VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2018!

cpf_logo_negativsortrgb

HVIS DU ØNSKER AT KOMME MED BAG FACADEN OG
SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE OG SEJESTE FOTOBEGIVENHED, SÅ KOM I PRAKTIK HOS
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL!  

Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, udstillingsarbejde, sociale medier, video og fotografering.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. Festivalen ligger 7.-17. juni 2018, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring! Se den lille film her og få et levende indblik i årets festival.

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til på Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter.
Du får
HANDS-ON-ERFARING med event- og udstillingsarbejde og bliver rustet til at kunne indgå i projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret til Copenhagen Photo Festival! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere af opgaver. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med
flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme.  
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Du har styr på dine IT-kompetencer. Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i februar 2017.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Koordinering af Den Censurerede Udstilling

• Podcast og video

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Webredaktion

• Realiseringen af Photo City

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med. Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 10/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com
Vi glæder os til at høre fra dig!

Fagrådsmøde for studerende ved Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Kære alle,
I inviteres hermed til Fagrådsmøde for studerende ved Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Dette er et vigtigt møde! så kom endelig også hvis det er første gang.

Der er tre store ting på dagsordenen: Den forestående ansættelse af ny lektor på kunsthistorie, det kommende udvalgsvalg og ønsker fra studerende til emner og fag i de kommende fagudbud.

Vi har en god mulighed for at få indflydelse på alle disse punkter og flere!

Dagsorden

1) Forespørgsel om fagudbud v. Kassandra Wellendorf
2) Ansættelse af ny lektor på kunsthistorie
3) Opstilling til udvalgsposter
4) Den nye studieordning
5) Nyt fra de forskellige råd
6) Andet?

Fagrådsmøderne er åbent for alle, og har man en idé eller noget man ønsker drøftet, så møder man bare op kl. 16.

  • clock
    I morgen klokken 16:00
    I morgen
  • pin
    “fixerummet”, bygning 21.3. nærmere bestemt: Mødelokale 21.3.26

VI ER VERDEN

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30,  1699 København V
Periode 29.04.2017 – 20.05.2017

BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT  – husk: fredag er billigdag!

Vi forsøger at rumme dem alle. Flygtninge på flugt fra krig, sult og katastrofer, de hjemløse, de syge og de svage. Men hvordan kan vi rumme hele verden, når vi ikke engang kan rumme vores egen nabo?

De tre skuespillere Maria Rich, Nicolai Dahl Hamilton og Peter Flyvholm forsøger i forestillingen VI ER VERDEN at finde ind til et nyt fællesskab, mens de konstant bliver forstyrret af deres egne telefoner, venners facebook-opdateringer og sms’er, der tikker ind. Vil det lykkes? Få svaret i instruktør Tue Bierings og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz’ VI ER VERDEN.

VI ER VERDEN er en forestilling om den forbandede rummelighed. Og et eksperiment. VI ER VERDEN får aldrig premiere og ændrer sig fra dag til dag, den er i konstant udvikling, er omstillingsparat og fleksibel. Lige som verden og menneskeheden i den.

VI ER VERDEN er en co-produktion mellem Biering/Chemnitz og Sort/Hvid

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
29.04.2017 – 20.05.2017
Tirsdag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Sprog Dansk
Varighed ca. 120 min.

BILLETTER 

Koncept, instruktion og scenografi TUE BIERING og MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ Medvirkende MARIA RICH, NICOLAI DAHL HAMILTON og PETER FLYVHOLM

FERNISERING V1 Gallery og Eighteen: Richard Colman (US) og Troels Carlsen (DK) på fredag 31. marts fra 17-22

På fredag den 31. marts er der fernisering på udstillingerne Misanthrope af Richard Colman (US) i V1 Gallery og Otherworld af Troels Carlsen (DK) i vores søstergalleri Eighteen. Det starter kl 17.

Du kan læse mere og tilmelde dig vores facebook-events her:

Opening: Richard Colman – Misanthrope

Opening: Troels Carlsen – Otherworld

Alle er velkomne. Fri entrè. Vi håber at se jer.

V1 Gallery og Eighteen

 

ROMA

Sted SORT/HVID, STALDGADE 26-30,  1699 KØBENHAVN V
Periode 28.03.2017 – 08.04.2017

BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT  – husk: fredag er billigdag!

