Deleuze-seminar

Med bundklang i idéen om, at filosofien skal ud i gader og stræder indbyder Møllegades Boghandel til todages-seminar med en stjernerække af Gilles Deleuze-kendere. Det er nemlig denne skæve fritænker og filosof, der er i centrum, når vi skal høre oplæg af hhv:

Mikkel Bolt (lektor i kunsthistorie)
Carsten Juhl (lektor ved Kunstakademiet)
Peter Borum (ph.d. i litteraturvidenskab)
Henrik B. Andersen. (professor og skulptør)

Da seminaret er fordelt over to dage, holdes to oplæg pr. dag med efterfølgende diskussion. Forvent nogle alsidige timer i selskab med en alsidig tænker. Klæd dig således på til såvel kvantefysik som kunst- og litteraturteori.

Vi har ikke tusind stole (så kom i god tid), men vi har Tusind Plateauer. Vel mødt!

 

Gilles Deleuze-seminaret afholdes 18. og 19. november;
Fredag 19.30-21.30
Lørdag 15.00-17.0

Mere detaljeret program følger på www.moellegadesboghandel.dk, når vi nærmer os seminar-dagene.

 

De bedste hilsner

Møllegades Boghandel

Forlaget Batzer & Co søger praktikant i foråret

PRAKTIK
Hvis du har lyst til at komme i praktik på et mindre forlag hvor du får lov til at prøve det hele og laver det samme som forlagsredaktøren, er du velkommen til at kontakte os. Praktikken er ulønnet, men giver dig en masse erfaringer og kvalifikationer som du kan bruge, når du søger arbejde.

REDAKTION – KORREKTUR – PRODUKTION – KONSULENT
BATZER & CO udgiver forfattere som Per Petterson, Herta Müller, Judith Hermann, Imre Kertész og Tomas Espedal.

Deadline: 1. december

BATZER & CO
kontakt: Arild Batzer
Ringstedgade 28
4000 Roskilde
28116274
batzer@nullbatzer.dk
www.batzer.dk

“LitteraTuren” en ord-og kunstskattejagt

 
Kender du dit Frederiksberg? Ellers kan du komme til det! Rumkammerat og foreningen Mere Rum inviterer sammen med Frederiksberg kommune, Nordeafonden og 15 kunstnere på en sanselig og sjov skattejagt rundt på Frederiksberg.

Den 10.-19. november kan du gå på jagt efter digte og kunstværker placeret på nogle af de bedst gemte og mest magiske steder på Frederiksberg. 15 kunstnere, både forfattere og billedkunstnere, har sammen skabt visuelle ordværker, der handler om otte af Frederiksbergs bedst gemte byrum.

 
Værkerne er sat op et andet sted end det, teksten omhandler – hvilket sender by-vandreren på skattejagt uden kort og forhåbentlig inspirerer til at opleve byen og kunsten med fornyede sanser. Det første værk gemmer sig i labyrinten ved Pile Allé (Frederiksberg Have). Kender du ikke lige alle kringelkroge i byen, kan du komme til åbningsarrangementet LitteraTuren Live og få ekstra tips d. 10. november, finde hjælp på www.rumkammerat.dk/litteraturen – eller spørge folk på gaden.
 
LitteraTuren live: åbningsarrangement i Møstingshus
Den 10. november skydes LitteraTuren i gang med arrangementet “LitteraTuren Live” i kulturhuset Møstingshus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg. Her er kunstnere og byens borgere inviteret til en aften med tekst, foto og performance, der giver et anderledes indblik i litteratur. Der vil være lidt til ganen og sanserne. Her afsløres også placeringen på flere af posterne – man kan nemlig starte hvor på ruten man har lyst.

Gevinst til de mest ihærdige

LitteraTuren kan opleves døgnet rundt og i præcis det tempo, du ønsker dig. Du kan begynde hvor som helst på ruten. Ved alle poster er et bogstav i en cirkel, og samler du dem, vil de tilsammen danne et ord på otte bogstaver. Har du det rigtige ord, venter der en særlig gevinst! Med ordet i hånden kan du få overrakt en bog med værkerne og digtene – den kan afhentes hos Rumkammerat i Nansensgade 35, 1366 København ‘så længe lager haves’.

“Formålet med LitteraTuren er at få folk op af sofaerne og ud at opleve byen med nye briller,” forklarer Martin Rørtoft Rasmussen, projektleder for LitteraTuren. “Deltagerne inviteres til både at grine, fælde en tåre, rynke brynene eller bare tænke: sådan har jeg aldrig oplevet dette sted før.”

