SEMINAR: Traume & kunst

TRAUMER & KUNST

– perspektiver på traumebegrebet og samtidskunsten i relation.

Lørdag d. 6. november 2010 kl. 13-18, Øregårdssalen, Gentofte Hovedbibliotek.

Hvordan defineres et psykisk traume? Hvad er forskellen på et kollektivt og et individuelt traume? Hvordan erindres traumer? Hvordan bearbejdes traumer? Kan kunst være traumebearbejdende?

I forbindelse med billedkunstner Peter Brandts Traneudstilling I Died in Italy but No One Knows It på Traneudstillingen, som tematiserer det personlige traume som efterveer af et voldsoverfald, inviteres alle interesserede til et lørdagsseminar, der går tæt på det komplekse og tabuiserede begreb traume. 

Seminaret præsenterer en række oplægsholdere, der fra forskellige faglige indgangsvinkler og kontekster arbejder med traumer og repræsentationer af det traumatiske. Programmet byder på oplæg og værkpræsentationer, der kommer omkring en række væsentlige perspektiver på hvordan traumer opstår, hvad de består af, og hvordan de kan håndteres. Der  gives samtidig eksempler, hvordan samtidskunsten kan spille en helende rolle i efterveerne på en traumatisk begivenhed eller oplevelse.

Seminaret vil foregå på dansk. Programmet findes på http://www.genbib.dk/arrangementer/arrangementer_p_gentofte_hovedbibliotek/seminar_traume_og_kunst

Pris: 100 kr. entré (75 kr. for studerende) Tilmelding på www.booking.gentofte.dk

Sted: Gentofte Hovedbibliotek – Øregårdsalen, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup.

For mere information kontakt kunstkonsulent Aukje Lepoutre Ravn på alra@nullgentofte.dk eller på telefon 39985843

TRANEFILM: Pier Paolo Pasolini: Saló eller 120 dage i Sodoma

TRANEFILM: Pier Paolo Pasolini: Saló eller 120 dage i Sodoma

Tirsdag d. 12. oktober kl 17 er der mulighed for at se Pasolinis kontroversielle film Saló eller 120 dage i Sodoma.

Filmen introduceres ved Lilian Munk Rösing, forfatter, kritiker og lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Salò o le 120 Giornate di Sodoma (Salò eller de 120 dage i Sodoma), ofte benævnt Salò, er et kontroversielt italiensk drama fra 1975 skrevet og instrueret af den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini. Filmen er baseret på bogen The 120 Days of Sodom af Marquis de Sade og skildrer gennem sine lange scener intenst grafisk vold, sadisme, seksuelt fordærv og psykisk tortur, som et metaforisk billede på datidens tyranniske fasicme i 1940-ernes Italien.

Saló ansås i sin samtid som særdeles kontroversiel og blev forbudt i flere lande. Det var også Pasolini sidste film, da han blev myrdet kort før Salò blev frigivet.

Filmen vises som et TRANEFILM-arrangement i forbindelse med Peter Brandts Traneudstilling I Died In Italy But No One Knows It, der gennem billeder og lyd skildrer lignende retrospektive reflektioner omkring traume og menneskelig nedværdigelse, som efterveer på et voldsoverfald. Læs mere om Peter Brandts udstilling på www.genbib.dk

Lilian Munk Rösing, forfatter, kritiker og lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, introducerer filmen og præsenterer dens historiske kontekst, referenceapparet og symbolsprog.

Sted: Gentofte Hovedbibliotek (Øregaardssalen), Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup.

Entré 40 kr. – betales ved indgangen.

TRANEFILM: Pier Paolo Pasolini: Saló eller 120 dage i Sodoma

Seminar The Same Sky – Dem og Os

Doing it for Daddy, Der er et yndigt land, 2010

Tid: Onsdag d. 22. sept., kl. 16-18
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, Roskilde

I forbindelse med den aktuelle udstilling Localities afholder Museet for Samtidskunst i samarbejde med Råderum seminaret Dem og Os, som er en del af seminarrækken The Same Sky. Vores hang til stereotyper diskuteres af udstillingens kuratorer N’Goné Fall og Sanne Kofod Olsen samt kunstner Alen Aligrudic.

BEMÆRK: Seminaret foregår på engelsk.

For mere info se www.raaderum.nu
Se mere om udstillingen på: www.samtidskunst.dk

—————–

Time: Wednesday 22 Sept., 4-6pm
Venue: The Museum of Contemporary Art, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde

In connection to the current exhibition Localities The Museum of Contemporary Art holds the seminar Them and Us in collaboration with Råderum – Office of Contemporary Art. The seminar is a part of the seminar series The Same Sky. Our penchant for stereotypes is discussed by the curators N’Goné Fall, Sanne Kofod Olsen and the artist Alen Aligrudic.

The seminar will be in English

For more information please see www.raaderum.nu
Read about the exhibition: www.samtidskunst.dk

Open Air Night: Poetry Slam, kortfilm og colombianske danserytmer

It Began In Afrika

Som en del af My World Images Festival inviterer Museet for Samtidskunst, CPH:DOX og Roskilde Kommune til Open Air Night i Palægården. Der er gratis adgang for alle, og der vil være mulighed for køb af både mad og drikkevarer.

Program:
Kl. 17-19: Fernisering på udstillingen Localities
Udstillingen Localities tager udgangspunkt i undersøgelsen af den personlige oplevelse af lokale steder rundt omkring i verden og tematiserer således det lokale og det globale i en sidestillet sammenhæng. Titlen Localities henviser til byen Roskilde, men også til hvordan kunstnere forskellige steder i verden ser deres egen ”verden”.
 

 

Kl. 20.30: Afrikansk Poetry Slam med Dikson og Lazarus (ZA):
Dikson og Lazarus sætter ord på det, der rører sig i hverdagen. Dikson skaber poetiske kær-lighedsbudskaber og trækker publikum ind i en rå historisk virkelighed, mens Lazarus orienterer sig ironisk mod massemedier og modeverdenen.

Kl. 21.00: It Began In Africa:
Tre humoristiske og musikalske kortfilm, som reflekterer over hvad popkultur betyder i dag. Slam Video Maputo (Ella Raidel, AT/MZ) starter i Jean-Luc Godards fodspor, men udvikler sig til en kollektiv skabelse af en hip-hop video. Nairobi Notes (Edwin, ID/KE) ser på den kenyanske gangster-scenes selviscenesættelse, mens Saint Louis Blues (Dyane Gaye, FR/SN) henter reference i både musicals og roadmovies i nye og overraskende omgivelser.

Kl. 22.30-23.30 Colombiansk DJ-fest:
Colombianske DJ JayCruz leverer en festlig smag på elektronisk cumbia – en latinamerikansk musikstil med oprindelse i Colombia. 

Tak til: Center for Kultur og Udvikling (CKU), Statens Kunstråd, Roskilde Kommune og Augustinus Fonden

For mere info se www.samtidskunst.dk og www.images.dk

 

Performance Festival

Tid: Lørdag d. 5. juni kl. 12-18 med efterfølgende grillfest i Palæhaven (medbring selv kød).
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde
Entré: Gratis

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at se flere performances i træk. Performance er i sin form tidsbegrænset og er kendetegnet ved selve øjeblikket, hvor opførelsen sker – man er simpelthen nødt til at være der! Handlingen er kunstværket. Performance Festival er afrundingen på forårets udstilling Handlinger – Performance- og lydkunst, som har stillet spørgsmålet: Hvordan viser man en performance eller en koncert, når opførelsen er slut? Udstillingen består af performancedokumentation, installationer og dokumenterende videokunstværker af kunstnere fra ind- og udland.

