Ledige ophold og stipendier efterår 2022 ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i efter­året 2022.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning. Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:

http://www.acdan.it/vejledning.html

Frist: 14. februar 2022

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Ansøgningsfrist: 21-12-2021

Som studentermedhjælper på Den Danske Scenekunstskole bliver du en del af en levende uddannelses- og kulturinstitution, der aldrig står stille. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du får indsigt i den administrative understøttelse af de kunstneriske uddannelser og erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation. Du bliver ansat i en administration med ca. 25 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der er fordelt i tre teams, som løfter arbejdsopgaver inden for studieadministration, økonomi, kommunikation, løn, kvalitetssikring, internationalt arbejde, efter- og videreuddannelse. Du vil få forefaldende arbejdsopgaver inden for alle disse områder, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver.

Eksempler på opgaver vil være:

  • Studierelevante fordybelsesopgaver afhængigt af dit studie
  • Afvikling af arrangementer (optagelsesprøver, kurser, internationale projekter)
  • Kommunikationsopgaver (nyhedsbreve, invitationer, SoMe)
  • Udarbejdelse og behandling af spørgeskemaundersøgelse i SurveyXact
  • Administrative ad hoc opgaver

Læs hele opslaget og søg stillingen.

SoMe Akrobat søges!

  • Har du brug for en praktikplads til at udfolde din teoretiske uddannelse?
  • Er du nysgerrig og sulten på ny viden?
  • Spørger du altid hvordan og hvorfor og søger efter svaret?
  • Interesserer du dig for kultur og scenekunst?
  • Har du øje for de gode historier og har du redskaber til at formidle dem til sociale medier?
  • Har du blik for nye tendenser og indhold i en hurtigskiftende digital verden?
  • Kan du dykke ned i algoritmer og kan du tilpasse vores profiler til dem?
  • Kan du producere og redigere videoer/billeder lynhurtigt men også kreativt?
  • Vil du helst bygge din karriere op i et meget effektivt og kreativt legerum?
  • Har du godt humør, og mister du det ikke af at arbejde tæt sammen med 3 smukke og kloge kvinder?
  • Skriver du sms’er med to hænder?
  • Så er vi en MATCH!

Praktikpladsen er ulønnet og der er stort potentiale for at blive tilbudt fuldtidsjob efter praktikken, alt efter vores fælles oplevelse.

Praktikperioden varer fra 3 måneder til 2 år, alt efter din uddannelse. Arbejdstiden vil være fleksibel derefter.

Vil du vide mere om os?

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler har siden 2013 årligt tilbudt overraskende og spektakulære kulturoplevelser midt i gadebilledet: En vifte af de bedste gadeteaterforestillinger fra hele verden turnerer rundt i Danmark til 10 danske byer i løbet af to uger i august og forvandler gader til festlige teaterscener – gratis for publikum. Festivalerne har ca. 50.000 besøgende om året og støttes af Kulturministeriet, Statens Kunstfond, private fonde og værtskommunerne.

Dan Size Fits All Productions ApS står bag festivalerne samt en række andre projekter. Vi har et mindre, fast team af 3 personer, der arbejder i løbet af året og i sommermånederne en større stab, der træder til for at realisere vores ?agskibsevent.

Arbejdspladsen er i midt på Strandvejen i Hellerup, kun 5 min gåafstand fra Hellerup Havn og Hellerup St.

Se mere om vores festivaler: http://www.gadeteaterfestival.dk/

Facebook @gadeteater

Instagram @gadeteater

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte festivalleder Zelis Niegaard, 40 98 71 43. Send din ansøgning til zelis@nullgadeteaterfestival.dk

Ansøgningsfristen er 20. december. Vi kalder løbende til samtaler.

Kommunikationsstærk og kunstinteresseret praktikant til mindre kunstbogsforlag med store ambitioner

Er du interesseret i kunst og kultur, og vil du være med til at indgå i en udgivelsesproces helt fra idé og fundraising til salg og formidling af den endelige bog? Så er det måske dig, vi søger som praktikant i kunstforlaget Roulette Russe fra midten af januar 2022. 

Læs hele praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/11/Praktik_rouletterusse.pdf

Kunst- og kulturbureauet Creator Projects søger praktikanter til foråret 2022

Er du interesseret i kunst og kultur, og kunne du tænke dig at få hands-on erfaring med arbejdet på et kunst- og kulturbureau, der skaber ambitiøse og nytænkende kunstprojekter gennem samarbejder med private og offentlige aktører, samt en række danske kommuner og museer både lokalt og internationalt? Så er det måske dig, vi søger som praktikant i kunstforlaget Roulette Russe fra midten af januar 2022.

Vi har i øjeblikket tre praktikopslag for studerende:

Praktikant til kommunikation og markedsføring. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/Praktik_CP_kom.pdf

Praktikant til kunstprojektet M.M.S. (Much.More.Shit.) #2. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/praktik_CP_MMS.pdf

Praktikant til en ny tværinstitutionel kunstbegivenhed i 2022. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/praktik_CP_AID.pdf

Nature & Culture – International Poetry Film Festival / Kulturhuset Islands Brygge

Nature & Culture – International Poetry Film Festival løber af stablen i Kulturhuset Islands Brygge til november

Kunst og aktivisme går hånd i hånd – begge kan anvendes som effektive værktøjer til at udbrede et budskab og til at få sin stemme hørt i den offentlige debat. I dette tilfælde er budskabet, at for at vi kan sikre planetens fremtid, er der akut behov for at skride til handling nu. Kloden har brug for at blive repræsenteret med en vægtig stemme. Her kommer poesien ind i billedet! 

