Nikolaj Kunsthal søge PR- og kuratorpraktikant

Er du færdig med din grunduddannelse, og har du lyst på at bruge din sommer på at prøve kræfter med samtidskunsten og dens publikum?

Nikolaj Kunsthal søger en praktikant, der har lyst til at arbejde med PR samt kuratoriske opgaver. Praktiktanten vil være særligt tilknyttet to udstillinger i Nikolaj Kunsthal: AFGANG 2012 – Kunstakademiets  årlige afgangsudstilling samt Copenhagen Art Festival – Københavns nye store festival for samtidskunst skabt i et samarbejde mellem de fem kunsthaller.

Som praktikant vil du indgå i en dagligdag, hvor der er plads til at arbejde selvstændigt og tænke kreativt. Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt og praktikperioden vil vare frem til september. Da arbejdet med udstillingerne også finder sted i juni og juli, skal praktikanten have lyst til at bruge noget af sin sommerferie på arbejdet i Nikolaj Kunsthal.

I praktikantforløbet kan vi tilbyde involvering i følgende opgaver:

PR
– Presseassistance: udarbejdelse, udførelse og opfølgning af den enkelte udstilling og dennes specifikke og generelle målgrupper.
– Opdatering af sociale medier.
– Hjemmeside: opdatering, vedligeholdelse og videreudvikling.
– Formidling til publikum om Nikolaj Kunsthal generelt og om de enkelte udstillinger gennem foldere, skiltning, brochurer eller andre gode ideer.

Udstillingsarbejde
– Research til kommende udstillinger.
– Tilrettelæggelse: møder med kunstnere, kuratorer, kunstinstitutioner, katalogforfattere, grafikere m.fl.
– Assistance under opsætning af udstilling.
– Åbning og afvikling: udstillingens præsentation og modtagelse.
– Arrangementsafdeling: vedligeholdelse og videreudvikling.

Hvad forventer vi:
Vi forventer, at du kan arbejde disciplineret og målrettet, og at du er en god researcher og kommunikator med gode skriveegenskaber. Vi ser desuden gerne, at du har interesse i og flair for at fotografere.

Vi modtager skriftlige ansøgninger fra alle relevante studieretninger med angivelse af studieretning, tilvalg, særlige interesseområder og kompetencer m.m.

Ansøgningsfrist: 11. maj 2012 kl. 12
Vi indkalder til samtale i uge 20
Send din ansøgning samt eksamensbeviser pr. mail til cg@nullnikolajkunsthal.dk

Nikolaj kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med praktikforløb.

Nikolaj Kunsthal er Københavns Kommunes udstillingssted for samtidskunst beliggende i den tidligere Nikolaj Kirke på Nikolaj Plads i centrum af København. Der vises 5-7 danske og internationale udstillinger årligt, der giver publikum mulighed for at stifte bekendtskab med hovedsagelig eksperimenterende og nyskabende kunst. I Nikolaj Kunsthal foregår desuden koncert-, performance-, og foredragsaktiviteter, oftest i relation til udstillingerne.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Lejlighed fremlejes på Nørrebro

Kære alle,

Jeg fremlejer min 2-værelseslejlighed fra juni til december 2012. Huslejen er 5000 kr. per måned og størrelsen er 54 kvadratmeter. Der er nyt badeværelse med varme fliser på gulvet og nyt køkken, inkl. vaskemaskine.

Lejligheden fremlejes delvis møbleret, og jeg må desværre bede om 1 måneds depositum.
Der vil være en chance for forlængelse, men situationen for 2013 er stadig meget uklar, så vær forsigtig  med forventningerne.

Adresse: Bregnerødgade, 2200 København N.
Lejligheden ligger på 4. sal. Den vil egne sig godt til et par.

Glæder mig til at høre fra dig på mail: kristinebakken@nullhotmail.com

De bedste hilsner fra Kristine

Vær med til at udvikle Hotel Pro Formas kommende forestillinger som praktik

Hotel Pro Forma er et af de førende produktionsselskaber i Europa inden for eksperimenterende scenekunst. Hotel Pro Forma søger studerende til efterårssemestret, som har lyst til at være en del af et tværfagligt team, som bidrager med deres viden inden for bestemte fagområder. Samtidigt vil de studerende få et enestående indblik i Hotel Pro Formas kunstneriske og produktionsmæssige processer.

Praktikanter vil bl.a. have mulighed for at  deltage i udviklingen af Den der hvisker lyver. Forestillingen er Hotel Pro Formas kommende nye produktion som har premiere i København i november 2012. Her vil der være mulighed for at deltage inden for forksellige fagområder i forbindelse med produktionen.

Som en del af praktikopholdet arrangeres en kunstnerisk visning over for et mindre publikum i december 2012, enten som digitalt eller fysisk værk. Alle projekterne udvikles i samarbejde med Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse.

Projekterne er – som alle vores produktioner – en undersøgelse af forskellige fænomener inden for performativ kunst, arkitektur, lys og lyd, perception, brug af nye teknologier samt formidling.

Vi søger praktikanter / studerende inden for et eller flere af disse emner:

Lyd

Lys

Text / dramaturgi

Visuelle medier

Arkitektur

Arts Management

Perioden for praktikopholdet er 24. september – 14. december 2012. Praktikopholdet er ulønnet. Arbejdssproget er engelsk, da programmet er internationalt.

En typisk uge kunne bl.a. indeholde: overordnet arbejde med projekterne, kortere oplæg og dialog ved Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse, deltagelse i produktionsmøder, eksterne input som udstillinger, foredrag eller mindre workshops.

Har du lyst til at deltage i udvikling af de nævnte projekter? Send en motiveret ansøgning med specificering af dit fagområde og med eksempler på dit arbejde mærket Praktik 2012 til

 

mail@nullhotelproforma.dk

 

eller til

 
Hotel Pro Forma

Strandlodsvej 6

2300 København S

 

Deadline for ansøgning d. 28. maj 2012. Svar senest d. 15. juni 2012.

 

For mere information kontakt manager Bradley Allen, t. +45 32 64 01 31, ba@nullhotelproforma.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Kirsten Dehlholm

Artistic director Hotel Pro Forma

 

Wonderful Copenhagen søger praktikant

Praktikant til Event   & Conventions (Event Management)

Event Management er en lille, kraftfuld   division i Wonderful Copenhagen, der har til formål at udvikle og tiltrække   begivenheder, der kan skabe omsætning og international profilering af København.
Event Management søger en dynamisk praktikant for 6 måneder, der med stort   gåpåmod vil arbejde med events 37 timer om ugen.

 

Dine primære   arbejdsopgaver:

Som praktikant bliver du blæksprutten, der holder   styr på alle de administrative opgaver, der følger med at planlægge og   implementere begivenheder. Opgaverne består blandt andet i:

 

  •   Assistere afdelingens Event og Kongres direktør med diverse opgaver
  •   Mødeplanlægning
  •   Besvarelse   af telefoner
  •   Korrespondance
  •   Ad-hoc   kontoropgaver
  •   Servicering   af netværk og samarbejdspartnere
  •   Aktiv   deltagelse i store begivenheder

 

Stillingen kræver

Vi forestiller   os, at du er i gang med en uddannelse, og ser stillingen som din mulighed for   at skabe basis for en karriere inden for eventbranchen. Vi forventer, at du   kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. Det er desuden   en forudsætning, at du er serviceminded og udadvendt, med en positiv   indstilling, og at du trives i et ungt, dynamisk og hektisk miljø. Stillingen kræver også at:

 

  •   Du er   nysgerrig og opsøgende i forhold til opgaver
  •   Du   interesserer dig for organisering og planlægning af store

begivenheder

  •   Du   har almindelig interesse for sport og kultur
  •   Du   har ordenssans, overblik og kan prioritere opgaver
  •   Du er flydende i mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
  •   MSOffice   og internettet er en naturlig del af din hverdag

 

Vi tilbyder:

  •   Et udadvendt job med bredt netværk inden for erhverv, kultur, sport og turisme
  •   En spændende og udfordrende arbejdsplads med   mulighed for at påvirke egne opgaver
  •   Relevant erfaring inden for   begivenhedsafvikling og planlægning
  •   Lønnet praktikarbejde

 

Du kan læse mere om   Wonderful Copenhagen på www.wonderfulcopenhagen.com

Se også www.visitcopenhagen.com, der er   Wonderful Copenhagens site for hovedstadsregionen.
Mail din ansøgning vedlagt CV.

 

Vi læser   løbende de indkomne ansøgninger,   og der vil blive afholdt   samtaler i uge 21.

 

Tidsfrister
Ansøgningsfrist:
D. 16. maj 2012
Tiltrædelse:
D. 1. juli 2012

Kontaktperson
Julie Hildebrandt   Hæsum
Telefon: 3355 7463

Lis Waterstradt
(Personaleadm.)
Telefon: 3355 7465

Ansøgning   mailes til
Julie Hildebrandt  Hæsum
jhh@nullwoco.dk

Mærk ansøgningen: W

 

 

Wonderful   Copenhagen er hovedstadens kongres og turismeorganisation. Det er Wonderful   Copenhagens mål

at gøre   hovedstaden til en konkurrencedygtig, attraktiv og markant destination for   både erhvervsturisme og ferieturisme

–   gennem markedsføring og salg, turistservice, analyser og begivenheder.

 

 

Praktik hos Advice

Du har nu mulighed for at søge om praktik hos Advice. Læs mere på:

Udlandsophold ved University of Virginia

Til IKKs litteraturstuderende,

Som medlem af bestyrelsen for S. Gønge Virginia Fellowship Fund vil jeg gerne gøre studerende ved Litteraturvidenskab opmærksom på muligheden for herigennem at søge legat til et studieophold ved et stærkt universitet i USA (stabilt i top-10).

Vi har tidligere med stor succes sendt studerende fra IKK afsted, senest tre kandidater fra 2011 der nu er ved at starte deres studier derovre.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål ang. ansøgning og ophold.

Bedste hilsener,

Ulrik Ekman

 

Ulrik Ekman
Associate Professor, Ph. D.

Department of Arts and Cultural Studies
Art History
Karen Blixensvej 1
2300 Copenhagen S
DENMARK

TEL +45 35 32 92 78
FAX +45 35 32 37 38
ekman@nullhum.ku.dk
artsandculturalstudies.ku.dk

 

 

 

————————————————————

S. Gønge Virginia Fellowship Fund

S. Gønge Virginia Fellowship Fund – Litteratur, Jura, MBA uddeles til et eller flere års videregående studier på kandidat- eller Ph. D.- niveau ved University of Virginia’s (UVa) College of English Language and Literature, School of Law eller Darden Graduate School of Business.

Tre stipendier uddeles årligt og udgør ca. US $ 25.000 per modtager (evt. mere om der er behov herfor). Der vælges normalt maksimalt én modtager fra hvert angivet fakultet.

For litteraturstuderende ved IKK er det således relevant at søge stipendiet med henblik på senere at søge optagelse på College of English Language and Literature. Denne institution rangerer højt på listen over bedste institutter i USA og giver sine studerende særdeles interessante muligheder.

Som litterat kan man vælge at fokusere sin ansøgning på en af tre muligheder for ophold:

1. et-årigt videregående studie

2. to-årigt videregående studie mhp. M.A. grad

3. flerårigt studieophold mhp. Ph.D. grad

Nærmere oplysninger hos Ulrik Ekman (ekman@nullhum.ku.dk) eller Peter Erling Nielsen, Økonomisk Institut (pen@nullecon.ku.dk).

Sådan søger du

Ansøgningen skal vedlægges:

  • Anbefalinger fra mindst to af instituttets lærere (samt evt. arbejdsgiver)
  • Karakterudskrift
  • CV
  • En beskrivelse af faglige interesser og formål med studieopholdet
  • Hvis et fuldt ph.d. stipendie i litteratur søges: Projektbeskrivelse (se hjemmesiden for ph.d. uddannelsen ved Humanistisk Fakultet, KU: http://phd.hum.ku.dk/Blivph.d./projektbeskrivelsesvejledning/)

Alt indleveret materiale bør være på engelsk, da det skal kunne videresendes til University of Virginia.

Ansøgningsfrister

Ansøgninger med bilag indsendes årligt til Peter Erling Nielsen primo august.

Samtaler med de bedst kvalificerede finder sted i september måned.

Deadline, Orientering og P1 Dokumentar søger universitetspraktikanter fra 1. august 2012

Søg praktik hos et af DRs researchtunge dagsordensættende programmer. Du får masser af erfaring med at opspore kilder og identificere vinkler på komplekse emner. Du bliver en del af redaktioner der arbejder både med korte deadlines og i længere forløb med en ambition om selv at sætte en dagsorden.

P1 Dokumentar er DR’s undersøgende magasin på P1. Vi er en lille redaktion med et stort netværk af freelancere og dygtige journalister fra andre DR-programmer. Vores mission er at frembringe ny viden, der kan tvinge personer med magt og ansvar til at genoverveje og handle. Som AC praktikant får du et indblik i hele den journalistiske værktøjskasse.  Du kommer også til at lære DR’s systemer at kende gennem kurser i mediearkiv, redigeringsprogrammer og web-programmer. Og så bliver du en del af den redaktionelle backing-group, når de ugentlige undersøgende dokumentarer skal udklækkes.

På Deadlineredaktionen jagter vi hver dag skarpe, velformulerede analytikere og politikere og beslutningstagere der har præget dagens nyhedsbillede. Du vil være med til at finde nye kilder og skaffe baggrundsmateriale til værter og journalister.  Vi er en levende redaktion med engagerede diskussioner og glæder os til også at høre din mening.

Orientering søger to AC praktikanter til at assistere med research og bistå redaktionen i dagens produktion frem mod klokken 16.10 når vi går i luften. Du møder skiftevis  fra morgenstunden når redaktionen samles til dagens redaktionsmøde – og senere hvor du er med i studiet under programmet.  Vi er en redaktion af faste journalister med fagområder og en stor kreds af freelancere.

Fælles for alle tre redaktioner er at vi forventer at du er velorienteret, vågen og klar til at tage ansvar.

Vi glæder os til at åbne vores verden for dig og til at nyde godt af den faglige viden du har med fra din uddannelse. Stillingen som AC praktikant er ulønnet.

Yderligere oplysninger om de tre programmer:

P1 Dokumentar: Redaktør Tanja Nyrup Madsen, tanm@nulldr.dk, 27 27 76 59.

AC praktikant Agnete Seerup: agse@nulldr.dk, 28540582

Orientering: Journalist Karen Hjulmand:  khj@nulldr.dk: 28545966,

 AC praktikant Mette Munk-Jensen, MMUN@nulldr.dk  26392723

 Deadline: Redaktør Ib Helles Olesen: iho@nulldr.dk 21608058

Ansøgningsfrist  15.maj  2012.

Din ansøgning skal indeholde CV og relevante eksamensbeviser.

Alle ansøgninger – mærket den redaktion du helst vil være hos og evt. øvrige prioriteret – sendes til:

Redaktør Ib Helles Olesen

DR Byen

Opgang 6, 2

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

www.dr.dk/Deadline eller Deadline@nulldr.dk

Kunstner Ingrid Kristensen søger praktikant i forbindelse med ny produktion – Sensing

  • Projektet giver mulighed for at afprøve dine formidlings- og kommunikationsevner i en konkret sammenhæng.
  • Sensing bliver en unik begivenhed, der rummer forskning, installation og forestilling i ét.
  • Sensing har præmiere på Fyns Kunstmuseum den 21. august og vil turnere rundt i landet.

Om Sensing

Sensing er en danseforestilling, en danseinstallation og et laboratorium for publikumsundersøgelser i ét. Det er en ny form for sanselig kunst og et rum for den kreative forskningsvirksomhed.

Om formiddagen er der laboratoriumstimer, hvor hjerneforskere, kunstnere og sensorikere undersøger den måde vi oplever, sanser og danner indtryk på. Om eftermiddagen er det en interaktiv sanseudstilling hvor lyd, lys, duft og smag smeltes sammen med krop og bevægelser. Om aftenen præsenteres den tværsanselige forestilling.

Se mere om det omfattende projekt og andre værker på www.ingrid-kristensen.dk.

 

Hvad skal du lave?

Dit arbejde vil have fokus på fat udarbejde informative, interessante og velskrevne tekster omkring Sensing. Du skal samtidig være med til at formidle kontakt til relevante medier nationalt og internationalt. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for medier og ikke mindst forstår at vinkle og konstruere den gode historie.

Dit arbejde skal gerne have bred folkelig appel og skal derfor formidles gennem både sociale og interaktive medier, såvel som de mere traditionelle hverdagsmedier.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en fuldtidspraktikplads på ca. 37 timer om ugen i 3-6 måneder (efter aftale). Praktikken er ulønnet, men giver dig mulighed for, at udvikle og prøve dine evner og formidlingsegenskaber af i et spændende og kunstnerisk miljø. Arbejdstimerne er fordelt mellem selvstændigt ’hjemmearbejde’ og ugentlige møder.

Starttidspunkt er snarest eller efter aftale.

 

Interesseret?

Så send en ansøgning + CV til lisa@nullingrid-kristensen.dk.

Ansøgningerne behandles løbende.