Mandedigte i Nørrebro:litt

Torsdag d. 24. november 2011
MANDEDIGTE PÅ NØRREBRO
Den moderne mand er under anklage for at svigte sin maskulinitet og
være en samfundsbelastende ”tabermand”. Den litterære sammenslutning
Nørrebro:Litt ønsker at lette denne pressede situation ved at give
manden sin helt egen litterære aften. En aften hvor den mandlige
digtning udfolder sig i al sin mangfoldighed. Når manden ikke længere
er det universelle menneske, ja, hvad er han så?
Mænd som kønsvæsener er et ubeskrevet blad, skriver den norske
kønsforsker Jørgen Lorentzen. Dette udsagn skal både undersøges og
fejres denne aften, hvor en digterisk bearbejdning af manden indtager
Nørrebro.

Mandens litterære aften på Nørrebro
Hvis du vil støtte op om manden og undersøge hans mange roller, så
skal du møde op på Underwood Ink. torsdag den 24. november kl. 17.00.
Her vil Kirsten Søltoft Klercke fremføre et poetisk ”mock up” af vores
filosofiske landsfader Søren Kierkegaard, hvor temaet er kvinden set
fra mandens perspektiv.
På den spanske café Rayuela kan du fra kl. 20.00 lytte til mandedigte,
mænds digte, digte om mænd og litteratur fra mænd. På samme tid byder
LiteraturHaus på faderskabsdigte og mandlig kærlighed. Møllegades
Boghandel holder hele ugen i mandens tegn med en udstilling af
udvalgte digte og bøger, der sætter manden i alle hans farver og
former i fokus.

Møllegades Boghandel, kl. 14.00 – 18.00. Fri entré
Underwood Ink., kl. 17.00. Fri entré
Rayuela, kl. 20.00. Fri entré
LiteraturHaus, kl. 20.00. Fri entré (kl. 19.00: dagens varme ret 40 kr.)
Kontakt: Paul Opstrup, LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N
paul@nullliteraturhaus.dk
Tlf.: 33 32 98 18
Web:
http://www.moellegadesboghandel.dk
www.rayuela.dk
www.underwood-ink.com
www.literaturhaus.dk

Skriv et svar