Copenhagen Contemporary (CC) søger udstillingsværter

Danmarks nye kunstcenter Copenhagen Contemporary (CC) søger udstillingsværter med tiltrædelse 1. april 2017.

Arbejdsområder

  • at passe udstillingerne
  • sælge billetter til gæsterne
  • lave omvisninger i CCs udstillinger
  • løse små ad hoc opgaver
  • hjælpe til ved udstillingsåbninger og andre arrangementer

Kvalifikationer

  • relevant kunstfaglig baggrund – fra fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturvidenskab og gerne på bachelorniveau
  • du er smilende, glad og serviceorienteret
  • du brænder for at formidle kunst til folk i alle aldre
  • du kan flydende dansk og engelsk
  • du har mulighed for at arbejde i CCs sommeråbningstider; mandag-søndag 11-21
  • du er fleksibel i forbindelse med aftenarrangementer

Vi søger værter, der i udgangspunktet kan dække hele åbningstiden, minimum to dage om ugen.

Løn efter aftale.

Ansøgningsfrist: 12.03.2017 til Seniorkurator Janna Lund: janna@nullcphco.org

Samtalerne forventes afviklet i uge 12.

Om CC

CC er en selvejende institution, der arbejder for at skabe et center for international samtidskunst i København. Som et pilotprojekt har CC lejet 3.400 m2 i de tidligere papirhaller på Papirøen i Københavns inderhavn ved siden af Copenhagen Street Food.  CC ønsker at give de besøgende mulighed for at opleve verdens førende samtidskunst i det store format. CC vil med forskellige typer arrangementer, nye formidlingstiltag og byrumsaktiviteter skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – og arbejde for at blive byens nye mødested.

Læs mere om CC på http://cphco.org

Husk bogreception i morgen torsdag den 2. marts kl. 18.

Fotografisk Center inviterer til bogreception i anledning af den norske fotograf Tonje Boe Birkelands nye bog The Characters.

Tonje Bøe Birkeland (f. 1985), arbejder med iscenesat fotografi, tekst og fundne objekter. Hun optræder selv i rollen som forskelige fiktive, historiske personligheder. Gennem persongalleriet The Characters giver Birkeland kvinden en plads i landskabet og udforsker historiens sandhedsværdi. Projektet blevet produceret på Svalbard, på en sejlbåd til Øst-Grønland, i Gobiørkenen, Mongoliet og på 4700 meters højde i Bhutan. Tonje Bøe Birkeland deltog i 2014 på Fotografisk Centers udstilling, Indre og ydre landskaber, som turnerede i hele Norden.

The Characters er en selvudgivet kunstnerbog og koster 650 DKR (særpris den 2. marts: 600 kr.). Se mere her:

http://www.tonjebirkeland.com/index.php?%2Fthe-characters%2Fthe- characters%2F

Der er gratis adgang til bogreceptionen og alle er velkomne. Kunstneren vil være tilstede og præsentere bogen og sit projekt.

 

Art talk på Statens Værksteder for Kunst, 2. marts 2017 kl. 16.30

De færreste billedkunstnere tænker på virksomheder som en mulig udstillingsplatform eller samarbejdspartner i deres daglige arbejde. Endnu færre på at kunsten kan indgå i facilitering af virksomhedens udviklingsprojekter. Det er en stor fejl. Det viser sig nemlig, at virksomheder, der investerer i kunst, får medarbejderne til at tænke nyt – de får med ét sat et andet perspektiv på deres arbejdsopgaver. Forskningsresultater bliver perspektiveret, problemstillinger eksemplificeret og kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere
ændrer sig. Og hvis virksomheden har modet til det, kan kunstneren tilbyde en helt ny fortolkning af organisationen og produkternes identitet.  Med andre ord, kunst kan have mange funktioner og stor indflydelse på virksomhedens liv.

Statens Værksteder for Kunst har inviteret billedkunstner, Pernille Egeskov, og kunstrådgiver, Christina Wilson, til at give deres erfaringer og råd til udøvende og virksomheder, der ønsker at blive klogere på et givent samarbejde.

Der er fri entré, men et begrænset antal pladser. Tilmelding via tilmelding@nullsvfk.dk

Se mere: http://bit.ly/2kFiO5T

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble’s koncert

Koncerten finder sted d.12. marts 2017 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Musikere ved denne koncert vil være:den østrigske sopran Elena Bechter, den danske violinist Marie Hanskov, den russisk/ tyske cellist Dina Bolshakova og den ukrainsk/ tyske pianist Stanislav Rosenberg.

Program:

Dmitri Shostakovich

Klavertrio nr. 2 i e- mol op. 67 for violin, cello og klaver

Franz Schubert

“Gretchen at the spinning wheel” arrangeret for sopran, violin og cello

Heitor Villa-Lobos 

Arie “Bachianas Brasilieros” nr. 5 arrangeret for sopran, cello og klaver

Vincenzo Bellini

Arie ” Ah non credea ” fra “La Sonnambula” arrangeret for sopran, violin, cello og klaver

Giacomo Puccini

Fantasi fra ” La Boheme” arrangeret for sopran, violin, cello og klaver

For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com

FERNISERING – JULIAN ROSEFELDT: WORKS 2001-2016

FERNISERING – JULIAN ROSEFELDT: WORKS 2001-2016

Kom forbi Nikolaj Kunsthal på fredag d. 3. marts kl 17-19 når vi åbner den første større solopræsentation i Norden af den anerkendte tyske video- og fotokunstner Julian Rosefeldt.

