SØNDAGSTUR: GÅTUR PÅ VESTERBRO

rsz_nycarlsberg_gåtur_3

Et af de helt store udviklingsområder i København er Carlsberg på Vesterbro. Vi går turen gennem Carlsberg og ser nærmere på planerne for området. Vi fortsætter videre til Enghaveparken og ender turen på Tove Ditlevsens Plads.

Er det noget tid siden, man sidst har været på Carlsberg, skal man forberede sig på noget af en forandring. Byggepladshegn, nye gadenavne, opgravninger og bulldozere blander sig med de fredede bygningers letgenkendelige karakteristika.

Tag med og følg udviklingen

Vi starter ved historiens vingesus, som tager os med tilbage til et stykke dansk industrihistorie af de helt særlige, nemlig Brygger Jacobsens.

Det er Carlsberg Byen P/S, der står for udviklingen af bryggerigrunden, der indtil for relativt kort tid siden var lukket land for offentligheden. Så flyttede størstedelen af produktionen til Jylland, og de mange bygninger, pladser og smøger blev tilgængelige. Efter et par år med midlertidige aktiviteter er planen for Carlsberg Byen nu ved at materialisere sig.

Videre fra Carlsberg fortsætter vi til et andet stykke københavnerhistorie: Enghaveparken tilbage fra 1929. Ligesom Carlsberg oplever Enghaveparken også en forandringsproces i disse år. Parken indgår som en vigtig del af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal sikre afledning og genanvendelse af regnvand. Parallelt med klimasikringen renoveres parken med stor respekt for sit oprindelige udtryk, fx renoveres Arne Jacobsens musikscene, ligesom hans to boder ved indgangen til parken fra Enghavevej genopføres efter originaltegningerne. Nyt og gammelt kommer til at gå hånd i hånd i den folkekære park på Vesterbro.

Turen ender i regi af et andet Vesterbro-ikon, nemlig Tove Ditlevsen, der har fået en ny anlagt plads opkaldt efter sig.

>> Læs mere og tilmeld dig

Skal du med på flere søndagsture?

År 2016 byder på en række spændende søndagsture til lands og til vands. Læs mere om dem, og kom med når DAC arrangerer Cykeltur havnen rundt, Havnetur mod nord og/eller Søndagsgåtur i Vinterbyen København.

>> Se alle kommende søndagsture

SØNDAGSTUR: CYKELTUR HAVNEN RUNDT

fri afbenyttelse

Med Havneringen har vi fået en helt ny mulighed i København: At kunne cykle havnen rundt. Næsten, i hvert fald. Tag med på en cykeltur – mens vi venter på den sidste forbindelse, der slutter ringen om havnen.

For præcis 10 år siden fik København sin første nye bro over havnen i 50 år. Det var Bryggebroen, der går fra Vesterbro til Amager. Med et trylleslag blev byen gjort mindre, og vi opdagede områder i byen, vi aldrig før havde ænset. Havneringen høster frugten af de sidste 10 års byudvikling rundt om havnen, der nu gør det muligt (næsten) at cykle hele havnen rundt.

Tag med og følg udviklingen

En række søndage fra marts og frem til oktober kan du cykle med os havnen rundt. Turen begynder ved Dansk Arkitektur Center i Strandgade og fortsætter mod syd, hvor første stop er den nyeste og meget smukke bro, Cirkelbroen. Herefter går det slag i slag med stop ved nye byområder, grønne landskaber, italienske supermarkeder, byggepladser, trampoliner og gyldne tårne.

Vi cykler langs kajkanten, hvor det kan lade sig gøre – over sluser og broer, ad cykelslange, på grussti og cykelsti for at ende ved kyssetrappen ved Kvæsthuspladsen. Her skal vi høre om et P-anlæg, der er meget mere end til biler, og vi skal kigge over mod Papirøen, der nu er kommet et skridt tættere på sin fremtidige funktion. Alt dette mens vi venter på den sidste forbindelse, Inderhavnsbroen, der slutter ringen om havnen.

NB. Medbring egen cykel.

>> Læs mere og tilmeld dig

Skal du med på flere søndagsture?

