To gange lavbudget

Kukua.dk er på filmfestival i Tjekkiet. Læs alle indlæggene her.

Chi l’ha visto / Who Saw Him (IMDb) er en sympatisk men mislykket tysk lavbudgetfilm. Tysk-italienske Gianni tager på roadtrip til Italien for at finde sin far, som han ikke har set siden han var 7. Undervejs møder han nogle folk, snakker lidt med dem, og får hørt om det italienske svar på tv-programmet Sporløs, Chi l’ha visto. Det vil Gianni, som er glad for at optræde, gerne være med i.

Men ligesom filmen er Gianni ikke særlig målbevidst. På må og få render han rundt i Rom og hænger plakater op med et tyve år gammelt foto af hans far, og det lykkedes ham aldrig at komme på fjernsynet. Lidt efter lidt ender han på en kirkegårdm (hvordan han finder derhen fremgår ikke), hvor han finder farens gravsten, og så er det heldigvis slut med Who Saw Him.

Davidan dar mian abr-ha / Running among the clouds (IMDb) fra Iran er lidt flottere filmet (HD-cam versus DV-cam) end Who Saw Him. Filmen blev præsenteret på festivalen af instruktøren Amin Farajpour. Det er svært ikke at være forundret over at det overhovedet lykkes at lave film i Iran (3 af de ca. 200 film på KV IFF er derfra), og når så Running among the clouds handler om noget så kontroversielt som stofmisbrug, er det svært ikke at være en lille smule imponeret.

At se filmen er en påmindelse om at den iranske filmindustri, trods det, har langt igen. Den sort-hvide film handler om skoleeleven Milad, som er begyndt at ryge crack og derfor kommer for sent i skole, op at slås, og i det hele taget ikke har så meget styr på tingene. Klipningen af filmen afspejler Milads tilstand: der jump-cuttes og springes i tid i et omfang, der gør det meget svært at forstå hvad der overhovedet foregår. Det er noget med at Milad skylder penge til nogle bøller, og vist nok også noget med at han kan skaffe de penge ved at vinde et løb som skolens idrætslærer arrangerer, og måske også noget med at Milad skammer sig over sin (enlige) mor, som er nødt til at arbejde på et hospital i stedet for at sidde derhjemme.

Filmen gør et (forfejlet) forsøg på en moderne klipning, et miskmask af stilen fra À bout de souffle og Trainspotting, men dens morale er konservativ. Det hele ender forfærdelig galt for unge Milad, som, hvor meget han end prøver, ikke kan lade være med at ryge crack på skolens pedaltoilet.

Hatten af for overhovedet at turde lave en film om stofmisbrug i Iran. Hatten på igen for filmens klipning og håbløst gammeldags moralisme.

Skriv et svar