Kategori: Blandet

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

Into Eternity af Michael Madsen er et strålende eksempel på hvor gode danske instruktører er til at lave dokumentarer. Filmen handler om udgravningen af et hul i jorden, der skal sikre atomaffald i Finland mod nysgerrige (og omvendt) de næste 100.000 års tid. Onkalo, som hullet hedder, er omkranset af hård, finsk granit, der i modsætning til verden oven på ikke påvirkes nævneværdigt af krige og naturkatastrofer.

Det er dog ikke uden udfordringer at planlægge 100.000 år frem i tiden. Skal man, fx, vælge at markere Onkalo med dødninge-piktogrammer, med alverdens sprog, eller helt undlade nogen form for advarsel i håbet om at ingen i fremtiden vil opdage stedet? Hvem siger at “nix pille” hedder “nix pille” i fremtiden, og kan man overhovedet forhindre at det første indfald man får når man hører “nix pille” er: pil!?

De mange spørgsmål er svære at besvare, men Michael Madsen får nogle af hovedmændende (og -kvinderne) bag projektet til at give deres bud. Det er spændende, tankevækkende, og yderst dygtigt skruet sammen. I filmen ser vi også billeder fra selve Onkalo. Mørke, grå gange, minearbejdere med høreværn, der sætter sprængninger i gang. Onkalo er et rationelt projekt, men Madsen formår at vise at det 21. århundredes menneske også indeholder andet, fx når en minearbejder tørrer snavs af kinden på en anden. Et ømt øjeblik.

Into Eternity er flot, stemningsfuld og indholdsmættet. Ved visningen af filmen i Teater Grob den 9/11, gav Michael Madsen en Q&A efter filmen, som du kan se nedeunder. Jeg havde lyst til at spørge om han syntes, der var nogle problemer med filmen? Et klip han gerne ville have taget om? Et mindre heldigt interview? Noget med kompositionen eller timingen? Men hvad skulle det have været? Into Eternity er noget nær den perfekte dokumentar.

Der er ekstravisning af Into Eternity mandag den 15/11 kl. 17.30 i Teater Grob. Du kan købe billetter her.

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

I går aftes var der afslutningsgalla på årets CPH:DOX, der dog løber både lørdag, søndag og mandagen med. Her blev vinderne af årets priser afsløret. Vinderne blev:

I hovedkonkurrencen DOX:AWARD blev Michelangelo Frammartinos Le Quattro Volte præmieret for dens evne til at skildre de små tings store betydning med sort humor og et poetisk nærvær. Juryen beskriver Le Quattro Volte som en humoristisk fabel, der repræsenterer en helt ny type film, den mytiske dokumentar. Kukua.dk har tidligere anmeldt Le Quattro Volte i forbindelse med årets filmfestival i Karlovy Vary. Som du kan læse af anmeldelsen er filmen utrolig helstøbt og kunstfærdig, men måske også en lille smule kedelig. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at årets hovedpris går til en film, som ved flere andre konkurrencer har deltaget som spillefilm, og altså ikke i dokumentarkategorien. Det er ret gået både af CPH:DOX og Le Quattro Volte.

I kategorien DANISH:DOX AWARD var der hele to vindere af prisen, nemlig Empire North af Jakob Boeskov og The Naked of St. Petersburg af Ada Bliigaard Soby. I Empire North lagde juryen særlig vægt på, at denne film havde gjort et stort indtryk på hele juryen. Ikke mindst på grund af filmens stærke personlige og æstetiske udtryk. For filmen The Naked of St. Petersburg lagde juryen især vægt på Ada Bliigaard Sobys kreative udtryk og evnen til vedholdende at vare i stand til at imponere sit publikum med et imponerende visuelt udtryk. 

I kategorien AMNESTY:AWARD faldt juryens valg på filmen Pink Saris af Kim Logninotto, hvor juryen især lagde vægt på hendes evne til at skildre Indiens store sociale problemer gennem en personlig historie. Filmen er et intimt portræt, der frygtløst og emotionelt skildrer en kvindes kamp for det indiske folk.

Prisen NEW:VISION AWARD, som har til formål at fremme den eksperimentelle dokumentar, der arbejder pa grænsen mellem dokumentar og kunst, blev tildelt til instruktøren Hito Steyerl for filmen In Free Fall. Her lagde juryen særlig vægt på filmens innovative bevægelse mellem en kritisk, dokumentarisk og en personlig tilgang.

