TECH TALKS & FREDAGSBAR

Sæt weekenden i gang med talks og fredagsøl i Dansk Arkitektur Center og få inspiration til hvordan du kan blive lidt mere tech i din hverdag.

Fablab

Den 13. maj er der innovation og eksperimenter med teknologi på programmet, når vi har inviteret Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest.

Vi står midt i en stor digital omstilling af samfundet, som påvirker os på mange niveauer. Blandt andet giver omstillingen mulighed for at den helt almindelige borger kan føre sine teknologiske eksperimenter ud i livet.

For at få inspiration til hvordan du kan bruge teknologien til små og store eksperimenter, inviterer Dansk Arkitektur Center til fredagstalks med Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest. De vil fortælle om, hvordan de selv arbejder med teknologi og innovation og reflektere over, hvorfor det er vigtigt, at vi som almindelige borgere har mulighed for at eksperimentere med teknologien. Og du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Der vil være mulighed for at købe øl, sodavand og snacks.
Bemærk at der gives en særlig pris til studerende.

Arrangementet afholdes i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’. Har du endnu ikke set udstillingen, så har du mulighed for at gå på opdagelse i den inden arrangementet starter.

Praktisk information
Dato og tid: 13. maj fra 16.30-18.00
Pris: standard billet: 100 dkk // studerende: 75 dkk

TREE.0: DET INTERAKTIVE TRÆ PÅ VESTER VOLDGADE

Torsdag den 28 april indvies TREE.0 – et 6 meter højt træ i metal, der i et forløb på næsten tre måneder får en digital skygge, der vokser ved hjælp af bevægelser og interaktion med byens borgere på Vester Voldgade.

tree.0

Kan TREE.0 hjælpe os med at skabe anderledes byrum i tætbebyggede områder? Og hvordan kan træet invitere til leg og ophold? Det er nogle af de spørgsmål som TREE.0 i en tre måneders testperiode på tre forskellige steder på Vester Voldgade vil udforske – og du kan være med! For du er med til at bestemme, hvordan træet opfører sig!

Kom og oplev samt hør mere om træet til indvielsen – der i anledning af SAKURA festivalen er med japansk tema.

PROGRAM

  • Hvad er TREE.0? – 16.00-16.30
  • Koncert med marstal:lidell – 16.30
  • Guidet byvandring – 17.00-17.30
  • Gratis gyoza + sparkling sake (til arrangementet kan du nyde Gyoza bars lækre japanske dumplings samt sparkling sake)
  • Byg dit eget TREE.0 (KAPLA workshop for børn ved Dansk Arkitektur Center)

>> LÆS MERE OG SE HELE PROGRAMMET HER

22. maj: Hvad betyder ‘smart city’ for os mennesker?

Din hverdag bliver smart. Din by bliver smart. Samfundet bliver smart. Men hvad betyder det for vores liv? Vi står ved foden af en digital revolution. Hvad det betyder teknologien for alle os af kød og blod? Den 22. maj sætter vi de smarte byer under lup, når filosoffen Vincent Hendricks og smart city-eksperten Martin Brynskov diskuterer teknologiens påvirkning på os mennesker. Kom og deltag i diskussionen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Copenhagen Solutions Lab_Smartcities

Dit liv bliver smart. Samfundet bliver smart. Byerne er på vej på nettet og er ved at lære at kommunikere med sig selv og med borgerne. Skraldespanden fortæller når den er fyldt og bestiller en skraldemand. Lygtepælen registrerer om det er en fodgænger eller en bil der passerer og tilpasser så lyset. Om 10 år taler bilerne med hinanden og undgår sammenstød, køer og propper.

Det er fremtiden. Og vi kan ikke løbe fra den. Men vi bør diskutere, hvilket smart samfund vi gerne vil leve i nu – og i fremtiden. Derfor har vi sat lektor Martin Brynskov og professor Vincent Hendricks,  to af Danmarks førende eksperter indenfor smart cities og digital adfærd, overfor hinanden i en debat om, hvad den teknologiske udvikling betyder for dig. Det foregår på Dansk Arkitektur Center søndag den 22. maj.

>> Læs mere og tilmeld dig

Martin Brynskov og Vincent Hendricks vil blandt andet diskutere:

  • Hvordan ændrer de smarte teknologier vores liv og byer?
  • Hvilke smarte løsninger kommer til at være en del af vores hverdag i fremtiden?
  • Hvad vi skal gøre for at undgå big brother-tilstande?
  • Hvordan vi kan få mest muligt ud af den smarte teknologi?

