Status på den syvende dag

Jeg har nu set 29 film. Her er lidt om dem der ikke tidligere er blevet beskrevet på kukua.

Kawasakiho ruze / Kawasaki’s Rose (2009)

En ny tjekkisk spillefilm om en hædret dissident, som pludselig anklages for at have haft forbindelser til den kommunistiske sikkerhedstjeneste. Der spildes for meget tid på at løbe historien i gang, men filmen ender alligevel med at være et ganske gribende portræt af en mand som tvinges til at grave dybt i minderne for at finde ud af hvad han egentlig foretog sig engang for længe siden.

Rewers / Revers (2009)

Succesfuld polsk genrebastard. Sort/hvid film spruttende af Coen-humor om en sky ung kvinde, der tager livet af en efterretningsagent i 1952. Fremragende plot, kameraføring, og skuespil.

Protektor (2009)

Klassisk 2. verdenskrigsdrama om svære moralske valg i forfriskende indpakning. Historien er simpel, men lydsiden er usædvanlig. Synkoperede trompettrut og tung elektroniske beat i stedet for højtravende violiner. Dejligt.

Friendship (2010)

Goodbye, Lenin! som teenage road movie. To østtyskere på roadtrip gennem USA straks efter murens fald. Det kunne være sjovt, men humoren er lavpandet og skuespillet elendigt. Ingen fare for at den kommer til Danmark.

A Matter of Life and Death (1946)

David Niven i guddommelig retsag om retten til at blive på jorden. En engel skulle have hentet ham da han styrtede med sit bombefly, men skjult i den engelske tåge undslipper han skæbnen. Snart forelsker han sig, og når englen endelig opsporer ham insisterer Niven på at fejlen var på de helliges side, og at han sandelig ikke kan smutte nu han er blevet forelsket. En himmelsk appelretssag stables på benene, og det er hyleskægt.

3 sezóny v pekle / 3 Seasons in Hell (2009) international premiere

Kedeligt konventionelt drama om poeter i kamp mod kommunister efter krigen.

Dvojka / Twosome (2009) international premiere

Formentlig den første ikke-danske road movie, der udspiller sig i Danmark. Uafhængigt tjekkisk lowbudget-produkt, men faktisk en habil film. Et ungt par tager på road trip til Skandinavien for at redde forholdet. De møder en stratenrøver af en landsmand og sammen ender de med at køre rundt i Danmark mens forholdet bliver mere og mere anspændt.

Medeni Mesec / Honeymoons (2009)

Første albansk-serbiske co-produktion. Et attentat mod de fredsbevarende styrker i Kosovo får store konsekvenser for to unge par der uafhængigt af hinanden forsøger at forlade Albanien og Serbien til fordel for ’Europa’. Ætsende realistisk portræt af hvordan den unge generation ikke kan undslippe spøgelserne fra den kommunistiske fortid og de efterfølgende etniske konflikter. Krydser fingre for en dansk premiere.

Hitler in Hollywood (2010) verdenspremiere

Bio-doc om en amerikansk konspiration imod europæisk filmindustri. Tilstedeværelsen af Wim Wenders, Emir Kusturica, Volker Schlöndorf, og Mia fra Pulp Fiction kan ikke gøre det op for det plotmæssige makværk. Måske pointen i virkeligheden er at europæere ikke kan lave thrillers som Hollywood, men hvorfor så forsøge? Under alle omstændigheder bliver de utallige interne referencer og filmjokes aldrig for alvor morsomme.

Medalia de Onoare / Medal of Honour (2009)

Endnu en perle fra den rumænske nybølge. Fik allerede en del dansk omtale, da den vandt fem priser i Thessaloniki. Forhåbentlig kommer den snart til Danmark.

Herudover har festivalen givet mulighed for at få set følgende film som allerede har haft dansk premiere: A Serious Man, A Single Man, og Oldboys.

