Galleri Nicolai Wallner is looking for a gallery assistant

Galleri Nicolai Wallner is looking for a gallery assistant.

The position starts January 1, 2o18, and is full-time.

The deadline for applying is November 13.

For more information on how to apply, please click here.

 

The gallery is looking someone with the following qualifications:

– An interest in the day-to-day operations of the gallery including sales, exhibitions, administration, project and proposal based work, as well as collaborations with artists
– A flexible and enthusiastic team player who is proactive and has good initiative
– Someone who thrives in a fast paced and dynamic environment
– Proficiency, both written and oral, in English is a prerequisite
– Good communication skills
– Knowledge of basic administrative tasks
– Knowledge of basic IT
– A graduate degree in an art-related subject is an asset, but not a requirement
– Applicants will occasionally need to work additional hours for events and openings

We offer:

– A full time position working in an internationally orientated gallery
– Varying administrative and sales oriented tasks
– In depth work with our programme of artists
– Collaborations with museums, international galleries and institutions
– Coordination of exhibitions
– An outgoing and dynamic workplace

 

”Når jeg skriver er jeg på svampejagt”

I anledningen af 100-året for Finlands selvstændighed som republik sætter LiT.House fokus på en af den finske litteraturs mest fascinerende skikkelser, nemlig digteren og prosaisten Pentti Saarikoski (1937-1983).

I sin levetid var Saarikoski et litterært ikon, konstant overvåget af den finske sladderpresse, der rapporterede ihærdigt fra hans herostratiske drukture og udsvævende privatliv, som også fylder en god del i hans ofte selvbiografiske bøger.

Lyrikeren Peter Laugesen, der har fulgt Saarikoski siden 60’erne, vil give en introduktion til forfatterskabet. I hans selskab finder vi Hanne Højgaard Viemose, der bl.a. har skrevet romanen Mado i 2015, og Peter Højrup, som bl.a. har skrevet romanen Island i 2014, og har været med til at udgive Saarikoskis værker på Forlaget Basilisk.

Sammen vil de læse op af og diskutere deres yndlingspassager fra Saarikoskis lyrik og prosa.

Arrangementet foregår d. 6. Dec. kl. 16-17.30 på KUB Søndre Campus, Karen Blixens plads 7, 2300 KBH S.

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling til foråret 2018

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED  FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFI’s internationale afdeling tilbyder en praktikstilling i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde en stilling som giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde, hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet.

Du kan være fra Film- og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant uddannelse – måske med erfaring fra filmbranchen. Studerende fra CBS og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også søge.

Vi forventer at du er:

  • serviceminded og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • er velformuleret på engelsk og dansk
  • har viden om digitale filmformater
  • er lidt af en teknisk haj og har viden om gængse filmformater
  • er indstillet på, at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver.

Praktikantens arbejde består bl.a. i:

  • kommunikation med internationale festivalkontakter
  • indsamle og uploade film til DFI’s streaming service
  • tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
  • indsamle informationsmateriale til festivalkatalog i samarbejde med DFI Kommunikation
  • bearbejdning af stills og tekstmateriale til DFIs website.

Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra januar 2018 og ca. 6 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i stillingen skal du sende din ansøgning med cv til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan også rettes hertil.

Ansøgningsfrist: mandag d. 20. november, 2017 kl. 12.00.

Mads Thomsen Schwarzwald

I store, monokrome linoleumssnit og skulpturer fremstiller Mads Thomsen en helt særlig melankolsk stemning, som kun kan indfinde sig i skoven. Her mindes vi om vores egen forgængelighed gennem den organiske opløsning af de rådnende blade og skovens uendelighed. Angsten for – eller lysten til – at forvilde sig truer og lokker. I sit kunstneriske arbejde anvender og fortolker Thomsen skoven som et komplekst mønster og giver sit publikum muligheden for selv at forvilde sig ind i de meterhøje grafiske værker.

11. november – 17. december 2017

Møstings Hus
Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Tirs.-søn.: 11 – 16 (man. lukket)
Fri entré

Fernisering fredag d. 10. november 2017 kl. 17-19. Udstillingen åbnes af borgmester Jørgen Glenthøj.

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble´s julekoncert

Koncerten finder sted d.10. december 2017 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Studenterpris: 50 kr.

For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com

UDSTILLINGS- OG SAMLINGSASSISTENT TIL ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST

ARKEN søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur, gerne på bachelorniveau eller starten af kandidatuddannelsen, da du som assistent skal forberede udstillinger, der åbner i 2018 og frem.

Ansøgningsfrist: Mandag den 13. november 2017 kl. 10.00

Læs hele opslaget (pdf).

KUNSTLØRDAG – EJNAR OG ASTA NIELSEN

Cinemateket og Den Hirschsprungske Samling byder indenfor til filmvisning, musik, foredrag og omvisning i aktuel særudstilling. 

Lørdag den 11. november byder på en rejse gennem både dansk maler- og filmkunst tilsat levende musik. Dagen begynder i Cinemateket. Museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen fra Den Hirschsprungske Samling introducerer maleren Ejnar Nielsen (1872-1956) gennem et illustreret foredrag, hvorefter musikeren Mark Solborg sætter guitar- og ukelele-toner til den 35 min. lange stumfilm ’Dødedansen’ (Urban Gad, 1913). Filmen har en uforglemmelig dødserotisk slutscene: Asta Nielsen som den ulykkelige musiker, der midt i et favntag skærer sine lut-strenge over med en dolk.

Bagefter byder vi på kaffe – naturligvis i Cinematekets Asta Bar – og runder eftermiddagen af med et besøg på Den Hirschsprungske Samling. Her vil Camilla Klitgaard Laursen vise rundt i den nyåbnede, intime Hjørneudstilling Ejnar Nielsen. Blik på den blinde på Den Hirschsprungske Samling. Her kan man opleve, hvordan Asta Nielsen blev direkte inspireret af et af Ejnar Nielsens hovedværker, maleriet Den Blinde (1896-98), i sin rolle som blind muse i filmen Die Ewige Nacht (1918). 

Pris inkl. kaffe, film og museumsentre: 100 kr. / 75 kr. for medlemmer og årskortholdere.

Mødested: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København. 

Køb billet her: 
 

 

VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2018!

cpf_logo_negativsortrgb

HVIS DU ØNSKER AT KOMME MED BAG FACADEN OG
SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE OG SEJESTE FOTOBEGIVENHED, SÅ KOM I PRAKTIK HOS
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL!  

Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, udstillingsarbejde, sociale medier, video og fotografering.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. Festivalen ligger 7.-17. juni 2018, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring! Se den lille film her og få et levende indblik i årets festival.

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til på Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter.
Du får
HANDS-ON-ERFARING med event- og udstillingsarbejde og bliver rustet til at kunne indgå i projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret til Copenhagen Photo Festival! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere af opgaver. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med
flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme.  
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Du har styr på dine IT-kompetencer. Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i februar 2017.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Koordinering af Den Censurerede Udstilling

• Podcast og video

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Webredaktion

• Realiseringen af Photo City

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med. Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 10/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com
Vi glæder os til at høre fra dig!

PR- og kommunikationsbureauet Promote it søger praktikant

skaermbillede-2016-10-17-kl-14-30-06

Er du Promote its nye PR-praktikant i forårssemestret 2018?

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it nok noget for dig.

Hos Promote it søger vi to praktikanter til forårssemestret 2018. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os cirka 30 timer om ugen i minimum 3-4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, leisure management, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig og dine kompetencer indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it. Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, over fasen hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges og til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe fastlægges.
  • Udarbejdelse af mediestrategier.
  • Udarbejdelse af SoMe strategier.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.

Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier.
  • Research.
  • Udsending af produkter.

Vi kan ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mettelise Larsen på tlf. 27262623.

Send din ansøgning hurtigst muligt og inden den 15. november til mettelise@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner
Promote it

Promote it! er et PR-bureau, der holder til i Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver også PR for bogudgivelser og produkter.

Vi har løst opgaver for bl.a. Tidal, DM i Klassisk Cocktail & Flair, Komos Festival 2017, Danish Metal Awards, Club Awards, Sys Bjerre, Erann DD, Fenger//Nordstrøm, Beth Hart, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken samt bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.

Se mere om os:
https://www.facebook.com/promote.it.pr
www.promote-it.dk

Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til kommunikation og udstilling

kc_logoKunsthal Charlottenborg søger to praktikanter til studierelateret praktik indenfor kommunikation og udstilling og events med opstart januar 2018. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men senest 15. november.

Praktikstillingerne fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst og kultur. Som praktikant vil du få meget ansvar og rig lejlighed til at prøve dine tilegnede færdigheder. Du vil komme til at indgå i et lille men velfungerende team, der står for kunsthallens udstillinger og events.

Praktisk info om ansøgning og ansættelse
Ansøgningsfrist:
Onsdag 15. november 2017 kl. 24
Start: Medio januar 2018.
Periode: Ideelt set medio januar til ultimo juni 2018

Antal timer:
Der er tale om 30-37 timer. Men vi tager selvfølgelig hensyn til praktikanternes forpligtelser i forhold til studiet fx. projekter og eksaminer.

Løn:
Stillingerne er ulønnede.

Læs mere om de to praktikstillinger.