TAKE OVER BY URBANIA CPH

1429014454_tmp_IMG_6838

Hvordan bor vi i byen og kunne man forestille sig nye konstruktioner og måder at bo sammen på? Disse tanker har bybofællesskabet UrbaniaCPH udfordret og arbejder ud fra visionerne om at skabe et sted med plads til forskellige behov, hvor både unge, som gamle, singler og storfamilier har plads. Lyder det spændende, så kom til intromøde og debat om alternative boformer, der afholdes af UrbaniaCPH i udstillingen.

I forbindelse med udstillingen “Fællesskab din by” åbner Dansk Arkitektur Center dørene til et mulighedsrum af forskellige aktiviteter. Med konceptet take over inviteres forskellige organisationer, klubber, virksomheder ind til at afholde forskellige aktiviteter i udstillingens lokaler. Take over arrangementerne giver publikum indsigt i en række borgerdrevne, engagerende og demokratiske aktiviteter der allerede finder sted rundt om i landet. Aktiviteterne kan betragtes som et levende katalog hvor man kan lade sig inspirere og blive klogere på alt fra samtalesaloner, bestyrelsesmøder, metoder til inddragelse, og meget mere.

ByBoligfællesskabet inviterer denne onsdag til intromøde & diskussion om alternative boformer. I den forbindelse introducerer Urbanias medlemmer hvilke tanker der ligger til grund for byboligfællesskabet, samt deres visioner og målsætninger for projektet. Efterfølgende ligges der op til diskussion af alternative boformer med udgangspunkt i Urbanias visioner, hvor publikums input bringes i spil.

Om Urbania

UrbaniaCPH er et byboligfællesskab der fokuserer på mangfoldighed, urbanitet og bæredygtighed. Initiativet er endnu ikke realiseret, men visioner og ambitioner er allerede vedtaget af bofællesskabets medlemmer – et sted med plads til forskellige behov, flere aldersgrupper under samme tag og med en beliggenhed på en radius af max 5 km fra Rådhuspladsen. Byboligfællesskabet afholdte i 2010 deres første generalforsamling, hvor værdigrundlaget for Urbania CPH blev vedtaget. Siden da, har byboligfællesskabet været på udkig efter en grund, hvor de ca. 100 bo-enheder og fællesarealer kan blive opført. I dag samarbejder Urbania CPH  med KAB/SAB, en almen boligorganisation og håber på at kunne flytte ind i det kommende byboligfællesskab i 2018.

Der er tilmeldingsfrist den 6.5.2015

Læs mere og tilmeld dig:
http://www.dac.dk/da/service-sider/kalender/2015/maj/take-over-by-urbania-cph/

TAKE OVER BY CARLBERG/CHRISTENSEN

Debat_dac_kredit_Ditte_Marie_SchouenborgFoto: Ditte Marie Schouenborg

I forbindelse med udstillingen Fællesskab din by åbner Dansk Arkitektur Center dørene til et mulighedsrum af forskellige aktiviteter. Med konceptet take over inviteres forskellige organisationer, klubber og virksomheder ind til at afholde forskellige aktiviteter i udstillingens lokaler. Take over arrangementerne giver publikum indsigt i en række borgerdrevne, engagerende og demokratiske aktiviteter der allerede finder sted rundt om i landet. Aktiviteterne kan betragtes som et levende katalog hvor man kan lade sig inspirere og blive klogere på alt fra samtalesaloner, bestyrelsesmøder, metoder til inddragelse, og meget mere.

De fleste arkitekter og planlæggere kan blive enige om, at alle har ret til at blive hørt i den offentlige debat og være til stede i det offentlige rum. Også de grupper, som måske ikke helt passer ind i normaliteten eller udgør de stærkeste stemmer i kampen om byens rum. Dem, som vi normalt kalder for udsatte. Men hvordan sikrer vi som fagfolk, at de udsatte grupper får en plads i byudvikling? Hvordan inddrager vi socialt udsatte, så vi undgår at reproducere vores eget billede af byen? Og hvordan overkommer vi de barrierer, som opstår i mødet mellem forskellige forståelseshorisonter og opfattelser af den gode by?