Festivalen tager udgangspunkt i nordiske performancekunstnere, som har deltaget på udstillingen, og præsenterer samtidig en række nye kunstnere. Egill Sæbjornsson & Marcia Moraes blander teater, billedkunst og koncert i en udvidet version af The Mind, som omhandler det menneskelige sind. Eske Kath skaber en syntese mellem videnskab og mytologi i sin optræden som kittelklædt kæmpemalle. D.O.R. afslører en skulptur og holder efterfølgende debat. Frans Jacobi & Lonely Boy Choir improviserer moderne dans og musik over debatterede krigstemaer, og Yvette Brackman opfører, i samspil med publikum, den sidste og afsluttende version af The Catalyst om lokal/global problematikker. Olof Olsson reflekterer over postkortets natur, mens Stine Marie Jacobsen iscenesætter en personlig udgave af den dræbte biskop Absalon. Goodiepal gi’r den gas dagen lang i sit Studierum for Radikal Computermusik og Moderne Mediekunst og afholder en sidste forelæsning som afslutning på både udstillingen og festivalen.

Velkommen til Performance Festival! Lad dig inspirere, undres og udfordres. Tilstedeværelse nødvendig!

Performance Festival er en del af Roskilde Festivalens for-program MORE THAN MUSIC PRE-PARTIES og er støttet af Nordisk Kulturfond og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Program:

12-15: Stine Marie Jacobsen: Speared Bishop Absalon
12-17: Goodiepal: Sygnok og Goodiepal i vidensbytte kontoret
13.00: Egill Sæbjornsson & Marcia Moraes: The Mind – Extended Version
13.35: Eske Kath: NAMAZU-Eclipse – The mythical creature and the realization of science
14.10: D.O.R.: Unveiling the Contemporary
14.35: Yvette Brackman: The Catalyst XIII
15.10: D.O.R.: You and I (new theory on the friend by the fence)
16:00: Frans Jacobi & Lonely Boy Choir: Moderne Krigsdans
16.40: Olof Olsson: Postcard
17.00: Goodiepal: Sidste skoledag før ferien

Flyer_performance festival

Referat af fagrådsmøde 27. april 2010

Referatet fra sidste fagrådsmøde kan du finde i grupperummet KunstFagråd på punkt.ku.

Grupperummet er fagrådets arkiv, hvor vi gemmer dagsordner, mødereferater og andre relevante dokumenter. Det er en topgod idé som studerende at tilmelde sig grupperummet og holde sig opdateret!

Det er også en god idé at komme til fagrådsmøderne – der bliver sendt indkaldelse ud, når tiden nærmer sig…

Fagrådsmøde på Kunsthistorie tirsdag den 27. april kl. 14.00 i lokale 21.4.26

Kære studerende på Kunsthistorie

Vi holder forårsfagrådsmøde på tirsdag den 27. april kl. 14.00-15.30 i lokale 21.4.26.

DAGSORDEN:

  1. Formalia
    Valg af ordstyrer og referent
    Godkendelse af referat og dagsorden
  2. Nyt fra Fagudvalget
    Bl.a. præsentation af næste semesters fag/undervisere
  3. Nyt fra Studienævnet
  4. Synliggørelse af fagrådet
    Vores side på kukua.dk, facebook mm.
  5. Evt.

Eventuelle indlæg, ændringer eller kommentarer sendes til Charlotte Hauch, charlottehauch@nullmail.dk.

Fagrådsmøderne er åbne for alle studerende ved Kunsthistorie – her kan du blive opdateret om hvad der sker på vores fag, instituttet og generelt på universitetet. Man skal ikke vælges til Fagrådet – de der møder op er fagrådet den dag. Fagrådet har bl.a. mulighed for at påvirke fag og undervisning gennem vores repræsentanter i Fagudvalget og Studienævn. Fagrådet er med andre ord din mulighed for at påvirke din studiehverdag!

Ses vi?