Udstillingen består af en række store videoværker, der viser forskellige sider af Rosefeldts arbejde gennem de sidste 15 år.
I Nikolaj Kunsthals hovedskib viser vi Rosefeldts hovedværk fra 2001, Asylum, som består af ni store videoprojektioner.

Udstillingen byder samtidig på verdenspremieren på hans nyeste værk, gangsterparodien The Swap. Vi viser desuden værket American Night, der spiller på westernfilmen og amerikanske myter. Endelig kan man opleve værkerne Unknown Soldier og Global Soap samt det burleske filmværk Deep Gold.

Kunstneren vil være til stede. Alle er velkomne!

SE FACEBOOK EVENT HER!

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN HER.

Julian Rosefeldt (f. 1965) bor og arbejder i Berlin. Han har siden 2011 været professor ved Akademie der Bildenden Künste i München.

Rom, Sved og Tårer: Oplæg ved dr. Imani Tafari-Ama

Den Vestindiske Kulturambassade inviterer til oplæg ved dr. Imani Tafari-Ama, som er kurator ved Flensborg Skibsfartsmuseum. Med afsæt i sin forskning i Flensborg, De Vestindiske Øer og Ghana, præsenterer Imani et afrocaribisk perspektiv på den oversete og fælles afrocaribiske/europæiske historie.

Arrangementet vil foregå på engelsk.

Hvor: Den Vestindiske Kulturambassade, Frederiksberg Runddel 1a
Hvornår: Lørdag d. 25. februar kl. 15-17
Entre: 50 kr.

Vi viser i øjeblikket udstillingen “Rom, Sved og Tårer” af Flensborg Skibsfartsmuseum. En udstilling om Flensborgs forbindelse til Dansk Vestindien.

Tangerine Society af B. Thom Stevenson på V1 Gallery

TANGERINE SOCIETY – en udstilling af den amerikanske kunstner B. Thom Stevenson åbner i dag fredag den 24. februar på V1 Gallery fra kl 17 – 22. Udstillingsperiode: 25. februar – 25. marts 2017.

Tangerine Society er B. Thom Stevensons første soloudstilling på V1 Gallery.

Uddrag fra pressemeddelelsen:

Conflict is natural in Stevenson’s work. Each painting deals with basic conflicts such as humankind and religion, civilization and nature, society and the individual, and probably the most ancient of them all (wo)man contra self. Archaic problems, but not old news, if we look around us.

The paintings in Tangerine Society engage these concerns. They are dilemma paintings. They are protest paintings. B. Thom Stevenson’s practice is cannibalistic.  Utilizing Xeroxed images of paintings he has painted from Xeroxed images of drawings drafted from observation. Cycles of imagery of images of images. With each rendition mutating and decaying or ascending into new motifs. Text and imagery are culled from an eclectic selection of sources: other artists living and dead, DIY culture, American and Italian cult horror movies, vintage quilt templates, Celtic stone carvings, literature and politics. B. Thom Stevenson is a multifaceted artist that explores the gaps between cultures by boiling down their artefacts in order to juxtapose them in visually impactful dialogues. Pairing both original and sourced materials to form a unique vocabulary, B. Thom explores the use of language as imagery and pictures as communication tools. Stevenson has recently showed at Half Gallery, New York, and The Journal Gallery, New York. Stevenson (b.1985) holds a BFA from Savannah College of Art and Design and lives and works in New York.

Alle er velkomne til ferniseringen.

Vi håber at se jer,

V1 Gallery

 

 

Fotoforum

Mød fotograferne bag udstillingen ’Nordic Delights’ til FotoForum lørdag den 25. februar kl. 14 – 16.
Fotografisk Centers udstilling ’Nordic Delights’ stiller spørgsmål omkring, hvad det vil sige at være nordisk, og hvordan nordiskhed kan forstås i en global sammenhæng. De fleste af udstillingens kunstnere/fotografer bor og arbejder i et af de nordiske lande, men har blandede, internationale baggrunde. De arbejder overordnet set indenfor en social-politisk kontekst, men er alligevel vidt forskellige, hvad angår både udtryk og indhold. På udstillingen behandles temaer som identitet, nationalitet, historie, migration mm. Vi har inviteret nogle af kunstnere, der er baseret i Danmark, til at komme og fortælle om deres værker og arbejdsmetode. Hør Lilibeth Cuenca Rasmussen, Nermin Durakovic, Jane Jin Kaisen og Michelle Eistrup. Efterfølgende er der diskussion modereret ved Fotografisk Centers leder Kristine Kern.

FotoForum arrangeres i samarbejde med DJ:Fotograferne.

Pris inkl. et glas vin: 50 kr. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund. Tilmelding: info@nullfotografiskcenter.dk eller 3393 0996.

De Vestindiske Øer: Ansvar, fornægtelse og reparation

Teaterforestilling og diskussion: Pilkentafel, Jeannette Ehlers og Elisabeth Bonde

Den Vestindiske Kulturambassade inviterer til teaterforestilling og debat onsdag d. 22. februar, fra kl. 18.30-20.30.

Flensborgs teater, Pilkentafel, viser forestillingen “A Gesture To Find” om koloniansvar og fornægtelse. Forestillingen varer 20 minutter og efterfølges af en rundbordsdiskussion: “Gestures and Reparations”, med Jeannette Ehlers, der vil præsentere sit projekt “Queen Mary”, og Elisabeth Bonde fra Pilkentafel. Begge vil diskutere spørgsmål om reparation, ansvar og dialog i forbindelse med 100året for salget af De Vestindiske Øer.

Alm. entre: 50 kr.
Stud. entre: 30 kr.

Arrangementet vil foregå på engelsk