Se den aktuelle udstilling

Før og efter debatten vil der være mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen ‘UPDATE – gør byen smart’ og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen UPDATE

Læs videre “22. maj: Hvad betyder ‘smart city’ for os mennesker?”

Mennesket og maskinen – De bedste film

Robotterne kommer, men hvordan? Og hvad betyder det for os mennesker? Den 27. april tager vi på en rejse ind i filmarkiverne med journalist Anders Høeg Nissen og robotekspert Søren Tranberg Hansen, der diskuterer den teknologiske udvikling vi står midt i og som vil påvirke vores liv i fremtiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Gate21_mennesker_maskiner

Vi er tættere end nogensinde før på en verden, hvor robotteknologien indgår som en del af vores hverdag – i hvert fald på et serviceniveau. I den ikke så fjerne fremtid vil det være hverdagskost at møde robotter på gaden. Fx robotten Starship, der er en lille robot, som fungerer som dit personlige bud. Den holder tilbage for dig, når du passerer den på gaden og kan aflæse trafiksignaler. På mange måder minder den om et lille menneske. Det er meget muligt at interaktionen med robotter på et tidspunkt vil være lige så normal som interaktionen med andre mennesker.

>> Læs mere og tilmeld dig

Klip fra de bedste robotfilm
I filmens verden har man altid lige været skridtet foran virkeligheden og har i årtier udforsket hvordan robotter med menneskelige egenskaber vil have indflydelse på vores liv og samfund – og hvordan den kunstige intelligens potentielt kan tage kontrol over vores liv. Robotteknologien er både skræmmende og fascinerende. Den udfordrer ideen om at ting kan have menneskelige egenskaber og sætter derved relationen mellem mennesket og maskinen på spidsen.

Ved dette arrangement undersøger vi forskellige bud på robotteknologiens indtog i vores liv – og hvad det betyder for os. Vi tager sammen med journalist, Anders Høeg Nissen, og robotekspert, Søren Tranberg Hansen, på en rejse gennem filmarkiverne op til i dag og ser klip fra de bedste robotfilm gennem tiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Se den aktuelle udstilling
Du har mulighed for at på opdagelse i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’ før arrangementet og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen ‘UPDATE

LEGO NIGHT

Hvornår har du sidst bygget med LEGO? Kom til LEGO night for voksne, og fordriv en onsdag aften i selskab med venner, kolde øl og massevis af LEGO klodser.

LEGO for voksne

Vi har: Masser af LEGO architecture, kolde øl og lækker musik.

Du har: Lyst til at fordrive onsdag aften i selskab med venner og massevis af LEGO klodser. Med de hvide LEGO architecture klodser kan man bygge imponerende flotte og høje bygninger og få udlevet drømmen om selv at designe huse og byer.

Der er noget helt magisk i, også som voksen, at fordybe sig i at sætte en klods oven på den anden og lade det udvikle sig derfra. Og med de hvide og gennemsigtige LEGO® architecture, bliver resultatet ofte ret imponerende.

Tag vennerne med til en onsdags-øl (det er fridag dagen efter) og kom og byg en fælles LEGO® MEGA by med inspiration fra fotoudstillingen om ‘Livet i Kinas kæmpebyer’, der netop nu kan ses på Dansk Arkitektur Center.

LÆS MERE HER OG TILMELD DIG

Hvis du synes det egentlig gik meget godt med at bygge, så deltag i vores Instagram konkurrence om den bedste LEGO model.

Den første øl er inkluderet i billetten og vi sælger sandwich til 49 kr. når sulten melder sig.

Pris: 50 kr. inkl. den første øl.

PÅ STEDET: BLOX – byggepladsbesøg

Nu har du chancen for at komme tæt på byggeprojektet BLOX, når DAC og Realdania By & Byg inviterer på byggepladsbesøg. Kom tæt på byggeriet og projektet BLOX, der bl.a. kommer til at rumme udstillinger, boliger, kontorer, et fuldautomatisk P-anlæg, bro og pladser.

Rendering af BLOX
Rendering af BLOX

>> Læs mere og tilmeld dig

To tirsdage i april, har du muligheden for at komme helt tæt på byggeriet af BLOX – det store byggeprojekt mellem Den Sorte Diamant og Langebro på Christians Brygge.

Det forventes, at BLOX officielt bliver indviet i foråret 2018. Fra nu og frem mod åbningen, afløser den ene spændende fase den anden. Bygningen konkretiserer sig bl.a. ved påsætning af facader og etageadskillelserne, der nu helt tydeligt kan ses.