“Nature & Culture – International Poetry Film Festival”, er et samarbejde mellem Kulturhuset Islands Brygge og det københavnske Red Door Gallerys indsamlings- projekt Det Poetiske Fonotek. Et projekt, som tog sin begyndelse under sidste års coronanedlukning. Her udsendte fonoteket et open call og begyndte at indsamle kortfilm fyldt med poetiske stemmer fra hele verden. Fælles for bidragene er, at alle indsendte film tematisk behandler emnerne klima, natur og miljø. Indsamlingen har resulteret i en virkelig alsidig selektion af filmpoetiske bidrag fra hele verden. 

Til Nature & Culture – International Poetry Film Festival, som foregår på Kulturhuset Islands Brygge den 21. og 28. november, er der blevet indsamlet næsten 300 poesifilm fra mere end 50 lokationer verden over. Her optræder blandt andet bidrag fra Egypten, Kosovo, Argentina, Irak, Taiwan, Australien samt fra alle de skandinaviske lande. Festivalens officielle selektion af film er udvalgt af journalist, foredragsholder m.m. Solveig Willum og kunstner Christina Jonsson. Udvalget er inddelt i forskellige genrer: poesifilm, animation, kortfilm, eksperimentalfilm og dokumentarer. Filmene vises på Kulturhuset Islands Brygge under festivalen.  

Læs mere og køb billetter på: https://www.facebook.com/events/860906567893621/

NOGET OM HELTE : Peder Frederik Jensen om Kjell Askildsens “Hundene i Thessaloniki”

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek.

Den 23. september i år døde den prisvindende norske forfatter Kjell Askildsen en uge før, han ville være fyldt 92 år. Askildsen debuterede i 1953 med novellesamlingen ”Heretter følger jeg deg helt hjem” og efterlader sig et imponerende forfatterskab bestående af såvel noveller og romaner, der har sat sig dybe spor hos en lang række andre forfattere – her blandt andet den danske forfatter Peder Frederik Jensen.

Kjell Askildsen er gennem tiden blevet kaldt meget – bl.a. minimalismens nestor og novellens nordiske mester – og det er netop novellesamlingen ”Hundene i Thessaloniki” fra 1996, som Peder Frederik Jensen har valgt at stille skarpt på torsdag d. 25. november til arrangementet ’Noget om Helte’.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/4346875732075427/

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble’s julekoncert

Koncerten finder sted d. 12. december 2021 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Pris for studerende: 50 kr. Køb billetter på Ticketmaster.

Musikere ved denne koncert vil være:  den danske violinist Marie Hanskov, den russisk/ tyske cellist Dina Bolshakova og den ukrainsk/ tyske pianist Stanislav Rosenberg.

Program:

F. Mendelssohn Klavertrio nr. 1 i d- mol op. 49

P.I. Tchaikovsky Klavertrio i a- mol op.50

Billetter: Billetter kan reserveres på Ticketmaster.
For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com
LIKE OS PÅ FACEBOOK:  https://www.facebook.com/CopenhagenFestivalEnsemble/

Det vil glæde os meget at se jer til vore koncerter.

SOCIALE MEDIER, POLITIK OG MÅDEN VI TALER SAMMEN PÅ

Tid og sted:
28. oktober kl. 17.00-18.00
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K

Sociale medier har for længst indtaget en markant plads i de fleste menneskers hverdag og vores fælles, demokratiske samtale foregår i stigende grad i digitale kommentarspor, opdateringer og videoklip. Også journalistiske medier og mange politikere bruger i stigende grad sociale medier til at nå ud til læsere, vælgere og den danske befolkning i det hele taget.

Men hvilke rammer sætter de sociale medier egentlig for vores samtale? Hvordan ændrer sociale medier vores adfærd og diskurs og hvordan ændrer og tilpasser vi os selv på den anden side til mediets algoritmer og mekanismer i kampen om danskernes opmærksomhed? Og hvordan sikrer vi en nuanceret, oplysende, åben og inkluderende demokratisk samtale i fremtiden på sociale medier?

Københavns Hovedbibliotek afholder op til kommunalvalget d. 16. november tre debatarrangementer. Til det første debatarrangementet ’Fremtidens demokratiske samtale’ har vi inviteret 4 eksperter på området ind, så de kan gøre os klogere på, hvilken betydning sociale medier har for den offentlige samtale, politiske diskurs og i sidste ende vores demokrati.

Dagens moderator er Timme Bisgaard, chefredaktør ved Kommunikationsforum.

Panel:

  • Vincent Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier, vil bidrage med viden om polariseringsmekanismer, meningsmiljøer og opmærksomhedsøkonomi.
  • Mikkeline Thomsen, fra analysebureauet Analyse&Tal, vil fortælle om politikeres brug af sociale medier med udgangspunkt i de undersøgelser, Analyse&Tal foretager.
  • Andreas Thyrring, fra Ulveman & Børsting, tidligere chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg og en af de nærmeste politiske rådgivere for Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen, vil bidrage med perspektiver på politikeres brug af og strategiske tilstedeværelse på sociale medier.
  • Christian Mogensen, uddannet i psykologi og filosofi, specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, vil bidrage med perspektiver på adfærd og aggressivitet i den politiske SoMe debat samt de psykologiske, sociale og politiske dispositioner vi bringer med os fra offline til online tilstedeværelse (og omvendt).

Event på Facebook: https://fb.me/e/Gu8ZSX1W