Vidt omkring

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

En af de gode ting ved at se film, er at man får set mange flere steder end man har chance for og lyst til at rejse hen. Her er en geografisk oversigt over de film, som jeg indtil videre har fået set på KV IFF 2010. Der er en hel del film fra Frankrig og U.S.A., kun en enkel fra Afrika, en fra Sydamerika og et par asiatiske. Europa er rigt repræsenteret og Australien er som det eneste kontinent fraværende. Kortet opdateres løbende.


View Film set på Karlovy Vary IFF 2010 in a larger map

To gange lavbudget

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Chi l’ha visto / Who Saw Him (IMDb) er en sympatisk men mislykket tysk lavbudgetfilm. Tysk-italienske Gianni tager på roadtrip til Italien for at finde sin far, som han ikke har set siden han var 7. Undervejs møder han nogle folk, snakker lidt med dem, og får hørt om det italienske svar på tv-programmet Sporløs, Chi l’ha visto. Det vil Gianni, som er glad for at optræde, gerne være med i.

Men ligesom filmen er Gianni ikke særlig målbevidst. På må og få render han rundt i Rom og hænger plakater op med et tyve år gammelt foto af hans far, og det lykkedes ham aldrig at komme på fjernsynet. Lidt efter lidt ender han på en kirkegårdm (hvordan han finder derhen fremgår ikke), hvor han finder farens gravsten, og så er det heldigvis slut med Who Saw Him.

Davidan dar mian abr-ha / Running among the clouds (IMDb) fra Iran er lidt flottere filmet (HD-cam versus DV-cam) end Who Saw Him. Filmen blev præsenteret på festivalen af instruktøren Amin Farajpour. Det er svært ikke at være forundret over at det overhovedet lykkes at lave film i Iran (3 af de ca. 200 film på KV IFF er derfra), og når så Running among the clouds handler om noget så kontroversielt som stofmisbrug, er det svært ikke at være en lille smule imponeret.

At se filmen er en påmindelse om at den iranske filmindustri, trods det, har langt igen. Den sort-hvide film handler om skoleeleven Milad, som er begyndt at ryge crack og derfor kommer for sent i skole, op at slås, og i det hele taget ikke har så meget styr på tingene. Klipningen af filmen afspejler Milads tilstand: der jump-cuttes og springes i tid i et omfang, der gør det meget svært at forstå hvad der overhovedet foregår. Det er noget med at Milad skylder penge til nogle bøller, og vist nok også noget med at han kan skaffe de penge ved at vinde et løb som skolens idrætslærer arrangerer, og måske også noget med at Milad skammer sig over sin (enlige) mor, som er nødt til at arbejde på et hospital i stedet for at sidde derhjemme.

Filmen gør et (forfejlet) forsøg på en moderne klipning, et miskmask af stilen fra À bout de souffle og Trainspotting, men dens morale er konservativ. Det hele ender forfærdelig galt for unge Milad, som, hvor meget han end prøver, ikke kan lade være med at ryge crack på skolens pedaltoilet.

Hatten af for overhovedet at turde lave en film om stofmisbrug i Iran. Hatten på igen for filmens klipning og håbløst gammeldags moralisme.

Catching up

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Ud over premierer, film som ikke har fået dansk premiere, og film der aldrig får det, har Karlovy Vary International Film Festival også givet mulighed for at indhendte nogle film, som jeg ikke fik set i de danske biografer.

To af disse film er danske: Fængselsfilmen R, som bliver vist i aften, og dokumentarfilmen Armadillo, som bliver vist i morgen.

En tredje film, som allerede er blevet vist i de danske biografer er Lebanon (IMDb). Filmen er et meget subjektivt portræt af den første israelske krig mod Libanon i 1982 og vandt Guldløven i Venedig. Til visningen i Karlovy Vary i går aftes var filmens instruktør og manuskriptforfatter Samuel Maoz til stede og svarede på spørgsmål ved den efterfølgende Q&A.

Spørgerunden levnede ikke nogen tvivl om at Lebanon er en meget personlig film. Maoz kunne både fortælle hvilken af karaktererne i filmen, der er ham, og hvad der blev af de resterende personer efter krigen. At filmen udtrykker en personlig oplevelse af krigen gør den svær at kritisere.

