GHOST TENT – ny performance af Molly Haslund i Dragør

LØRDAG den 19. og SØNDAG den 20. november 2016, begge dage kl. 14.30 – 16.00

REFLEKSIONERS kunstprogram i år REFLEX 16 er en stedrelateret performance af Molly Haslund. `Ghost Tent ?er en skulpturel deltagerbaseret erindringscollage skabt på baggrund af research omkring ikke længere eksisterende eller ikke-synlige rum og bygninger i Dragør.

reflex

Læs hele opslaget (pdf).

Foredrag med fotograf Joakim Eskildsen

Joakim Eskildsen 'American Realities', 2011
Joakim Eskildsen: ‘American Realities’, 2011

Kom til foredrag med fotograf Joakim Eskildsen hos Kunstforeningen GL STRAND, der i anledning af udstillingen ‘Jacob A. Riis. Light in Dark Places’ fortæller om sit store fotoprojekt, ‘American Realities’.

Eskildsens fotografiske serie er oprindeligt en bestillingsopgave til TIME Magazine og skildrer den voksende økonomiske krise blandt USA’s fattigste befolkningsgrupper.

Fotografierne fra ‘American Realities’ er samlet i en fotobog, som kan købes i GL STRANDs bogcafé og Eskildsen signerer bogen denne aften.

Dato: 23. november kl. 17-18.30

Pris: 75 kr. / 55 kr. for medlemmer

Tilmelding tilrådes på info@nullglstrand.dk

Vi glæder os til at se jer!

Se begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/650004881843703/

Læs mere her: http://www.glstrand.dk/det-sker/kommende/foredrag.aspx

VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET BAG COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2017?

cpf_logo_negativsortrgb

PRAKTIK HOS COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL

CPF ’s vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder året rundt på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. Festivalen ligger 1.-11. juni 2017, og vi er på udkig efter praktikanter, der byder ind med deres faglighed, holdninger og begejstring. Vi forestiller os, at du studerer inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie, men det vigtigste er egentlig, at du er dedikeret til CPF.
Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og mange gode projekter. Som praktikant får du medindflydelse på realiseringen af en omfattende kulturevent med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du får hands on-erfaring med event- og udstillingsarbejde fra A til Z, som ruster dig til at kunne indgå i spændende projekter fremadrettet.
Du får udvidet dit professionelle netværk og et rigtig godt indblik i foto- og kunstverdenen. Her er nogle af de opgaver, du kommer omkring:

• Organisatorisk arbejde, bl.a. programredaktion og kontakt til partnere
• Koordinering af Den Censurerede Udstilling
• Eventkoordinering – workshops, instawalks etc.
• Look & Listen – festivalens podcasts og video-indsats
• Frivilligkoordinering
• Formidlings- og kommunikationsopgaver på vores sociale medier
• Realiseringen af Photo City – festivalens fysiske centrum

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere af opgaverne
Du er ansvarsbevidst, struktureret og håndterer fint flere sideløbende projekter
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk i skrift og tale
Du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i februar 2017. Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

ANSØGNING
Send en ansøgning, hvor du specificerer, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med, inkl. cv, senest den 28. november kl. 12 til festivalsassistent Line Grevang: assistant@nullcopenhagenphotofestival.com. Har du spørgsmål, så kontakt Line på mail eller telefon: 91559816. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Filosofisk Salon m. Anders Fogh Jensen

anders

Nu på torsdag inviterer Den Frie Udstillingsbygning indenfor til filosofisk salon til omlæg, samtale og diskussion, når filosoffen Anders Fogh Jensen indtager Den Frie til en aften i censur og udvælgelsens tegn. Vi starter med at servere et glas vin, lidt brie og brød i en af Den Frie Udstillingsbygnings sale.

Filosoffen Anders Fogh Jensen lægger denne aften op til samtale om temaet censur og udvælgelse. Dette sker ved at holde et oplæg med filosofiske vinklinger af dette emne. Det kommer bl.a. til at handle om, hvad det vil sige som art, som folk, som individ eller som idé at være udvalgt og bedømt. Samtidig vil Anders Fogh Jensen tale om, hvad det modsatte af censur og udvælges er. Efter oplægget lægges der op til samtaler i salonen om aftenens tema.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kunstnernes Efterårsudstilling og Den Frie Udstillingsbygning.

