Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Dagsorden for Fagrådsmøde torsdag d. 12. september, kl. 17.00 i lok. 21.4.26:

1) Godkendelse af dagsorden.
2) valg af referant og ordfører.
3) Nyt fra Fagudvalget.
4) Nyt fra Studienævnet.
5) Nyt fra Institutsrådet.
6) IKK Artist Talk – efteråret 2013: hvem vil være med til at arrangere denne sæsons talks.
7) Evt. 

Der vil være kaffe og hjemmebag :-) 

Alle er velkomne.

Gratis for studerende: Filosofiske verdensstjerner og samtalekunst i Den Sorte Diamant

The Art of Conversation flyer
Fordi vi er trætte af at høre folk skændes i tv og radio, har vi lavet en homage til den skabende samtale. Imod alle journalistiske grundprincipper mødes en række mennesker, som er enige, på scenen i Den Sorte Diamant. Varm op til semesterstartsfesterne sammen med Students Only!: Internationale filosoffer, aktuelle debattører, dj’s, mad og øl – billetterne er gratis for studerende.

Overskriften er The Art of Conversation og hovednavnene er tyske Jan-Werner Müller og franske Jacques Rancière. Herudover har vi ladet en række interessante danskere selv vælge: Hvem vil du allerhelst have en samtale med om det, der ligger dig på hjerte? Ritt Bjerregaard har inviteret sociolog Henrik Dahl, Danmarks eneste professor i sexologi Christian Graugaard har spurgt sundheds-ekspert Bente Klarlund Pedersen, og tidligere fodboldlandsholdsspiller og nuværende filosof Asbjørn Sennels har valgt litteraturkritiker Klaus Rothstein – emnerne er alt fra sex og fodboldfilosofi til magt og katastrofefantasier!

Bag dj-pulten i caféen er bl.a. Rosa Lux. Se det fulde program og læs hvordan du melder dig til på www.studentsonly.dk

The Art of Conversation
Den Sorte Diamant 13/9 kl. 14-22
Standard 120,- studerende gratis
Hør også: Pelle Guldborg Hansen, Vinden F. Hendricks, Isak Winkel Holm, Lone frank, Martin Kongstad, Maria Marcus. Dj’s endvidere Entree, Christian d’Or, Rasmus Behncke

Arrangør: Det Kongelige Biblioteks kulturnetværk for studerende Students Only!

KUA WishTree på IKK

Kære alle studerende på IKK!

Vi er projektledere på et studenterdrevet initiativ støttet af Dekanatet på HUM, som hedder ”KUA WishTree”. Vi er selv KA-studerende på Etnologi på SAXO Instituttet. Vi er i gang med at planlægge læringsaktiviteter på IKK, som del af såkaldt intervention, som vi har aftalt med bl.a. studieleder Michael Eigtved, lektor Mette Obling Høgh og AC-vejleder Thilde Bruun at lave.

Vores arbejde består i at engagere studerende, så de får øjnene op for, at det er meningsfuldt, lærerigt og spændende at lave aktiviteter ved siden af den skemalagte undervisning. Aktiviteterne skal arrangeres af studerende for studerende, gerne i dialog med underviseren, hvis det er oplagt og muligt. Sådanne aktiviteter kan være alt fra metodeworkshops, seminarer om empiriske eller teoretiske emner, specialekonfetti (færdige kandidater fortæller om deres speciale under festlige omstændigheder). KUA WishTree er en fortsættelse af ”Det anderledes læringsmiljø”, som kører på SAXO Instituttet (læs om det her: http://universitetsavisen.dk/politik/studerende-far-400000-til-anderledes-laering).

IKK-interventionen kommer til at foregå i uge 40 og 41 dette semester, og vil være koncentreret om enkeltkurser på Litteraturvidenskab. Grunden til, at vi fokuserer så snævert er, at vi kun har 12 timer om ugen hver at bruge på arbejdet, og det er lidt omfattende, fordi vi er ambitiøse.

Vi vil dog gerne i kontakt med så mange studerende som muligt på hele instituttet. Hvis der er interesse for vores projekt vil vi meget gerne stille vores viden og erfaringer til rådighed for studerende på alle fag, som kunne tænke sig at prøve kræfter med anderledes, meningsfulde og inspirerende læringsaktiviteter. Disse kan foregå i uge 40 og 41, som er en unik mulighed for at skabe lidt røre vedrørende læring på instituttet. Det er sjovt! Vores projekt startede på SAXO Instituttet under navnet ”Det anderledes læringsmiljø”. På SAXO foregår der nu vildt mange spændende initiativer og tiltag, som gør det sjovere og mere meningsfuldt for de studerende at være på universitetet.

Studerende kan tage kontakt til os any time for at høre mere om mulighederne og potentialerne i projektet: Pernille Gøtz: nrj980@nullhum.ku.dk

Find os på facebook: https://www.facebook.com/#!/teachkua

Vi har et spændende arrangement om læring og sociale medier: https://www.facebook.com/#!/events/525728357501066/

Releasefest for KULTURO#36

Fredag den 13. september frigives KULTURO#36: Maskiner, teknik og mekanismer.

Det foregår i Science Frictions lokaler, Sankt Hans Gade 26A, 2200 N fra kl 16-22.

Kom forbi og få fingrene i det nye nummer, mød indhold og skribenter fra bladet og hyg dig med en øl og en snak!

Vi glæder os til at se dig,

Redaktionen på KULTURO.

www.kulturo.dk

Reception og fest for Trappe Tusind #9

Kan arkitektur misforstås? Hvorfor var Jung interesseret i alkymistisk naturfilosofi? Og kender du ham, der opfandt drømmemaskinen og troede på en skrift der ikke kan læses?

Det nye nummer af Trappe Tusind er på vej, og vi fejrer det

torsdag d.12. september kl.19.30 på 5e i den brune kødby

Hvis du er nysgerrig – og det er du – så glæd dig til nyoversat tysk samtidslitteratur, forsmag på Bjørn Rasmussens nye roman Pynt, indføring i gentagelsens genstridigheder, det postmoderne hysteriske subjekt og poesien der kommer ud af det, og meget mere..

Entreen er gratis, velkomstdrikken ligeså, og de lækre, trykvarme blade koster kun 30 kroner.

Se mere på https://www.facebook.com/events/549546615099296/

Vi ses!

OPLÆG: RALF CHRISTENSEN 11/9 KL. 19

Et blik ud over Tyrkiets pt. slumrende oprør – dets stærkt sammensatte natur og dets slægtskab med kreativ aktivisme i andre lande både før og nu.

Ralf Christensen er musikredaktør på Dagbladet Information, vært på Radio 24Syv og dokumentarinstruktør til filmene Pockets of Resistance (2011) og Good Copy Bad Copy (2007) sammen med Henrik Moltke og Andreas Johnsen.

Arrangementet finder sted onsdag d. 13 september kl. 19 hos bureau publik

Vesterbrogade 111 st., 1620 København V

SKAL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ LAK FESTIVAL 2013?

LAK er en festival for nordisk lydkunst og eksperimenterende musik, der finder sted pa en gammel lakfabrik i Kobenhavn fra d. 26.-29. september. LAK festival satter fokus på anderledes koncertoplevelser og lydeksperimenter med musikere og lydkunstnere fra hele Norden. Vi præsenterer koncerter, lydperformances, lydinstallationer, workshops og et seminar om radiokunst, alt sammen i de gamle fabrikslokaler. Og til det, har vi brug for din ekspertise og dine hjælpende hænder!

Infomøde den 10. september.

Læs hele opslaget (pdf).

AFRIKAS HJERTE – Moderne afrikansk historiefortælling

På torsdag d. 5. september er der mulighed for at høre historier fra det moderne Afrika, når historiefortælleren Aghan-Odero Agan folder Afrikas hjerte ud på fortællescenen BestTellers.

Agan har medvirket til at revitalisere og modernisere historiefortællingstraditionen i Kenya. Han er en erfaren skuespiller både på skærmen og på de skrå brædder. Over de seneste 15 år har han medvirket i både lokale og udenlandske film. Derudover er han medskaber af Sigana Moto Moto tv-serien om afrikansk folkehistorier og kultur og direktøren for det kenyanske kulturcenter.

Forestillingen er på engelsk. Studiebilletter til 50 kr.

læs mere her: http://besttellers.dk/kalender-scenen/

Yoko Ono og musikken: Fra Fluxus til Gaga

Louisiana Lecture om Yoko Ono og musikken i anledning af udstillingen YOKO ONO HALF-A-WIND SHOW.

Foredraget bliver holdt af kulturjournalist og studievært på DR P1, Katrine Nyland Sørensen og skribent og anmelder på Politiken, Torben Sangild.

Fra Fluxus til Gaga
Onsdag den 3. september 2013 kl. 20

Yoko Ono er ikke kun billedkunstner. Hun er også engageret i musik på forskellige måder og har en større indflydelse på musikområdet, end mange tror. Aftenens foredrag handler om den musik, hun selv har skabt, de musiktraditioner, som hun er rundet af, og sammenhængen mellem musik og billedkunst. Yoko Onos far var oprindelig uddannet klassisk pianist, mens hendes mor spillede en lang række traditionelle japanske instrumenter. Som barn blev Yoko Ono derfor undervist i både klassisk japansk musik og tyske Lieder.
Siden begyndelsen af sin karriere har Yoko Ono arbejdet med stemmen som instrument. Hun har optrådt med John Cage, deltaget i Fluxus-koncerter og samarbejdet med John Lennon. Hun har også udgivet mange solo albums og givet adskillige solo koncerter. Den tidlige Yoko Onos værker er fokuseret på happenings og ‘event scores’ – disse korte handlingsforskrifter, hvoraf nogle kan opføres som happenings, mens andre er umulige at udføre i praksis. En del af dem har med musik at gøre, ligesom Yoko Ono lavede adskillige koncerter, hvor der oven i købet nogle gange blev spillet på instrumenterne.

Et typisk Ono-værk er ‘Voice Piece for Soprano’ fra 1961, hvor hun skriger frem for at synge. Partituret består af følgende instruktion:

Skrig
1. mod vinden
2. mod væggen
3. mod himlen

En kølig, formel opstilling der fører til en meget ekspressiv performance.

I anden del af foredraget fortæller Sangild og Sørensen om tiden med John Lennon og den store indflydelse, som Yoko Ono fik på den amerikanske new wave-scene i 1980’erne, hvor flere – især kvindelige kunstnere – lod sig inspirere af hende.

Yoko Ono er med sit Plastic Ono Band stadigvæk i stand til at overraske og gribe publikum. Trods sine 80 år er hun nu mere aktiv end længe på den musikalske front. Hun samarbejder hun med unge DJs som blandt andre David Audé, der har remixet et nummer, der sidste år lå nummer et på Billboards Dance Chart. Hun har fornylig kravlet rundt på et flygel og sunget sammen med Lady Gaga. I næste måned udgiver hun et helt nyt album. Om det siger hun: ”Dette album er kulminationen på en masse ideer, som jeg har fået igennem de seneste år. Og jeg føler mig stolt over at udgive det på sådan et spændende tidspunkt af mit liv.”

Louisiana Lecture er gratis for museets gæster. Pladsreservation på: www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Med venlig hilsen
Susanne Hartz
Pressechef

Invitation til Salon, Smag & Lyd på Jazzhouse

OshoejFrost_Poster-1

En række af anderledes og sanseudfordrende salonaftener starter denne aften i Jazzhouse, når Oshøj/Frost inviterer til en rejse udi smag og lyd med punchbryggerne Quacks og kvartetten Unintended Consquences. Aftenen slutter med mulighed for masser af dans, når Coconut Jim spiller vinyler.

Hvad skal der til for at skabe en unik smagsoplevelse, og hvad skal der til for at skabe en perfekt musikalsk oplevelse? Denne aften handler om det at nyde komplekse kompositioner – både med tungen og med ørerne.

Smagssanserne aktiveres og udfordres af punchbryggerne Quacks, der består af to cocktail-bartendere fra cocktailenbaren Ruby i København. Quacks vil fortælle om punchens rejse fra Ostindien til nutidens København og byde på punch skabt af unikke ingredienser sammensat på den helt rigtige måde for at skabe den ultimative smag. Punchen er en del af prisen.

Unikt sammensatte udtryk er ligeledes, hvad aftenens lytteoplevelse handler om, når kvartetten Unintended Consequences spiller avancerede kompositioner. Kvartetten ledes af komponisten og trommeslageren Peter Bruun, der med sine minimalistiske klokkespilskompositoner udgør rammen for stærkt rytmiske og klangfulde værker. Sammen med pianist Søren Kjærgaard, saxofonist Torben Snekkestad og bassist Jonas Westergaard vil Peter Bruun skabe synergier, der fremhæver musikernes stærke individuelle bidrag til opnåelsen af en højere, kollektiv musikalsk enhed.

Sidst på aftenen skal rytmesansen aktiveres, når Coconut Jim spiller vinyler med masser af dansevenlig soul.

_________

Dato: 6. september kl.20

Pris: 60 kr inkl. punch. Billetsalg på billetlugen.dk

Mere info på vores Facebook event!
eller på Jazzhouse hjemmeside!