Hvor er det godt at sove? Hvor er det godt at tigge? Hvor er det godt at samle flasker? I hvilken vinkel er det bedst at sidde, så man ikke læner sig mod sure butiksejeres ruder? Og hvor stresser politiet mindst muligt?

ROMA viser romaernes skjulte København, og Gina er vores guide. Gina er ekspert. Hun er selv fra Rumænien, har i årevis tigget foran Coop for at sende penge hjem til sine tre børn. Hun lærte engelsk i fængslet ved at se amerikanske tv-serier nonstop, indtil hun blev løsladt på grund af manglende beviser.

George er romamusiker fra Rumænien. Han oplever, hvordan danskerne elsker musikken og dansen, men ikke er vilde med menneskerne bag. 72 procent af danskerne har en negativ opfattelse af romaer, viste en YouGov-undersøgelse forrige år.

George tager os med på en roadmovie ned gennem Europa, langs de tyske motorveje og til landsbyerne, hvor tiggerne og flaskesamlerne kommer fra.

Gina, George og andre romaer i transit inviterer til romafest med musik og dans. For at blive klogere på vores fordomme mod dem og deres fordomme mod os. For at høre om romaernes 1000-årige historie i Europa. Og om, hvorfor de altid rejser tilbage til Rumænien med en fladskærm.

ROMA er en byvandring. En bustur. En romafest. Det er en vandreforestilling af PARADOX Intertainment og Sort/Hvid.

Sted SORT/HVID, STALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
28.03.2017 – 08.04.2017
TIRSDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 15.00 og 19.00 SØNDAG kl. 13.00 og 18.00
Sprog DANSK OG ENGELSK
Varighed 120 MIN. 

BILLETTER

Koncept og instruktion DANIEL WEDEL Performance, sang og dans GINA IONESCU, GEORGE MIHALACHEÖZLEM SAGLANMAK og romaer i transit Co-produktion mellem PARADOX INTERTAINMENT og SORT/HVID

THE PAST, PRESENT AND FUTURE OF ULTRASHORTS

Kom til eventet og se hvilen Koreanske film vises i metro i Seul, og hvordan andre organisationer viser ultrakorfilm i offentlige steder. Med mulighed for at mode Kwangsoo Son screenwriter og programansvarligt for SESIFF (Seoul international Extreme-Short Image & Film Festival) og SMIFF (Seoul Metro International subway Film Festival).

We are delighted to invite you to a 60Seconds Festival event, a screening and presentation with the participation of Kwangsoo SON, curator at SESIFF & SMIFF Korea

 

Friday, February 10 at 4:30 PM – 5:30 PM, at Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København

At this event we will be airing ultrashorts from Seoul Metro International Subway Film Festival, and The One Minutes Foundation
Kwangsoo SON, curator at SESIFF & SMIFF Korea, will participate with an introduction of the series and his festival at the event.
After the screening will be happy to hold Q&A with the audience.
Kwangsoo SON has written various scripts including several horror screenplays like “Bloody Beach”(1999) and “Cinderella”(2007). He is a programmer at Seoul International Extreme-Short Image & Film festival and Seoul Metro international subway film festival. He taught theory of multimedia at Korea National University of Arts (2012). He wrote and directed “Live TV (2014)”. “Live Tv” was screened at Busan International Film Festival as Midnight Passion. His latest screenplay is “The Proxy Soldiers”, 20th Century Fox International have wrapped up production and the film will premiere in Korea, June 2017.
SESIFF (Seoul international Extreme-Short Image &Film Festival) launched in 2009 as the first festival for extreme-short films in Asia, celebrates its 9th edition this year.
SMIFF(Seoul Metro International subway Film Festival) launched in 2000, cerebrates its 8th edition this year.
Their aim is to seek diverse possibilities through innovative visual culture and to offer opportunities to better enjoy it. Anyone willing to experience a new kind of visual culture is heartily welcomed at SESIFF & SMIFF, a young film festival that intends to communicate with the audience through innovative imaginations.
The One Minutes is a global network devoted to moving image. Since 1998, The One Minutes has produced and distributed more than 17,000 video works by artists from more than 120 countries.
Every month, The One Minutes Foundation puts out a new series of 60-second films that investigate how we perceive and engage with moving image. Museums and cultural organisations around the world subscribe to the series.
Arrangementet er gratis for alle deltagere i dette års festival,
Indgang for studerende (20.-dk.) Andre (40.-dk.)
Made possible with the generous support from: Det Danske Filminstitut, Danske Filminstruktører, Københavns Kommune Kulturfond., Statens Kunstfond.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival.

