Arrangementer Københavns Hovedbibliotek / april 2023

I april afholder Københavns Hovedbibliotek nedenstående to arrangementer.

Der er naturligvis fri adgang til begge arrangementer og alle er velkomne.

MÅNEDENS FORFATTER april / Caspar Eric (25. april)

Kig forbi Københavns Hovedbibliotek, når forfatteren Caspar Eric gæster Krystalgade som ’Månedens forfatter’ til en snak om sin nye digtsamling NYE BALANCER, om at være en handicappet krop i verden og om samfundets stigmatisering af det anderledes. Interviewer: Lucia Odoom. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Link til arrangement: https://fb.me/e/xXwNktwQ

TALETID : Det store klasselotteri (26. april)

Danmark er i høj grad stadig et klassesamfund. Der er stor forskel på, hvad vi tjener. Der er stor forskel på uddannelse, der er stor forskel på hvor vi bor og hvilke muligheder de forskellige samfundsgrupper har. For mange er det også en overraskelse, at arbejderklassen stadig udgør den største del af Danmarks befolkning. Kig forbi Hovedbiblioteket når vi stiller skarpt på ulighed og klasseforskelle i Danmark, og hvor klassesamfundet er på vej hen i fremtiden? Panel: Morten Pape, Lone Aburas, Hakan Kalkan og Lars Olsen.

Link til arrangement: https://fb.me/e/2IY0g61AS

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble´s koncert og give jer en god rabat på billetterne

Koncerten finder sted d. 16. april 2023 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København. Billetter koster 50 kr. for studerende. Normalpris 200 kr.

Musikere ved denne koncert vil være: den israelske klarinettist Tibi Cziger, den danske violinist Marie Hanskov, den tjekkiske cellist Petr Nouzovsky og den ukrainsk/ tyske pianist Stanislav Rosenberg.

Program:

Johannes Brahms
Klavertrio nr. 1 i H- dur, Op. 8

Robert Schumann
Fantasi stykker op. 73 for klarinet og klaver

Walter Rabl
Kvartet for klaver, violin, klarinet og cello op. 1

For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com

Studerende med interesse for offentlig kunst til planlægningsfunktion i Center for Byggeri

Interesserer du dig for byggeri, arkitektur og kunst, og kan du lide variation og ansvar i opgaverne? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som student i Bygningsstyrelsens kunstteam.

Som student i CB Plan skal du bistå kunstteamet, der består af to medarbejdere, med løbende administrative driftsopgaver i forbindelse med etablering af ny kunst i nybyggerier samt varetagelse af styrelsens eksisterende kunstportefølje.

Passer profilen til dig hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV m.m. senest den 11. april kl. 12:00. Vi holder løbende samtaler med ønsket tiltrædelse hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Læs hele opslaget på https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=166658&DepartmentId=7832&MediaId=6

Arrangementer Københavns Hovedbibliotek / marts 2023

TALETID : Bevæbnet med nål og tråd (29. marts)

Tekstiler, håndarbejde og beklædning er for alvor kommet tilbage. Både i litteraturen, på sociale medier og i kunsten. Kig forbi Hovedbiblioteket når vi undersøger, hvordan traditionelle håndværk sættes i spil indenfor bl.a. feministiske dagsordener, antikapitalisme og klimakamp samt i kampen mod fastlåste, binære kønsopfattelser. Panel: Luka Holmegaard, Amalie Smith, Emma Holten og Marie-Louise Bech Nosch. Moderator: Bodil Skovgaard, Dagbladet Information. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Link til arrangement: https://fb.me/e/4eF52AZQi

MÅNEDENS FORFATTER marts / Duncan Wiese (30. marts)

Omsorg, arbejde, ømhed, aggression. Kig forbi Københavns Hovedbibliotek og få poetisk overskud, når Duncan Wiese lægger vejen forbi som ’Månedens forfatter’ i marts. Duncan Wiese er netop nu aktuel med sin anden digtsamling, ’Kirsebærplukkerne’, som bl.a. handler om at blive far, hvor digteren forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være far, og hvordan man kan være det, mens man udvider og udfordrer den traditionelle far-rolle. Interviewer: Victor Boy Lindholm. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Link til arrangement: https://fb.me/e/Yc8cC71C

Talk: Dierk Schmidt: Other Cases

16 March 5 pm Art Hub Copenhagen invites you to a talk with the artist Dierk Scmidt, moderated by Lars Bang Larsen. The talk is part of the programme Guilt and Debts.

Attending the talk is free, but we recommend securing a seat by taking out a free ticket here: https://billetto.dk/e/talk-dierk-schmidt-other-cases-billetter-802940

The talk will be in English.

Dierk Schmidt’s installation The Division of the Earth: Tableaux on the Legal Synopsis of the Berlin Africa Conference (2005–2011) centers on the Berlin Conference of 1884, one of the most significant events in modern Western history for the definition and legitimization of colonialism.

The Division of the Earth was first presented at documenta 12 in 2007. Schmidt is now embarking on a new research project that focuses on a contemporary instance of post- or neo-colonial geo-politics, namely the struggle for the Arctic.

In this talk, Schmidt will discuss his deconstruction of history painting, his take on artistic research, and his research trajectory on colonial history and geo-politics.

ABOUT DIERK SCHMIDT

Dierk Schmidt (1965) practices a contextual notion of painting that places great emphasis on research in historical and in particular in “factual space”. A recent series of abstract pictures focuses on the Berlin Africa Conference of 1884/85 from an international rights perspective. A second series uses the module of the museum vitrine–so to speak in a painting with other means–to treat the axes of gaze and discourse in (post)colonial argumentation as well as their power of appropriation and formulas of conflicting claims to possession in relation to objects in ethnological collections.

ABOUT GUILT AND DEBTS

Guilt and Debts is a forum for discussions about identity politics and decolonisation. More information: https://arthubcopenhagen.net/en/program/guilt-and-debts/

20% rabat til VINTERSAGA på CPH:DOX

19., 21., 23. og 25. marts.

Hele den menneskelige komedie folder sig ud i en æstetisk formfuldendt og umiskendelig nordisk saga i 24 kapitler, der med sort humor og et sociologisk røntgenblik tager temperaturen på det skandinaviske sind i de mørke måneder.

Hvis man kunne tage et filmisk røntgenbillede af den skandinaviske sindstilstand i vintermånederne, ville det ligne svenske Carl Olssons sorthumoristiske saga i 24 korte kapitler. Hans perfektionistiske og æstetisk formfuldendte ‘Vintersaga’ er en film, der nærmest grundlægger sin egen genre mellem sociologisk analyse og spiddende satire. Alt sammen forankret i vinterens genkendelige virkelighed af hvidt og gråt. Hver scene er en verden i sig selv, men er samtidig en kommentar (og en slet skjult kærlighedserklæring) til hele den menneskelige komedie. Olsson har over en række kort og lange film forfinet sin karakteristiske signaturstil af statisk observerende tableauer fra velfærdsstaten. Med ‘Vintersaga’ har han endegyldigt fundet sin egen stemme og – ikke mindst – rytme. For der er faktisk en større fortælling i det store puslespil af fragmenterede scener og små historier, og den handler om os alle sammen. Kompromisløst og umiskendeligt nordisk i både stil og underspillet humor.

Læs mere på https://cphdox.dk/da/film/vintersaga-da/.

Brug koden DOX23 når du bestiller billetter for 20% rabat.

Litterær terapi for flossede klimanerver

Lørdag den 11. marts kl. 15.30 
Psykolog Solveig Roepstorff og forfatter Kristina Stoltz samtaler om at være ramt af krise- og klimaubehag og have svært ved at se fremtiden for sig – men også om den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle. 
Læs mere om arrangementet her: https://www.faar302.dk/forestilling/litteraer-terapi/. Det er gratis at deltage. Reservation er mulig. 

Man kan også den 14. marts opleve fire forfattere fra Forfattere ser grønt tale om at arbejde klimaaktivistisk som forfatter. Dette foregår efter forestillingen og kræver derfor foestillingsbillet (40-165 kr.). Om samtalen: https://www.facebook.com/events/6419661531381934. Om forestillingen: https://www.faar302.dk/forestilling/blaa-koral-tys-tys-dollar/

Arrangementer Københavns Hovedbibliotek / februar 2023

TALETID : Arbejd-arbejd vs. quiet quitting (22. februar)

Hvordan opleves det moderne arbejdsliv anno 2023? Og hvordan har forholdet til det at arbejde ændret sig med tiden? De seneste års tendens er klar. Flere og flere siger jobbet op uden at have et nyt på hånden og quiet quitting, hvor medarbejdere ikke leverer et gram mere arbejdskraft (eller entusiasme), end der betales for, er en stigende udvikling, der får virksomheder til at få nervøse trækninger. Men hvorfor ser man tegn på, at mange ikke længere ønsker at være en del af det store samfundsmaskineri som arbejdslivet er – og som alle pile helt fra folkeskolen ellers peger i retning af? Kig forbi Hovedbiblioteket når vi stiller skarpt på dette og meget mere. Panel: Mikkel Thorup, Eva Secher Mathiesen, Lean Pejtersen og Annette Kamp. Moderator: Louise Drivsholm, Dagbladet Information.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/568897118430388

MÅNEDENS FORFATTERE februar / Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup (27. februar)

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Kig forbi Hovedbiblioteket når ’Månedens forfattere,’ Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup, fortæller om deres nye bog ”Afvigernes ø”. Forud for interviewet vil tidligere statsminister Poul Nyrup holde et kort oplæg med udgangspunkt i sin egen fars historie, der som dreng blev stemplet ’moralsk åndssvag’ og tvangsanbragt på Livø i 1920.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/1241319506797552