VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET BAG COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2017?

cpf_logo_negativsortrgb

PRAKTIK HOS COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL

CPF ’s vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder året rundt på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. Festivalen ligger 1.-11. juni 2017, og vi er på udkig efter praktikanter, der byder ind med deres faglighed, holdninger og begejstring. Vi forestiller os, at du studerer inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie, men det vigtigste er egentlig, at du er dedikeret til CPF.
Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og mange gode projekter. Som praktikant får du medindflydelse på realiseringen af en omfattende kulturevent med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du får hands on-erfaring med event- og udstillingsarbejde fra A til Z, som ruster dig til at kunne indgå i spændende projekter fremadrettet.
Du får udvidet dit professionelle netværk og et rigtig godt indblik i foto- og kunstverdenen. Her er nogle af de opgaver, du kommer omkring:

• Organisatorisk arbejde, bl.a. programredaktion og kontakt til partnere
• Koordinering af Den Censurerede Udstilling
• Eventkoordinering – workshops, instawalks etc.
• Look & Listen – festivalens podcasts og video-indsats
• Frivilligkoordinering
• Formidlings- og kommunikationsopgaver på vores sociale medier
• Realiseringen af Photo City – festivalens fysiske centrum

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere af opgaverne
Du er ansvarsbevidst, struktureret og håndterer fint flere sideløbende projekter
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk i skrift og tale
Du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i februar 2017. Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

ANSØGNING
Send en ansøgning, hvor du specificerer, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med, inkl. cv, senest den 28. november kl. 12 til festivalsassistent Line Grevang: assistant@nullcopenhagenphotofestival.com. Har du spørgsmål, så kontakt Line på mail eller telefon: 91559816. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Skriv et svar