THEATRE IN ENGLISH in Denmark

JOIN CPH STAGE’S NEWEST OUTREACH PLATFORM AND TAKE PART IN MAKING THEATRE MORE EASILY ACCESSIBLE TO EVERYONE

THEATRE IN ENGLISH in Denmark is a group managed by CPH STAGE that aims to provide the public with an overview of theatre and performing arts available for non Danish speakers.

As our society becomes more culturally diverse, the demand and offer of performing arts in English keeps growing. CPH STAGE has taken the initiative to ease the connection between the artists and the public. THEATRE IN ENGLISH in Denmark aims to serve as a platform where theatre companies, performers and producers can share their upcoming performances with the public.

For more information please click here.

Center for Kunst og Interkultur søger praktikanter!

Brænder du for at gøre kunst og kultur tilgængelig for nye målgrupper? Eller kunne du tænke dig at medudvikle et nyt administrativt forum for kreative? Så bliv praktikant hos Center for Kunst & Interkultur (CKI) og oplev en projektstyret organisation indefra.

CKI er et videns- og kompetencecenter der overordnet arbejder med at gøre kunst- og kulturlivet i Danmark mere kulturelt mangfoldigt. Centrets konsulenter er blandt Danmarks mest erfarne inden for publikumsudvikling og outreach. Derudover er vi specialiseret inden for bl.a. kulturpolitik, organisationsudvikling og projekter hvor kunst bliver ‘driver’ for social forandring. Vores store projekter er pt. udviklingen af ’De Kreatives Kontor’, et administrativt forum for selvstændige i den kreative branche, samt videreudviklingen af EU-projektet ’Adeste’ (Audience Development Skills and Training in EU) (Læs mere på www.cki.dk og www.adesteprojekt.eu)
Vi søger to praktikanter med start slut januar/start februar. Den ene vil få primær tilknytning til vores aktiviteter relateret til publikumsudvikling, mens den anden vil få primær tilknytning til ’De kreatives kontor’.
Blandt de opgaver du som praktikant vil komme til at løfte er:

  • Generelle produktionsopgaver relateret til igangværende og kommende projekter
  • Udviklingsopgaver ifm. Adeste
  • Udvikling af ’De Kreatives Kontor’ på forskellige fronter
  • Formidling af vores arbejde på hjemmeside, sociale medier mv.
  • Forskelligt ad hoc arbejde forbundet med en projektdrevet organisation

Derudover er vi åbne over for at høre om dine interesser og ideer til projekter, som du i kraft af din baggrund kan udføre i samarbejde med os.
Vi forventer at du:

  • Har gennemført din bachelor
  • Har kendskab til kunst, kunstneriske miljøer og/eller kultursteder
  • Har gode formidlingsevner i både skrift og tale – både på engelsk og dansk
  • Kan arbejde selvstændigt og projektorienteret
  • Er udadvendt og en god teamplayer
  • Har et godt kendskab til Word, Excel og Powerpoint
  • Kan stå til rådighed minimum 20 timer pr uge, men gerne mere. Og at du kan være hos os minimum 3 mdr., men ligeledes gerne længere.

Ift ’De Kreatives Kontor’ er det desuden en fordel hvis du:

  • Har fornemmelse for/evner inden for forretningsudvikling
  • Har lyst til at opbygge en ny og unik organisation, der skal hjælpe kunstnere og andre kreative

CKI holder til i Verdenskulturcentret tæt ved Skt. Hans Torv (Nørre Allé 7).
Send snarest muligt en kortfattet ansøgning til info@nullcki.dk.
Skriv venligst hvilke af vores aktiviteter du helst vil arbejde med, også hvis det er begge.
Ansøgningsfrist: senest 15. december, men meget gerne før idet vi løbende holder samtaler.

Du kan ringe og høre mere:
Ift. publikumsudvikling: Niels Righolt (3167 2110) eller Thomas Henriksen (2880 0080), og Ift. ’De Kreatives Kontor’: Peter Holten (2235 0502

INDSEND DIT VÆRK TIL STUDENTERNES GALLERI

 

dias1

Temaet til dette semesters udstilling hos Studenternes Galleri er RUM.