PÅ STEDET giver dig indblik i processen, materialerne, bygningen og funktionerne.

Efter en halv times introduktion i det særligt indrettede showroom, får vi sikkerhedsstøvler og veste på, og går en tur på byggepladsen med repræsentanter fra Realdania By & Byg, der er bygherre på BLOX.

Gå ikke glip af et eksklusivt kig bag facaden på et af byens nye steder ved havnen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Rundvisning på BLOX-byggepladsen
Rundvisning på BLOX-byggepladsen

Arrangementerne er identiske, men hver med begrænset antal deltagere på 25 pax:

  • Tirsdag, den 12. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Ole Kongsbak, byggechef på BLOX, Realdania By & Byg
  • Tirsdag, den 19. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Frederik Ejlers, Gottlieb Palludan Architects, rådgiver på BLOX, Realdania By & Byg

Tag evt. et kig ind på projektets egen hjemmeside, der byder på nyheder, webcam og gode illustrationer af det kommende byggeri.

SØNDAGSTUR: HAVNETUR MOD NORD

rsz_img_2589

Københavns Havn udvikler sig hele tiden – fra de store udviklingsprojekter og nye spektakulære byrum til prisvindende arkitektur og byggepladser. Som noget nyt i år, krydrer vi turen i havnen med smut rundt om Slotsholmen.

Havneturen går i år mod nord. Det vil sige, at vi lægger fra kaj her ved Dansk Arkitektur Center (DAC) og sejler i nordlig retning. Vi passerer Krøyers plads, der skriver sig ind i pakhusenes DNA, Papirøen der nu har fundet sin fremtids arkitekt og ikke mindst skal vi løfte blikket og se over mod Amager Bakke, der tårner sig op i øst og bidrager til et helt nyt blik i retning Amager.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Fra havnesiden vil vi følge udviklingen af Nordhavn. Beboelse, erhvervsbyggerier, skoler, p-anlæg, krydstogtsterminal og metrobyggeri popper op side om side, og bidrager til, at havnen transformeres og er i konstant bevægelse.
På tilbagevejen mod DAC, passerer vi Kvæsthusprojektet, der henover sommeren bliver indviet og skal opleve sin første sommer siden Ofelia Beach-dagene. Kvæsthusprojektet består af P-anlæg og Kvæsthuspladsen.

Som noget nyt slår vi på hjemvejen et smut rundt om Slotsholmen. Et unikt sted i byen, der i disse år får ny nabo, nemlig BLOX, hvor DAC flytter ind om et par år. Vi fortæller historien om Slotsholmen, der rummer 1000 års Danmarkshistorie.

Tag med og følg udviklingen.

OBS: Båden er delvist overdækket og opvarmet, når vejret er til det.

Tag med den 20. marts, 10. april,  1. maj, 22. maj, 12. juni, 3. juli, 24. juli, 14. august, 4. september, 25. september eller 16. oktober.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

SØNDAGSTUR: GÅTUR PÅ VESTERBRO

Et af de helt store udviklingsområder i København er Carlsberg på Vesterbro. Vi går turen gennem Carlsberg og ser nærmere på planerne for området. Vi fortsætter videre til Enghaveparken og ender turen på Tove Ditlevsens Plads.

Gåture_vesterbro

Er det noget tid siden, man sidst har været på Carlsberg, skal man forberede sig på noget af en forandring. Byggepladshegn, nye gadenavne, opgravninger og bulldozere blander sig med de fredede bygningers letgenkendelige karakteristika.

Tag med og følg udviklingen
Vi starter ved historiens vingesus, som tager os med tilbage til et stykke dansk industrihistorie af de helt særlige, nemlig Brygger Jacobsens.

Det er Carlsberg Byen P/S, der står for udviklingen af bryggerigrunden, der indtil for relativt kort tid siden var lukket land for offentligheden. Så flyttede størstedelen af produktionen til Jylland, og de mange bygninger, pladser og smøger blev tilgængelige. Efter et par år med midlertidige aktiviteter er planen for Carlsberg Byen nu ved at materialisere sig.

Videre fra Carlsberg fortsætter vi til et andet stykke københavnerhistorie: Enghaveparken tilbage fra 1929. Ligesom Carlsberg oplever Enghaveparken også en forandringsproces i disse år. Parken indgår som en vigtig del af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal sikre afledning og genanvendelse af regnvand. Parallelt med klimasikringen renoveres parken med stor respekt for sit oprindelige udtryk, fx renoveres Arne Jacobsens musikscene, ligesom hans to boder ved indgangen til parken fra Enghavevej genopføres efter originaltegningerne. Nyt og gammelt kommer til at gå hånd i hånd i den folkekære park på Vesterbro.

