Rikke Luther: Mud in the Earth System, Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34, 2200 København N

Mud in the Earth System følger op på og videreudvikler Rikke Luthers The New Mud, der blev vist i ANA i 2021. I første del belyste Luther gennem en række researchbaserede værker, hvorledes nyt uforudsigeligt vejr foranlediget af klimaændringer – der relaterer sig til menneskelige aktiviteter – skaber nyt uforudsigeligt mudder. I anden del fortsætter Luther sine langstrakte undersøgelser af mudderets bevægelser.

Udstillingen omfatter dels nye tekstiler, stills og researchmateriale fra Luthers igangværende arbejde i relation til det praksisbaserede kunstneriske forskningsprojekt The Ocean-Lands: Mud Within the Earth System. Dels et værk fra det tidligere projekt Concrete Aesthetics: From Universal Rights to Financial Post Democracy (2017- 2021). Det nye værk, der undersøger mudder i Island, Grønland, Svalbard og havlandskabet fra et Gotlandsk perspektiv, har fokus på det sociale og politiske, på acceleration og de effekter mudderbevægelser har i landskabet – i geosfæren og biosfæren.

I årtusinder har statisk mudder muliggjort kulturelle udvekslinger på tværs af juridiske grænser. Stigende globale temperaturer resulterer nu i deres bevægelse. Afsmeltende gletsjere og indlandsis resulterer i mudder. Gamle mudderflader og sumpe generobrer plads efterhånden som menneskelig bosættelse aftager. Permafrost smelter og synker, jordskred finder sted, søer trækker sig tilbage og deres søbunde falder sammen. Svulmende mudder glider mod havene og hjælper med at lette de stadig mere forvanskede cirkulationer af Jordsystemet.

Som en del af et mere omfattende forsøg på at etablere et nyt etisk og æstetisk offentligt sprog, der kan kommunikere krisen i Jordsystemet, udforsker udstillingen således de socialorganisatoriske effekter af mudder i bevægelse samt de bio-kommunikative effekter af mudder under forandring.

FERNISERING:
Fredag d. 3. november kl. 18-20.

EVENTS:
Torsdag d. 9. november kl. 17 inviterer ANA til samtalen ’Død og liv i mudder, et splitsekund på 2 millioner år’ mellem Rikke Luther og geokemiker Karina Krarup Sand (GLOBE Institute, Geogenetik). Samtalen vil bl.a. kredse omkring processerne imellem det vi definerer som organisk og ikke-organisk; imellem organiske molekyler og mineraloverflader samt betydningen for livet i mudrede omgivelser med fragmenteret 2 millioner år gammelt e-DNA overalt. Hvad sker der når havet deler nye landskaber med land- og floderosioner, og når oceaner af materiale omdannes og flyttes fra afsmeltede områder? 

Tirsdag d. 28. november kl. 17 er der artist talk med Rikke Luther, som fortæller om de omfattende problemstillinger hun forsøger at kortlægge og omdanne til film i relation til arbejdet med The Ocean-Lands: Mud Within the Earth System.

ÅBENT:
Fredage ml. kl. 15-17 eller efter aftale (skriv til: rikke.luther@nullsund.ku.dk). Der ud over er der i forbindelse med samtalen torsdag d. 9. november og artist talken tirsdag d. 28. november åbent ml. kl. 15-17.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Novo Nordisk Fonden, Baltic Art Center og Art Hub Copenhagen (NAARCA).

BIO: Rikke Luther arbejder pt. på en praksis-baseret kunstnerisk postdoc på Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir´s Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate, and Society (ROCS) på Center for Makro-biologi, Evolution og Klima (CMEC), Globe Institute, Københavns Universitet. Luthers aktuelle arbejde undersøger de nye indbyrdes sammenhænge skabt af miljøkriser, når de relaterer til Jordsystemet. Disse relationer knytter sig til landskab, sprog, politik, finans, jura, biologi og økonomi, udtrykt i tegnede billeder, fotografi og film, som derefter undersøges i pædagogiske situationer. Siden sin deltagelse i den 32. Bienal de São Paulo i 2016 har Luther arbejdet solo. Inden da arbejdede hun udelukkende i kunstkollektiver. I 2021 forsvarede Luther ph.d.’en Concrete Aesthetics: From Universal Rights to Financial Post-Democracy. Den udkommer i bogform med udvidede tekster af Esther Leslie og Jaime Stapleton.