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival. 60Seconds short film festival invite participants to create an original film based on the theme “Embrace your fears”. Artists must think in unconventional ways and submit an original work that is theme related, exactly 1 minute in length and without sound.

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival.

60Seconds short film festival invite participants to create an original film based on the theme “Embrace your fears”. Read here for more information on how to apply to: 60sec.org

Artists must think in unconventional ways and submit an original work that is theme related, exactly 1 minute in length and without sound.

Do take into account that the selected films will be shown in public spaces where art isn’t necessarily a priority for the audience, so your film has to both seduce them and make them think!

Send us your video proposal for this year’s theme before 1st February 2017.

60Seconds is a film festival in the urban space of Copenhagen, celebrating 10 years of short films in the city in 2017. 
A Copenhagen-based short film festival since 2006, projecting one minute films in the city, and transforming the streets into cinemas. The films entering the competition must be no longer than 60 seconds and devoid of sound.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

RACE TO ZERO

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
Periode 24.01.2017 – 11.02.2017
BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT – husk: fredag er billigdag!

»En stor del af RACE TO ZERO består af koreografi. Koreografi er jo dybest set en slags regler for, hvordan noget skal bevæge sig. Det samme kan man sige om algoritmer. De er regler for, hvordan noget agerer. Så vi bruger koreografi til at give publikum en fornemmelse af, hvad det egentlig er, algoritmerne gør.«

Læs interview med Kristian Husted,  idémand bag RACE TO ZERO her

’Race to zero’ er kampen om at være først. Et finansielt kapløb om at nå aktiehandlen før de andre. Om at nå nul sekunder med algoritmerne som våben. Her har mennesket tabt for længe siden. Det tager ham et sekund bare at løfte armen, to sekunder at klø sig i håret. Han har ikke en chance over for algoritmerne, der på ét eneste sekund kan købe og sælge 3.000 aktier, og som arbejder så hurtigt, at de ikke længere opererer i millisekunder, men i mikrosekunder. Mennesket er håbløst bagud.

Yel Kayés og Sort/Hvids lecture performance RACE TO ZERO er en undersøgelse, af hvad der sker med mennesket, når algoritmerne arbejder. RACE TO ZERO er en performance om, hvordan mennesket forstår sig selv over for algoritmernes logikker. Hvad gør de ved kroppen, hvad gør de ved tålmodigheden. Hvad gør det i det hele taget ved mennesket, når algoritmerne konstant vurderer, aflæser, forudsiger.  Tørke i Rusland, Aleppos fald, en forkert iPhone-kode. Der er algoritmer i alt. De måler alt, mærker alt, ser alt. Også dig.

RACE TO ZERO er anden del i Yel Kayés trilogi om verdensøkonomien. Første del var ‘Point Omega’ om finanskrisen.

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
24.01.2017 – 11.02.2017
TIRSDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 17.00
Sprog Engelsk
Varighed  60 MIN.
BILLETTER

Idé  KRISTIAN HUSTED Kollektivt lavet af KRISTIAN HUSTED,  MARIE-LOUISE STENTEBJERG, JON BONNICI og OLIVIA RIVIERE Komposition og lyddesign KENN MOURITZEN Lysdesigner SØREN KNUD Scenografisk konsulent CARSTEN BURKE KRISTENSEN Algoritmekonsulent SEAN MCINTYRE Dramaturg TANJA DIERS Dramaturgassistent SARAH RYSGAARD JENSEN Støttet af STATENS KUNSTFOND Co-produktion mellem YEL KAYÉ og SORT/HVID

CLICK Festival søger praktikanter foråret 2017

Vild med kunst, teknologi og kultur? Og på udkig efter et kvalificerende praktikforløb? CLICK Festival 2017 søger praktikanter med interesse for event, programlægning og formidling.

Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan love, at du som praktikant bliver en del af vores engagerede team, hvor overlæggeren for såvel ambitionsniveau som arbejdsglæde er meget høj. Dine input og ideer bliver taget seriøst, og teamet står klar som sparringspart på dine studieopgaver, hvis du ønsker dette. Vores nationale og internationale netværk bliver også dit netværk. Vi giver tilskud til dine transportudgifter.

CLICK Festival. CLICK præsenterer samtidskultur og kunst fra hele verden inden for genren art, science & technology. Vi har eksisteret siden 2011, og hvert år i maj byder vi publikum på 2 dages koncerter, installationer, workshops, talks og performances. Som praktikant hos os kommer du til at arbejde med programplanlægningen og udviklingen af festivalen, fondsansøgninger, afviklingen og kommunikationen før, under og efter. Festivalen samarbejder bl.a. med toneangivende aktører som Ars Electronica (AU), The Very Mainstream Studio (TW), Recoil Performance Group (DK), Valby Vokalgruppe (DK) samt en række aktører i Danmark, Europa, USA og Asien, så du skal have mod og lyst på en praktikplads, der både har et internationalt vingefang, og som tager pulsen på i morgen – lige nu. CLICK løber af stablen på Kulturværftet og i Kulturhavn Kronborg i Helsingør den 20.- 21. maj 2017. Få mere information på clickfestival.dk

Program & event. Vi booker og arbejder projektorienteret med kunstnere fra ind- og udland til programspor inden for musik, installation, performance, talks og workshops. Som praktikant er du med til at lægge linjen, strukturere indholdet og udvikle koncepter med kant. Du er med til at formidle til festivalens gæster og arbejder med konkrete opgaver fra start til slut. En nysgerrig natur, indsigt i og interesse for niche og undergrundskultur, ny medie- og samtidskunst, samt publikumsudvikling og promovering vil være et stort plus. Vi udvikler festivalen gennem unikke events, som engagerer publikum og iscenesætter festivalen på utraditionel vis. Du får mulighed for at spille ind med ideer og arbejde hands on med branchen og festivalens samarbejdspartnere på tæt hold.

Kommunikation. I løbet af din praktik kommer du til at prøve kræfter med alle facetter af kommunikationsarbejdet; Fra det strategiske helikopteroverblik til lavpraktiske detaljer som webopdatering og korrektur. Du har et skarpt øje for detaljerne, elsker de sociale medier og er stærk til skriftlig engelsk. Som person er du robust og klar til at blive en del af et miljø og et team, der både er hyggeligt og hektisk, kreativt og krøllet. Du er en kommunikationshåndværker, der elsker at få ord under neglene. Både de, der skal kommunikeres via Twitter, Facebook og Instagram, og de, der skal formuleres til vores magasin og web.

Praktik forløb. Praktikken og timetallet er du selv med til at definere, – forløbet er ulønnet, men der gives tilskud til transportudgifter. Praktikperioden løber fra januar til slut maj 2016. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende videregående uddannelse.
Send gerne din ansøgning snarest muligt. Den skal være os i hænde senest onsdag den 14. december kl.10.00. Samtaler finder sted løbende. For yderligere oplysninger kontakt programchef Søs Vikkelsøe skv64@nullhelsingor.dk /telefon 41 93 11 40.

Ansøgningen sendes til skv64@nullhelsingor.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Magtsalon med Michael Christiansen

TID Mandag 13. juni kl. 20.00
STED Sort/Hvid, Staldgade 38, 1699 København V
BILLETTER

Hvordan bevarer man sine idealer og sin sårbarhed i magtspillets labyrinter?

Michael Christiansen, bl.a. bestyrelsesformand for DR, Dansk Retursystem, Aarhus Universitet og Sort/Hvid, er vært i en salon, der sætter emnerne magt og sårbarhed øverst på dagsordenen. Hvorfor vil man have magt? For hvis skyld? Hvorfor søger man magt? Hvad er idealet?

Til at gæste salonen har Christiansen inviteret filmselskabet Zentropas tidligere direktør Peter Aalbæk Jensen sammen med netop afgåede politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, der hver har fået til opgave at spille et stykke musik, der skaber forbindelse til deres sårbarhed. Læs mere her.

Arrangementet er en del af Sort/Hvids crowdfunding-kampagne, og aftenens indtægter går ubeskåret til Sort/Hvids nye teater i Kødbyen. Grundet en altødelæggende brand i 2014 afsluttedes teatrets historiske Skindergade-kapitel og efterlod Sort/Hvid uden eget teknisk udstyr, publikumsstole, lys og interiør. Via dette støttearrangement samt crowdfunding-kampagnen vil Sort/Hvid komme et godt skridt tættere på drømmen om det ultimative teaterlaboratorium i Kødbyen.

KICKSTART SORT/HVID på www.sort-hvid.dk/kickstarter