Rummets vægge er ikke nødvendigvis begrænset til de fire. Det kan overføres til mange fortolkninger og indrettes lige præcis som du synes. Hos Studenternes Galleri får du i hvert fald mulighed for at skabe RUM, hvor det er dig der er bygningsarkitekten.

Hvis har du lyst og mod på at udstille et eller flere værker, så kom i gang med at formidle din fortolkning af RUM, om det så er visuelt, på skrift eller andet. Vi er modtagelige for alt lige fra maleri, fotografi, tegning, tekst, installationer, performance, videokunst, lydmontager, eller hvad der nu passer bedst til din forståelse af temaet.

Send dit værk/værker til vores mail: studenternesgalleri@nullgmail.com med følgende info: størrelse, materialevalg, værkbeskrivelse, kontaktoplysninger og studieretning.

Deadline for indsendelse af værker: 18. november 2015

Fernisering afholdes fredag d. 27. november 2015 på

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek               

Læs mere på www.facebook.com/studenternesgalleri

 

KUBE III – Lysæstetik i samtidskunsten

KUBE III, Lysæstetik i samtidskunsten, – i samarbejde med Museet for Samtidskunst i Roskilde, er en undersøgelse af lys som æstetisk påvirkning og som kreativt udtryksmiddel, set igennem et æstetikteoretisk perspektiv og fra en kunstners kreativt skabende udgangspunkt. Talken er gratis ved betaling af indgang til museet og afholdes den 31. Oktober på Museet for Samtidskunst. Arrangementet starter kl. 14:00.

https://www.facebook.com/events/1613837922211690/

Ulrik Schmidt, Kunst- og kulturforsker, RUC

Lys som medie og materiale i samtidskunsten 

Brug af lys er et noget overset område, når man taler om samtidskunst. Lys i alle dets nutidige former – fra olielamper til organiske lysdioder – har imidlertid ofte en helt afgørende betydning for den måde, vi oplever de enkelte værker på, også når det sker, uden at vi umiddelbart lægger mærke til det.

Dette oplæg stiller skarpt på lysets æstetiske rolle i samtidskunsten. Hvad kendetegner lys som kunstnerisk medie i samtidskunsten, og hvordan arbejdes der konkret med forskellige former for lys i iscenesættelsen af æstetiske oplevelser? Vi skal herunder berøre hovedtendenserne i den måde, kunstnere bruger lys som materiale og medie til at skabe forskellige sansemæssige oplevelser. Disse tendenser vil løbende blive sat ind i et filosofisk, kunsthistorisk og kulturkritisk perspektiv, der kan tydeliggøre lysets basale rolle i udviklingen af samtidskunsten og i nutidens æstetiske iscenesættelse af kulturen mere generelt.

 Jakob Kvist, lyskunstner og designer

Artist talk 

Lyskunstner Jakob Kvist har igennem sit karriere formået at skabe stor opmærksomhed omkring lys som kunstform og æstetisk udtryk. Han har udstillet adskillige steder lige fra Willumsen Museum og Art Copenhagen, til Roskilde Festival og Vesterbro galleriet “Vess.” Derudover har han modtaget priserne Worlds best architechtural lighting designs, Superlux, 2015 samt iByen prisen 2014.

I sin kunstneriske praksis lykkes Kvist med at inkorporere lyset på steder, som man ikke nødvendigvis forventer, og viser i høj grad lysets alsidige karakter i kunsten. Jakob Kvist vil holde en talk, der kredser om lyset som kunstnerisk udtryksmiddel og hans eget virke som lyskunstner. Spændingsforholdet mellem teknik og æstetik vil også være et fokuspunkt, og ikke mindst hvordan teknisk indsigt kan være et kreativt benspænd for det visuelle udtryk snarere end en hæmning. Ydermere vil han indvie publikum i hans refleksioner om, hvor stor teknisk indsigt det kræver at arbejde med lys, samt i den kreative/ tekniske proces fra idé til færdig lysinstallation. http://www.jakobkvist.com/

KUBE er en nomadisk platform, der agerer ramme for kunstfaglige talks, som bevæger sig mellem filosofiske, litterære, samtidskunstfaglige og æstetiske interessefelter. De forskellige talks tager hver gang udgangspunkt i nye emner og tematikker, som KUBE finder interessant og ønsker at undersøge.