Tjekkiets svar på Farum

Drnovické catenaccio aneb Cesta do prav?ku ekonomické transfomace / Catenaccio a la Drnovice or Journey to the Beginning of the Time of Economic Transformation

Hvorfor har en by med 2.000 indbyggere et stadion med plads til 10.000 tilskuere? Dokumentaristen Radim Prochazka har studeret hos Karel Vachek og i sin seneste film træder han i sin mentors fodspor. På humoristisk vis udredes det hvordan en ubetydelig fodboldklub fra røven af fjerde division gik til toppen af den tjekkiske superliga for til sidst at implodere i en national finansskandale. Der blev dopet, bestukket, og bedraget, og nu står stadionet tilbage som et monument over den gangsterkapitalism, der herskede i Tjekkiet i det første årti efter kommunismens fald. Hvem sagde Brixtofte?

Karel Vachek

Som noget særligt indeholder dette års festival indeholder en komplet Karel Vachek retrospektiv. Hans oeuvre omfatter syv dokumentarfilm, hvoraf fire varer mere end 3½ time. At se samtlige på festivalen ville gøre det svært at nå alle de andre gode film, så de kommer med hjem på DVD (m. engelske undertekster, 1194 CZK). De to jeg så havde en mere spiselig varighed (33 og 85 minutter).

Moravská Hellas / Moravian Hellas (IMDb)

Debuten fra 1963 om tjekkoslovakisk folklore. Det kommunistiske regime mente at den største kunstneriske kilde fandtes blandt bønderne på landet. Karel Vachek var ikke helt enig. Drivende af ironi viser filmen, at den gamle folklore allerede i 1963 var så godt som død. I centrum er en stor årlig festival, som på overfladen hylder de stolte traditioner, men bag facaden handler om at drikke sig i hegnet og tjene penge på de mange tilrejsende. Filmen blev selvfølgelig forbudt.

Spríznení volbou / Elective Affinities (IMDb)

I marts 1968 var der præsidentvalg i Tjekkoslovakiet. Det foregik under det såkaldte Prag-forår, hvor det benhårde kommunistiske regime blødte op, og et usædvanlig frit valg blev udskrevet. Karel Vachek fik igen muligheden for at lave film, og dokumenterer her de politiske kampe på nærmeste hold frem mod valget. Det er komisk når kameraet fanger toppolitikere præcis som de opdager at hemmeligheden om en nyindgået aftale med fagforeningen er sluppet ud før alle involverede er blevet informeret. ”De vidste det sikkert allerede i Paris før vi vidste det her”, lyder det opgivende fra en, der endnu ikke har vænnet sig til den nye ånd med fri presse. Vacheks kamera er med overalt, og dokumenterer den særlige stemning af en ny tid, der herskede frem til Warszawa-pagtens invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968. Herefter blev hans film forbudt igen, og der gik 24 år før han kunne lave sin tredje.

Den tjekkiske tøjbamse vender tilbage

Karlovy Vary viser ikke bare det bedste fra Cannes og Berlin. Festivalen er førende når det gælder Central og Østeuropa. Herunder selvfølgelig tjekkisk film. Af de 14 film jeg har set i løbet af de første tre dage har fire været tjekkiske.

Kuky se vrací   /   Kooky (IMDb)

En børnefilm, af voksne-kan-også-være-med typen som Pixar har spyttet ud på stribe det seneste årti. En 6-årig astmaramt dreng må modvilligt give afkald på sit ikke-vaskbare tøjdyr. Bamsen ender på lossepladsen, men vågner på magisk vis til live, og undviger i sidste øjeblik en enkeltbillet til det evige børneværelse. Herefter går turen hjemad gennem skoven og på sin vej møder Kuky både venner og fjender. ’Herr Gott’, skovens åndelige leder skabt af kartofler og brune klude beskytter Kuky mod de mere fremmedfjendtlige kræfter. Her er ingen Pixar animation eller CGI. Alle optagelser er foretaget ude i skoven og alle fantasivæsener er hånddukker skabt af blade, svampe, plasticflasker, lightere, og hvad man ellers finder i nutidens natur. Den stolte tjekkiske dukketradition fornægter sig ikke. Der kæles i høj grad for detaljerne og optagelserne fra skovbunden er fremragende. Instruktøren er hele Tjekkiets krammedyr, Jan Sverák. Mest kendt i Danmark er hans frygteligt klistrede Oscar-vinder Kolya (1996), men de øvrige film har også taget et utal af priser og er publikumsfavoritter i hjemlandet. Mit bud er at også denne film bliver nomineret til en eller anden Oscar.