Kreativiteten i Berlin

KULTURHISTORIE – Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie

Kursus på folkeuniversitetet

Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kulturmetropoler. Og det er denne rolle som en førende europæisk kunst- og kulturmetropol, som Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder en efterfølgende rejse til Berlin i foråret 2012. Mere herom på kurset.

Læs mere her.

MOHS exhibit søger ulønnet praktikant /assistent

MOHS exhibit søger en assistent til det næste halve år i galleriet.
MOHS exhibit er et ungt galleri, der arbejder med danske og udenlandske kunstnere.
Arbejdet vil inkludere forskellige opgaver, der vil være med til at give indsigt og erfaring med at drive et galleri.
Arbejdstiden vil være en dag i galleriet om ugen onsdag – fredag, og enkelte lørdage.
Det er muligt at arbejde mere, afhængig af evt. øvrige funktioner du ønsker at indgå i galleriet.

Dine primære opgaver vil være:
– pressearbejde
– opbygge kunstnerkartotek
– diverse arbejde i forbindelse med opbygning/nedtagning af udstilling

Vi søger en assistent som er udadvendt og imødekommende, og med:
– gode kommunikationsfærdigheder
– gode formuleringsevne i engelsk – skrift og tale
– basal computerfærdigheder
– stor interesse og nysgerrighed for samtidskunst

Du bliver del af et lille og ungt galleri, hvor du får:
– mulighed for indflydelse
– prøve kræfter med det daglige arbejde i et galleri
– spændende og praktisk erfaring, som supplement til din uddannelse

Send en kort tekst om dig selv, hvor du begrunder din interesse for at indgå i galleriets arbejde.
Sidste frist den 2. december.

Vi glæder os til at hører fra dig.
Bedste hilsner

MOHS exhibit

Sdr. Boulevard 98
1720 København V
www.mohs.dk
info@nullmohs.dk
v/ Morten Hemmingsen Sørup

Filmvisning: Downstairs Productions Presents…

“Short and brilliant! So short I have to see it again!” – Otto Normalverbraucher, Die Welt

På torsdag præsenterer folkene bag filmproduktionsselskabet Downstairs Productions, Ilya Lipkin og Joen Vedel, deres seneste film, der blev optaget under sommerens udstillinger på Overgaden.

Som alle de store filmproduktionsselskaber outsourcede Downstairs Productions hele filmens tilblivelse; fx blev castingen foretaget af Rikke Kjær, musikken blev komponeret af Morten Svenstrup, mens film- og tv-produktionsselskabet Slumfilm stod for filmens instruktion og redigering. Med denne hands-off ledelsesstil associerer Downstairs Productions sig i stedet med samtidskunstnerens strategier; med entrepreneuren, med den fremmedgjorte drømmer og med alle dem, der ønsker at blive forbundet med den kreative klasses fortrop. I en blanding af dokumentar, fiktion og parodi imiterer og undergraver Downstairs Productions virksomhedskulturens brandingstrategier og selviscenesættelse samtidig med, at produktionsselskabet kritisk undersøger tendensernes indflydelse på kunstens verden. Filmen “Downstairs Productions Presents” er en fortælling om to unge mennesker, en kunstinstitution, et publikum og et produktionsselskab, der hver især ønsker anerkendelse for hvem de er, men som samtidig kun eksisterer i kraft af andres ønsker til dem. Gennem repetition, suspense og drama udfolder filmen sig langsomt, og afslører, at de konventioner, filmen har underlagt sig, ikke længere giver nogen mening.

Filmvisningen ledsages af en plakat, lavet specielt til visningen. Der vil være varm suppe og billig bar. Vel mødt!

Sted: Overgaden. Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K.
Tidspunkt: Torsdag d. 3/11 kl. 17-19

Spansk eksperimentalfilm i Cinemateket

50 års sjældne avantgarde-perler

Vildt og voldsomt, poetisk og politisk, musisk og moderne. Cinemateket præsenterer over de næste tre måneder en serie af hidtil utilgængelige film fra den ’anden’ spanske filmhistorie – i nye, restaurerede kopier. November måneds program rummer fem korte film i krydsfeltet mellem dokumentarisme og modernistisk eksperimentalfilm.

Den visionære José val del Omar (1904-82) er den spanske eksperimentalfilms grand old man. Vi viser hans klassiske værk ’Fuego en Castilla’ (1958-59, 17 min.), der var en del af en aldrig færdiggjort ’Tríptico elemental de España’. Arkitekten og animatoren Gabriel Blanco er repræsenteret med et dokumentarisk værk, ’De purificatione automobilis’ (1974, 16 min.) om en søndag i udkanten af byen. Multikunstnerparret Benet Rossell og Antoni Miralda kaster et kritisk blik på militant ikonografi i ’Miserere’ (1979, 12 min.), og Silvia Gracia har sammen med José Luis Guerin, et af spansk films største navne, har signeret den tidlige essay-film ’Souvenir’ (1985, 5 min.). Det nyeste værk, ’Lo que tú dices que soy’ (Virginia García del Pino, 2007, 28 min.) er en dokumentarisk skildring af mennesker, der arbejder i tabu-belagte jobs.

