Invisible Heritage: Fernisering

Vi inviterer til fernisering af udstillingen ”Invisible Heritage” onsdag d. 7. juni fra kl. 17. Udstillingen er kurateret af Monica Marin fra St. Croix og præsenterer samtidskunstnere fra De Amerikanske Jomfruøer. På udstillingen kan der opleves værker af: La Vaughn Belle, David Berg, Janet Cook-Rutning, Jon Euwema, Oceana James, Gerville Larsen, Ellingtorn Robinson og Niarus Walker.

Udstillingen er kurateret af Monica Marin i anledning af 100året for Jomfruøernes overdragelse til USA. Med værker af ni forskellige samtidskunstnere sættes der fokus på den caribiske lokalkultur og de fortrængte fortællinger fra det tidligere Dansk Vestindien, der ved salget i 1917 blev en koloni under USA. Det danske perspektiv på fortællingen har førhen været dominerende og dermed har de rige bidrag fra den afrocaribiske kultur ligget i den blinde vinkel og er blevet fortrængt.

Torsdag d. 8. juni kl. 20.00 introducerer dokumentaristen Johanna Bermudez-Ruiz filmen ”Sugar Pathways”. Filmen vises og der er samtale med kunstneren efterfølgende.

Fotokredit: Oceana James, “For Gowie the Deceitful Fellow”. Foto af Sarene Brumant

Vil du lære at lave en festival? Brænder du for musik og lydkunst? Så er du måske SNYKs kommende praktikant.

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst – søger en praktikant fra 1. september, som har lyst til at blive en del af vores pulserende festival G((o))ng Tomorrow i efteråret 2017. Som praktikant indgår du som en vigtig medspiller i produktionen og afviklingen af årets festival.

En festivalpraktik hos os giver dig stærke kompetencer i koncertproduktion og -afvikling, tilrettelæggelse af kulturelle arrangementer, udvider dit netværk og styrker din viden om den nyeste musik og lydkunst. Du bliver en del af et stærkt team, som har det sjovt og arbejder benhårdt for at udbrede kendskabet til de nyeste toner og lydeksperimenter.

Som praktikant får du blandt andet følgende opgaver:

  • Assistere vores producent og projektleder i planlægningen af årets festival.
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling.
  • Ansvar for festivalens mange dedikerede frivillige.
  • Planlægning og afvikling af åbningsreception, PR-events, mm.
  • Servicere festivalens kunstnere (backstage care, koordinere transport, mm.)
  • Diverse opgaver på festivalkontoret og SNYKs sekretariatet.

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for at lære at skabe en festival.
  • Både trives foran computeren, og når du har travlt med at trække kabler på scenen eller følge en kunstner til lufthavnen.
  • Læser på en relevant videregående uddannelse.
  • Arbejder selvstændigt og fungerer godt i et lille team.
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen i forbindelse med koncertproduktion.

Praktikperioden er som udgangspunkt planlagt som et forløb fra 1. september til og med 15. december med 30 timer om ugen. Praktikken er ulønnet.

Du er velkommen til at kontakte projektleder Anne Dalby på anne@nullsnyk.dk, hvis du har spørgsmål til praktikstillingen.

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest mandag den 19. juni kl. 12.00

Læs mere om SNYK på www.snyk.dk og om festivalen på www.gongtomorrow.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!
SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst
Nyrnberggade 29
København S.
tlf. 3393 0024 / snyk@nullsnyk.dk

Brænder du for kunst- og kulturformidling? Så er du måske SNYKs kommende kommunikationspraktikant

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst – søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2017 med start 1. september. Her producerer vi bl.a. Københavns store festival for eksperimenterende musik – G((o))ng Tomorrow – så praktikstillingen vil består af kommunikationsarbejde for både festivalen og for SNYK.

En kommunikationspraktik hos os giver dig stærke kompetencer i kunst- og kulturformidling, strategisk kommunikation og pressearbejde, udvider dit netværk og styrker din viden om den nyeste musik og lydkunst. Du bliver en del af et stærkt team, som har det sjovt og arbejder benhårdt for at udbrede kendskabet til de nyeste toner og lydeksperimenter.

Som praktikant får du blandt andet følgende opgaver:

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik- og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk.
  • Markedsføring (fx PR-events eller Facebook kampagner) og formidling af G((o))ng Tomorrow Festival – Københavns årlige festival for ny, eksperimenterende musik og lydkunst.
  • PR og kommunikationsarbejde – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier.
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling under efterårets festival.

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for kunst- og kulturformidling.
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken.
  • Læser på en relevant videregående uddannelse.
  • Kan arbejde selvstændigt og fungere godt i et lille team.
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen i forbindelse med koncertproduktion.

Praktikperioden er som udgangspunkt planlagt som et forløb fra 1. september til og med 15. december med 30 timer om ugen. Praktikken er ulønnet.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Agnete Seerup på agnete@nullsnyk.dk, hvis du har spørgsmål til praktikstillingen.

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest mandag den 19. juni kl. 12.00

Læs mere om SNYK på www.snyk.dk og om festivalen på www.gongtomorrow.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!
SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst, Nyrnberggade 29, København S.
Tlf. 3393 0024 / snyk@nullsnyk.dk

Praktikanter søges til CPH:DOX 2018!

CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med hele 97.500 gæster i 2017. Festivalen er samtidig en international branchebegivenhed med over 1.800 branchegæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier.

Den næste udgave af CPH:DOX finder sted den 15.-25. marts 2018. Udover filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:INDUSTRY samt online-platformen Everyday.

Vi søger praktikanter til alle tre afdelinger. Antallet af ugentlige timer kan tilpasses dit studie/fritidsjob. Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi:

* Praktisk erfaring inden for en lang række områder afhængigt af afdeling
* Indsigt i kulturmiljø og filmbranche på et internationalt niveau
* Udvikling af et stort netværk
* Muligheden for at være med til at forme en af Danmarks største kulturbegivenheder
* Et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfællesskab

Sådan ansøger du:

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV og kontaktoplysninger til kontaktpersonen ud for den / de afdeling(er) af festivalen du gerne vil i praktik på. Du er velkommen til at søge i flere afdelinger, men vær venlig at gøre opmærksom på det i dine ansøgninger. Hvis du har nogen spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os først. Da vi altid modtager flere ansøgninger, end vi har plads til, anbefaler vi at søge så snart som muligt. Vi vurderer de enkelte ansøgninger og indkalder til uddybende samtale.

Der er deadline for ansøgninger mandag 12. juni og praktikstart i efteråret efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

1) PROGRAM, B & U, UDDANNELSE OG EVENT:

Praktikstart: efteråret 2017

Programgruppen gennemser, udvælger og formidler de film, der vises på festivalen.
Derudover udvikles og tilrettelægges en lang række events, debatter, seminarer, talks og koncerter, samt et stort børne- og ungdomsprogram for både folkeskoleelever, gymnasieelever og børnefamilier. Vi søger praktikanter til at hjælpe os på en række områder:

* Research: at gennemse og diskutere mulige film, at researche nye og kommende film samt andre filmfestivaler, og at udvikle partnerskaber.
* Idéudvikling, produktion og afvikling af events, debatter og talks.
* Formidling, outreach og salg: at formidle programmet til publikum, presse og festivalens øvrige afdelinger, samt at udvikle nye partnerskaber og række ud til nye publikumsgrupper.
* Børn & unge / uddannelse: Festivalens skoleprogram og UNG:DOX tilbyder skræddersyede filmvisninger med oplæg og debat til skoler og gymnasier, og DOX:Academy tilbyder kurser til studerende på videregående uddannelser – alt sammen under selve festivalen.
* Science: Festivalens store, nye program dedikeret til videnskab præsenterer film, debatter og events centreret omkring forskning og ny viden.
* Landsdækkende filmvisninger i forbindelse med DOX:ON:TOUR.
* Musik: Koncertrækken AUDIO:VISUALS, der forener musik med visuel kunst eller film, samt Sound & Vision, vores musikfilm-serie.

Kontakt: Mads Mikkelsen / mads@nullcphdox.dk
Kontakt (børn & unge / uddannelse): Marie Ørbæk Christensen / marie@nullcphdox.dk

 

2) EVERYDAY (online videoplatform):

Praktikstart: efteråret 2017

Everyday er en online video- og medieplatform (www.cphdox.dk/everyday) og et videoprojekt, der giver almindelige danskere mulighed for gennem personlige videofortællinger at udvikle sig som dokumentarister, samfundsdebattører og dygtige historiefortællere. Everyday er også et læringsprojekt, der udover den digitale platform byder på workshops, undervisningsforløb og masterclasses til inspiration og opkvalificering af projektets brugere. Everyday er et forum for meninger og visioner fortalt og filmet med smartphones direkte fra danskernes hverdag.

Da Everyday stadig er et ungt projekt vil du som praktikant få rig mulighed for at præge konceptet, arbejdsprocesserne og strategien bag. Afhængigt af interesse, arbejdstimer og opstart vil dine arbejdsopgaver bestå af:

* research på gode og skæve historier, historiefortællere og formater
* idéudvikling, produktion og afvikling af workshops og undervisningsforløb
* tilrettelæggelse, produktion og klipning af “profilvideoer”
* strategi og aktualisering af videreformidlingen til Facebook, Twitter, Mailchimp og Instagram
* community-opbygning og outreach
* etablering af eksterne samarbejder med nye medieplatforme, NGO’er og uddannelsesinstitutioner
* kuratering af den online platform, copywriting og præsentation af videoerne
* videreudvikling af den online platform, herunder særligt bruger-, talent- og læringsuniverset
* konceptudvikling og afvikling af Everyday-aktiviteter ifm. Folkemødet, Roskilde Festival og lignende begivenheder

Kontakt: Lotte Krag / lotte@nullcphdox.dk

 

3) CPH:INDUSTRY (international brancheplatform):

Praktikstart: efteråret 2017

CPH:INDUSTRY er festivalens internationale brancheplatform, som besta?r af en række forskellige aktiviteter, der er centreret omkring finansiering, køb, salg og distribution af film samt netværksdannelse og vidensformidling. Platformen havde i 2017 over 1.800 deltagere, heriblandt internationale filmfonde og tv-stationer, filmproducenter, instruktører, nye medieplatforme, forretningsrådgivere og eksperter samt international presse.

Hjørnestenen i platformen er CPH:FORUM, et co-produktionsforum, hvor ca. 30 udvalgte instruktører pitcher til inviterede finansiører og samarbejdspartnere med henblik på at finde finansiering til og realisere deres nye film. CPH:WIP viser næsten færdige film til potentielle internationale købere og distributører, mens det digitale gennemsynsrum CPH:MARKET med færdige film er åbent for branchegæsterne hver dag under festivalen. Parallelt hermed arrangeres et stort antal individuelle møder og rundbordssamtaler mellem deltagerne foruden en række sociale events. Endelig præsenterer vi CPH:CONFERENCE, som på tværs af de kreative brancher undersøger snitfladerne mellem kunst, teknologi og social forandring, foruden en række enkeltstående branche-relaterede seminarer, masterclasses og artist talks.

Som praktikant vil du bl.a. være med til at:

* researche på internationale gæster
* arbejde hands-on med projektansøgninger og invitationer og dermed være kontaktperson til den danske og internationale filmbranche
* planlægge og koordinere både små og store arrangementer og events
* planlægge og koordinere CPH:FORUM aktiviteter
* planlægge og koordinere CPH:CONFERENCE aktiviteter
* planlægge og koordinere CPH:FORUM aktiviteter
* koordinere og formidle nyheder samt information om CPH:INDUSTRY til presse, samarbejdspartnere, web og festivalens øvrige kommunikationskanaler.

Du vil med andre ord indgå som en aktiv del af et professionelt team, der sammen har styr på hele brancheplatformen fra start til slut. Under festivalen bliver du et af brancheplatformens ansigter udadtil og dermed en vigtig brik i relationen til vores danske og internationale gæster.

Der lægges vægt på, at du er god til engelsk både i skrift og tale, er systematisk og velorganiseret samt har et godt øje for service. Du tør at arbejde selvstændigt, tager gerne initiativ og er ikke bleg for at løfte i flok. Desuden er du nysgerrig på at se, hvordan branchen arbejder i kulissen, når beslutninger skal tages og nye film bliver til virkelighed.
CPH:INDUSTRY søger så vidt muligt fuldtidspraktikanter.

Kontakt: Katrine Kiilgaard / katrine@nullcphdox.dk

 

CPH:DOX

Tagensvej 85 F
2200 København N
Tel. +45 339 307 34
www.cphdox.dk

Conference: ‘Where Photography Belongs’ / Copenhagen Photo Festival

Conference arranged by Copenhagen Photo Festival and PhD Art historian Charlotte Præstegaard Schwartz in collaboration with The National Museum of Photography, the Royal Danish Library.

The production of communities and the experience of solidarity and belonging within historical and contemporary photography.

The conference aims to investigate various intersections of the photographic medium and human communities. It poses questions to photography as a meaning-maker in the creation of communities; to how communities are being represented and reshaped by artistic practices; how experiences of belonging and solidarity have been formed by photography historically and in our contemporary life. With examples of empirical analysis, research based art practices and theoretical insight the conference will point to where photography belongs today in an increasingly community-based society.

Since its beginning photography has been an instrument for social control and consumption, as it can be experienced in family and passport photographs with a considerable notion of issues about exclusions and inclusions. In the 21st century photography has gained momentum as a highly influential medium in our public and private life as it is circulating and in fact constituting both public political and social networks as seen in youth culture, uprisings, protests and fake news.

The conference makes a critical interrogation into the role of photography both as an aesthetic and political image and as a pervasive technology that affects our environments and possible futures; the way we are thinking and feeling; our relation to space and time, and also the way we gather, come together and create conflictual, imaginary, and temporary communities in political, social and private spaces.

PROGRAM:

10.00am-10.15am  Arrival and morning coffee

10.15am-10.30am Welcome by Sarah Giersing, Head of The National Museum of Photography, the Royal Danish Library and Charlotte Præstegaard Schwartz, PhD, art historian and researcher, University of Southern Denmark

Section I: Artistic, Aesthetical and philosophical reflexions

10.30am-11.00am keynote Daniel Rubinstein, Editor of the journal ‘Philosophy of Photograph’ and Course Leader of MA Photography at Central Saint Martins, London

11.00am-11.30am Christian Vium, Danish artist and Post.doc. School of Culture and Society, Department of Anthropology, Aarhus University

11.30am-11.40am Reflection and dialog with the speakers and moderator Mette Sandbye, Professor in Photography, Head of Department Art and Cultural Studies, Copenhagen University

11.40am-11.50am Pause

11.50am-12.20pm keynote Joanna Lowry, leader of the Photography MA and the Photography, Moving Image and Sound programme, University of Brighton

12.20pm-12.50pm keynote Esther Shalev-Gerz, artist based in Paris

12.50pm-1.10 pm Reflection and dialog with the speakers and moderator Mette Sandbye

1.10pm-1.50pm LUNCH

Section II: Artistic and curatorial reflexions

1.50pm-2.30pm Dialog in the exhibition Blind Spots. Image of the Danish West Indies colony, The National Museum of Photography with Mette Kia Krabbe Meyer, Senior Researcher, the Royal Danish Library and Danish artist Nanna Debois Buhl

2.30pm-3.00pm keynote Karen Irvine, Deputy Director and Chief Curator, Museum of Contemporary Photography, Chicago

3.00pm-3.30pm keynote Kim Knoppers, Curator, FOAM

3.30pm-4.00pm Reflection and dialog with the speakers and moderator Charlotte Præstegaard Schwartz

Time to sum up and to say thanks and goodbye

Place: Karen Blixen Salen, The National Museum of Photography, The Royal Library, Copenhagen

Price: 300 DKK incl. treats and admission to the exhibition ‘Blind Spots’. Sign up before the 2nd of June. Limited amount of tickets available.

More information
Buy ticket
Facebook

ÅBEN DIALOG I DANSEHALLERNE

MEET, EAT & TALK

Meet, Eat and Talk / Foto: Camilla Bølling
Meet, Eat and Talk afholdes nu for sidste gang i denne sæson / Foto: Camilla Bølling

Kig forbi, få en snack og en snak med Dansehallernes kunstneriske leder og direktør Efva Lilja om dans, koreografi og kunst. Det er en god mulighed for at komme ind under huden på kunstarten under afslappede former.

Målet er føre en aktiv dialog om koreografisk scenekunst og dens betydning i samfundet – i direkte dialog med dig, jer og vores omverden og på den måde udvikle viden og øge bevidstheden om kunst og dens betydning.

INFO
8. juni 2017 / kl. 18 – ca. 19 / Dansehallerne, Bohrsgade 19, 1799 Kbh V

Der vil være lidt snacks og en forfriskning.
OBS: Vi holder dialogen på engelsk, hvis der er deltagere, der er engelsksproget.

Tilmelding ikke nødvendig. Du dukker bare op. Det foregår i foyeren.

Læs mere: http://www.dansehallerne.dk/forestilling/meet-eat-and-talk-7/

Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I efteråret 2017 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Ansøgningsfrist senest 1. juli 2017.

Læs hele opslaget (pdf).

Praktikant til Bogforum

Bogforum i Bella Center Copenhagen søger praktikant til at hjælpe med planlægning samt afholdelse af årets Bogforum i november.

Som praktikant på Bogforum vil du skulle stå for dialog med både forlag, forfattere og andre samarbejdspartnere, kunne redigere og prioritere i redaktionelt stof til Bogforums nye messeavis, læse korrektur, skrive præsentationstekster med afsæt i litterære arrangementersamt vigtigst: have overblik og tage ansvar.

Læs hele opslaget (pdf).

FORSKERKVARTER: P.S. KRØYERS SKITSEBØGER

7. juni 2017 kl. 14.00

P.S. Krøyer: Forstudie til Det Hirschsprungske familiebillede. 1881. Den Hirschsprungske Samling

Til dette sidste Forskerkvarter inden sommerferien tager museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen skagensmaleren P.S. Krøyers skitsebøger op fra magasinerne. Krøyer havde et helt særligt forhold til museets grundlægger, tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans kone Pauline. Hirschsprung betalte den unge kunstnerspires studierejser til Spanien og Frankrig, og herefter var Krøyer en nær ven af familien. Derfor ejer Den Hirschsprungske Samling i dag en stor samling af Krøyers originale skitsebøger.

Denne eftermiddag sætter vi spot på Krøyers skitsebøger med tegninger og forstudier til hans store familieportræt Det Hirschsprungske familiebillede fra 1881. Familieportrættet danner baggrund for vores næste Hjørne-udstilling Hirschsprung og Krøyer. Portræt af en familie, som åbner den 28. juni. Få et unikt indblik i Krøyers skitser til maleriet og tankerne bag den kommende udstilling.

Om Forskerkvarter
Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjælendt kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan museets besøgende møde husets direktør eller inspektører til månedens Forskerkvarter. Her vil vi udfolde nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling, mens der er mulighed for at se alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets mørke magasiner.

Forskerkvarter finder sted på museet hver første onsdag i måneden kl. 14 og er gratis for alle efter betalt entré. Tiltaget løber fra marts-juni og september-december.