Finder sted: Torsdag d. 10/11, kl. 18.30-21.00 hos Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø.

Pris: 120 kr. inkl. mundgodt

Billetter købes via billetto
For mere information besøg Den Frie Udstillingsbygnings facebook.

Gratis for studerende: Lone Frank, Anders Petersen og Svend Brinkmann om diagnosekulturen

brainwavesdiagnose

Hvornår er man syg, og hvornår er man rask?

Neuroforsker og videnskabsjournalist Lone Frank belyser i serien Brain Waves den nyeste hjerneforskning og kigger nærmere på dens konsekvenser. Arrangementerne foregår i Den Sorte Diamant er gratis og kun for studerende.

Denne gang får hun selskab af sociolog og skoleleder Anders Petersen og psykologiprofessor Svend Brinkmann, der sidste år skrev bogen DIAGNOSER – perspektiver, kritik og diskussion. Bogen vil danne ramme om aftenens samtale, for den rejser en interessant diskussion om, hvordan begrebet diagnose i dag bruges og fremover bør bruges i vores samfund.

EKSKLUSIVT: Brain Waves – Diagnosen
1. december kl. 20.00 i Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får billetter på
www.studentsonly.dk eller på facebook.

Praktik på kulturprogrammet ‘AK24syv’ på Radio24syv

Vi søger en til to universitetspraktikanter til vores daglige kulturredaktion i forårssemesteret 2017. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du skal interessere dig for kunst og kultur og have lyst til at formidle det på en nyskabende måde. Du vil desuden få ansvar for at producere- og afvikle liveradio.

 Du vil komme til at:

  • Researche, idéudvikle og hjælpe til med at skrive spørgsmål og oplininger til værterne
  • Lave reportager og telefoninterviews
  • Afvikle omkring to timers liveradio om ugen. Du vil få en grundig uddannelse i radioteknik (ingen forkundskaber er krævet)

 Vi forventer, at du:

  • Er idérig og interesserer dig for kunst, kultur, kulturpolitik og disses relation til samfundet
  • Kan kaste et kritisk blik på indgroede dogmer og hellige køer i kulturlivet
  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Har lyst til at formidle på en nyskabende måde, der balancerer mellem det dybt seriøse og det humoristiske.
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, historie, litteraturvidenskab eller lign. på kandidatniveau

Praktikken vil som udgangspunkt være fuldtid, men vi er fleksible i forhold til studie og studiejob. Vi forventer dog, at du bruger 2 aftener om ugen i tidsrummet 18-20 på liveafvikling.

Det er en fordel, at du har arbejdet med formidling eller journalistik, men det vigtigste er en glødende interesse for de emner, vi arbejder med.

Om os

Ak24syv er et radioprogram med tid og lyst til kultur. Et nysgerrigt program, der afsøger og afspejler hvad der rører sig, både i Danmark og resten af verden, men som også gerne vil gå i dybden med detaljerne og udfordre dogmerne.

Vi er fascinerede og engagerede – men nægter samtidig at lade os imponere af det vedtagne. Fordi det er seriøst, behøver det ikke være kedeligt!

AK 24syv er et både debatskabende og konfliktsøgende program, der tager kulturen på sengen og gør den interessant, levende og vedkommende.

Ingen køer er hellige, når kulturredaktionens faste hold af skarpe værter styrer lytterne igennem kulturlandskabet alle hverdage mellem kl. 18 og 20.

Se mere på http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

eller https://www.facebook.com/AK24syv

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dig og dine kvalifikationer til Mads Østergaard senest d. 10. december (meget gerne før!) på maos@nullradio24syv.dk. Samtalerne falder i slutningen af december. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe på 22748244

Lea Løppenthin på fakultetsbiblioteket

lea

 

 

 


10. november kl. 16.15 – 17.15

Lea siger om sig selv:
“Jeg gik på Forfatterskolen i 2011-2013. Derfor er der mange der betragter mig som forfatter. Det er jeg måske også, men det er jo lidt flygtigt, så noget.

Velkommen til en samtale mellem forfatter Lea Løppenthin og Mikkel Krause Frantzen, Ph.d.-stipendiat på IKK.

Gratis adgang
Samtalen finder sted i Drejers Klub på 1.sal