Programmet er sammensat af CCCB (Contemporary Culture Centre of Barcelona) og AC/E (Acción Cultual Española) med støtte fra ICIC (Cinematheque of Catalunya).

Bestil billetter til de første visninger (27. og 30. nov.) her: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Serie.aspx?serieID=6616. Billetprisen er 65/40 kr., og alle visninger finder sted i Cinemateket, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34 12.

Frivillige søges

Frivillige søges til opsætning af soloudstilling med den danske billedkunstner Mette Winckelmann i Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning er Kunstnernes Hus, og har som formål at vise udstillinger, der er produceret, initieret eller udvalgt af kunstnere. Herved adskiller huset sig fra andre nutidige udstillingssteder. I kraft af sin kunstnerdrevne struktur fungerer Den Frie Udstillingsbygning som en eksperimenterende ramme om udstillinger og tilknyttede aktiviteter.

Den Frie Udstillingsbygning søger frivillige til at hjælpe med opsætningen af soloudstilling med Mette Winckelmann i uge 48, med start mandag den 28. november.
Det abstrakte har en central rolle i Mette Winckelmanns praksis. Abstraktionen er både en konkret og poetisk måde at åbne og opløse faste definerede kategorier og former. Winckelmanns kunstneriske praksis spænder over en række billedmedier og materialer, og det er kendetegnende for kunstnerens værker, at de fremstår med en på én gang taktil og spirituel karakter. Mette Winckelmann vil med udstillingen i Den Frie Udstillingsbygning forholde sig til bygningens unikke arkitektur, og præsentere en installation, der indgår i dialog med den formmæssighed, der giver bygningen sin karakter.

Som frivillig i Den Frie Udstillingsbygning kommer du til at arbejde tæt sammen med kunstneren, den daglige ledelse samt husets øvrige medarbejderne. Vi er et velfungerende team, der har en sjov, men også travl hverdag. Vi søger derfor assistenter der kan se det spændende i en til tider hektisk arbejdsdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Den Frie Udstillingsbygning kan desværre ikke afse lønudgifter i forbindelse med jobbet, men vi kan tilbyde dig at komme helt tæt på nogle af de arbejdsopgaver, der eksisterer i forbindelse med opbygningen af en udstilling samt tilhørende aktiviteter. Vi forestiller os at dit ophold er struktureret således, at arbejdsskemaet passer dig. Skulle dette have vagt din interesse, så send os en mail til: info@nulldenfrie.dk (Mærket “Frivillig”).

Særomvisning: Terms of Belonging

Kuratorerne Aileen Burns og Johan Lundh giver en særomvisning i udstillingen Terms of Belonging med fokus på de værker og emner, som bliver taget op af udstillingens nordiske deltagere: Libia Castro (ES) & Ólafur Ólafsson (IS), Kajsa Dahlberg (SE), Gåafstand (Pia Rönicke (DK) & Nis Rømer (DK)), Superflex (DK) og Johan Tirén (SE). Under omvisningen vil temaer som grænser, inklusions- og eksklusionsmekanismer, selvorganiserede fællesskaber samt den socialdemokratiske arv i Norden blive berørt.

Omvisningen foregår på engelsk, og der er gratis entré. Efterfølgende serveres kaffe og kage.

Omvisningen finder sted i forbindelse med den nordiske festival TING, som arrangeres med støtte fra Nordisk Kulturfond, Nordisk Ministerråd og Københavns Kommune.

Sted: Overgaden, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
Tidspunkt: Lørdag d. 29. oktober kl. 13-14

Talk: What, How and for Whom

Mød kuratorkollektivet What, How & for Whom (WHW) fra Zagreb, der gæster Overgaden i forbindelse med efterårets debat- og foredragsrække Radical Ruptures, der undersøger forholdet mellem kunst, offentlige rum og den aktuelle politiske situation. Over seks events vil kunstnere, teoretikere og kuratorer diskutere kunstens funktion som rum for kritiske artikulationer og handlinger, der kan åbne op for andre måder at tænke og være i verden. Under titlen Defining the Enemy and the Post-Fordist Business as Usual vil WHW give deres perspektiv på, hvordan kan vi forstå det politiske i relation til kunsten. Radical Ruptures er arrangeret af publik. Arrangementet finder sted på engelsk. Fri entré.

