LEAD søger praktikanter

Vil du udvikle dig fagligt og have det sjovt samtidig?

… Så skal du være hos os i et halvt år. Fra august 2019 og seks måneder frem søger vi praktikanter, som har lyst til at være en aktiv del af et stort kommunikationshus. LEAD Agency huser godt 30 nysgerrige, skarpe og selskabelige kolleger i hjertet af Nørrebro. Vi forventer, at du har ambitioner om at skabe dialog, der sætter aftryk i samfundet, at du vil være med til at skabe fælles verdener og samlende fortællinger samt bidrage med din kreativitet.

Læs hele opslaget (pdf).

Nivaagaards Malerisamling søger studentermedhjælper i kunstafdelingen

Vi leder efter en kunsthistoriestuderende som:
– Er faglig, selvstændig og god til at samarbejde
– Er interesseret i formidling, både skriftligt og mundtligt
– Har ordenssans og er mødestabil
– Er nysgerrig, engageret og udadvendt

Arbejdsområder:
Som studentermedhjælper er din primære opgave at hjælpe i udstillingsafdelingen i forbindelse med tilrettelæggelse af udstillinger og den dertil knyttede formidling.
Du skal kunne eller være indstillet på at lære at undervise skolebørn og voksne, også i weekender og ferier.
Teknisk snilde og flair for de sociale medier er en klar fordel.
Vi er et mindre kunstmuseum med mange gæster og en rig arrangementskalender. Vi hjælper hinanden – også med at stille stole op og gå til hånde, hvor der er brug for det. Dette gør det til et alsidigt og meget lærerigt arbejde. Som studerende vil du få en helt grundlæggende forståelse for de mange opgaver, der knytter sig til at arbejde på et levende museum.

Om Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling er et kunstmuseum med en samling, der spænder over 500 års kunsthistorie med hovedværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Vi er et imødekommende og hyggeligt museum beliggende i en stor park, og vi har årligt ca. 60.000 besøgende. Museet viser to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

Museet ligger i Nivå, en stationsby ved kystbanen nord for København. Der går 6 tog i timen fra København og der er 800 m. fra Nivå station, bus til døren fra Helsingør og Lyngby.

Ansættelsesforhold:
Stillingen, der ønskes besat hurtigst muligt, er på 20-25 timer om ugen, og vi vægter at ansætte en, der kan være en del af museet i flere år. Fordelingen af arbejdstiden aftales, aften- og weekendarbejde er en mulighed, fleksibilitet forventes.
Arbejdsstedet er Nivaagaards Malerisamling i Nivå. Løn efter gældende retningslinjer.

Send en kort motiveret ansøgning til museumsinspektør Maren Bramsen, mb@nullnivaagaard.dk

Ansøgningsfrist den 25.marts 2018.

meter søger praktikant til satellitudstilling

meter er et udstillingssted på Nørrebro. Siden 2017 har vi skabt kunstudstillinger og kulturarrangementer, som beskæftiger sig med aktuelle debatter om vores samfunds tilstand og fremtid. Desuden er vi et sted, der arbejder for lige repræsentation af kvindelige som mandlige kunstnere og for at give en stemme til minoriteterne indenfor dansk kunst. Praktikstillingen hos os opfordrer derfor til en interesse i samtidskunst, kultur og samfundsdebatter.

Vi søger en virksomhedspraktikant, der vil være med til at virkeliggøre vores kommende udstilling corpus delicti med kunstnerne Anne Dyhr og Luna Scales – en udstilling skabt i samarbejde med Kunstnernes Efterårsudstilling.

corpus delicti er en udstilling, der både udfordrer vores idé om normalitet. Gennem foto- og videoinstallationer viser de to kunstnere ærlige portrætter fra en hverdag med psykiske lidelser og fysisk handicap. Desuden er det et projekt, som sprænger rammerne for den gængse udstilling, fordi udstillingen breder sig over de tre udstillingssteder meter, OK Corral og LOKALE.

Som praktikant vil du få erfaring med kuratering, projektledelse og afvikling af events.

Ansøgningsfrist: 1. april

Starttidspunkt efter aftale.

Spørgsmål rettes til: louise@nullmeterspace.dk

Kort ansøgning og cv sendes til: info@nullmeterspace.dk

Hvis du vil vide mere kan du tjekke: http://www.meterspace.dk

ART 2030 SØGER PRAKTIKANT TIL ARBEJDE MED GLOBALE KUNSTPROJEKTER

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser – med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi søger nu en virksomhedspraktikant, som har lyst til at indgå i det daglige udviklingsarbejde i en mindre kunstorganisation, og som vil have et særligt fokus på research og produktion af materialer, der er rettet mod impact-måling i forbindelse med kunstprojekter. 

Som praktikant hos ART 2030 får du dine egne ansvarsområder, og du vil være en væsentlig del af vores team. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, og får indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. Du får masser af erfaring og ansvar, og du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, da vi er en mindre organisation med store ambitioner.

Vi lægger vægt på at du kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk, er god til at bevare overblikket og vant til struktureret planlægning, er god til at samarbejde – og det er desuden en fordel hvis du har kendskab til kunst.