År 2016 byder på en række spændende søndagsture til lands og til vands. Læs mere om dem, og kom med når DAC arrangerer Gåtur på Vesterbro, Havnetur mod nord og/eller Søndagsgåtur i Vinterbyen København.

>> Se alle kommende søndagsture

SØNDAGSTUR: HAVNETUR MOD NORD

rsz_img_2263 (1)Københavns Havn udvikler sig hele tiden – fra de store udviklingsprojekter og nye spektakulære byrum til prisvindende arkitektur og byggepladser. Som noget nyt i år, krydrer vi turen i havnen med smut rundt om Slotsholmen.

Havneturen går i år mod nord. Det vil sige, at vi lægger fra kaj her ved Dansk Arkitektur Center (DAC) og sejler i nordlig retning. Vi passerer Krøyers plads, der skriver sig ind i pakhusenes DNA, Papirøen der nu har fundet sin fremtids arkitekt og ikke mindst skal vi løfte blikket og se over mod Amager Bakke, der tårner sig op i øst og bidrager til et helt nyt blik i retning Amager.

Vi vil fra havnesiden følge udviklingen af Nordhavn. Beboelse, erhvervsbyggerier, skoler, p-anlæg, krydstogtsterminal og metrobyggeri popper op side om side, og bidrager til, at havnen transformeres og er i konstant bevægelse.
På tilbagevejen mod DAC, passerer vi Kvæsthusprojektet, der henover sommeren bliver indviet og skal opleve sin første sommer siden Ofelia Beach-dagene. Kvæsthusprojektet består af P-anlæg og Kvæsthuspladsen.

Som noget nyt slår vi på hjemvejen et smut rundt om Slotsholmen. Et unikt sted i byen, der i disse år får ny nabo, nemlig BLOX, hvor DAC flytter ind om et par år. Vi fortæller historien om Slotsholmen, der rummer 1000 års Danmarkshistorie.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig

Studentermedhjælper søges til digital kommunikation og Markedsføring

Dansk Arkitektur Center (DAC) søger en studentermedhjælper til webteamet i Kommunikation & Markedsføring. Start hurtigst muligt. Ansøgningsfrist: 1. februar 2016.

Evner du at skrive flydende og fængende til forskellige digitale formater i et korrekt sprog? Har du et skarpt øje for korrekturlæsning og tekstredigering? Har du sans for billedbehandling og evt. video? Har du erfaring med webredigering, CMS, nyhedsbreve og sociale medier? Har du let ved at sætte dig ind i nye systemer? Så er du måske det nye medlem af webteamet, vi søger.

Vi forventer, at du har en god forståelse for webformidling i bred forstand – tekst, layout, billeder og brugervenlighed på nettet. Opgaverne vil variere fra meget selvstændige til mere rutineprægede. Alt efter kompetencer og interesser, kan der være mulighed for at indgå i forskellige projekt- og opgavetyper.

Du vil indgå i webteamet under afdelingen Kommunikation& Markedsføring og få indsigt i en dynamisk projektorganisation.
Det er vigtigt for os, at du:

  • Er godt i gang med en videregående uddannelse
  • Har erfaring med at skrive tekst til websites, blogs el. lign.
  • Kan læse korrektur og rette egne og andres tekster til korrekt sprog, både på dansk og engelsk
  • Har sans for billedbehandling og gerne at fotografere og evt. optage og redigere video
  • Gerne har erfaring med webredigering og CMS (vi arbejder i Umbraco)
  • Gerne har erfaring med sociale medier og community managing (vi arbejder i Falcon)
  • Gerne har erfaring med nyhedsbreve el. e-mail markedsføring (vi arbejder i Mailchimp)
  • Har let ved at sætte dig ind i nye systemer og digitale værktøjer
  • Har gode samarbejdsevner og er glad for redaktionel sparring
  • Kan arbejde selvstændigt og selv opsøge løsninger
  • Er positiv, imødekommende og fleksibel
  • Kan overholde deadlines og prioritere opgaver i en travl hverdag

Omfang: Min.10 timer ugentligt

Start hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende.

