COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER FRIVILLIGE

Vil du have erfaring til CV’et? Kunne du tænke dig at blive en del af festivalteamet på Copenhagen Photo Festival fra den 6. – 16. juni 2019? Så har du nu mulighed for at melde dig som frivillig og komme bag kulissen på Nordens største fotofestival.

Om Copenhagen Photo Festival 

Copenhagen Photo Festival er en af Europas førende festivaler inden for national og international samtidsfotografi. Vi bygger bro mellem kamerabaseret kunst og dokumentarfotografiet igennem vores tre programsøjler Framing Identity, Framing Society og Framing Vision. Hvert år deltager mellem 250-300 fotografer fra hele verden i festivalens program. Det foregår enten via festivalens hjerte, Photo City på Refshaleøen, der er stedet for 5-10 kuraterede soloudstillinger og Den Censurerede Udstilling  eller i samarbejde med en af vores 45 udstillingssteder gennem vores Satellitudstillinger.

Copenhagen Photo Festival 2019 afholdes som noget nyt på det trendy og pulserende Refshaleøen, hvor festivalen byder på både indendørs og udendørs udstillinger og events.

I år samarbejder festivalen blandt andre med det internationale kunstcenter, Copenhagen Contemporary og det populære madmekka, Reffen, der byder på kulinariske oplevelser i høj kvalitet.

Det er før og under festivalen muligt at indtage følgende frivilligroller:

HÅNDVÆRKERE

Har du hænderne skruet rigtigt på, og ønsker du at være med til at opbygge og nedtage festivalens mange udstillinger, så skal du melde dig som frivillig håndværker til årets festival. Som håndværker vil du arbejde før og efter festivalen, hvor du vil blive en del af vores håndværkerteam. Du behøver ikke være uddannet håndværker, men vi forventer, at du har erfaring med faget og kan tage fat.

RUNNERE

Vi søger friske runnere til praktiske opgaver inden festivalen. Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet uddeling af festivalprogrammer og plakater på forskellige locations i København. Så er du glad for at cykle, og kunne du tænke dig at besøge gallerier, museer og kunsthaller i hele København, så skal du melde dig som runner.

PRODUKTIONSASSISTENTER

Vi søger produktionsassistenter, som vil være med til at klargøre Photo City før festivalen åbner for offentligheden. Som produktionsassistent bliver du en del af festivalteamet, og får mulighed for at opleve, hvordan klargøringen af en stor festival foregår. Arbejdsopgaverne vil variere, og kan være alt fra at male, hænge skilte op, gøre billetter og fotobøger klar til salg samt lettere rengøring.

UDSTILLINGSASSISTENTER

Vi søger smilende og udadvendte frivillige til vores infocenter og udstillinger i Photo City. Som frivillig i infocenteret kommer du til at byde publikum velkommen, sælge billetter og fotobøger, uddele spørgeskemaer samt informere de besøgende om festivalen og årets udstillinger.

Som udstillingsassistent kommer du også til at sidde i forbindelse med en af vores udstillinger og vejlede publikum, hvis de har brug for det. Det bliver dit ansvar at guide de besøgende i den rigtige retning, informere om årets udstillinger samt svare på praktiske spørgsmål.

Vi forventer, at du som udstillingsassistent er villig til at tilegne dig generel viden om festivalen og årets udstillinger inden din vagt.

Som frivillig på Copenhagen Photo Festival 2019 får du:

-Forplejning under vagt
-Kaffe/te/vand
-Festivalprogram
-Entrebillet til festivalen
-Tilbud via Goodiepack.dk
-Fotobog
-Kompetencer til CV’et
-Udvidelse af netværk

-Kort udtalelse fra festivalen kan eftersendes

Du skal som frivillig:

-Minimum tage 2 vagter før eller under festivalen
-Være smilende, imødekommende og serviceminded
-Holde dig opdateret på festivalprogrammet på festivalens hjemmeside
-Sætte dig grundigt ind i festivalen og årets udstillinger før din vagt
-Tage ansvar for de arbejdsopgaver du har påtaget dig
-Kunne pakke din telefon væk når du er på vagt

Vagter

Du vil skulle arbejde max 6 timer ved samme vagtpost, men det forventes, at du minimum kan tage 2 vagter før eller under festivalen (vagterne kan fordeles på flere dage og frivilligroller).

