Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning

Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning (der er nogen, der lytter)
IKK er for tiden igang med at formulere en pædagogisk strategi, der skal fungere som et redskab for underviserne. En del af planen er at lave en såkaldt undervisningstypologi – en form for katalog over forskellige traditionelle og utraditionelle undervisningsformer – med udgangspunkt i best practice, dvs. et overblik over alle de måder at undervise på, der allerede virker (og virker godt).

I den forbindelse har vi studerende en stor, brugbar viden, simpelthen hen fordi vi har været i gennem alle de undervisningsformer, der bliver praktiseret på instituttet. Den må vi hellere dele med dem, der formulerer den pædagogiske strategi. Derfor har vi inviteret Anders Michelsen, Chatrine Cohn og Mette Obling til fællesfagrådsmøde 3. maj klokken 15 i Roland Bar.

Trop op og fortæl om det, der virker. Så kommer der måske mere af det.

Venlig hilsen,

Studienævnsrepræsentanterne på IKK

Lykke Friis anmelder politisk bestseller

Lykke anmelder i bogsalonen

Klima-, energi- og ligestillingsminister Lykke Friis anmelder i denne måned Race of a Lifetime af John Heilemann & Mark Halperin.

“Bogen vil måske ikke kunne spadsere direkte ind på semesterhylden på Statskundskab. Til gengæld burde den hurtigt kunne udkonkurrere Stieg Larssons spændingsbøger og ethvert talkshow i underholdningsværdi.” Det skriver den tidligere prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis om et af årets politiske bestsellere.

Race of a Lifetime giver et indblik i amerikansk toppolitik, betydningen af programmer som Saturday Night Live og den konstante søgen efter en “gamechanger” – den tale, udnævnelse eller begivenhed, der på ny kan få kandidaten i offensiven.

Men imellem strategier, spindoktorer og velsmurte kampagnemaskiner hersker tilfældighederne. En faktor, som bogen i følge Lykke Friis også forklarer som en del af den amerikanske valgkamp i 2008.

Du kan læse den fulde anmeldelse og mere om anmelder, bog og forfatter her.

DET DANSKE FILMINSTITUT søger trainee i afdelingen for lancering og salg

DET DANSKE FILMINSTITUT søger en trainee til stilling i hjertet af dansk film med fokus på national og international lancering.
 
Som trainee får du indsigt i den danske filmbranche via varierende funktioner. De primære opgaver kredser om national lancering af både danske film og importstøttede udenlandske film. Du vil deltage ved lanceringsmøder og få indsigt i, hvordan film markedsføres på det kommercielle biografmarked. Derudover er der en række koordineringsopgaver omkring filmtest, vurderinger af importfilm, analyser og arkivering etc. Lejlighedsvis assisterer du vores festivalteam i forhold til kommunikationen med de internationale filmfestivaler. Hvis du har særlige interesseområder, vil vi så vidt muligt også tage højde for det.

Jobbet kræver evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, og du skal have gode engelskkundskaber samt basalt kendskab til Excel.

Efter fuldendt praktikophold vil du have en grundig og bred forståelse af den samlede filmbranche, have praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen løber fra aug. 2010, og vi forventer, at du er i praktik i ca. 6 måneder og kan deltage i et 2 ugers oplæringsforløb – gerne i løbet af juni 2010.

Hvis dette har vakt din interesse, vil vi blive glade for at modtage din ansøgning og dit cv, som kan sendes til Lanceringskonsulent Sanne Juncker Pedersen på sannep@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes hertil.

 

For yderligere information, se:  

 

http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoetteordninger/Distribution-og-lancering/Lancering-og-kopifremstilling-af-danske-spillefilm.aspx

 

http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoetteordninger/Distribution-og-lancering/Import-og-lancering-af-kunstnerisk-vaerdifulde-film.aspx

Ansøgningsfrist senest 1. juni 2010.

Artist talk med Ron Regé Jr.

Tirsdag den 27. april kl. 16.30-18.00,

Københavns Universitet Amager,

lokale 21.0.17., Roland Bar

 

IKK og Dansk Tegneserieråd er stolte over at kunne præsentere den amerikanske tegneserietegner Ron Regé, Jr., en af de førende kunstnere på alternativscenen.

Ron Regé læser højt fra sine nyeste tegneserier og svarer på spørgsmål fra den danske tegner og redaktør Christoffer Zieler og fra salen.

Ron Regé har udgivet talrige tegneserier, bl.a. den meget roste

 

Skibber Bee-Bye og på dansk Piger mod smerte, og så er han kunstneren bag musikvideoen til Mews 156.

Endvidere er han trommeslager i bandet Lavender Diamond.

GRATIS billetter til prøveforestillinger på Mungo Park

 

Birkehytten på Mungo Park

 

 

 

Mungo Park tilbyder gratis billetter til en række prøveforestillinger på vores kommende forestilling ’Birkehytten’ af Line Knutzon. Det er en komedie, så det er vigtigt for skuespillerne at møde et publikum mange gange op til premieren, så timingen bliver helt perfekt.

Vi tilbyder gratis pladser på følgende dage:

  • Onsdag d. 28/4 kl. 20
  • Torsdag d. 29/4 kl. 20
  • Fredag d. 30/4 kl. 20

Meld tilbage på billet@nullmungopark.dk med navn, telefonnummer, ønsket dag og skriv gerne, at tilbuddet er modtaget gennem Københavns Universitet.

Eneste modydelse, vi kunne ønske os, er hvis I har lyst til at tage en plakat med hjem efter forestillingen og hænge den op på instituttet eller på den lokale cafe.

Vi glæder os til at se jer!

Mange hilsner, Mungo Park

ARTIST TALK: KASPER AKHØJ

Mandag d. 26. april kl. 17-18

Med et lysbilledforedrag, der tager form som en rejsebeskrivelse, vil Kasper Akhøj introducere den enorme mængde research, som ligger til grund for det udstillede projekt Abstracta og den bog om projektet, han arbejder på. Abstracta-projektet startede,
da Akhøj i 2006 deltog i et researchprojekt i det tidligere Jugoslavien. Her faldt han, i de tidligere statsejede varehuse og museer, som ventede på at blive renoveret, over et elegant og simpelt udstillingssystem, der mindede om en minimalistisk skulptur fra 1960erne og stod tilbage som et mystisk levn fra kommunismen, som ingen rigtig kendte noget til.

Overgaden. Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17 , 1414 København K

OPEN CALL!

ArtRaum i LiteraturHaus inviterer kunstnere til at deltage i årets Golden Days Festival

ArtRaum

ArtRaum er LiteraturHaus’ nye udstillingsrum, der med sin sære arkitektoniske udformning og sin tilknytning til LiteraturHaus’ lyriske miljø vil lægge rum til bastardudstillinger af blandet ophav.

ArtRaum eksisterer som balkon og halvrum i LiteraturHaus og vil oppe under det gamle kirketag vise tekstligt baserede visioner materialiseret i billedets, installationens eller lydens materiale.

ArtRaum vil fremhæve og udstille værker, der smager på og fortærer, skænder og favner et sprogligt materiale i kunstens form.

Udstilling

ArtRaums første udstilling kommer til at indgå som en del af den tværkulturelle festival Golden Days, der i år strækker sig fra d. 3.-26. september 2010.

Temaet for Golden Days 2010 er 1700-tallets oplysningstid. Omdrejningspunktet er de tanker og bevægelser, der har deres oprindelse i 1700-tallet og som ligger til grund for vor tids moderne samfund. Målet er at aktualisere 1700-tallet og dermed kvalificere fremtidens diskussioner om f.eks. ytringsfrihed, dannelse, menneskerettigheder, kønnenes ligestilling og nationalitet.

Med afsæt i ovennævnte tema og festivalens titel ”Det åbne og det lukkede land” søger ArtRaum forslag, der tager udgangspunkt i et fælles tekstligt materiale; Jonathan Swifts roman Gullivers Rejser fra 1726.

Kunstværkerne må aktuelt eller fantasifuldt, legende eller alvorligt, destruktivt eller konstruktivt tage dette landegrænsesprængende værk under behandling. 

Ansøgningen skal sendes via e-mail og skal indeholde en projektbeskrivelse og gerne et budget samt billedmateriale eller skitser. Når tilmeldingen modtages vil ArtRaum eftersende et udvalgt stykke af Gullivers Rejser. Det står kunstneren frit for at benytte dette tekststykke eller andre ord, fornemmelser eller passager af romanen.