Ansøgningsfrist: Senest den 1. februar 2016 kl. 12.00

Yderligere oplysninger fås hos projektleder og webredaktør Sidsel Hartlev sha@nulldac.dk

Sådan ansøger du: Send din ansøgning og CV via mail til job@nulldac.dk og skriv “Studentermedhjælper til dac.dk” i emnefeltet.

Om Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. DAC er en projektorganisation med finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet og Transport- og Bygningsministeriet.

Udstillingsåbning: Studio Mumbai

05_studiomumbailille

Kom til åbning af udstillingen ’Studio Mumbai – imellem solen og månen’ i Dansk Arkitektur Center onsdag den 13. januar kl. 17-18.30. Mød også grundlæggeren af Studio Mumbai – Bijoy Jain.

Tag med på en sanselig rejse til Indien, når den indiske arkitektvirksomhed Studio Mumbai udstiller på Dansk Arkitektur Center.

Studio Mumbai er den første indiske arkitektvirksomhed, der har opnået international opmærksomhed ved at bygge bro mellem det lokale og det globale. Med udgangspunkt i byggetraditioner og håndværk tager Studio Mumbai livtag med en ny, indisk virkelighed, hvor miljøudfordringer, urbanisering og ressourceknaphed er nødvendigt at forholde sig til.

Til åbningen kan du møde grundlæggeren af Studio Mumbai – Bijoy Jain.

Program
17:00: Taler ved:

  • Kent Martinussen, adm. direktør Dansk Arkitektur Center
  • Bertel Haarder, Kulturminister og kirkeminister
  • Bijoy Jain, grundlægger af Studio Mumbai

Forfriskninger og snacks.

18:30: Tak for i aften

Dato13. januar 2016
Tid17:00-18:30
Sted Dansk Arkitektur Center
PrisGratis
ArrangørDansk Arkitektur Center

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere og tilmeld dig her: >> http://dac1.dk/UdstillingsAabningMumbai

 

Studentermedhjælper søges til intern kommunikation og intranet

dac_huset_udenfor (10)

På Dansk Arkitektur Center er vi ved at opbygge et intranet, der på sigt skal benyttes til både intern kommunikation og understøtte vores videndeling og projektarbejde. Vi søger en studentermedhjælper med interesse for IT, organisation og intern kommunikation, der kan bidrage til opbygning og vedligeholdelse af intranettet.

Vi forventer en ambitiøs og struktureret tilgang til opgaven og tilbyder til gengæld stor indflydelse og masser af muligheder for at komme igennem med gode ideer og udviklingsperspektiver. Dine opgaver vil både være teknisk og konceptuel udvikling i samarbejde med vores IT-ansvarlige og redaktion og indholdsproduktion i samarbejde med en projektleder og husets forskellige teams. Du vil være ansat i kommunikationsafdelingen, hvor der i forvejen er en webredaktion.

Vi forventer, at du:
• Er godt i gang med din uddannelse på eks. IT-Universitetet, et organisations- eller kommunikationsstudie.
• Er teknisk minded og har erfaring med web og CMS – gerne Sharepoint.
• Kan arbejde selvstændigt
• Skriver godt og grammatisk korrekt

Omfang: Min 15 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger fås hos Kommunikationschef Rune Huvendick Jensen, rhj@nulldac.dk eller hos nuværende studentermedhjælp Markus Mohr på mmo@nulldac.dk

Send din ansøgning via mail til rhj@nulldac.dk og skriv ”studentermedhjælper til intern kommunikation” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: senest den 10. januar 2016

Dansk Arkitektur Center er en projektorganisation, som arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur, byudvikling og byggeri. Formålet er at skabe bred interesse for arkitekturen og dens rolle i samfundet samt at bane vej for nye idéer og udvikling på tværs af byggebranchen.

Søndagsture i vinterbyen København

Søndagsture_Vinterby_2016

I løbet af vinteren kan du hver søndag komme med på friske gåture, og lære en del af København meget bedre at kende.