Hvis du ønsker at være frivillig på årets festival, så send en mail til festivalens projektleder med informationer om dig selv, hvilken frivilligrolle(r) du kunne tænke dig at indtage samt hvilke datoer og tidspunkter du kan arbejde.

Læs mere om Copenhagen Photo Festival her:

Hjemmeside – www.copenhagenphotofestival.com

Facebook – https://m.facebook.com/CopenhagenPhotoFestival/?fref=ts

Instagram – https://www.instagram.com/copenhagenphotofestival/

Kontakt Lærke for yderligere informationer

Lærke Christina Hansen 

Project manager 

events@nullcopenhagenphotofestival.com

+45 61408410 

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER FRIVILLIGKOORDINATORER

Kunne du tænke dig at få udvidet dit CV i denne (for)sommer? Kunne du tænke dig at blive en del af et ungt og friskt festivalteam? Og komme bag kulissen på Nordens største fotofestival? 

Så har du nu mulighed for at melde dig som frivilligkoordinator på Copenhagen Photo Festival 2019!

Vi leder efter to sociale og udadvendte frivilligkoordinatorer, der brænder for at koordinere og rekruttere nye frivillige. Som frivilligkoordinator vil du i samarbejde med projektlederen have det store overblik over festivalens mange frivillige kræfter. 

Som frivilligkoordinator vil du skulle arbejde 8 timer om ugen (fordelt på 1-2 dage) på festivalens kontor i magiske Villa Kultur på Østerbro samt 5 dage under selve festivalen, der løber fra den 6.-16. juni 2019.

Stillingen er tidsbegrænset og strækker sig fra 15. april (eller hurtigst muligt) til og med 20. juni. 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med festivalens projektleder, og dit primære fokus vil være koordination af festivalens frivillige og deres trivsel under festivalen. Vi ser gerne, at du har eller er i gang med en relevant uddannelse inden for kunst, kultur eller eventplanlægning.

Ansvarsområder:

-Rekruttering af frivillige før festivalen

-Koordination af frivillige før og under festivalen

-Sørge for at de frivillige trives på deres vagter før og under festivalen

-Praktiske opgaver under festivalen (byde frivillige velkommen, småærinder, briefing osv.)

Som frivilligkoordinator på Copenhagen Photo Festival 2019 får du:

-Forplejning under festivalen
-Festival T-shirt
-Festivalplakat
-Festivalprogram
-5 entrebilletter til festivalen
-Fotobogen Picture the Music

Men ikke mindst får du også:

-Erfaring med koordinering og rekruttering af et stort frivilligteam
-Kompetencer til CV’et
-Masser af ansvar og udfordringer
-Udvidelse af netværk
-Skriftlig udtalelse fra festivalen

Læs mere om Copenhagen Photo Festival her:

Hjemmeside – www.copenhagenphotofestival.com

Facebook – https://m.facebook.com/CopenhagenPhotoFestival/?fref=ts

Instagram – https://www.instagram.com/copenhagenphotofestival/

Lyder det som noget for dig? Så send projektleder Lærke Christina Hansen en mail med en kort ansøgning og dit CV. 

Stillingen er ulønnet og samtaler afholdes løbende.

Project manager
Lærke Christina Hansen
events@nullcopenhagenphotofestival.com
+4561408410

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2019 VI SØGER EN PROGRAM- OG UDSTILLINGSKOORDINATOR!

HVIS DU ØNSKER AT KOMME MED BAG FACADEN OG SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOBEGIVENHED, SÅ KOM I VIRKSOMHEDSPRAKTIK HOS 
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL!  

Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, det indledende udstillingsarbejde, sociale medier samt video og fotografering.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. 

Festivalen finder sted den 6.-16. juni 2019, og vi er lige nu på udkig efter en virksomhedspraktikant, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring i planlægningen af årets festival!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som virksomhedspraktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du får HANDS-ON-ERFARING med formidlings- og kommunikationsopgaver såvel som event- og udstillingsplanlægning, og du bliver rustet til at kunne arbejde selvstændigt inden for en række opgaver. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst, og du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG? 
Vi forestiller os, at du er jobsøgende inden for kommunikation, medier, kunsthistorie eller visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret til Copenhagen Photo Festival!

Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere opgaver. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme.  
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Du har styr på dine IT-kompetencer. 

Kendskab til foto og video er en fordel.

Vi forventer, at du kan arbejde 30-37 timer om ugen i 8 uger med start 15. april eller hurtigst muligt herefter.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken, men vi kan tilbyde kompetencer til CV’et, et stort netværk samt en skriftlig udtalelse efter endt praktikforløb.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

-Koordination og udarbejdelse af årets festivalprogram 

-Webredaktion (det er en fordel med erfaring i WordPress)

-Sociale medier
-Diverse formidlings- og kommunikationsopgaver
-Event- og festivalkoordination

LÆS MERE OM COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL:

Hjemmeside – www.copenhagenphotofestival.com

Facebook – https://m.facebook.com/CopenhagenPhotoFestival/?fref=ts

Instagram – https://www.instagram.com/copenhagenphotofestival/


DIN ANSØGNING

Send hurtigst muligt en motiveret ansøgning og CV til events@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

2 galleriassistenter med flair for salg, formidling, PR og sociale medier

Har du en sælger gemt i dig? Skriver du fængende, levende pressetekster? Har du et skarpt æstetisk blik og lysten til at præge den visuelle identitet i et galleri med en international profil?

Gallery Poulsen søger 2 galleriassistenter M/K med tiltrædelse snarest muligt. Assistenterne bliver en del af galleriets daglige gang med ansvar for markedsføring og formidling af galleriets udstillinger og aktiviteter på alle platforme. Vi tilbyder en travl og alsidig hverdag i et internationalt miljø, der spænder vidt fra salgsarbejde, opsætning af udstillinger til afholdelse af events og digital formidling.

Storm P. Museet søger studentermedhjælper

Storm P. Museet søger hurtigst muligt en studerende, der skal indgå i vores afløser- og omviserkorps.

Arbejdsopgaver:
Pasning af museets billetsalg, herunder betjening og vejledning af gæster med billetkøb, varekøb og information til støtte for den gode museumsoplevelse. 
Oprydning og opfyldning i skranke og publikumsområderne samt lettere rengøring, således at museet fremstår præsentabelt for gæsterne. 
Forefaldende opgaver knyttet til billetsalg, butik og formidling.
Deltagelse i og bemanding af workshops og anden formidling samt praktisk afvikling af arrangementer.
Efter oplæring omvisninger i museets faste og skiftende udstillinger på hverdage og i weekender.

Der er tale om en fast vagt hver 4. weekend (lørdag+søndag) samt ad hoc afløsning på udvalgte hverdage, ekstra weekenddage, under ferier samt ved visse aftenarrangementer. Dertil kommer omvisningsopgaver på forespørgsel og efter aftale.

Kvalifikationer:
Du er universitetsstuderende i kunsthistorie, kulturformidling, historie eller dansk, gerne midtvejs i studiet.
Du er venlig, opmærksom og serviceminded og kan møde museets gæster med et smil, en snak og levende formidlingslyst, også når der er travlt. 
Interesse for den danske tradition for humor og satire, historie, billed- og tegnekunst samt museumsdrift er en fordel. 
Viden om og begejstring for Storm P. og hans univers er heller ingen hindring, men vi forventer ikke at du ved alt om Storm P. i forvejen.