I programserien SOUND & VISION AWARD valgte juryen at tildele Dylan Goch og Super Furry Animals-forsangeren Gruff Rhys prisen for deres film Separado! Juryen lagde vægt på filmens varme og frigørende måde at fortælle en absurd historie på. Særlig filmens humoristiske tilgang, som ifølge juryen i den grad lykkes, fungerer fantastisk som bærende element i filmen.

I øvrigt gik POLITIKENS PUBLIKUMSPRIS til Lost Inside a Dream: The Story of Dizzy Mizz Lizzy og SHORT:DOX AWARD til filmen Irma.

Du har mulighed for at se vinderfilmene på mandag den 15/11 ved ekstravisninger i Cinemateket. Her er programmet for dagen:

16.30: In Free Fall + Out + Irma
16.45: Empire North + The Naked of St. Petersburg
19.00: Pink Saris
19.15: Separado!
21.30: Lost Inside a Dream: The Story of Dizzy Mizz Lizzy
21.45: Le Quattro Volte

Billetter kan købes på www.cphdox.dk.

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

Anmeldelse: Tabloid af mesterdokumentaristen Errol Morris er den sjoveste film på årets CPH:DOX.

Prøv lige at høre det her plot: En manisk californisk skønhedsprinsesse forelsker sig i en mormon. Mormonen tager til England, måske tvunget af sin kult, måske bare på flugt fra Joyce, som pigen hedder. Joyce hyrer sin ven, en bodyguard og en pilot, tager til England, bortfører sin mormon med en attrappistol, binder ham til sengen på et landsted i Devon, skiftevis voldtager ham og masserer ham med kanelolie, lige indtil mormonen slipper væk og melder Joyce til politiet.

Joyce bliver anholdt, bedyrer sin uskyld, bliver løsladt mod kaution, og flygter tilbage til U.S.A. udklædt som døvstum, får en masse ballade pga. nogle gamle nøgenfotos, bliver bidt af sin ene hund og reddet af en anden – Booger hedder kræet. Efter den dør af kræft, bliver Booget så klonet i fem eksemplarer i Seoul, Korea og Joyce er endnu engang i mediernes søgelys.

Eller også er det hele en misforståelse: Joyce og mormonen har en hel weekends hed elsskov, inden han, presset af sin kult, anklager Joyce for kidnapping. Hvorefter Joyce bliver forfulgt af den britiske tabloidpresse, som billedmanipulerer og spreder løgne om prostitution, S/M og en masse andre ting, som en uskyldig næsten-jomfru som Joyce aldrig kunne finde på. “Voldtage en mand?” siger Joyce, “er lige så svært som at stoppe en skumfidus ind i møntindkastet til en parkeringsautomat.”

Uanset sandheden er historien om Joyce – og Joyces udlægning af begivenhederne – helt utroligt underholdende. Tabloid er klippet sammen af interviews med Joyce og personerne omkring hende, krydret med Errol Morris’ forundrede spørgsmål. Filmen er klippet og redigeret med en professionalisme, som gør at hver eneste replik rammer plet, og i øvrigt suppleret med avisudklip, der dokumenterer den helt utrolige historie om Joyce.

Med Tabloid har Errol Morris formået at gøre virkeligheden en hel del sjovere.

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

I går blev der både vist, prist og spist mad i Grand Teatret i forbindelse med CPH:DOX. Årets DOX sætter med sektionen Food on Film fokus på så forskellige ting som fx krigskokke og biavl. I går var turen kommet til filmen Fresh, som handler om det industrielle landbrug i U.S.A. – og de mennesker og organisationer som forsøger at iværksætte bæredygtige alternativer.

Hvis man har set Food Inc., som blev vist på sidste års DOX, er der ikke meget nyt ved Fresh. Bevares, instruktøren Ana Sofia Joanes snakker ikke med de helt samme mennesker, som der blev snakket med i Food Inc., (selv om en af de bæredygtige bønder ligner en af dem, der var med i Food Inc. mistænkeligt meget), men budskabet er det samme: Det industrielle landbrug med dets pesticider og pissen på dyrs velfærd, holder ikke. Alternativet, (økologi, dyrevelfærd, lokalt produceret mad, kooperativer), gør til gengæld.

