FORSKERKVARTER: EJNAR NIELSEN OG DEN BLINDE PIGE

Kom til FORSKERKVARTER onsdag d. 6. september kl. 14.00 på Den Hirschsprungske Samling.

Kunstneren Ejnar Nielsen spiller hovedrollen i efterårets første Forskerkvarter. Museet ejer et af kunstnerens hovedværker, det store maleri Den blinde pige fra 1896-98. Motivet med den blinde pige, hvis hånd holder om en buket mælkebøtter, vagte stor opsigt første gang det blev vist. Denne eftermiddag tager museumsinspektør, Camilla Klitgaard Laursen, en række tegninger af Ejnar Nielsen med den blinde pige som motiv op fra magasinerne. Hvem var denne blinde pige? Og hvorfor var Ejnar Nielsen mon så fascineret af den blinde som motiv?

Gratis med billet eller årskort til museet.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjælendt kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kan du møde museets direktør eller inspektører, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Læs mere her

REFLEKTOR Light Festival is looking for volunteers

REFLEKTOR Light Festival is an urban light art exhibition – and a pioneering public event that explores the stories of light in our daily lives.

REFLEKTOR Light Festival showcase light art by upcoming light artists, designers and architects from Denmark and abroad. Fused with inspirational and explorative workshops, guided art walks and light talks, the festival provides the audience with a space for spiritual brakes, reflections, quiet contemplations and not least, new dimensions to and understandings of light.

The second edition of REFLEKTOR will take place this year amongst the wild growing nature and high treetops of Søndermarken, Copenhagen from 5-7 October 2017.

Behind the festival is a group of dedicated light geeks who are bringing their professional backgrounds in design, art, architecture and anthropology to the table.

To join our team raising to the challenge of putting light and art on the agenda we are looking for you! We don’t expect you to be there night and day, though we would love to hear from you if you want to lend us a hand with one of the following tasks:

  • General build up, take down and construction of the art installations: 2 October – 8 October
  • Hospitality, artists and volunteer coordination: 2 October – 8 October
  • Press, audience surveys and documentation: 5 October – 7 October
  • Audience guidance and information staff: 5 October- 7 October

Get in touch with us at hello@nullreflektorlightfestival.com – ideally before 29 August where we´ll be hosting an information meeting for all volunteers

We are looking forward to meeting you!

Best,
Team REFLEKTOR

OPERA I GULDALDERENS KØBENHAVN

Foredrag v. Henrik Engelbrecht  lørdag d. 26. august kl. 16.00

Som afslutning på årets fokusudstilling Lyd i mørket. Musik i billedkunsten tager forfatter Henrik Engelbrecht os denne eftermiddag med ind i operaens verden.

Det var en meget anderledes oplevelse at gå i operaen i begyndelsen af 1800-tallet. Engelbrecht tager os med på en rejse tilbage til dengang, man måtte kæmpe med rotterne om pladserne på Det Kongelige Teater, hvor sangerne ofte slet ikke kunne synge, og hvor der tit var slagsmål på tilskuerpladserne.

Pris inklusiv vin: 95 kr. Årskort: 75 kr.

Køb billetter her

Læs mere om udstillingen Lyd i mørket. Musik i billedkunsten her.

CPH ART WEEK 2017 søger frivillige

Vil du være med til at afvikle vores ArtBar, hjælpe kunstnere med praktiske opgaver, være med-vært på vores kunstture, distribuere programmer, så Cph Art Week bliver spredt vidt og bredt? SÅ er det måske dig vi leder efter…
Vi søger en håndfuld frivillige til afviklingen af Cph Art Week 2017 fra den 15. august – 3. september 2017.
Send en kort mail til frivillige.cphartweek@nullgmail.com. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Cph Art Week på www.cphartweek.dk

Ledige stipendier og ophold ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom forår 2018

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i for­året 2018.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:

www.acdan.it/stipendier.html

Frist: 11. september 2017

FERNISERING: Misaki Kawai – Romantic Melody og gruppeudstillingen Small Enough To Keep Me Happy, Big Enough To Keep Me Occupied

V1 Gallery og Eighteen er stolte af at kunne præsentere to nye udstillinger i vores gallerier:

FERNISERING: FREDAG 11. AUGUST 2017. KL: 17.00 – 22.00. UDSTILLINGSPERIODE: 12. AUGUST – 9. SEPTEMBER 2017.