12027272_1478196159154709_6629038893421477445_o

iBureauet søger praktikant i foråret 2016

Er du sprogligt stærk, engageret og ansvarsbevidst? Er du interesseret i at prøve kræfter med journalistisk formidling og medieprojekter? Så kan vi tilbyde et varieret og udfordrende praktikophold, hvor du bliver en del af iBureauet, som er en udviklingsafdeling på Dagbladet Information.

Dine arbejdsopgaver vil være at:
· medvirke i produktionen af magasintillæg om bl.a. bøger, rejser og studiestart
· deltage i redaktionsmøder og projektudviklingsmøder
· skrive forfatterportrætter til forfatterweb.dk
· skrive temaartikler til faktalink.dk
· hjælpe med diverse ad hoc-opgaver

Du bliver en del af:
· en aktiv arbejdsplads med kompetente og passionerede medarbejdere
· et traditionsrigt mediehus, der spiser god frokost og holder sjove fester

Vi forventer, at du:
· er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. dansk eller litteraturvidenskab
· er på sidste del af studiet
· har flair for sprog og skriftlig formidling
· er i praktik for at få mest muligt fra hånden

Tid og datoer
Ansøgningsfrist: 9. november 2015
Praktikperiode: 4 måneder med start 11. januar 2016
Arbejdstid: 37 timer om ugen. Der er mulighed for særlig aftale omkring pasning af studiejob o.l. Praktikopholdet er ulønnet.

Ansøgningen
Send en kort, stærk ansøgning med cv til Anne Vindum: anvi@nullinformation.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
· Chef Søren Heuseler: 23 71 44 72
· Redaktør Anne Vindum: 33 69 60 93 eller anvi@nullinformation.dk

iBureauet · Store Kongensgade 40 C · 1264 Kbh. K · ibureauet.dk

iBureauet praktik forår 2016

TRUST Artist talk: Klokker, muser og materialets forvandling

Sted: Nikolaj Kunsthal
Tid: Søndag d. 25. oktober kl. 14
Facebook

“Klokker, muser og materialets forvandling”

Som afslutning på TRUST vil de to kunstnergrupper A Kassen og We Are The Painters i samtale med kurator Sonia Dermience fortælle om deres udstillede værker i Nikolaj Kunsthal, og hvordan de arbejder med forskydninger og transformation af materialer.

///

“Bells, muses and the transformation of the material”

At the close of TRUST curator Sonia Dermience and the two artist groups A Kassen and We Are The Painters will talk about their installations in Nikolaj Kunsthal and how they work with displacements and transformation of materials.

Olga Ravn i samtale med Kamilla Löfström

olgaravn1

 

 

 

 

 

Kom og hør med når Olga Ravn og Kamilla Löfström mødes i liT.house!

Olga Ravn er forfatter, oversætter, underviser og redaktør, uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede med den anmelderroste digtsamling ‘Jeg æder mig selv som lyng’ (Gyldendal, 2012). Hendes debutroman ‘Celestine’ udkom i 2015 til flotte anmeldelser og blev tildelt Michael Strunge Prisen 2015. Hun har også redigeret ‘Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’ (Gyldendal, 2015) med Tove Ditlevsens glemte tekster.

Kamilla Löfström er ekstern lektor ved Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun har arbejdet som litteraturanmelder siden 2001 på Ekstra Bladet, Weekendavisen, og siden 2007 på Information.

Arrangementet foregår fra kl. 16.15 – 17.15 d. 28. oktober, i Drejers Klub på 1. sal i Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S.