LÆS MERE HER OG TILMELD DIG

Turen ender i regi af et andet Vesterbro-ikon, nemlig Tove Ditlevsen, der har fået en ny anlagt plads opkaldt efter sig.

Foregår følgende søndage fra kl. 11-11.30:

>> Søndag d. 27. marts
>> Søndag d. 17. april
>> Søndag d. 8. maj
>> Søndag d. 29. maj
>> Søndag d. 19. juni
>> Søndag d. 10. juli
>> Søndag d. 31. juli
>> Søndag d. 21. august
>> Søndag d. 11. september
>> Søndag d. 2. oktober
>> Søndag d. 23. oktober

SØNDAGSTUR: CYKELTUR HAVNEN RUNDT

Med Havneringen har vi fået en helt ny mulighed i København: At kunne cykle havnen rundt. Næsten, i hvert fald. Tag med på en cykeltur – mens vi venter på den sidste forbindelse, der slutter ringen om havnen.

Cykeltur Havn

For præcis 10 år siden fik København sin første nye bro over havnen i 50 år. Det var Bryggebroen, der går fra Vesterbro til Amager. Med et trylleslag blev byen gjort mindre, og vi opdagede områder i byen, vi aldrig før havde ænset. Havneringen høster frugten af de sidste 10 års byudvikling rundt om havnen, der nu gør det muligt (næsten) at cykle hele havnen rundt.

Tag med og følg udviklingen
En række søndage fra marts og frem til oktober kan du cykle med os havnen rundt. Turen begynder ved Dansk Arkitektur Center i Strandgade og fortsætter mod syd, hvor første stop er den nyeste og meget smukke bro, Cirkelbroen. Herefter går det slag i slag med stop ved nye byområder, grønne landskaber, italienske supermarkeder, byggepladser, trampoliner og gyldne tårne.

Vi cykler langs kajkanten, hvor det kan lade sig gøre – over sluser og broer, ad cykelslange, på grussti og cykelsti for at ende ved kyssetrappen ved Kvæsthuspladsen. Her skal vi høre om et P-anlæg, der er meget mere end til biler, og vi skal kigge over mod Papirøen, der nu er kommet et skridt tættere på sin fremtidige funktion. Alt dette mens vi venter på den sidste forbindelse, Inderhavnsbroen, der slutter ringen om havnen.

LÆS MERE HER OG TILMELD DIG

NB. Medbring egen cykel.

Foregår følgende søndage fra kl. 11-13:

>> Søndag d. 3 april
>> Søndag d. 24. april
>> Søndag d. 15. maj
>> Søndag d. 5. juni
>> Søndag d. 26. juni
>> Søndag d. 17. juli
>> Søndag d. 7. august
>> Søndag d. 28. august
>> Søndag d. 18. september
>> Søndag d. 9. oktober
>> Søndag d. 30. oktober

Udstillingsåbning: UPDATE – GØR BYEN SMART

Mormor 1Kom til åbning af udstillingen ’UPDATE – gør byen smart’ i Dansk Arkitektur Center torsdag d. 17. marts kl. 17-19.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Du kender dinsmartphone. Måske du endda elsker den. Du ved i hvert fald, hvad den gør ved dit liv. På godt og ondt. Om få år kommer vi til at bo ismart cities,hvor alt fra skraldespande og lygtepæle til busser, biler og bygninger vil kunne tale med hinanden og dig.

Det lyder smart, men er det også intelligent? Det spørgsmål stiller vi med ‘UPDATE – gør byen smart’, hvor du kan opleve, hvordan vores byer lige nu bliver opdateret til den digitale tidsalder. Vi står med muligheden for at skabe smartere byer, der forbruger færre af planetens knappe ressourcer, men vi står også overfor helt nye udfordringer med overvågning og sikring af privatliv.

I udstillingen giver vi dig et indblik i, hvad der sker lige nu og hvilke nye muligheder teknologierne giver os.

PROGRAM

Kl. 17:00: Taler ved

  • Kent Martinussen, adm. direktør, Dansk Arkitektur Center
  • Anne Skovbro, filantropidirektør, Realdania
  • Kaj Grønbæk, Head of Interactive Spaces Lab & professor Computer Science
  • Mormor, streetart kunstner

Kl. 17:35: Udstillingen åbner

  • Der vil være forfriskninger og snacks.

Kl. 19:00: Tak for i aften!

Vi glæder os til at se dig!

LÆS MERE OG TILMELD DIG