Romantic Melody af Misaki Kawai i V1 Gallery 

Misaki Kawai har i de sidste måneder opholdt sig i et atelier på Christianshavn og skabt en intens og dynamisk udstilling om relationer.

Small Enough To Keep Me Happy, Big Enough To Keep Me Occupied i Eighteen

Morgan Blair, Daniel Boccato, Charlotte Develter, MacGregor Harp, Antwan Horfee, Dan Mandelbaum, Neil Raitt, Mike Redmond & Faye Coral Johnson og Alexandros Vasmoulakis. Kurateret af vores kunstner Jon Pilkington.

En eklektisk sammensætning af værker der både udfordrer og går i dialog. En gruppe dynamiske kunstnere, der er løst vævet sammen af gensidig inspiration.

Facebook-events:

V1 Gallery: Misaki Kawai – Romantic Melody

Eighteen: Group exhibition – Small Enough To Keep Me Happy, Big Enough To Keep Me Occupied

Hvis I ønsker at komme i kontakt med kunstnere eller modtage uddybende information eller billedmateriale, er I meget velkomne til at kontakte os på: mail@nullv1gallery.com.

Alle er velkomne til ferniseringen. Vi håber at se jer.

V1 Gallery / Eighteen

 

Få specialeplads og faglig sparring i en magisk villa med udsigt til dit første job

Vil du skrive speciale i en inspirerende villa og samtidig få adgang til faglig sparring og netværk, der kan blive vejen til dit første job? Bliv en del af fællesskabet i et vidunderligt kulturhus på Krausesvej på Østerbro med bl.a. orangeri, slyngelstue og gymnastiksal. Konsulentvirksomheden SocialRespons flytter ind i et dejligt kontor med udsigt til haven og vil have DIG med!

Se mere om huset på www.villakultur.dk og kontakt straks og senest 30. juni Sofie på 42 67 48 99 / sofie@nullsocialrespons.dk og fortæl kort om dig selv, så vi kan mødes og se, om vi er et match.

Du får:

  • Plads i dejligt lyst kontor sammen med os
  • Gratis sparring om dit speciale fra erfarne akademikere, der lever af at lave analyser
  • Sparringspartnere og tværfagligt netværk i et kulturhus og iværksættermiljø, der byder på udstillinger, koncerter, konferencer, middage m.m.
  • Orangeri og have
  • Gratis kaffe og te
  • Printer, mødelokale, internet med fiberforbindelse
  • Mulighed for frokostordning og rengøring

 Om dig:

  • Du skal i gang med dit speciale inden for f.eks. humaniora, samfundsvidenskab eller et kreativt fag
  • Du har lyst til at dele kontor med to til tre hyggelige typer, der både holder af arbejdsro, croissanter og small talk og big talk
  • Du kan betale 2000 kr. om måneden

Om os:

Vi er et lille konsulentfirma på tre personer, som bruger antropologiske metoder til at undersøge og udvikle indsatser til målgrupper på det sociale og kulturelle område. Se mere om os på www.socialrespons.dk

On-The-Go

Parallelt med udstillingen Herbarium – fotografi og botanik præsenterer Fotografisk Center også en ny udstilling, Unheard Animals for an Unprecedented World, på den digitale udstillingsplatform On-The-Go. Det drejer sig om tre korte film af kunstnerparret Fatema Abdoolcarim og Juan Palacios, der kommer fra henholdsvis Hong Kong og Spanien. Mens Herbarium udforsker en mere videnskabelig tilgang til naturen, repræsenterer Juan og Fatemas film de mere drømmende mytologiske og sanselige dimensioner af menneskets tilgang til naturen.