 
Forfatterne i LitteraTuren

Louise Rosengreen, Julie Sten-Knudsen, Claus Høxbroe, Flemming Lund, Hvasseline, Louise Kringelbach, Rasmus Nikolajsen, Frederik Bjerre Andersen.

Billedkunstnerne i Litteraturen

Tomas L. Lundme, Rune K.Drewsen, Martin Rørtoft Rasmussen, MossCouture, Positiv og Annette Skov.

 
LitteraTuren er arrangeret af foreningen Mere Rum i samarbejde med Frederiksberg Kommune og det kreative bureau Rumkammerat. Oplevelsen er desuden støttet af Nordeafonden.
 

Venlig hilsen Martin Rørtoft Rasmussen

martin@nullrumkammerat.dk

Rumkammerat
Nansensgade 35, kld. th
1366 København K
Tel: 358 358 25

Litterære saloner og bogmesse-optakt i Skuespilhuset

Det Kongelige Teater og forlaget Gyldendal præsenterer litterære saloner hver tirsdag eftermiddag i november med deltagelse af forfattere, instruktører og skuespillere.

Desuden afholdes der bogmesse-optakt hele eftermiddagen torsdag den 10. november.  

Alle arrangementer forgår i Skuespilhusets foyer.

Gratis adgang. 

 

 

Tirsdag den 8. november kl. 17.30: Mød Elisa Kragerup, Steen Bille og Palle Steen Christensen

Det Kongelige Teater spiller Bertolt Brechts ”Det gode menneske fra Sezuan” – en forestilling om det mulige eller umulige i at være et godt menneske i vores verden. Forestillingens instruktør og scenograf møder filmkonsulent, manuskriptforfatter og journalist Steen Bille, der er en kender af Brecht. En samtale om, hvad vi kan eller skal med det gamle samfundsengagerede teater, som Brecht var den førende repræsentant for.

Torsdag den 10. november kl. 13.00 – 18.30: Optakt til bogmesse i Skuespilhuset

Fredag den 11. november åbner den årlige bogmesse i Forum.
Kom og tag forskud på glæderne og bøgerne. Hvert tyvende minut kommer der en ny forfatter på scenen og fortæller.
Se hele programmet for dagen her:
Læs mere …

Tirsdag den 15. november kl. 17.30: Kirsten Hammann og Elisabeth Møller Jensen.

Mød Kirsten Hammann og Elisabeth Møller Jensen, lederen af Kvinfo, i en samtale om Hammanns nye roman, ”Se på mig”.

 

 

Tirsdag den 22. november kl. 17.30Mød Klaus Rifbjerg

Den 15. december fylder Klaus Rifbjerg 80. I den anledning vil en række af Det Kongelige Teaters skuespillere læse tekster fra Rifbjergs store forfatterskab. Rifbjerg vil selv være til stede.

Tirsdag den 29. november kl. 17.30: Mød instruktør Rune David Grue og Niels Brunse

Skuespilhuset spiller de store russiske forfattere fra 1800-tallet. I sidste sæson var det Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf”, og nu vises en dramatisering af samme forfatters ”Kældermennesket”. På Store Scene opføres Tjekhovs ”Mågen” i Niels Brunses oversættelse.

 

 

DR tilbyder praktik til dokumentar program fra januar 2012

Vil du være med på en redaktion der skal forberede 2 store undersøgende dokumentarer som skal produceres sammen med andre public service stationer rundt om i Europa. Den ene handler om lykkepiller og vil undersøge hvordan vi kom i en situation hvor 10 % af befolkningen bruger disse piller.

Den anden dokumentar handler om de hemmelige fængsler som CIA oprettede i flere europæiske lande i årene efter 9/11. Fængsler, som var kendetegnet af udbredt tortur.

Du skal ha lyst til at deltage i meget grundigt researcharbejde, som hører hjemme i den tunge ende af det journalistiske håndværk. Du kommer til at arbejde sammen med Poul-Erik Heilbuth, som har lavet den slags produktioner i mange år.

Men du skal være indstillet på at der en del selvstændigt arbejde, som omfatter net-research, casting og læsning af relevant litteratur.

Projekterne er placeret i DR-undervisning, som laver en meget bred vifte af produktioner, så vi vil også kunne tilbyde et par ”åndehuller” undervejs, så du kan komme tæt på den egentlige tv-produktion i redigeringsrum og på optagelser.

Men din hovedbeskæftigelse vil i praktikperioden være at deltage i research, diskussion af indhold og retning for dokumentarprogrammerne, oplining, optagelser til de to dokumentarer.

For at søge pratikstillingen skal du være universitetsstuderende og kunne få merit for praktikopholdet som led i din uddannelse. 

Undervejs i forløbet får du mulighed for samtaler med praktikværten, hvor du kan drøfte faglige og sociale aspekter. Du får også mulighed for en slutevaluering.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 1. december 2011. Ansøgningen sendes til dkpraktikant@nulldr.dk
Praktikperiode er en del af din uddannelse (meritgivende) ulønnet og løber fra 1. januar til 31. juni
Tjenestested: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 KBH C.

 

DR2 Danskernes Akademi søger praktikant

Vil du være med til at formidle vigtig og relevant forskning ud til et stort publikum? I foråret 2012 tilbyder vi en plads på DR’s videnskabsredaktion, hvor du vil være med til at researche, udvælge, koordinere og producere de daglige 2 timer Danskernes Akademi til DR2.

Du vil også være med til at udvikle projektet og samarbejdet med de involverede uddannelsesinstitutioner. Her vil du som universitetspraktikant kunne bidrage med dit forhåndskendskab til emneområder, institutter og undervisere.

Har du øje for, hvordan forskning og forskere bedst formidles ud på TV til et publikum udenfor universiteterne. Har du øje for hvordan svært stof formidles levende i foredragsform, så er Danskernes Akademi en oplagt praktikplads for dig.

Det redaktionelle arbejde er både udvikling og research, men også en del praktik i forbindelse med produktionen. Du vil blive tilknyttet en redaktion af 5 medarbejdere der løser produktionen i fællesskab.

DR Videnskab producerer blandt andet So Ein Ding, Viden Om, Harddisken, Videnskabens Verden og Fedt, fup og flæskesteg. Vi tæller ca.20 producerende tilrettelæggere og værter.

For at søge pratikstillingen skal du være universitetsstuderende og kunne få merit for praktikopholdet  som led i din uddannelse. 

Undervejs i forløbet får du mulighed for samtaler med praktikværten, hvor du kan drøfte faglige og sociale aspekter. Du får også mulighed for en slutevaluering.  

  • Ansøgningsfrist: torsdag den 1.december 2011
  • Praktikperioden er en del af din uddannelse (meritgivende), ulønnet og løber fra 1. januar 2012 og frem til  sommer.
  • Tjenestested: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 09 99 KBH.C.
  • Ansøgningen sendes som mail til: LTP@nullDR.DK

 

For spørgsmål vedr. praktikpladsen, kontakt redaktionschef Lars Torp (LTP@nulldr.dk)

DR2 programmet So Ein Ding søger praktikant.

DRs videnskabsredaktion tilbyder en praktikpladser á 4-6 måneder. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af deres studieforløb.

So Ein Ding er et teknisk fremtidsmagasin forklædt som forbrugerprogram. Hver uge tester og anmelder vi nye og interessante gadgets som kan købes i Danmark. Men So Ein Ding bygger også oven på – Vi perspektiverer, ser trends og strømninger der tegner et billede af den fremtid, vi er på vej ind i.

På So Ein Ding kan praktikanten komme til at stifte bekendtskab med research, oplining, praktisk arbejde med pakning og skafning af produkter, webarbejde, og studieproduktion og kuli-opgaver. Du skal have stor interesse for teknik og gadgets, og ikke blive overrasket over, hvor meget praktisk arbejde der ligger i at producere sådan et program.

For at søge pratikstillingen skal du være universitetsstuderende og kunne få merit for praktikopholdet som led i din uddannelse. 

Undervejs i forløbet får du mulighed for samtaler med praktikværten, hvor du kan drøfte faglige og sociale aspekter. Du får også mulighed for en slutevaluering.

  • Ansøgningsfrist: 1. december 2011
  • Praktikperioden er en del af din uddannelse (meritgivende), er ulønnet og løber fra januar til juni 2012
  • Tjenestested: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 09 99 KBH.C.
  • Ansøgningen sendes som ”praktikansøger”  til: danp@nulldr.dk

 

 For spørgsmål vedr. So Ein Ding, kontakt redaktør Dan (danp@nulldr.dk)

 

 

DRs Historeredaktion søger praktikanter

Praktik på DRs Historieredaktion:

Danmarks eneste historiske radio – og tv-redaktion søger to universitetspraktikanter

 

DR’s historieredaktion søger to praktikanter i ulønnet praktik til forårssemestret 2012 af en varighed på 5-6 måneder fra midten/slutningen af januar. Redaktionen producerer historiske TV-dokumentarer både til DR1 og DR2. Blandt andet serier som ”Danske Mad Men” og ’Store danskere’.

 I foråret skal vi blandt andet lave en serie om dansk indvandrerpolitik og om psykiatriens historie. Vi producerer desuden flere faste radioformater til P1. Blandt andet Radioklassikeren, Alle tiders historie og Danmark Kort.

 

Vi leder efter to praktikanter. For begge gælder det at man får lov til at følge processerne fra idé til færdig udsendelse. Man vil indgå som en integreret del af redaktionen, løse researchopgaver, ideudvikle, finde kilder og løse praktiske opgaver i forbindelse med produktionerne.

 

Særligt radiopraktik: Vi producerer mange forskellige formater og det er en fordel, hvis man har forståelse for radiomediet og dets fortællemuligheder. I ansøgningen og i samtalen lægger vi blandt andet vægt på om du har set og lyttet til vores programmer og tænkt over hvad det kunne være spændende at lave nye programmer om.

Praktikken skal kunne merit overføres til dit studie som et led i din uddannelse.
Undervejs i forløbet får du mulighed for samtale med praktikværten, hvor du kan drøfte faglige og sociale aspekter. Du får også mulighed for en slutevaluering.

 

 

Tjenestested: DR Danmark, Emil Holms Kanal, 09 99 KBH.C.

Ansøgning mailes til: dkpraktikant@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: d. 1.12. 2011

Mandedigte i Nørrebro:litt

Torsdag d. 24. november 2011
MANDEDIGTE PÅ NØRREBRO
Den moderne mand er under anklage for at svigte sin maskulinitet og
være en samfundsbelastende ”tabermand”. Den litterære sammenslutning
Nørrebro:Litt ønsker at lette denne pressede situation ved at give
manden sin helt egen litterære aften. En aften hvor den mandlige
digtning udfolder sig i al sin mangfoldighed. Når manden ikke længere
er det universelle menneske, ja, hvad er han så?
Mænd som kønsvæsener er et ubeskrevet blad, skriver den norske
kønsforsker Jørgen Lorentzen. Dette udsagn skal både undersøges og
fejres denne aften, hvor en digterisk bearbejdning af manden indtager
Nørrebro.

Mandens litterære aften på Nørrebro
Hvis du vil støtte op om manden og undersøge hans mange roller, så
skal du møde op på Underwood Ink. torsdag den 24. november kl. 17.00.
Her vil Kirsten Søltoft Klercke fremføre et poetisk ”mock up” af vores
filosofiske landsfader Søren Kierkegaard, hvor temaet er kvinden set
fra mandens perspektiv.
På den spanske café Rayuela kan du fra kl. 20.00 lytte til mandedigte,
mænds digte, digte om mænd og litteratur fra mænd. På samme tid byder
LiteraturHaus på faderskabsdigte og mandlig kærlighed. Møllegades
Boghandel holder hele ugen i mandens tegn med en udstilling af
udvalgte digte og bøger, der sætter manden i alle hans farver og
former i fokus.

Møllegades Boghandel, kl. 14.00 – 18.00. Fri entré
Underwood Ink., kl. 17.00. Fri entré
Rayuela, kl. 20.00. Fri entré
LiteraturHaus, kl. 20.00. Fri entré (kl. 19.00: dagens varme ret 40 kr.)
Kontakt: Paul Opstrup, LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N
paul@nullliteraturhaus.dk
Tlf.: 33 32 98 18
Web:
http://www.moellegadesboghandel.dk
www.rayuela.dk
www.underwood-ink.com
www.literaturhaus.dk

Oplæsning med Morten Søndergaard i mørke

Tirsdag 8. november kl. 16:30 – 17:30
OPLÆSNING MED MORTEN SØNDERGAARD I MØRKE
Hvad sker der med høresansen og eftertænksomheden, når man hører en oplæsning frarøvet sin synssans? Dette spørgsmål udfordres, når Morten Søndergaard læser op af en af sine tekster, som kun oplæses denne ene gang over for et mørklagt publikum iført sovebriller.

Kom forbi Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K, til denne unikke oplevelse.

Gratis adgang.
Arrangementet er et samarbejde med KBH Læser.