Gåturen begynder ved Dansk Arkitektur Center, hvor du forinden måske har været forbi udstillingen ‘Vinterbyen’, der frem til den 20. februar viser eksempler på, hvor lidt der skal til for at en by kan fungere godt – også ved vintertid.

Gåturen langs med havnekajen er en frisk tur, der giver indsigt og viden om en strækning på Christianshavn, der længe har levet et usynligt liv, men så kom broerne over Proviant- og Trangraven, Papirøen fik nyt liv, Krøyers Plads fandt sit byggeri, og kunstværket Cirkelbroen blev indviet. En strækning langs Københavns Havn, der også er værd at gå om vinteren.

Turene foregår hver søndag fra 10. januar – 13. marts fra klokken 14.00 – 15.30 og koster 95 kr per person.

>> Tilmeld dig her

Ny udstilling: Vinterbyen

vinterbyen-udstillingsside

Om sommeren hænger vi ud ved havnefronten og rykker aftensmaden ud i byens parker og pladser. Om vinteren gemmer vi os indendøre og haster gennem byens rum for at komme ind i varmen. Men kan vi skabe byrum og aktiviteter, der også kan skabe byliv om vinteren? Udstillingen ’Vinterbyen’ viser, hvordan man kan aktivere byens rum på nye måder om vinteren.

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN

I Danmark er vi rigtig gode til at bruge vores byrum henover sommeren. Der er tonsvis af kulturelle arrangementer og pladserne, havnekajen og gaderne bliver flittigt brugt – en stor kontrast til det danske vinterhalvår. Hvordan kommer vi ud over den indendørs hygge-kultur og får skabt nogle byrum, som kan bruges til meget mere end bare gennemfart om vinteren? Ved at nytænke materialer, lys og varmekilder kan vinterens byrum også skabe nye fællesskaber og mødesteder med nogle helt andre kvaliteter, end dem vi kender fra om sommeren.

Udstillingen ‘Vinterbyen’ spørger til, hvorfor vi ikke i højere grad udnytter vinterens potentialer og således skaber en mere levende by igennem de kolde måneder. Udstillingen viser derfor en række eksempler på, hvordan andre byer på den nordlige halvkugle har arbejdet med ‘vinterbyrum’, hvilket der er kommet en masse inspirerende løsninger ud af. Udstillingen tager os derfra tilbage til Danmark og på en tur gennem byen, hvor nye og spændende vinterinitiativer heldigvis allerede er godt på vej.

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN

rsz_1på_stedet_storebælt_-_sbf_foto_susanne_jensen_01_high

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Hovedværk inden for dansk ingeniørkunst
Langbro, højbro og pyloner. Nu har du chancen for at blive helt fortrolig med brokonstruktions-retorikken, når vi besøger Storebæltsbroen. Broen, der forandrede det danske landkort, gjorde Danmark mindre og satte sindene i kog pga. nedlæggelsen af færgeruten over Storebælt.

Sammen med teknisk direktør i Sund & Bælt, Lars Fuhr Pedersen, skal vi besøge et af hovedværkerne inden for dansk ingeniørkunst. Turen begynder ved Sund & Bælts administrationscenter, hvorefter vi sammen tager videre til Sprogø og får syn for sagn.

Læs mere om tilmeld dig:
http://dac1.dk/Storebaeltsbroen

OBS Sted:
Ved Storebælts administrationscenter –
på parkeringspladsen over for bygningen.
Storebæltsvej 70
4220 Korsør

PÅ STEDET: DOKK1

På stedet DOKK1_schmidt_hammer_lassen_architects_007

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

DOKK1 er en vigtig brik i udviklingen af havnen i Aarhus. Det er det første institutionsbyggeri i området, der via sine offentlige funktioner skal være med til at skabe liv og aktivitet, og koble byen med havnen.

DOKK1 er Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice og bygningen er det største kommunale anlægsprojekt i kommunens historie. Huset er på 28.000 m2 og indeholder Europas største automatiske p-anlæg.

Kom med, når seniorpartner hos arkitektvirksomheden schmidt hammer lassen architects, Kim Holst Jensen, tager os med bag facaden i DOKK1.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig:

http://dac1.dk/Dokk1