COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2019 VI SØGER EN PROGRAM- OG UDSTILLINGSKOORDINATOR!

HVIS DU ØNSKER AT KOMME MED BAG FACADEN OG SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOBEGIVENHED, SÅ KOM I VIRKSOMHEDSPRAKTIK HOS 
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL!  

Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, det indledende udstillingsarbejde, sociale medier samt video og fotografering.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. 

Festivalen finder sted den 6.-16. juni 2019, og vi er lige nu på udkig efter en virksomhedspraktikant, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring i planlægningen af årets festival!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som virksomhedspraktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du får HANDS-ON-ERFARING med formidlings- og kommunikationsopgaver såvel som event- og udstillingsplanlægning, og du bliver rustet til at kunne arbejde selvstændigt inden for en række opgaver. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst, og du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG? 
Vi forestiller os, at du er jobsøgende inden for kommunikation, medier, kunsthistorie eller visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret til Copenhagen Photo Festival!

Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere opgaver. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme.  
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Du har styr på dine IT-kompetencer. 

Kendskab til foto og video er en fordel.

Vi forventer, at du kan arbejde 30-37 timer om ugen i 8 uger med start 15. april eller hurtigst muligt herefter.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken, men vi kan tilbyde kompetencer til CV’et, et stort netværk samt en skriftlig udtalelse efter endt praktikforløb.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

-Koordination og udarbejdelse af årets festivalprogram 

-Webredaktion (det er en fordel med erfaring i WordPress)

-Sociale medier
-Diverse formidlings- og kommunikationsopgaver
-Event- og festivalkoordination

LÆS MERE OM COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL:

Hjemmeside – www.copenhagenphotofestival.com

Facebook – https://m.facebook.com/CopenhagenPhotoFestival/?fref=ts

Instagram – https://www.instagram.com/copenhagenphotofestival/


DIN ANSØGNING

Send hurtigst muligt en motiveret ansøgning og CV til events@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar