Foredrag // Farvens oprindelse og betydning

Hvilken betydning har farver og er vores oplevelse af farver subjektiv?

Kom forbi til en aften, der i forbindelse med Mette Winckelmanns udstilling Come Undone, handler om farver.

Antropolog Stine Maria Louring Nielsen vil fortælle om farvers oprindelse og kulturelle betydning, mens filosof og skribent ved Information, Tine Byrckel, vil tale om, hvordan vi oplever og forstår farver ud fra et filosofisk perspektiv.

Tid & Sted
Tirsdag d. 27. sept. kl 17-19
Overgaden – Institut for Samtidskunst

Gå til event her.
Læs mere om udstillingen her.

Walk & Talk // Trine Ross og Michael Würtz Overbeck

Denne aften vil Michael Würtz Overbeck i selskab med kunstkritiker Trine Ross tale om tankerne og processen bag sin aktuelle udstilling Parable of Love. I samtalen vil de blandt andet komme omkring et udvalg af udstillingens tematikker såsom livets forgængelighed og absurditet.

Tids & sted:
Torsdag d. 22. sept. kl 18-19:30
Overgaden – Institut for Samtidskunst

Link til event her.
Læs mere om udstillingen her.

ORD I NORD – Litteraturfestival

Nye og etablerede nordiske stemmer mødes i København, når Borups Højskole og Atlas Magasin inviterer til en aften med nordisk litteratur i højskolens smukke rammer ved Frederiksholms Kanal.

Kom og mød den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson (IS), som bl.a. vil fortælle om sin nyeste bog, den historiske roman Hundedage. Vi får også besøg af digter og kritiker Athena Farrokhzad (SE) som vil fortælle om sin nye digtsamling, Trado. Og du kan opleve den svenske forfatter og debattør Karolina Ramqvist (SE) i samtale med Mette Moestrup (DK) om feminisme og litteratur i Skandinavien.

Inden du går videre ud i natten, giver den hypede sangsmed og ordkunstner Bisse (DK) koncert.

Der bliver mulighed for at købe lækker mad fra den københavnske food truck El Jefe.dk og der bliver BAR med rimelige priser.

Læs mere og køb billetter på https://www.facebook.com/events/1622931247998467/

Vil du være en del af AF•ART?

AF•ART Magazine vokser og vokser. Derfor vi har brug for nye folk til vores team. AF•ART Magazine er til, fordi vi har et engageret, hårdtarbejdende, kreativt og nytænkende hold, der står bag hver udgivelse. Hvis du er passioneret omkring kunst og kultur, nysgerrig på forandring og brænder for at fortælle verden, hvorfor kunst er så utroligt vigtigt, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi søger i øjeblikket: PR-ansvarlig, event-ansvarlig, Web-ansvarlig, fundraiser og distributions-ansvarlig. Selv hvis du ikke ser dig selv i nogen af de nævnte jobs, men brænder for den samme sag, så kontakt os. Der er altid plads i vores magasin og hjerter til passionerede mennesker.

Vi søger:

PR-Ansvarlig
Event-ansvarlig
Fundraiser-ansvarlig
Distributions-ansvarlig

Læs hele opslaget (pdf).

FERNISERING

Kom forbi Overgaden til åbningen af udstillingerne “Come Undone” af Mette Winckelmann og “Parable of Love” of Michael Würtz Overbeck fredag d. 2. september fra kl 17-20.

Mette Winckelmann: Come Undone
03.09.16 – 23.10.16
Mette Winckelmann dykker på denne solopræsentation ned i grundsubstansen af sin praksis gennem et fokus på billedkunstens basale elementer samt de valg og handlinger, der ligger i arbejdsprocessen. Winckelmann bringer i udstillingen formelle virkemidler og materialesammensætninger i spil som redskaber til at udfordre kulturelt definerede kategorier, hierarkier og identiteter – inden for kunsten og i samfundet.

Michael Würtz Overbeck: Parable of Love
03.09.16 – 23.10.16
På sin første store soloudstilling tager Michael Würtz Overbeck fat i eksistentielle spørgsmål om livets forgængelighed og absurditet. Overbeck folder disse tematikker ud i en stedsspecifik installation og omdanner Overgadens førstesal til et fortættet forløb af gange og rum. I denne arkitektoniske ramme præsenterer han en serie nye værker, som udforsker menneskets konstante søgen efter mening og sandhed.

Fernisering d. 2. sept. 2016 kl. 17-20.

Gå til eventet her.

 

GALLERIASSISTENT HOS GALLERI CHRISTOFFER EGELUND

Vi søger snarest muligt en ny medarbejder til en stilling som galleriassistent. Stillingen indebærer generel logistik i/ og omkring galleriet og dets projekter, heriblandt forventes:

– Deltagelse i dialogen ved kuratering af udstillinger
– Opsætning/installering af udstillinger
– Dokumentatering af udstillinger
– Opdatering af hhv. hjemmeside og sociale medier (Facebook, Instagram)
– Opsætning af nyhedsbrev
– Deltagelse i særarrangementer i forbindelse med galleriets kunstforening samt ferniseringer
– Ajour-førelse af galleriets webshop (ShopEditions)
– Lejlighedsvis galleripasning

Ansøgninger modtages indtil d. 26 August 2016

Læs hele opslaget (pdf).

Internship // Kunstrukt

Kunstrukt is looking for an engaged and driven person to join the team for around 15 hours per week for a minimum of three months.

Kunstrukt is a new project based in Copenhagen and Istanbul established by two artists/ lecturers Deniz Ozlu and Lone Eriksen.

Kunstrukt works at the intersection between art and design developing ideas and concepts and turning them into images, products and participatory projects. You can explore our work and concept here www.kunstrukt.com

We are looking for somebody who is interested to help develop the project. Assignments could be text production, pr, research, idea development, retouching and fundraising but the specific focus of the internship depends very much on your interest and abilities. The internship is unpaid but lunch/ coffee etc is provided. We offer a hands-on experience and insight into how to form and run a creative venture. Kunstrukt was recently launched so this is a chance to help establish the project and make it grow.

Our workspace in Copenhagen is in Nørrebro, but some of the work can be done from home.

Send an email to Lone at lone@nullkunstrukt.com and tell us a bit about who you are, how you see yourself contributing to the project and what you would like to gain from the experience.

Sonic 5.0

Den 8 september kommer Sonic festivalen til at løbe af stablen for femte gang. Som forrige år har festivalen et tema som gør et forsøg på at indramme de tanker som de præsenterede kunstnere går og arbejder med. For festivalen i år tager vi et kig tilbage til oldtiden hvor i amfiteatrene i Antikkkens Grækenland havde urne lavet af messing på scenen og rundt omkring publikum som skulle forstørre efterklangen af de lyde som skuespillerne og musikerne på scenen gav fra sig. Disse urne blev kaldt Echea, som er til gengæld også titlen på festivalen for i år. Da al musik som bliver opført har et eller andet elektronisk element i sig. Det spiller ingen rolle om det er live elektronik afviklet af selve komponisten eller bare en lille smule forstærkning som fremmedgør lydene men på samme tid kontroversielt fører den tættere på os.

Festivalen kommer til at finde sted på Kvarterhuset på Amager, Literaturhaus og Mayhem.

Kvarterhuset: Jemtelandsgade 3, 2200 København S
Literaturhaus: Møllegade 7, 2200 København N, http://www.literaturhaus.dk
Mayhem: Ragnhildgade 1, 2100 København NV, www.mayhemkbh.dk

Billetter: https://billetto.dk/en/events/sonic­50­echea

Kom til stor havefest med SMK Fridays og Cph Art Week

SMK Fridays er tilbage og kickstarter sammen med Cph Art Week kunstsæsonen med gardenparty, performances, musik, bløde berøringer, duftterapi og havedrinks.

SMK Fridays feat. Cph Art Week, 26. august, kl. 16-22

Sæsonens første SMK Fridays er blevet til i samarbejde med Cph Art Week, der åbner for en hel uges kunst under temaet: Open Gestures. Denne fredag rykker SMK Fridays helt ud i Museumshaven, hvor der er sensommerstemning med performances, drinks, gadekøkken og speedbådssejlads.

Forvandlet forhal
Aftenens special guest er 35-årige amerikansk-dominikanske Isabel Lewis, som er internationalt berømmet for sine sociale Occations, der også vises på Dia Art Center i New York.

Lewis inviterer publikum helt ind i sine live performances, hvor hun mixer teknik, natur, vibrationer og dufte. Lewis omdanner SMK’s forhal til en energifyldt lounge med musik, dufte, planter og dans, akkompagneret af dansekollektivet Fanclub.

Gok i hovedet og bløde berøringer
SMK Fridays præsenterer også i aften komponisten Jeppe Ernst, der viser sine nye kompositioner: Lydløs musik spillet på kroppe. Ernst bevæger sig altså uden om musikkens normalbegreber med fire stykker uden lyd, som klassiske musikere fremfører live – på hinandens kroppe.

Titler som Offertorium og The physical treatment giver et fingerpeg om oplevelsen, hvor musikerne spiller lydløse kompositioner via berøringer. Publikum bliver vidne til tavs musik, nøgne kroppe, bløde berøringer, gok i hovedet, kradsende negle – og sågar: Let klemning af testikler.

En ny audioguide til SMK
Kunstner Christian Falsnaes har skabt en ny audioguide til SMK, som har premiere denne aften. Med hans utraditionelle audioguide bliver man dirigeret til at sætte sig selv i spil i kunsten og skabe performancen Tusind Ansigter. Christian Falsnaes fortæller også om audioguiden i en talk. Husk at tage smartphone og høretelefoner med.

Drinks og en særlig is
Som sædvanlig vil det være muligt at købe mad og drinks, men SMK Fridays-menukortet har denne gang fået et helt særlig twist: en SMK-is specialproduceret af Østerberg is. SMK-isen sælges kun denne aften.

Og meget mere…
bl.a. omvisninger og talks, fjernstyret bådsejlads i havebassinet og mulighed for at tegne i tre dimensioner med en VR-maske på hovedet. Som en del af åbningen af Cph Art Week vil der mellem SMK og Charlottenborg køre særlige shuttlebusser inkl. performance.

SMK Fridays feat. Cph Art Week, 26. august, kl. 16-22
Følg med på Facebook