Storm P. Museet er en del af Frederiksbergmuseerne, der desuden består af museerne Bakkehuset og Alhambra – museet for humor og satire samt udstillingsstederne Cisternerne og Møstings Hus. På sigt kan der være mulighed for tværgående vagter efter aftale.

Send mail med ansøgning og cv til info@nullstormp.dk senest den 10. april.
Yderligere information kan fås hos Pernille Højbjerg: 29914092 / peh@nullfrederiksbergmuseerne.dk

VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT (evt. via jobcenter VITAS) SØGES

Har du lyst til at komme i virksomhedspraktik og få indblik i en kunstnerisk praksis?

Jeg er billedkunstner og arbejder primært på papir eller i større skulpturelle installationer.

Jeg søger en virksomhedspraktikant fra dags dato, helst inden april..

Jeg søger en der kan hjælpe med tekstproduktion og korrekturlæsning af fondsansøgninger og pressemeddelelse.

Desuden assistance med udvikling af min SoMe-platform, udvikling af PR og formidlingsplaner samt eksekvering af disse.

Er du god til at tage billeder er det et plus.

Jeg har atelier i Den Brune Kødby, så arbejdet vil foregå enten her eller et sted, hvor vi finder det rart at lave computerarbejde. Det bliver forhåbentlig sjovt og produktivt – der vil være rigelig med kaffe og kage eller andet.

Hvis du har brug for at udvide dit kendskab til kunstverdenen, kan jeg modsat tilbyde dig at komme med til udstillingsåbninger og fylde på med den viden, jeg har som mange års agerende kunstner i Danmark og udlandet.

Bedste hilsner

Clara Black Starck

www.CLARASTARCK.com

instagram: https://www.instagram.com/clara.black.starck/

Jeg kan kontaktes på tlf 61773391 eller cstarckart@nullgmail.com.

CPH:DOX udstiller et udsnit af verdens bedste VR-værker

Fra d. 20. marts er CPH:DOX tilbage med et kunstnerisk tværsnit af verden anno 2019 og ud over 200 film, koncerter og debatter, præsenterer festivalen de bedste VR- og interaktive værker fra hele verden: hele 21 af slagsen kan publikum lade sig omslutte af på årets festival.  

På en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, kan publikum i år opleve et stort udvalg af tidens bedste VR-værker: hele syv Virtual Reality-installationer, to Augmented Reality-oplevelser og yderligere tolv Virtual Reality-filmværker i festivalens VR-biograf.

CPH:DOXs Inter:active- udstilling præsenterer ni interaktive installationsværker med 260-graders VR. Du kan bla. opleve værket ‘Spheres’,som fortæller en historie, der er alt for kompleks til at passe ned i det ellers ofte korte VR-format (kollisionen af to sorte huller!) og viser, hvordan noget så besværligt at visualisere alligevel kan bringes til live gennem et kunstnerisk samarbejde. Værket er instrueret af amerikanske Eliza McNitt, og produceret af Darren Aronofsky. Det har lige være vist i Rockefeller Center i New York, hvor billetter kostede 50 dollar. På CPH:DOX kan du opleve det ganske gratis!

Inter:active byder herudover også på verdenspremiere på Shezad Dawoods martime totalværk ‘Leviathan’, der er udviklet i samarbejde med marinebiologer, neurologer og fremtidsforskere; de danske VR-animierede ‘Songbird’ og ‘Re-animated’, der begge slår bro mellem naturvidenskab og kunst, og ‘The Master’s Vision’, der gennem tre VR-værker indbyder til at udforske det kreative rum som malerne Munch, Friedrich og Monet forsøgte at fange i deres kunst. Det tema udforskes desuden yderligere i ‘Isle of the Dead’, der vises i VR:Cinema.

