennesker som kommer med den livserfaring hun som kunstner undersøger og iscenesætter.

Ditte Amalie Hagelund Johansen lever af ordet og udtrykket på så mange platforme som overhovedet muligt. Foruden hverdagen som skribenten, der belyser handicaprelaterede emner, er hun både prisindstillet forfatter, skuespiller og kendt vinder af DR2-programmet “Danmarks lækreste med et handicap”. Hendes kunstneriske udtryk er altid baseret på et ærligt og råt fundament med rødder i den kliniske surrealisme.

ART 2030 SØGER PRAKTIKANT TIL ARBEJDE MED GLOBALE KUNSTPROJEKTER

ART 2030 søger en universitetspraktikant, som har lyst til at indgå i det daglige kommunikations- og udviklingsarbejde i forbindelse med organisationens kunstprojekter.

ART 2030 New York 2018 Chelsea. Photography by LEES Foto. Courtesy of ART 2030.

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser –med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor får du som praktikant dine egne ansvarsområder som en væsentlig del af vores team med selvstændigt arbejde, samt et indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlægning og udførelse af div. kommunikationsopgaver i relation til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve osv.  Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk, kan bevare overblikket, er vant til struktureret planlægning og er god til at samarbejde. 

Vi er fleksible og tager selvfølgelig højde for praktikantens prioritering af sit studie. 

Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse i samtidskunst eller studerer et fag med tilknytning til kunst eller kommunikation. 

Ansøgningsfrist: 2. marts 2020

Startstidspunkt: Hurtigst muligt

Spørgsmål ang. stilling rettes til Xenia Brown Pallesen på mail: xenia@nullart2030.org

Kort ansøgning samt CV sendes til: xenia@nullart2030.org

For mere information om ART 2030s projekter: www.art2030.org

Studentermedhjælper til udstillingskoordinatoren på Glyptoteket

Glyptoteket søger en selvstændig studentermedhjælper til at assistere udstillingskoordinatoren i arbejdet med at realisere museets ambitiøse udstillingsprogram.

Om jobbet

Vi tilbyder et udviklende og afvekslende job i dialog med museets forskellige faggrupper. Du vil assistere udstillingskoordinatoren og dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Opdatering af oversigtsmaterialer
  • Indhentning af fotorettigheder
  • Administrativ assistance ved opsætning af udstillinger
  • Samarbejde med museets registrator, konservator, kuratorer m.fl.

Om dig

Du har som minimum et par års studieerfaring og er stadig under uddannelse indenfor informationsformidling, kunsthistorie, museologi eller en anden relevant studieretning. Du har muligvis erhvervserfaring fra et museum, hvor du er vant til at arbejde fokuseret.

Det vil være en fordel hvis du

  • er omhyggelig og meget detaljeorienteret
  • har erfaring med Excel og registrering
  • er rutineret i at skrive og læse et eller flere fremmedsprog
  • interesserer dig for kunst og har forståelse for museumsarbejde
  • er fleksibel og imødekommende

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse vil følge overenskomsten for studerende ansat i staten. Stillingen er på 10 timer ugentligt, der fordeles over 2 hverdage eller efter aftale. Arbejdsstedet er Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Vi forventer du tiltræder senest 1. maj 2020.

Ansøgning mv.

Du søger jobbet ved at sende en mail til job@nullglyptoteket.dk mrk. Studentermedhjælper, udstillingskoordinator. Vi skal have modtaget din ansøgning med relevante bilag senest den mandag den 9. marts 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 25. marts 2020. Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest.

Om Ny Carlsberg Glyptotek

Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Museet blev i 2019 besøgt af over en halv million gæster. Museet er en selvejende institution, der modtager økonomisk støtte til drift dels fra staten, dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet ca. 120 medarbejdere. Læs mere på www.glyptoteket.dk

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til udstillingskoordinator Gitte Lunde Jørgensen, gilu@nullglyptoteket.dk eller 2256 5350.

 

Studentermedarbejder søges til Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. april en studentermedarbejder. Du får arbejdsplads i et museum fyldt med hovedværker i det 19. århundredes danske kunst og i et hus med ambitioner og engagement.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne består af følgende: Booking af omvisninger for skoler og private grupper samt den daglige kontakt til museets ca. ti omvisere, varetagelse af besøg i museets righoldige arkiver, ekspedering af fotosager, besvarelse af diverse henvendelser, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering, pasning af museets hovedtelefon samt andre forefaldende opgaver.

Studentermedarbejderen indgår desuden i museets team af omvisere og deltager i museets eventprogram, herunder lejlighedsvis i museets månedlige Forskerkvarterer. Studentermedarbejderen deltager i kunstfaglige møder og bidrager i øvrigt til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Kvalifikationer

Du besidder følgende kvalifikationer:

– Studerende på kunsthistorie eller lignende fag

– Kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst

– Omvisererfaring og lyst til at formidle mundtligt for museets gæster

– Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på såvel dansk som engelsk

– Sans for systematik og detaljer

– Serviceorienteret i forhold til museets booking

– Stor selvstændighed, ansvarsbevidsthed, overblik og initiativ

– Gode samarbejdsevner og høj grad af fleksibilitet

– Kendskab til og flair for sociale medier samt webredigering og evt. brug af redigeringsprogrammer som Photoshop

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du bliver tilbudt stillingen, skal du fremvise straffeattest.

Ansøgningsfrist: 16 marts.

Søg stillingen her

Samtaler forventes at blive afholdt 25. marts.

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer en fornem samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hustru Pauline Hirschsprung. Samlingen omfatter malerier, skulptur, tegninger og møbler samt rige kunsthistoriske arkiver og befinder sig i den fredede museumsbygning i Østre Anlæg. Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk