BRUG VORES LOUNGE PÅ UDVIKLINGSPLATFORMEN

ET ÅBENT WORKSPACE

Mangler du et sted, hvor du kan arbejde koncentreret på dit projekt? Brug vores åbne workspace her på Otto Busses Vej tæt på Fisketorvet.

Tag din computer under armen og slå dig ned i vores store, lyse lounge.

Her er ro, gratis WiFi og kaffe – og du er mere end velkommen!

Kommer du forbi i tidsrummet Man. – Tors. kl. 9-17 og Fre. kl. 9-14, er du sikker på at komme ind og få en arbejdsplads.

Loungen er et fleksibelt indrettet med en arbejdszone, en mødezone og en chillzone.

Et par gange hver måneden inddrager vi hele loungen, når vi afholder faglige workshops, netværksmøder, fyraftensarrangementer m.m.

Under vores arrangementer kan du ikke bruge loungen til arbejdszone.

Men du er oftest meget velkommen til at deltage i vores arrangementer.

Du kan altid orientere dig om vores arrangementer på vores hjemmeside.

Kom forbi og mød Udviklingsplatformens beboere.

Vi spiser ofte frokost sammen, og du er velkommen til at gøre os selskab.

Til frokost går vi hverken ned på mayonnaise og sparring på idéer eller problemstillinger.

Vi håber vi ses!

Venlig hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst

VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT (ulønnet, evt. via jobcenter VITAS) SØGES

Har du lyst til at komme i virksomhedspraktik og få indblik i en kunstnerisk praksis?

Jeg er billedkunstner og arbejder primært på papir eller i større skulpturelle installationer.

Jeg søger en virksomhedspraktikant fra ca. d. 16. april eller hurtigst muligt derefter.

Praktikperioden indebærer hovedsageligt udvikling af min SoMe-platform, udvikling af PR og formidlingsplaner samt eksekvering af disse. Desuden assistance med fundraising, herunder finde relevante fonde, tekstproduktion og korrekturlæsning af fondsansøgninger.

Jeg har atelier i Den Brune Kødby, så arbejdet vil foregå enten her eller et sted, hvor vi finder det rart at lave computerarbejde. Det bliver forhåbentlig sjovt og produktivt – der vil være rigelig med kaffe og kage m.m.

Hvis du har brug for at udvide dit kendskab til kunstverdenen, kan jeg modsat tilbyde dig at komme med til udstillingsåbninger og fylde på med den viden, jeg har som mange års agerende kunstner i Danmark og udlandet.

Bedste hilsner

Clara Black Starck

www.CLARASTARCK.com

Jeg kan kontaktes på tlf 61773391 eller cstarckart@nullgmail.com

Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I efteråret 2018 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Læs hele opslaget (pdf).

MUSEERNE PÅ ROSENBORG OG AMALIENBORG SØGER EN STUDENTERMEDHJÆLPER TIL FORMIDLINGSAFDELINGEN

Er du vild med kultur, og har du flair for skrive? Er du hurtig til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver? Og er du tiltrukket af at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, marketing og PR, så læs videre.

OM JOBBET
Opgaverne er alsidige og dækker indholdsproduktion til hjemmesiden og opdatering heraf samt monitorering og opdatering af forskellige onlineplatforme. En del af arbejdet falder inden for større enkeltprojekter. Der er desuden brug for dig i forbindelse med byærinder og andre praktiske gøremål såsom laminering, opsætning af midlertidig skiltning mm.

OM DIG
Du er formentlig studerende på 3. eller 4. år på en kommunikationsfaglig uddannelse eller har tilvalg i et kommunikationsfag. Samtidig er det vigtigt, at du har en stor interesse for kultur og lyst til at arbejde med et bredt udvalg af arbejdsopgaver for at udfolde den.

Læs hele opslaget (pdf).

Jytte Rex: ”Eftersøgning”

7. april – 20. maj 2018

Møstings Hus
Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Tir. – søn.: 11 – 16 (man. lukket)
Fri entré

Fernisering fredag d. 6. april 2018 kl. 17-19. Udstillingen åbnes af borgmester Jørgen Glenthøj og museumsinspektør Sille Brethvad.

Billedkunstner og filminstruktør Jytte Rex har siden 1970’erne arbejdet med en blanding af forskellige medier, hvor indholdet tager form i såvel maleri, fotografi, collagelignende billeder, objekter, bøger samt film. Hendes værker udviser – på tværs af medier – en interesse for mystikkens, mytologiens og drømmenes verden. De står som vibrerende, og til tider ildevarslende, universer med mørke under- og overtoner.

Jytte Rex er hvad man kunne kalde en billedpoet, og for at blive i metaforikken er hendes værker som billeddigte. Allerede i arbejdsprocessen opstår poesien, og en opremsning af Rex’ stikord til sin egen proces kommer næsten til at lyde som et digt, et poetisk billede i sin egen ret, der rummer et samlingspunkt for den aktuelle udstillings overordnede poetiske udtryk:

”At holde mørket fast i hånden. Emblemer. Buxtehude. Gåsehud. Tiden kommer op ad vandet. Regnbuen slår ned i støvet. Vinden vender under taget…”

På sin soloudstilling i Møstings Hus viser kunstneren blandt andet en række såkaldte objekt-billeder, det vil sige værker, der spænder over et bredt spektrum af materialer f.eks. træ, metal og gips. I værkerne er fotografier blevet bearbejdet med flere lag af fotoemulsion og udtrykket fremtræder som en transformation af foto og maleri, hvor de billeder, der ligger indlejret i stoffet er den tynde membran mellem verden og øjets nethinde.

Til udstillingen har Jytte Rex desuden skabt et helt nyt filmværk, ”Eftersøgning”.

En eftersøgning finder sted på tværs af medier, og Jytte Rex’ værker i Møstings Hus tager sig ud som en vandring mellem indhold og form.

Kongernes Samling søger læringspiloter til Læringsenheden pr. 1. maj 2018

Brænder du for kulturhistorie, kunst og konger? Kan du skabe engagerende møder i øjenhøjde, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd?

Læringsenheden søger studenter til udadvendte publikumsrelaterede opgaver, som undervisning og uformelle læringsforløb, i de kongelige samlinger på Amalienborg og Rosenborg.

Vi har brug for personer, som kan bidrage med pædagogisk og museologisk viden og refleksion omkring dét at arbejde med formidling til forskellige målgrupper.

Ansøgningsfrist d. 13. april kl. 12

Læs hele opslaget (pdf)

Sætter-Lassen fortolker Blixen

Oplev vintereventyret ”Fra det gamle Danmark” på Rungstedlund. Skuespiller Jens Frederik Sætter-Lassen læser vintereventyret “Fra det gamle Danmark” op på Rungstedlund søndag den 8. april 2018 kl. 14 – 16.

Omvisning i park og fuglereservat

Vi vil lade publikum opleve den natur, der omgav og inspirerede Karen Blixen. Efter oplæsningen vil forstkandidat Peter Friis Møller vise rundt i fuglereservatet omkring Blixens hjem, som klæder sig i aprils nyligt udsprungne forårspragt.

PROGRAM
Kl. 14 – 15 Oplæsning
Kl. 15 – 16 Omvisning i park og fuglereservat
NB: Der er kun adgang til oplæsningen via trappe!

Køb billet på www.billetto.dk eller i museumsbutikkenBilletten dækker entré til museet søndag kl. 11 – 16. Mad og drikke bestilles særskilt i caféen: 45 76 48 56 eller personale@nullcafekarenblixen.dk

2 ANTENNER

Lørdag d. 24. marts åbner Munkeruphus dørene igen for en ny sæson med vedkommende udstillinger og arrangementer både ude og inde. Årets første udstilling er totalinstallationen 2 ANTENNER af kunstnerne Lisbeth Bank (f. 1975) og Pernille Bøggild (f. 1959).

Velkommen til fernisering lørdag d. 24. marts kl. 15-17
Udstillingen kan opleves fra 25. marts – 27. maj 2018
Åben fra fredag til søndag kl. 12-17. Første torsdag i måneden kl. 12-20

Læs mere http://www.munkeruphus.dk

BLIV POESIEANBEFALER I POESIENS HUS

Poesiens Hus søger frivillige, meget gerne studerende fra dansk eller litteraturvidenskab, til at anbefale nye danske poesiudgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus er du med til at skabe opmærksomhed og interesse omkring ny dansk poesi. Anbefalingerne bliver udgivet på poesienshus.dk under ’Poesi’ og bliver delt fra Poesiens Hus’ Facebook og Instagram. De værker, der anbefales vil efterfølgende indgå i Poesien Hus’ bibliotek.

Anbefaleren videreformidler sin læsning af et lyrisk værk og er på den måde med til at skabe interesse for de nye udgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus får du erfaring med aktivt at forholde sig skrivende til det du læser, så hvis du har interesse for anmelderi, er det som anbefaler for Poesiens Hus muligt at oparbejde gode kompetencer inden for dette felt.

Som en del af anbefalerteamet kommer du også til at indgå i det litterære fællesskab omkring Poesiens Hus og bliver inviteret til personalemøder, workshops og arrangementer. Du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis og oparbejde generel erfaring med formidling af poesi og litteratur. Du bliver en del af et mindre hold af anbefalere, der frivilligt er tilknyttet Poesiens Hus. Det forventes, at man laver 1-2 anbefalinger om måneden af omkring en A4 sides længde.

Anbefalere hos Poesiens Hus skal have kompetencer i at analysere litteratur, da det forventes, at anbefalingerne har et vist fagligt niveau. Da anbefalingerne er online, er det en fordel, hvis du som anbefaler har erfaring med eller lyst til at tage billeder af bøgerne på en måde, som passer til Poesiens Hus’ æstetiske udtryk, samt skrive korte formidlende tekster, der er med til at skabe opmærksomhed omkring anbefalingerne på sociale medier.

Poesiens Hus er en litterær forening, der sætter fokus på poesi og fremmer poesiens udvikling og vilkår i Danmark. Det sker blandt andet via oplæsninger, debatarrangementer, workshops og andre poesirelaterede begivenheder. Poesien Hus er placeret i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro og fungerer som et bibliotek for landets digtsamlinger.

Send din korte ansøgning til daglig leder af Poesiens Hus, Rikke Oberlin Flarup, på rof@nullpoesienshus.dk, hvis du er interesseret i at blive en del af anbefalerteamet eller har spørgsmål om jobbet.

Art talk – den svære udvælgelse

Art talk
5. april 2018 kl. 16.30
Statens Værksteder for Kunst, plan 4

Mange institutioner og virksomheder ved, at kunst er godt for arbejdsmiljøet, for åbne offentlige rum, for mødesteder og det fysiske såvel som psykiske velbefindende. Men når man som virksomhed beskæftiger sig med et felt, der ligger langt fra den kreative branche, kan det være vanskeligt at implementere kunsten i hverdagen.

Det er der heldigvis eksperter, der kan råde bod på. Mød dem, der vælger kunst til byrum, virksomheder og institutioner til en snak om
udvælgelseskriterier og deres egne personlige overvejelser og erfaringer.

Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig.
Send en mail til tilmelding@nullsvfk.dk

Læs mere: http://bit.ly/2FF5EBq