 

Se det samlede program på: 
http://publik.dk/radicalruptures.html

Sted: Overgaden. Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K 
Tidspunkt: Onsdag d. 26. oktober kl. 17-19 

 

Lydperformance: Tristan Perich og Lesley Flanigan


Der er lagt op til en både hypnotisk og poetisk musikalsk oplevelse, når lydkunstnerne Tristan Perich og Lesley Flanigan fra New York gæster Overgaden. Cellisten Mariel Roberts indleder aftenen med opførelsen af en ny komposition af Perich, hvor dennes karakteristiske 1-bit musik kombineres med cello, hvorefter Lesley Flanigan skaber et forførende lydtæppe af den akustiske feedback fra højtalerne og hendes egen stemme.

Fra kl. 17.30 vil der være billig bar, så kig forbi til en fyraftensøl og en lydoplevelse ud over det sædvanlige. Gratis entré.

Tid: 29. september kl. 18-19
Sted: Overgaden, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
——————————————————–
Mere om kunstnerne:
TRISTAN PERICH
Tristan Perich er inspireret af matematikken og fysikkens æstetik, og hans arbejde er baseret på undersøgelser af de grundlæggende elementer i elektronisk lyd. Siden 2004 har han arbejdet med 1-bit lydbølger, som er den mest simple digitale lydmanifestation, hvor data frembringer lyd, uden at andre komponenter griber ind i lydbilledet. Hans album “1-Bit Music” fra 2004 var det første nogensinde, der blev udgivet som mikrochip, og hans værker, der kobler 1-bit electronics med traditionelle former for musik og visuel kunst, har været vist verden over, heriblandt på Sonar, Ars Electronica, Whitney Museum og bitforms gallery. Mere info: www.tristanperich.com

LESLEY FLANIGAN
Kunstneren og vokalisten Lesley Flanigan arbejder skulpturelt med den elektroniske lyd og anvender støj såvel som tone som materiale. Omgivet af kabler, højtalere og mikrofoner kombinerer hun den akustiske feedback fra højtalerne med sin egen stemme og skaber ud af dette en musik, der omfavner selve processens transparens. Om hendes værker skriver ArtsCriticATL: “Flanigans optræden er ladet med filosofiske ideer og slører ofte grænserne mellem musik, støj, skulptur og performancekunst. Hendes værker har været vist på en række kunstinstitutioner og festivaler, heriblandt på Sonar, Guggenheim Museum, Museet for Samtidskunst i Roskilde og HBC i Berlin. Mere info: www.lesleyflanigan.com

Kollektiv oplæsning: “Jeg vil have en statsminister…”

Drømmer du om et nyt og bedre folkestyre? Deltag i en kollektiv oplæsning i København to dage før folketingsvalget. Vi mødes kl. 16.45 på Rådhuspladsen, kl. 17 begynder vi at læse i kor, igen og igen, indtil kl. 18, hvor vi enten skilles eller fejrer sammen.

Teksten, der læses op, er en tilpasset version af den amerikanske kunstner Zoe Leonards aktivistiske tekst »I want a president…« fra 1992. Den starter således:

“Jeg vil have en lebbe som statsminister. Jeg vil have en person med AIDS som statsminister, og jeg vil have en bøsse som stedfortræder for statsministeren, og jeg vil have en, der ikke havde råd til en sundhedsforsikring og som voksede op et sted, hvor jorden var så fuld af giftaffald…”

Teksten bliver uddelt på stedet og vil både blive læst op på engelsk og dansk. Medbring hjerte, hjerne og stemme! Aktionen er uafhængig af partipolitiske interesser.

Det kollektive oplæsningsprojekt er initieret af kunstnerne Malin Arnell, Kajsa Dahlberg, Johanna Gustavsson og Fia-Stina Sandlund i forbindelse med det svenske riksdagsvalg i 2010 og finder nu sted som del af udstillingen “Terms of Belonging” på Overgaden.

Vel mødt!

Forum om fremtidens fællesskaber

Kajsa Dahlberg: Femø Women's Camp 2008: Film and Agreement, 2008/10. Videostill.

I forbindelse med udstillingen Terms of Belonging på Overgaden afholdes et forum om fremtidens fællesskaber med fokus på, hvordan vi kan skabe alternative samværsformer, der bryder med nationalismens begrænsninger. Under forummet vil kunstneren Olivia Plender opfører performancen Audience Survey, der relaterer sig til projektet på Overgaden.

Deltagere: Mikkel Bolt Rasmussen, Aileen Burns, Libia Castro & Ólafur Ólafsson, Maria Kjær Themsen, Johan Lundh, Tone Olaf Nielsen, Olivia Plender og Althea Thauberger.

Arrangementet foregår på engelsk. Gratis entré.

Tid: Lørdag d. 3. september kl. 15-18
Sted: Det italienske auditorium, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Kongens Nytorv 1, Kbh. K.
Mere info: www.termsofbelonging.org