CPH:DOXs viser i alt tolv Virtual Reality-værker i VR:Cinema i år, som er fordelt på fire kategorier; VR:ART,der viser, hvor alsidigt kunst kan udforskes, VR:VISION, der giver indblik i hvordan  – og hvorfor – store kunstnere skaber deres værker. VR:FICTION, som handler om virkelighedsnært og presserende dilemma, der er med til at definere hovedkaraktererne, samt VR:COSMIC, hvor du først er med til den største valfart i verden og ender helt ude i det psykedeliske kosmos.

CPH:DOXs festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg er indrettet af CPH:DOXs hovedsponsor Normann Copenhagen, i samarbejde med Maria Bruun og Anne Dorthe Vester for MBADV Studio.

VR:Cinema er åben hver der under festivalen og entré er 40 kr. Inter:active udstillingerne er åbne hver dag under festivalen fra kl. 11-14, 15-18 og 19-22, og er gratis udstillinger.

Læs mere om filmene i VR:Cinema og Inter:active på https://cphdox.dk/program/charlottenborg/interactive/

KULTURO SØGER NYE REDAKTØRER

Tidsskriftet KULTURO har i 25 år opereret i det tværæstetiske felt. Bladet udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner, og hvert nummer belyser gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler.

KULTURO udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer. Vi søger redaktionsmedlemmer med mod på at afsøge forbindelsen mellem samfund, politik, kunst, litteratur og kultur. Vi forestiller os, at du er studerende med faglig viden eller kvalificeret interesse inden for vores genstandsfelt og har lyst til at bruge dine evner til at udfordre KULTUROs indhold og læsere.

Har du lyst til at arbejde med kunst i offentlige rum?

Stilling med løntilskud

Faglig medarbejder søges til ansættelse i løntilskud til kunstfagligt arbejde på KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Vi søger en kunsthistoriker eller akademiker med beslægtede kvalifikationer til at deltage i det kunstfaglige arbejde med museets samling og udstillinger.

KØS Samlingen rummer en omfattende og nationalt set helt enestående samling af skitser, modeller og dokumentationsmateriale til den store mængde vidt forskellige kunstværker, der optræder permanent eller midlertidigt rundt omkring i offentlige rum i Danmark. Arbejdet i samlingen består af opgaver, der giver vigtig viden om fundamentale museumspraksisser vedrørende erhvervelser, registrering, formidling og kunsthåndtering. F.eks. registrering af nyerhvervede kunstprojekter.

Udstillingsarbejdet vil knytte sig til museets kommende udstillinger, der på forskellig vis omhandler overvejende samtidskunst i offentlige rum. Arbejdet vil omfatte researchopgaver, diverse former for formidlings- og udstillingsproduktionsopgaver, kontakt til samarbejdspartnere mv.  

Arbejdet på KØS vil give et helt unikt indblik i, hvad kunst i offentlige rum er for en størrelse, hvad der sker indenfor feltet lige nu, og hvilke praksisser, processer og udfordringer, der er forbundet med kunstprojekter, når de f.eks. optræder i byrum eller i velfærdssamfundets institutioner.

Den faglig medarbejder vil få en introduktion til kunsthåndtering og mulighed for at arbejde værknært med museets samling. Interesse for kunst i offentlige rum, naturlig nysgerrighed og grundighed samt varsomhed med kunstværkerne og generelt kendskab til it og research er vigtige forudsætninger. 

Stillingen tænkes indledt med virksomhedspraktik, hvorefter den kan overgå til en løntilskudsstilling.

Henvendelse snarest og senest mandag den 1. april. Ansættelse fra begyndelsen af maj.

Hvis du er i tvivl om du er berettiget til ansættelse i løntilskud, skal du undersøge dette i samråd med din A-kasse.

Ansøgning inkl. cv til stillingen sendes til:

Lene Bøgh Rønberg

Samlings- og forskningschef, ph.d.

Email: lbr@nullkoes.dk