DR2 Danskernes Akademi søger praktikant

Vil du være med til at formidle vigtig og relevant forskning ud til et stort publikum? I foråret 2012 tilbyder vi en plads på DR’s videnskabsredaktion, hvor du vil være med til at researche, udvælge, koordinere og producere de daglige 2 timer Danskernes Akademi til DR2.

Du vil også være med til at udvikle projektet og samarbejdet med de involverede uddannelsesinstitutioner. Her vil du som universitetspraktikant kunne bidrage med dit forhåndskendskab til emneområder, institutter og undervisere.

Har du øje for, hvordan forskning og forskere bedst formidles ud på TV til et publikum udenfor universiteterne. Har du øje for hvordan svært stof formidles levende i foredragsform, så er Danskernes Akademi en oplagt praktikplads for dig.

Det redaktionelle arbejde er både udvikling og research, men også en del praktik i forbindelse med produktionen. Du vil blive tilknyttet en redaktion af 5 medarbejdere der løser produktionen i fællesskab.

DR Videnskab producerer blandt andet So Ein Ding, Viden Om, Harddisken, Videnskabens Verden og Fedt, fup og flæskesteg. Vi tæller ca.20 producerende tilrettelæggere og værter.

For at søge pratikstillingen skal du være universitetsstuderende og kunne få merit for praktikopholdet  som led i din uddannelse. 

Undervejs i forløbet får du mulighed for samtaler med praktikværten, hvor du kan drøfte faglige og sociale aspekter. Du får også mulighed for en slutevaluering.  

  • Ansøgningsfrist: torsdag den 1.december 2011
  • Praktikperioden er en del af din uddannelse (meritgivende), ulønnet og løber fra 1. januar 2012 og frem til  sommer.
  • Tjenestested: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 09 99 KBH.C.
  • Ansøgningen sendes som mail til: LTP@nullDR.DK

 

For spørgsmål vedr. praktikpladsen, kontakt redaktionschef Lars Torp (LTP@nulldr.dk)

Skriv et svar