Kom til debat onsdag den 20. maj og hør om erfaringer med at skabe byen sammen med socialt udsatte fra Enghave Mini-park og Folkets Park, hjemløsebyen Dignity Village i Portland og Kofoeds Skole i Holmbladsgade. Mød Spektrum Arkitekter, antropolog Ditte Marie Schouenborg og rådgiverne fra carlberg/christensen og deltag i debatten, som finder sted midt i DACs udstilling ‘Fællesskab din by’.

Debatarrangementet arrangeres i samarbejde mellem DAC og carlberg/christensen.

Arrangementet er gratis når entrebilletten er betalt.

Der er tilmeldingsfrist den 13.5.2015

Læs mere og tilmeld dig:
http://www.dac.dk/da/service-sider/kalender/2015/maj/take-over-by-carlbergchristensen/

Louisiana Lecture Richard Mosse 29.4. – Congo Farezone 5 – ved Øjvind Kyrø

Louisiana Lecture – Congo Farezone 5 – ved Øjvind Kyrø
Onsdag den 29.4. kl. 19.30

LOUISIANA LECTURES – RICHARD MOSSE – THE ENCLAVE
I forbindelse med udstillingen afholder Louisiana en række arrangementer, som belyser konflikten i Congo i en række historiske og samfundsmæssige perspektiver. En række Louisiana Lectures vil bl.a. omhandle det belgiske koloniregime (1885-1960), som er én af krigens historiske forudsætninger, og som skildres i Joseph Conrads litterære rejse op ad Congofloden i romanklassikeren Heart of Darkness (1899/1902). De vil også belyse de komplekse politiske, kulturelle og økonomiske baggrunde for krigen i dag, bl.a. via øjenvidne-beretninger fra journalister, som har rapporteret fra Congo.
Louisiana Lecture – Congo Farezone 5 – ved Øjvind Kyrø Onsdag den 29.4. kl. 19.30 Journalist og forfatter Øjvind Kyrø fortæller om Congos historie og om den blanding af minedrift, etniske konflikter og postkoloniale splittelser, der ligger til grund for krigen. Gratis for museets gæster. Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

 

DÍA DE LA MADRE TIERRA

Vær med til at fejre Moder Jord Dagen, d. 22. april, hvor mennesker verden over markerer nødvendigheden af at tage fælles ansvar for en bæredygtig fremtid. Studerende ved Center for Latinamerikastudier fejrer i samarbejde med Bolivias Ambassade menneskets samhørighed med naturen.
ONSDAG D. 22. APRIL 2015, KL.14.00–18.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET AMAGER
NJALSGADE 128, 2300 KØBENHAVN
PROGRAM
Kl. 14.00: Seminar om Moder Jord
(Auditorium 22.0.11 KUA 1)
Kl. 16.00: Ceremoni for Moder Jord
(Gården mellem bygning 24 og 25 KUA 1)
Kl. 17.00: Café og latinamerikansk live musik
(Kæ’feen, lok. 24.0.57 KUA 1)
For mere information om programmet: www.clas.hum.ku.dk
Arrangementet vil hovedsagligt foregå på spansk med mulighed for oversættelse fra spansk til dansk.
Arrangører:
Studerende ved Center for Latinamerikastudier, Den Plurinationale Stat Bolivias Ambassade, Academía e Interculturalidad. Med støtte fra Det Humanistiske Fakultet, Casa Latinoamericana og Foreningen Moder Jords Dag.

Faurschou Foundation præsenterer Ai Weiwei ‘Ruptures’, 20 marts – 22 december

Faurschou Foundation præsenterer i udstillingen “Ruptures” hovedværker af den verdensberømte kinesiske kunstner Ai Weiwei (1957). Som titlen Ruptures angiver, har Ai Weiweis liv og kunstneriske arbejde i de senere år i høj grad været præget af brud og omvæltninger, ikke mindst på grund af hans udtalte kritik af det kinesiske styre og myndighedernes heraf følgende tilbageholdelse af ham i 81 dage i 2011 med efterfølgende husarrest. Dette gjorde Ai Weiwei kendt langt udenfor kunstverdenen, hvor han samme år var blevet kåret som verdens mest indflydelsesrige kunstner af det ansete tidsskrift Art Review.