Ansøgningsfrist: 10. marts

Starttidspunkt: Hurtigst muligt

Spørgsmål rettes til: Kirse Junge-Stevnsborg (kirse@nullart2030.org)

Kort ansøgning og cv sendes til kirse@nullart2030.org

www.art2030.org

NILS BUBANDT: PARADIS I DEN ANTROPOCÆNE TIDSALDER

Foto af David Stjernholm

Mød Nils Bubandt, prisvindende professor, antropolog og forsker, når han undersøger nutidige forestillinger om Paradis i en tid, hvor vores planet er under forandring.

Hvordan ser vi Paradis for os i en tid, hvor mennesket udgør en ny dominerende force of nature? Det spørgsmål rejser Nils Bubandt, som er professor i antropologi ved Aarhus Universitet ved en Art Talk på Gl. Holtegaard tirsdag den 12. marts kl. 17-18.

Nils Bubandt er en af de ledende kræfter i det tværdisciplinære forskningsprojekt AURA; Aarhus University Research on the Anthropocene. Her undersøger biologer, antropologer og filosoffer i fællesskab nye vilkår for mennesker og andre levende arter i en tid med mærkbare menneskeskabte forandringer i jordens økosystemer – den såkaldt antropocæne tidsalder.

I øjeblikket kredser Bubandts forskning om de paradisforestillinger, der kan finde plads i en tid, der ellers er præget af dystopiske fremtidsudsigter.

Arrangementet er en del af Talk programmet Forestillinger om Paradis til den aktuelle udstilling PETER HOLST HENCKEL: Gensyn med Paradis på Gl. Holtegaard, hvor billedkunstner Peter Holst Henckel (f.1966) sætter idéen om den bedste af alle verdener under lup. I en rumlig totalinstallation skaber Holst Henckel forunderlige og foruroligende møder mellem liv og død, orden og kaos og skønhed og gru.

Nils Bubandt tager afsæt i udstillingen og inddrager blandt andet erfaringer fra et forskningsprojekt i et område af Indonesien, hvor en særlig paradisfortælling har vundet fodfæste.

NILS BUBANDT: PARADIS I DEN ANTROPOCÆNE TIDSALDER

Tirsdag, 12. marts kl. 17-18

Billet til Art Talk: Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Tilmelding nødvendig på www.glholtegaard.dk

PRAKTIKANT søges til LA FAMIGLIA FURNITURE

Casa Christina, indretningsfirma, og La Famiglia Furniture, som er et nyopstartet møbel/design firma med showroom på Glentevej 47, 2400-DK.

Jeg har brug for en researcher, multimedia, design og pr interesseret til hjælp med opbygning af denne nye virksomhed. Praktikanten ville skulle tage sig af social media ( Archiproduct, Instagram, Houzz og Linkedin ).

Læs hele opslaget (pdf).

CPH:DOX Call for Volunteers

Join us for the making of this year's CPH:DOX. We welcome every hands with the greatest gratitude – the festival would not be possible without our community of volunteers. Apply now via: cphdox.dk/en/more/about-us/volunteer

Gepostet von CPH:DOX am Freitag, 8. Februar 2019

Do you like documentaries, events and busy days with international people? Do you want to be part of one of the best International Documentary festivals in the world and for the world?

Do you like documentaries, events and busy days with international people? Do you want to be part of one of the best International Documentary festivals in the world and for the world?

We are a big, diverse and funny group of people that is working hard to make CPH:DOX a great experience for our guests, the people on stage, backstage and everywhere around.

Read more at https://cphdox.dk/en/more/about-us/volunteer/

Ungt Rum // Relaunch // Talk

RELAUNCH AF UNGT RUM
– med talk af Anders Rye Skjoldjensen og Janus Engel.

Saturday, 9 March 2019 from 18:45-04:00

Ungt Rum er blevet en selvstændig organisation, og det vil vi gerne fejre med jer! Derfor inviterer vi til en festlig aften i fotografiets tegn.

Vi lægger ud med bobler og inspirerende talks, så kom tidligt og få det hele med. Efter talks vil der vendes vinyler, indtil det dygtige band VAKT går på scenen, og fylder rummet upoleret lyd og drømmende vokaler!

Senere vil vi diske op med et brag af en fest! Baren kører og musikken spiller, til den sidste går hjem. Så kridt danseskoene, så sørger vi for resten!

Læs mere på https://www.facebook.com/events/2176921352637795/

COPENHAGEN CIRCUS ARTS FESTIVAL / C!CAF – en uimodståelig bastard, der blander kunst og cirkus i København!

Festival d. 25.-31. marts 2019 i PAKHUS 11

–> 5 internationale forestillinger, der aldrig før har været vist i København!

Sideløbende DEEP DIVE ACTIVITIES hos AFUK

Før og efter festivalen sørger vores partnere BORA BORA og DYNAMO WORKSPACE for, at forestillingerne kommer rundt til publikum i både Aarhus og Odense!

Kitt Johnson, Reumertvindende koreograf, kunstnerisk leder og nycirkus aficionado, er kvinden og kuratoren bag festivalen, der præsenteres i samarbejde med DANSEHALLERNE.

Læs mere på
www.kittjohnson.dk/ccaf