Hele fortællingen foregår inde i en israelsk tank hvor en gruppe unge, bange soldater er sendt på mission i Libanon. Mission er måske så meget sagt for ingen af dem aner hvad de laver der. Når de skal orientere sig uden for tanken foregår det gennem dens sigtekorn. Tanken giver dermed både et meget snævert perspektiv på begivenhederne uden for og et blik hvor alle, der bliver set, er potentielle dødsofre. Stemningen i den forkrampede tank er mildt sagt dårlig og Libanon formår (til en hvis grad) også at give seeren (mig) en klaustrofobisk og stressende oplevelse.

Det er ikke så rart at mærke, men måske er det nødvendigt for at portrættere krigens rædsler for en udenforstående?

Karel Vachek

Som noget særligt indeholder dette års festival indeholder en komplet Karel Vachek retrospektiv. Hans oeuvre omfatter syv dokumentarfilm, hvoraf fire varer mere end 3½ time. At se samtlige på festivalen ville gøre det svært at nå alle de andre gode film, så de kommer med hjem på DVD (m. engelske undertekster, 1194 CZK). De to jeg så havde en mere spiselig varighed (33 og 85 minutter).

Moravská Hellas / Moravian Hellas (IMDb)

Debuten fra 1963 om tjekkoslovakisk folklore. Det kommunistiske regime mente at den største kunstneriske kilde fandtes blandt bønderne på landet. Karel Vachek var ikke helt enig. Drivende af ironi viser filmen, at den gamle folklore allerede i 1963 var så godt som død. I centrum er en stor årlig festival, som på overfladen hylder de stolte traditioner, men bag facaden handler om at drikke sig i hegnet og tjene penge på de mange tilrejsende. Filmen blev selvfølgelig forbudt.

Spríznení volbou / Elective Affinities (IMDb)

I marts 1968 var der præsidentvalg i Tjekkoslovakiet. Det foregik under det såkaldte Prag-forår, hvor det benhårde kommunistiske regime blødte op, og et usædvanlig frit valg blev udskrevet. Karel Vachek fik igen muligheden for at lave film, og dokumenterer her de politiske kampe på nærmeste hold frem mod valget. Det er komisk når kameraet fanger toppolitikere præcis som de opdager at hemmeligheden om en nyindgået aftale med fagforeningen er sluppet ud før alle involverede er blevet informeret. ”De vidste det sikkert allerede i Paris før vi vidste det her”, lyder det opgivende fra en, der endnu ikke har vænnet sig til den nye ånd med fri presse. Vacheks kamera er med overalt, og dokumenterer den særlige stemning af en ny tid, der herskede frem til Warszawa-pagtens invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968. Herefter blev hans film forbudt igen, og der gik 24 år før han kunne lave sin tredje.

Introduktion til Howl

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Howl (IMDb) er en af de få amerikanske film på dette års filmfestival i Karlovy Vary. Filmen handler om Allen Ginsberg, hans digtsamling Howl, og den retssag hvor digtsamlingen til sidst blev kendt ikke-pornografisk.

Historien er fortalt i en hel del spor: Et interview med Ginsberg, biografiske smuler fra Ginsbergs liv, en oplæsning af Howl, selve retssagen, og animationer, der illustrerer nogle af digtets tematikker. De mange spor eller genrer i filmen fungerer godt, og er man interesseret i tilblivelsen af og reaktionen på et af de mest berømte digte i det tyvende århundrede er filmen en god introduktion.

Peruviansk ensomhed og skandinavisk fællesskab

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Morgenen her tirsdag d. 6. juli, cirka midtvejs gennem Karlovy Vary International Filmfestival 2010, har budt på to meget forskellige film.

Octubre / October (IMDb) er noget så sjældent (i Europa) som en peruviansk film. Filmen blev vist i kategorien Un Certain Regard på Cannes i år. Filmen portrætterer en række ensomme skæbner. I centrum er Clemente, en pantelåner og bank i det små. Han bor alene og hans forhold til andre mennesker er determineret af de transaktioner, han foretager ved det lille bord i sin lejlighed. På den ene side sidder Clemente i en stol, på den anden side den potentielle låntager på en meget lav skammel, så hovedet kun netop titter op over bordkanten.

Seksuallivet klarer Clemente hos forskellige prostituerede, indtil en af dem efterlader sin baby i Clementes lejlighed og forlader byen. Barnet i lejligheden tvinger Clemente til at knytte sig til naboen Sofia. Selv kan han ikke finde ud af at passe barnet.

Der åbner sig altså en mulighed for Clemente i hans ellers uheldige situation, og gennem en række mere eller mindre humoristiske og rørende scener portrætterer filmen hvor svært det kan være at skabe et (socialt) liv, når man aldrig har haft et.

Som mange andre af de film der bliver vist på KV IFF er October et stille værk. Det er en film, der giver indblik i tilværelsen på et sted et godt stykke væk fra Skandinavien.

I den svenske film Det Enda Rationella / A Rational Solution (IMDb) er miljøet anderledes velkendt, næsten prototypisk skandinavisk. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt. Et midaldrende par, Erland og May, prædiker fornuftige ægteskabsrelationer i den lokale kirke. Især Erland, som arbejder sammen med den lidt mindre velfungerende ven Sven-Erik på den lokale papirfabrik, formår at sætte ord på andres følelser. Selv præsenterer Erland og May sig selv som ægteskabelige rollemodeller.

Men: Erland forelsker sig i Sven-Eriks kone Karin, og Karin forelsker sig i Erland, og så står Sven-Erik og May tilbage med sorteper. I stedet for skilsmisse advokerer Erland for “en rationel løsning”. De fire involverede flytter sammen i håb om at “passionerne” mellem Erland og May blot er en midlertidig fase. Denne absurde løsning kommer der mange absurd-humoristiske situationer ud af.

Men Sven-Erik og May har ikke så nemt ved at tackle situationen som Erland og Karin. Sven-Erik bliver suicidal, May deprimeret, og MORALSKE PROBLEMSTILLINGER bliver belyst og debateret til den store guldmedalje, med endda med den lokale præst som bistand. Det er fint, det er sjovt, det er rørende, og det er set tusinde gange før.

Festivalstatistik

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

I Danmark er sommeren en død periode for biograferne. I Tjekkiet hjælper filmfestivalen i Karlovy Vary billetsalget lidt på vej. Halvvejs gennem festivalen, ved middagstid den 6. juli, er der:

  • Udstedt 7920 festivalpas
  • Akkrediteret 214 instruktører, skuespillere mv.
  • 626 akkrediterede branchefolk
  • 532 journalister til stede.

Der er i alt blevet vist 184 film indtil videre, og til dem er der solgt 79703 billetter i alt. Det vil sige, at på festivalens første fireenhalv dag har den gennemsnitlige deltager set cirka 10 film. Noget af en præstation i solskinsvejr.

Tre ok gode film og en kendt kendt

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Det er fjerde dag på Karlovy Vary International Film Festival, og nu er stjernerne begyndt at komme frem, både i virkeligheden og på film. Dagen har budt på Todd Solondz Life During Wartime, den koreanske Shi, som af mange blev spået som palmevinder i Cannes (men ikke blev det) og Copie Conforme med Julie Binoche i hovedrollen. Og så kom Jude Law lige forbi og lommefilosoferede over 3D-film, forskellen på film- og teater-skuespilleri og hans varme følelser for Tjekkiet.

Life During Wartime (IMDb) er den amerikanske instruktør Todd Solondz’ nyeste film og får premiere i Grand i København om et par uger. Solondz, der står bag Happiness, Storytelling og mesterværket Palindromes, har med Life During Wartime lavet en Happiness 2. Filmen har de samme karakterer, men andre skuespillere end Happiness, og handler, som toere for det meste gør, om hvad der skete efter de dramatiske begivenheder i første film.

Solondz formår som meget få amerikanske instruktører at portrættere skæve karakterer og amerikanske idiosynkrasier (måske Larry Clarke og Harmony Korinne ud over ham). Men Solondz’ film er både samfundskritiske, varme og humoristiske på en gang.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til Life During Wartime, og filmen har også fantastiske scener. Men filmen er også i langt højere grad en opfølger til Happiness end jeg havde regnet med. For det første virker det som om, at den forventer at begivenhederne i Happiness er præsente. Bortset fra den pædofile far (i Life During Wartime løget død af familien), som jeg tror alle der har set Happiness husker, er det ret svært at huske hvem alle karaktererne egentlig er. For det andet, er handlingen i Life During Wartime langt mindre dramatisk i den første film og virker på sin vis som en lang afrunding, snarere end en film med plot.