Fresh er altså en film med et budskab, og et sympatisk et af slagsen. Filmen har nye eksempler på hvordan det ser ud når dyr mishandles, og endnu flere på hvordan det ser ud, når de har det godt. Den gør også en del ud af at vise hvornår mad er dårligt (færdigretter fra supermarkedet) og hvornår det er godt (frugt og grønt). Enten er amerikanerne et helt andet sted end den almindelige dansker når det kommer til viden om fødevarer, eller også skyder Fresh lidt forbi engang imellem. Det ville overraske mig hvis der var nogen tilstede til visningen i går, som ikke ved hvordan en peberfrugt ser ud. Det gjorde det ikke mindre underholdende at se på nogle der ikke vidste det, men klippene, der “bare” viste god mad, var måske ikke det mest ophidsende eller relevante.

Efter filmen uddeltes Food on Film Prisen 2010, som CPH:DOX har indstiftet i samarbejde med Meyers Madhus. Prisen gives til gode danske fødevareinitiativer, og årets vinder var Københavns Byhonning Kooperation (www.bybi.dk). Og så var der kaffe, juice og andre lækkerier til gæsterne. Her er en video fra prisuddelingen:

Fresh vises igen lørdag den 13/11 kl. 12 i Teater Grob. Du kan købe billet her.

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

Skal du i biografen i dag? Se dagens anbefalinger på CPH:DOX’ hjemmeside.

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

Anmeldelse: The Arbor havde – muligvis – været interessant som bog eller teaterstykke. Som film rammer fortællingen om den britiske manuskripforfatter Andrea Dunbars socialrealistiske liv helt ved siden af.

Det burde ikke kunne gå galt. Med en stolt tradition for film om de nederste sociale lag, skulle man ikke tro at en britisk film om fattigdom, nedbrudte familier, vold og stofmisbrug kunne ramme ved siden af. Tænk bare på Mike Leigh, Ken Loach, eller nyere skud på stammen som Andrea Arnold, hvis film Fish Tank har haft dansk premiere for ganske nylig. Clio Barnard har instrueret dokumentaren The Arbor, som er milevidt fra at kunne hamle op med konkurrencen.

Omtalen af The Arbor i kataloget til årets CPH:DOX virker da også lovende. Filmen handler om Andrea Dunbar, en ghettopige der allerede som 19-årig skrev teaterstykket The Arbor, inden hun 10 år senere døde af druk. Stykket handlede om det hårde kvarter, som Andrea voksede op i. I filmen hører vi Andrea, hendes familie, og især hendes børn fortælle om deres skæbner, bortset fra en lille detalje: De fortællende er allesammen skuespillere og ligner absolut ikke noget fra arbejderklassen.

Det er ikke så meget det, at “ægte” karakterer er erstattet med skuespillere, der er problemet. Faktisk er der noget interessant i den idé, især i de scener, hvor scener fra det oprindelige teaterstykke genopføres “on location” midt i det sociale boligbyggeri. De er flotte.

Det er ikke det, at der er elementer i filmen der virker kunstige. Det er det, at hele filmen gør det. De glatte skuespillere er for det meste placeret i indelukkede locations, (en dagligstue, et soveværelse), som er blottet for karakter. Det kunne da godt være arbejderklassehjem, men det ligner mere 10 minutters udsmykning af et studie. De eftersynkroniserede replikker er optaget med en klarhed, der gør dem utroværdige. Ingen baggrundsstøj her, ingen handling, ingen dramatik, kun en serie replikker.

Er det så en god historie, der leveres? Ja, måske, men når den leveres med en billedside der er komplet uinteressant, og med skuespilpræstationer der kun kan overbevise om, at der er tale om skuespil, så bliver en film som The Arbor en søvndyssende oplevelse. Den kunne ligeså godt have været en bog eller et radioprogram, men med mængden af god socialrealisme fra Storbritannien, er jeg ikke engang sikker på jeg synes om den idé. Allerhøjest formår filmen at være søvndyssende på en original måde. Gab.

The Arbor går i Posthus Teatret onsdag den 10/11 kl. 19 og igen i Grand lørdag den 13/11 kl. 21.30. The Arbor er en af konkurrencefilmene på årets CPH:DOX.