Ai Weiwei har gjort sin kritik af den manglende ytringsfrihed i Kina til en del af sin kunstneriske praksis. Hans værker tager udgangspunkt i kinesisk historie og kultur som kontekst for en refleksion over hans egen historie og den aktuelle økonomiske og politiske situation i Kina. Med sine værker søger han at påvirke sociale forandringer, og som flere af de værker, der er med på denne udstilling, viser, omformer han et kritisk eller rent ud aktivistisk udgangspunkt til formelt enkle og æstetisk distinkte kunstværker.

På udstillingen vises nogle af de hovedværker, der har cementeret Ai Weiweis position som en af verdens mest betydningsfulde kunstnere, bl.a. Sunflower Seeds, en del af hans store stedsspecifikke installation på Tate Modern i Turbinehallen i 2010, der bestod af 100 millioner håndlavede solsikkefrø af porcelæn.??Et andet væsentligt værk i udstillingen er den store installation Straight (2008-12), der er lavet af 73 tons armeringsstål, som Ai Weiwei har fundet sammenkrøllet i murbrokkerne efter jordskælvet i Sichuan, hvor bl.a. tusindvis af skolebørn blev dræbt på grund af byggeriets manglende armering. Ai Weiwei har været engageret i at få myndighederne til at erkende dette byggesjusk og at offentliggøre de reelle dødstal.

Udstillingen viser tillige flere af Ai Weiweis skulpturer lavet af træ fra nogle af de buddhistiske templer, der blev revet ned under Kulturrevolutionen, samt hans ikonoklastiske arbejde med flere tusind år gamle antikke vaser. Endelig inkluderer udstillingen fotografier, Ai Weiwei tog, mens han boede i New York i perioden 1983-1993. De tolv år i USA har haft stor indflydelse på hans kunstneriske udtryk, der henter inspiration fra vestlige modernister som Marcel Duchamp, Andy Warhol og Jasper Johns.

Ai Weiweis kunstneriske praksis omfatter desuden en række sociale aktiviteter, kuratoriske projekter, film, design og arkitektur. Han har været involveret i over mere end halvtreds arkitekturprojekter i Kina, herunder har han tegnet det berømte stadion “Bird’s Nest” i Beijing, som han designede i samarbejde med det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron.

Selv om Ai Weiweis navn censureres internt i Kina og hans muligheder for at udtrykke sig er blevet indskrænket, handler næsten alt, hvad Ai Weiwei foretager sig, om kommunikation, relationer og politik. Han har udtalt, at internettets fremkomst har givet mulighed for en helt anden magtfuld kommunikation, og som man kan se af hans aktive profiler på sociale medier som Twitter og lnstagram, er det både alvor, sarkasme, ironi og humor, han bruger som redskab, ligesom han hver dag markerer, at han stadig ikke har faet sit pas tilbage ved at sætte en buket blomster i kurven på sin cykel, der holder på gaden udenfor hans atelier.

Ud over de mange timers aktivitet på nettet hver dag, har han også daglige møder med folk fra hele verden, der kommer for at besøge ham i hans atelier, ligesom han følger sine mange udstillinger verden over online. Senest har han redigeret en film om sin søn til Berlinalen på Skype fra sit atelier i Beijing, ligesom han i februar måned via en videoforbindelse deltog i en konference om ytringsfrihed i New York.

Ai Weiwei har i de senere år haft store udstillinger på bl.a. Mori Art Museum, Japan, Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, USA. Brooklyn Museum, USA, Martin Gropius Bau, Tyskland og senest på fængselsøen Alcatraz, USA. Til efteråret laver Royal Academy of Art i London en stor retrospektiv udstilling med Ai Weiwei. Han har tidligere haft soloudstillinger i Danmark i Galleri Faurschou i 2010 og på Louisiana, Museum for Moderne Kunst i 2011.