Solondz’ film er dog stadigvæk milevidt bedre og anderledes end de amerikanske film, der ellers bliver vist i Europa, og man må håbe at toeren – et fænomen som ofte har med penge at gøre – bliver succesfuld nok til at den notorisk fattige instruktør kan gå i gang med endnu en underlig film om U.S.A.

Shi / Poetry (IMDb) fra Sydkorea blev vist i hovedkonkurrencen i Cannes i år. Instruktøren, Chang-Dong Lee, er også til stede på KV IFF i år, og præsenterede kort sin film. Filmen handler ved første øjekast om en ældre kvinde som bor med sit barnebarn, en dreng i teenageårene. Hun lever af sin pension, og af at være hushjælp for en ældre herre. Hun går til lægen, får konstateret begyndende Alzheimers, men ændrer ikke sin levevis nævneværdigt af den grund. Hun tager et aftenskolekursus i at skrive poesi.

Men man fristes til at sige, at Poetry netop ikke handler om denne kvinde, for som baggrundstæppe for handlingen står et selvmord, som repræsenterer meget mere end en enkel kvindeskæbne. En pige fra den lokale skole kaster sig i døden fra en bro. Grunden er, viser det sig, at hun i en længere periode jævnligt er blevet voldtaget af den ældre kvindes barnebarn og fem andre drenge.

I det lukkede samfund, som filmen udspiller sig i, forsøger skolen og fædrene til de fem drenge, at lukke låg på sagen ved at tilbyde økonomisk kompensation til pigens fattige, enlige mor. Og bedstemoren til den sjette dreng har ingen andre handlemuligheder end at spille med. For at gøre det er hun, på en meget udramatisk måde, nødt til at prostituere sig, ligesom hun til en vis grad er slave for sit drengebarnebarn, som ikke rigtig laver noget selv, endsige reagerer på det faktum, at han er skyld i et andet menneskes død.

Poetry er en fantastisk film, som næsten skjuler sin kønspolitiske pointe i flotte billeder, og et skuespil af den ældre kvinde, som gør at det hele vejen igennem er nok bare at se hende foretage sine daglige gøremål. Indtil filmens tragiske slutning afslører hvad det er for et forskruet samfund, hun agerer inden for.

Copie Conforme / Certified Copy (IMDb) er endnu en Cannesfilm, men milevidt fra Poetry i sit ambitionsniveau. Filmen bliver båret af Elle (Juliette Binoche, som vandt bedste skuespillerinde i Cannes), som er kunsthandler i Italien. Hun inviterer kunsthistorikeren James, som er ekspert i kopiers kulturelle betydning, på date, og så går den søde men ikke ukomplekse film med den.

Elle og James bliver betragtet af omgivelserne som et gift par, og i løbet af filmen begynder Elle og snart også James at spille med på den forestilling, som en kopi af et forhold der kunne have været imellem dem. Denne fiktion i fiktionen er overbevisende. De to formår at digte en historie sammen, og at indleve sig i følelser som havde de to virkelig været et midaldrende gift par. Og under/over de spillede følelser er de usagte: Dem som opstår hos de to i deres spil med hinanden.

Certified Copy er altså nærmest en romantisk komedie og som sådan kan den kun roses. Filmen er en tand for sød efter min smag, men har også et mere bittert islæt: Forestillingen om det der kunne have været mellem Elle og James understreger hvad der mangler hos dem begge. Denne bismag findes ikke i de fleste andre repræsentanter for genren, jeg har set.

Jude Law (IMDb) er en engelsk skuespiller, og nok den mest kendte person, der dukker op på dette års festival. Til pressekonferencen, som på grund af kendisfaktoren var godt fyldt op, snakkede han om en kommende Scorsese-3D-film, Hugo Cabret, som han spiller med i, om både at være teater- og filmskuespiller, og om sin store kærlighed til det tjekkiske folk. Det var altså mest smalltalk, men svært ikke at synes om alligevel. Jeg tog et par billeder på konferencer, som kan ses neden for.