ART 2030 SØGER PRAKTIKANT TIL ARBEJDE MED GLOBALE KUNSTPROJEKTER

ART 2030 søger en universitetspraktikant, som har lyst til at indgå i det daglige kommunikations- og udviklingsarbejde i forbindelse med organisationens kunstprojekter.

ART 2030 New York 2018 Chelsea. Photography by LEES Foto. Courtesy of ART 2030.

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser –med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor får du som praktikant dine egne ansvarsområder som en væsentlig del af vores team med selvstændigt arbejde, samt et indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlægning og udførelse af div. kommunikationsopgaver i relation til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve osv.  Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk, kan bevare overblikket, er vant til struktureret planlægning og er god til at samarbejde. 

Vi er fleksible og tager selvfølgelig højde for praktikantens prioritering af sit studie. 

Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse i samtidskunst eller studerer et fag med tilknytning til kunst eller kommunikation. 

Ansøgningsfrist: 2. marts 2020

Startstidspunkt: Hurtigst muligt

Spørgsmål ang. stilling rettes til Xenia Brown Pallesen på mail: xenia@nullart2030.org

Kort ansøgning samt CV sendes til: xenia@nullart2030.org

For mere information om ART 2030s projekter: www.art2030.org

Forfatter: ART 2030

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser – med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Skriv et svar