ARKEN Museum for Samtidskunst søger kunstværter (studiejob)

Vi søger nye engagerede kolleger til vores team af kunstværter. Som kunstvært varetager man det gode værtskab til museets familieworkshops i weekenden og i ferierne samt i museets åbne værksteder, som både kan være på hverdage og i weekenden.

Som kunstvært faciliterer man en kreativ aktivitet tilrettelagt efter den aktuelle udstilling. Jobbet indebærer at byde børnefamilier og gæster, der ønsker at deltage i museets værkstedsaktiviteter, velkommen, køre aktiviteten og kunne formidle lidt om udstillingerne. Man skal desuden klargøre materialer og rydde op før og efter værkstedets åbningstid.

På ARKEN Museum for Samtidskunst er vi optaget af, hvordan kunsten kan fremme fællesskaber og øge tilgængelighed, trivsel og livskvalitet, og optaget af hvordan vi som institution kan facilitere bredere adgang til kunsten og gøre kunsten tilgængelig for alle.

Dine kvalifikationer

  • Studerende på en relevant uddannelse eller med anden relevant erfaring
  • Gerne erfaring med at arbejde med børne- eller familieaktiviteter
  • Formidling på både dansk og engelsk
  • Evne til at arbejde med forskellige kreative opgaver og forskellige materialer
  • Gerne interesse for samtidskunst og mod på let formidling af museets aktuelle udstillinger
  • Udadvendt og imødekommende

Hvad tilbyder vi?

  • Et lærerigt og afvekslende job i et spændende miljø på et af landets største kunstmuseer
  • Mulighed for at opnå relevant museumserfaring
  • At blive del af ARKEN Undervisning & Formidlings erfarne og engagerede team

Stillingen er timelønnet med vekslende arbejdstider og arbejdsmængde. Arbejdstiden ligger primært mellem 11-17 på hverdage, i weekenden samt på helligdage. Som del af jobbet deltager du i ARKENs studiekredse ved opstart af nye udstillinger. Ansøgere skal være over 18 år og under uddannelse.

Ansøgningsfrist

Ansøgning og CV sendes til kunstvaert@nullarken.dk senest den onsdag 27. september kl. 12.00. Spørgsmål vedrørende stillingen som kunstvært kan rettes til christina.toft@nullarken.dk.

Samtaler forventes afholdt i starten af uge 40 og med opstart snarest muligt herefter.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos ARKEN. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er afgørende for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Kun 20 kilometer syd for København ligger ARKEN Museum for Samtidskunst. På ARKEN kan man opleve kunst i verdensklasse. Museet viser hvert år udstillinger med dansk og international kunst. Læs mere på www.arken.dk.

Forestillingen NATUREN KALDER om smartphones, råstoffer og forbundethed med naturen

NATUREN KALDER er en performance der sætter dig i kontakt med omverden

Telefonen ringer. Eller er det Naturen, der kalder fra din lomme? Denne performance tager det opkald, vi har ladet ringe alt for længe, og tager dig med på en rituel rejse ind i det elektroniske mini-landskab, du bærer rundt på. Din smartphone. 

NATUREN KALDER åbner bevidstheden for, hvordan vi mennesker er viklet ind i en større organisme, og skaber en sanselig oplevelse af at være ét med verden omkring os – også med din telefon. En nærgående iagttagelse udfolder telefonens betydning både funktionelt, geografisk, miljømæssigt og i relation til menneskelige konsekvenser. Det er nemlig svært at tage vare på en natur, man ikke rigtig føler sig i kontakt med. 

Varighed: 1 time og 15 min. uden pause

For billetter og info se: https://www.faar302.dk/forestilling/naturen-kalder/

Gruppebilletter til studerende: 40 kr. per person

Interesse for kunst i det offentlige rum?

Interesserer du dig for byggeri, arkitektur og kunst, og kan du lide variation og ansvar i opgaverne? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som student i Bygningsstyrelsens kunstteam.

Som student i CB Plan skal du bistå kunstteamet, der består af to medarbejdere,  i forbindelse med etablering af kunst samt varetagelse af styrelsens eksisterende kunstportefølje.

Ansøgningsfrist 13. september 2023.

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171707&DepartmentId=7832&MediaId=6

Arrangementer: Center for Applied Ecological Thinking

Adventures in the Vegetality of Time: Sexual Difference, Diachrony, and Other Plant Matters 

Time: 29 August 2023, 16:00–18:00 
Place: Læderstræde 20  

A lecture by Professor Michael Marder.