Om Faurschou Foundation
Faurschou Foundation er en privatejet kunstinstitution med en samling af samtidskunt i international topklasse og med udstillingssted i Københavns Nordhavn samt i Beijings attraktive kunstkvarter 798. Faurschou Foundation præsenterer de besøgende for nogle af verdens mest anerkendte kunstnere. Faurschou Foundations samling bliver hele tiden udviklet og udvidet.Faurschou Foundation her på meget kort tid, siden oprettelsen i 2011, markeret sig som en signifikant kunstinstitution, med soloudstillinger af bl.a. Ai Weiwei, Cai Guo-Qiang, Louise Bourgeois, Shirin Neshat, Gabriel Orozco, Dahn Vo og Bill Viola.

Læs mere på FAURSCHOU.COM.

Commerce & Culture søger praktikanter til foråret 2015 og efteråret 2015

Praktikanterne vil sammen stå for at udvikle og styre Commerce & Cultures kommunikation udadtil.

Opgaverne indebærer bl.a. tekstskrivning og formidling af aktiviteter på digitale platforme som vores website og Facebook side. Du vil tilmed tage del i at udvikle kommunikationsstrategier for vores forskellige igangværende og kommende projekter, samt få ansvar for at opsøge presse
relationer og få udbredt vores projekter til diverse medier. Igennem disse opgaver vil du få et bredt kendskab til kommunikations- og pressearbejde.

Læs hele opslaget (pdf).

www.commerceandculture.org

TAKE OVER by Christianshavns Lokaludvalg

christianshavnstorv

Du har måske en forestilling om, hvad dit lokaludvalg laver i din bydel? Måske har du også en god idé til et initiativ der kan gavne dit lokalområde? Denne eftermiddag rykker Christianhavn Lokaludvalg ind i udstillingen “Fællesskab din by” og fortæller om Christianshavnerpuljen. Du kan komme og få gode råd og vejledning samt inspiration til, hvordan du får realiseret dine gode ideer.

I forbindelse med udstillingen “Fællesskab din by” åbner Dansk Arkitektur Center dørene til et mulighedsrum af forskellige aktiviteter. Med konceptet TAKE OVER inviteres forskellige organisationer, klubber, virksomheder ind til at afholde spændende aktiviteter i udstillingens lokaler.TAKE OVER-arrangementerne giver publikum indsigt i en række borgerdrevne, engagerende og demokratiske aktiviteter, der allerede finder sted rundt om i landet. Aktiviteterne kan betragtes som et levende katalog,hvor man kan lade sig inspirere og blive klogere på alt fra samtalesaloner, bestyrelsesmøder, metoder til inddragelse, og meget mere.

Christianshavns lokaludvalg afholder denne tirsdag et åbent møde om Christianshavnerpuljen. Du kan få råd og vejledning til, hvordan du søger puljemidler. Til arrangementet kommer tidligere modtagere af Christianshavnerpuljen og deler ud af deres erfaringer og giver inspiration til udvikling af projekter. Så går du rundt med en god ide, eller er du blot nysgerrig, så kom og deltag.

Christianshavns Lokaludvalg fungerer som Christianshavnernes talerør til Københavns Borgerrepræsentation. Det er herigennem borgerne har mulighed for at få sin stemme hørt og have indflydelse på Christianshavns udvikling. Siden 2008, hvor lokaludvalgene i Københavns Kommune blev etableret, har lokaludvalgene hver især rådet over en række puljemidler øremærket til bydelsrelaterede aktiviteter for borgerne i området. Disse midler uddeles af lokaludvalgene til borgernes ideer.

Du kan tilmelde dig ved at skrive til christianshavnslokaludvalg@nullokf.kk.dk

Der er tilmeldingsfrist den 12.4.2015

>> Læs mere