Læs mere på facebook.

Tove Jansson – Kunst, kærlighed & mumitrolde

For første gang i Danmark præsenterer Kunstforeningen GL STRAND hen over sommeren en stor udstilling af Tove Janssons mangeartede værk. Tove Jansson er verdensberømt som kvinden bag mumitroldene, men Tove Jansson er også en meget alsidig kunstner – hun malede, skrev, illustrerede og lavede tegneserier og politiske karikaturer, og i dag betragtes hun som en af Finlands væsentlige modernistiske kunstnere.

Tove Jansson (1914-2001) voksede op i et kunstnerisk bohemehjem med en mor, der var illustrator, og en far, der var billedhugger, og kunsten blev tidligt en uadskillelig del af hendes liv. Den unge Tove Jansson ville være maler, men hendes liv og værk skulle vise sig at komme til at rumme meget mere end blot maleriet.

Da anden verdenskrig brød ud var Tove Jansson 25 år, og i krigsårene tegnede hun illustrationer til tidsskriftet Garm. Hendes bidrag til Garm var – tiden taget i betragtning – meget dristige og satiriske. Krigen præger også Tove Janssons første historier om mumitroldene, for de første mumitrolde var magre, havde store, røde øjne og udstrålede mismod og uro. Op gennem 40’erne og 50’erne fik mumitroldene det udtryk, vi kender i dag, og deres udbredelse og popularitet voksede. I 50’erne tegnede Tove Jansson en fast mumi-stribe til den store engelske aftenavis The Evening News. Siden er hendes mumi-bøger blevet oversat til mere end 40 sprog.

Tove Jansson malede det meste af sit liv, og udstillingen i Kunstforeningen GL STRAND præsenterer et udvalg af Tove Janssons tidlige surrealistiske malerier fra 1930’erne, de modernistiske og eksperimenterende værker fra 40’erne og 50’erne og de lyriske værker fra 60’erne og 70’erne. Dertil udstilles hendes illustrationer, bidrag til tegneserier og børnebøger, det store værk omkring mumitroldene og endelig en række materialer, der kaster lys over kunstnerens person. På 3. sal skabes et unikt mumi-univers af den roste finske kunst- og designgruppe COMPANY.

Udstillingen er skabt af Ateneum Finnish Art Gallery i samarbejde med Kunstforeningen GL STRAND.

Tove Jansson, illustration til bogen Troldvinter, ca. 1956, skrabetegning, 13 x 18,5 cm, privat samling. Foto: Finlands Nationalgalleri / Ainur Nasretdin ©Moomin Characters TM ©Tove Jansson

 

Trænger din opgave til at blive finpudset?

Hvad end det gælder en komplet oversættelse eller blot korrekturlæsning af et abstract, tilbyder Culturebites kvalificeret hjælp til SU-venlige priser. Vores team består af kunsthistorikere, cand.mag.’er og ph.d.-uddannede ‘native speakers’, og vi har derfor et indgående kendskab til fagtermer og de sproglige variationer, der er med til at gøre en tekst let og utvungen.

Priseksempler:

Oversættelse af abstract til engelsk (250 ord).

Normalpris: 437,50 kr. + moms. Studiepris: 312,50 kr. + moms.

Korrekturlæsning af en normalside (2400 tegn).

Normalpris: 240,00 kr. + moms. Studiepris: 204,00 kr. + moms.

Ovenstående er blot priseksempler.Vores priser afhænger af opgavernes karakter, sværhedsgrad og omfang. Kontakt os for et uforpligtende tilbud på sprog@nullculturebites.dk eller læs mere på vores hjemmeside www.culturebites.dk.