Plants are among the pioneers of sexuality in the history of life. In many plant species, sexual reproduction coexists with asexual reproduction, which, in this case, is called “facultative.” Focusing on vegetal sexuality, we notice that it renders the time of plants diachronous. When plants are in the phase of vegetative growth, they do not develop new reproductive organs, such as the flowers; when plants are in the phase of sexual reproduction, their vegetative growth slows down. In this talk, we will consider the diachronic nature of plant growth and sexual development as a miniature model for the diachronic nature of time itself.

Golden Days i CApE: Andrea Fjordside Pontoppidan og Sophie Wennerscheid, modereret af Line Marie Thorsen 

Tid: 12. september 2023, 15:00–16:30 
Sted: Læderstræde 20

I en samtale mellem litterat og madforsker Sophie Wennerscheid og redaktør og forfatter Andrea Pontoppidan skal vi bringe humanvidenskabelig forskning ud over rampen og kaste lys over kartoflens mange historier. Vi skal blive klogere på, hvorfor planter kan betragtes som partnere i opbygningen af fællesskaber, og hvordan vi kan fremme vores smag for forandring. Arrangementet er en del af den kulturhistoriske festival Golden Days.

Days i CApE: Karin Lorentzen og Line Marie Thorsen, modereret af Sophie Wennerscheid 

Tid: 14. september 2023, 15:00–16:30 
Sted: Læderstræde 20 

I en samtale mellem kunstner og aktivist Karin Lorentzen og kunsthistoriker og miljøantropolog Line Marie Thorsen sætter vi fokus på kunstens rolle i gentænkningen af vores forhold til det danske landskab, og hvordan kunstnere konkret genskaber jorden, vores måde at forholde os til den og dyrke den. Arrangementet er en del af den kulturhistoriske festival Golden Days. Læs mere.

PLAKATKONKURRENCE: De dødes dag – døden i livet

u kan du være med i vores plakatkonkurrence, hvor vi gerne vil se forslag til en plakat for De Dødes Dag i Danmark.

»Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det.«

I uge 44 sætter vi fokus på døden – i livet og i kunsten.
Verden over markeres de døde og døden på netop denne tid: Halloween, Allehelgen, De dødes dag i Mexico, og Famadihana på Madagaskar – dage dedikeret til forbindelsen mellem de døde og de levende.

Vi vil gerne se et forslag til en plakat for De Dødes Dag i Danmark.
En dag for at fejre livet og huske de døde. Og for at bygge bro mellem dem og os.

Vi vil gerne se et forslag, der viser sammenhængen mellem livet og døden – og ikke døden som en modsætning til livet.

  • De tre vindere udvælges af en nedsat jury og offentliggøres den 6/10.
  • Alle indkomne forslag vises i Funebariets udstillingsrum med åbning på dette års Kulturnat den 13/10, hvor vinderne også modtager en præmie.

1. pladsen modtager 5.000 kr., 2. pladsen 2.500 kr. og 3. pladsen 1.000 kr.

Vinderplakaterne optrykkes i et større oplag og indgår i en større landsdækkende kampagne.

Praktisk:
Mediet er frit og kan fx være maleri, foto eller genstand. Blot skal dit forslag kunne indsendes som en A4-plakat i PDF, 300 dpi, sammen med en kort beskrivelse af værk og materialer.

Forslaget skal uploades via vores hjemmeside senest den 1/10 2023.

Se, hvordan forskellige kunstnere gennem tiden har arbejdet med døden, her: https://livogdoed.dk/funebariet/doeden-og-kunsten/

Har du spørgsmål, skriv til nhw@nulllivogdoed.dk

Upload dit forslag her: https://livogdoed.dk/plakatkonkurrence/

Hvem er Landsforeningen Liv&Død?
Landsforeningen Liv&Død er en almennyttig forening, der arbejder for at starte den gode samtale om døden og den værdige afsked.

Læs mere her: https://livogdoed.dk/om-livdod/

Vedr. ledige stipendier og ophold ved Det danske Institut for videnskab og kunst i Rom forår 2024

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i for­året 2024 (perioden fra d. 1. februar til d. 12. juli 2024).

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum.

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

For nærmere informa­tion om stipendie­r og ansøgnings­skema gå til hjemmesiden www.acdan.it under fanen ’Ophold’ og ’Sådan søger du’.

Fristen for ansøgninger er mandag d. 18. september 2023 kl. 24.00!