Deadline for ansøgning: d. 29. april 2010 kl. 12.00

Ansøgningen skal sendes til: artraum.lit@gmail.com

Spørgsmål rettes ligeledes til ovenstående e-mail.

 

ArtRaum, LiteraturHaus                                    Læs mere om Golden Days Festival på www.goldendays.dk

FERNISERING PÅ OVERGADEN

Velkommen til åbningen af Christian Schmidt-Rasmussen “Daywalker, giv slip” & Kasper Akhøj “Welcome (TO THE TEKNIVAL).”

Fredag d. 23. april kl. 17-20

Overgaden. Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17 , 1414 København K

—————————————

Christian Schmidt-Rasmussen: Daywalker, giv slip
24/4 – 13/6 2010

Christian Schmidt-Rasmussen (f. 1963) præsenterer på denne udstilling en række nye malerier, installeret på sorte tavler beskrevet med små dialoger i en udveksling mellem billede og tekst. Schmidt-Rasmussen sætter hjemstavnshistorier i gang i sit eget lokalområde, Københavns Sydhavn, som repræsenterer et klassisk terrain vague, og bevæger sig også gennem resten af København, samt Hvide Sande, Spodsbjerg og Istanbul. Malerierne slår stemninger an, som lader det hverdagslige og trivielle gennemskinne af et poetisk nærvær af farver og flimmer, men også et melankolsk mørke. Schmidt-Rasmussen konfronterer på denne soloudstilling forholdet mellem den nære og den fjerne verden. Gennem den blodtørstige figur rydder han op i sin umiddelbare omverden og ønsker at opløse, destabilisere og bedrage den for at afdække en anden, mere kompleks virkelighed.

sacred de

Kasper Akhøj: Welcome (TO THE TEKNIVAL)
24/4 – 13/6 2010

På sin første større soloudstilling i Danmark vil Kasper Akhøj (f. 1976) præsentere sine nyeste researchbaserede værker: fotoværket Welcome (TO THE TEKNIVAL) og en serie abstrakte skulpturer, sammensat af fundne elementer fra Abstracta-systemet. Begge værker kortlægger historiers knopskydning. Akhøj forfølger designobjekter, som rejser gennem, gentager og forandrer sig på uforudsigelige måder i tid og rum.

Kasper Akhøj_Welcome (TO THE TEKNIVAL)

Studentermedarbejdere til Bookingen på Statens Museum for Kunst

Vi søger fire nye medarbejdere til museets Booking i Formidlingsafdelingen. Vi søger medarbejdere, der er interesseret i 1 eller 2 faste ugentlige arbejdsdage.

Der er brug for to studentermedarbejdere med ansættelsesstart den 10. maj 2010. De øvrige to studentermedarbejdere begynder først for alvor til august, men der vil være oplæring og fælles introduktion til arbejdet i løbet af foråret og sommeren og mulighed for at fungere som tilkaldevikar.

Arbejdsopgaver

Bookingen står blandt andet for:

  • at modtage bestillinger på omvisninger i Bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)
  • at rådgive bestillerne (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
  • at koordinere omvisningerne med museets 20 omvisere og undervisere
  • at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger
  • at kunne springe til som omviser i pressede situationer
  • at assistere med mindre formidlingsopgaver og planlægning af forskellige arrangementer

Kvalifikationer

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer:

  • studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie eller anden relevant baggrund
  • erfaring med omvisninger og kunstformidling
  • erfaring med Office pakken

Endvidere vil vi lægge vægt på, at du er fleksibel og udadvendt og har et godt overblik i situationer, hvor der er mange bolde i luften.

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er henholdsvis 9 og 5 timer ugentligt.  Ansættelsesstart er 10. maj 2010.

Ansættelsen sker i henhold til Organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK) og OAO-s-fællesoverenskomsten.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

Ansøgningen

Vi skal have modtaget ansøgningen og relevant dokumentation senest mandag den 26. april 2010 kl. 12.00.

Du skal mærke ansøgningen ”Student til Bookingen” og sende den pr. mail til job@nullsmk.dk. Ansøgningen skal være forsynet med postadresse og være i formatet Word 97 (eller senere Word-versioner) og/eller pdf.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 29. april 2010.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte enhedsleder Marianne Grymer Bargeman på tlf. 3374 8541 eller Bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14)

Du kan læse mere om museet på vores hjemmeside www.smk.dk