TRUST – foredrag i Nikolaj Kunsthal: Hverdagsritualernes psykopatologi

Sted: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Tid: Torsdag d. 22. oktober 2015, kl. 17
Facebook

Med udgangspunkt i TRUST i Nikolaj Kunsthal, hvor værkerne relaterer sig til kirken og vor tids ritualer og tilbedelsesformer, vil Center for Vild Analyse, der definerer sig som et kollektivt subjekt, komme med en rå og vanvittig analyse af ritualer. De inddrager en række brogede eksempler fra royalisme til Kevin Magnussen til molekylær gastronomi. Centeret blev oprettet i 2006 og tænker og taler i den offentlige debat om kultur, politik og filosofi bl.a. med ugentlige artikler i Information.

Protreptik & fragilité

I efteråret inviterer TEATERØEN i samarbejde med Ole Fogh Kirkeby indenfor til en række protreptisk samtaler med markante kulturpersoner. 

Raketbyggeren Peter Madsen, juraprofessor Eva Smith og skuespillerne Ulla Henningsen og Morten Grunwald har allerede været gæster. Nu inviterer TEATERØEN endnu engang  en række markante kulturpersoner indenfor til protreptiske samtaler med filosoffen og ledelsesteoretikeren Ole Fogh Kirkeby.

Protreptik er en dialogorienteret filosofisk samtaleform, der har til hensigt at vende os mod vores grundholdninger og basale værdier. Samtaleformen blev praktiseret af Platon, Sokrates og Aristoteles og er videreudviklet af Ole Fogh Kirkeby.

I de kommende måneder vil Ole Fogh Kirkeby blandt andet samtale med designer Mads Nørgaard, stifter og kunstnerisk leder af Carte Blanche, Sarah Topsøe-Jensen, Kitte Wagner, der er direktør i KBH+ og tidligere direktør for Nørrebro Teater samt politisk leder af Alternativet Uffe Elbæk.

De protreptiske samtaler finder sted i TEATERØENs Café, William Wains Gade 11, Refshaleøen, hvor der traditionen tro serveres fragilité.

Arrangementerne er gratis, men tilmelding på info@nullteateroen.dk er nødvendig. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Se mere på www.teateroen.dk.

 

G((o))ng Tomorrow – Exploring Music and Sound

28-10 CAAST_Wim_wenders

Københavns uforudsigelige garant for de nyeste musikalske møder skifter i år navn fra Wundergrund til G((o))ng Tomorrow. Den nye festival fejrer sin første udgave med et formidabelt program, der bedyrer Beirut’sk energi, New Yorker ikoner og japanske udskejelser i møder med den sprællevende københavnske musikscene. Oplev morgendagens musik, når G((o))ng Tomorrow fra den 23.-31. oktober sender spritnye vibrationer ud til det københavnske publikum.

G((o))ng Tomorrow er en årligt tilbagevendende festival i København for ny, eksperimenterende musik og lydkunst på tværs af genrer og i mødet med andre kunstarter.

Festivalen foregår på spillestederne Koncertkirken, Literaturhaus, Hofteatret, Vor Frue Kirke, Glyptoteket og Jazzhouse.

Jomi Massage (DK) / Zlatko Buri? (DK) / Mazen Kerbaj (LB) / Cæcilie Trier (DK) / Asger Hartvig (DK) / Patti Waters (US) / Todd Reynolds (US) / The A Trio (LB) / Hikashu (JP) / Athelas Sinfonietta Copenhagen (DK) / Jakob Thorkild (DK) / Søren Kjærgaard (DK) / Tanja Vrvilo (HR) / Damir Bartol (HR) / Jeppe Just Instituttet (DK) / SCENATET / DYGONG (DK) / Sharif Sehnaoui (LB) / Henning Frimann (DK) / Dragana Milutinovi (DK) / Simon Latz (DK) / Andreas Führer (DK) / Tobias Kirstein (DK) Frode Andersen (DK) / Ejnar Kanding (DK) / Lillevan (DE) / Loré Lixenberg (GB) / Ying-Hsueh Chen (TW) / Stefan Baur (DK) / Jeppe Just (DK) / Burton Greene (US) / Tjitze Vogel (NL) / Barry Altschul (US)

Læs hele programmet her.