Now and Again – performance for video i Fotografisk Center

 

Now and again - performance for video
Liveart.dk vil i 2014 vise otte performance-videoværker som vil blive udstillet i Fotografisk Center.Nuet er centralt i performancekunst. Men kan det indfanges? Nuets temporære status gør det svært at omsætte performancekunst til et varigt værk; til et værk i egen ret, der måske kan opnå større udbredelse. Der findes megen video- og fotodokumentation af performancekunst, men hvad er den værd i praksis, når øjeblikket er overstået?

Med Now and Again har Liveart.dk givet denne udfordring til otte danskekunstnere: Christian Falsnaes, Joachim Hamou, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Cecilie Ullerup Schmidt, Ellen Friis, Stine Marie Jacobsen, Erik Pold og Olof Olsson, der bliver præsenteret løbende gennem 2014 i Fotografisk Center. Kunstnerne er blevet bedt om at planlægge og medtænke dokumentationen som udgangspunkt for værket, i stedet for at dokumentationen følger efter værket. Dokumentation som begreb bliver således et tema i værkerne, som deltagerne har løst vidt forskelligt. Samtidig er værkerne ikke bare for video, men for Ipad – et format, der henvender sig til én person ad gangen og rummer muligheder for fysisk interaktion med skærmen, som endnu en mulighed for at give en eksisterende optagelse fornyet gyldighed i nuet.

Udstillingsrækken Now and Again forener performancekunstens ”now” med videomediets ”again”

www.liveart.dk

Det første værk i udstillingsrækken er Now and Then af Christian Falsnaes, som åbner på ferniseringsaftnen fredag den 24. januar kl 17 samtidig med udstillingen Beyond Realism.

https://www.facebook.com/events/588423741245830/

BEYOND REALISM – post-reale tendenser i fotografiet

Screen Shot 2014-01-17 at 16.52.22

Rikke Benborg (DK), Asger Carlsen (DK), Sophia Kalkau (DK), Marie Sjøvold (NO), Isabelle Wenzel (DE), Ebbe Stub Wittrup (DK) 

Udstillingsperiode: 24.01 – 23.03 2014

En ny, eller genkommen, strømning i fotografiet unddrager sig virkeligheden og er i stedet optaget af det surreale – drømmenes og det overnaturliges verden. Udgangspunktet for udstillingen Beyond Realism er at spore disse surrealistiske tendenser i samtidsfotografiet, via en række nedslag i forhold til et overordnet perspektiv omkring surrealisme.

På udstillingen viser seks meget forskellige billedkunstnere hver deres opdaterede version af det surreale. Beyond Realism indeholder både værker, der lægger sig tæt op af en egentlig surrealistisk tematik og værker, der mere konceptuelt henviser til den historiske surrealisme som fænomen. Fælles er dog en afsøgning af det post-reale. Udstillingen har modtaget støtte fra Den Norske Ambassaden i København.

Beyond Realism åbnes fredag den 24. januar kl. 17 af lektor Rune Gade. Pressen er velkommen til at se udstillingen allerede fra kl. 14. I forbindelse med udstillingen vil der blive arrangeret FotoForum og foredrage. For yderligere information, interviewaftaler mv. kontakt Fotografisk Center på 3393 0996.

Beyond Realism – post-reale tendenser i fotografiet
25. januar til 23. marts 2014

Fotografisk Center,
Pasteursvej 14, 1,
DK – 1799 København V
+45 3393 0996
info@nullphotography.dk
www.photography.dk
Ti. – fr. kl. 11 – 17, lø.- sø. kl. 12 – 16.

Pollock og Jorn i krigens slipstrøm ved kurator Jeremy Lewison

LOUISIANA LECTURES
Onsdag den 5. februar kl. 20
Louisiana Lecture: Pollock og Jorn i krigens slipstrøm
Den britiske kurator og forsker Jeremy Lewison, som har skrevet katalog-artiklen “I skyggen af Picasso: Asger Jorn og Jackson Pollock” fortæller i denne lecture om, hvordan Jorn og Pollock som kunstnere efter 2. Verdenskrig stod overfor meget sammenlignelige overvejelser og udfordringer. Kunne de – i lyset af verden efter Auschwitz – uden videre tage maleriet op, eller måtte der ske et brud med maleriet? For Jorn og mange andre europæiske kunstnere handlede det presserende spørgsmål om traditionens rolle – figuration, abstraktion eller skulle der ske noget helt nyt? Og hvordan kunne man give kunsten mening for andre end kunstnerne selv?
I USA stod amerikanerne i krigsårene og årene efter i en overskudssituation, hvad politik og økonomi angik. Kunstnerkredse i New York havde åbnet for diskussioner om afhængigheden af den europæiske modernisme og egne kriterier og traditioner i kunsten. Også Jorn og Pollock fornemmede de mange strømninger og kastede sig fra krigsårene og frem ud i et eksperimenternes årti.
Foredraget er på engelsk. Gratis for museets gæster Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

OPLEV THOMAS MANN FORTOLKET I GENIALT VANVIDSVÆRK

 

Oplev Doktor Faustus som klassisk vanvidsværk.
Oplev Doktor Faustus som klassisk vanvidsværk.

Hvordan ville Thomas Manns berømte roman Doktor Faustus lyde, hvis den havde været en koncert for cello og symfoniorkester?  Få svaret i det smukke gamle Radiohus på Frederiksberg. Her kan du som studerende opleve en vanvittig verdenspremiere til særpris!

Thomas Manns Doktor Faustus genfortæller sagnet om Faust, som solgte sin sjæl til Djævelen. I Manns version følger vi komponisten Adrian Leverkühn, der indgår en faustisk pagt med djævlen og afskriver kær­lig­hed­en til gen­gæld for 24 år med det kunst­ner­iske genis ev­ne til at op­finde et helt nyt tone­sprog og skrive sublim musik.

Den anerkendte amerikanske komponist Geoffrey Gordon har genfortolket Thomas Manns berømte roman og skrevet et nyt værk særligt til orkestret Copenhagen Phil og cellisten Toke Møldrup. Musikkens 24 minutter afspejler Leverkühns genialitet, men også hans 24 år med intensiverende vanvid.

Det bliver mørkt, uroligt, alvorligt, frustrerende og mystisk på den medrivende måde som kun en cello og et stort klassiske orkester kan få én til at føle – helt ind til knoglerne! Og det bliver med garanti smukt, for musikken rummer også lysglimt af håb indimellem, selvom Thomas Manns roman ikke ligefrem ender håbefuldt.

Kom med til verdenspremieren 31. januar kl. 19:30 til en særlig studiepris på kun 80 kr. (normalpris op til 390 kr.). Reservér din billet nu ved at sende for- og efternavn samt det ønskede antal billetter til jka@nullcopenhagenphil.dk.

Koncerten byder, udover denne unikke verdenspremiere, også på kendte værker af Wagner, Liszt og Sibelius.

Koncert for Cello og Orkester. 31. januar 2014 kl. 19:30 i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg (tidl. Radiohuset).  

Læs mere om koncerten http://www.copenhagenphil.dk/koncerter/2014/1/31/verdenspremiere-med-toke-moeldrup

 

Fremleje af bolig til kunstnere

I forbindelse med en kunstudstilling, der åbner i foråret, kommer to internationale kunstnere til København på et længere ophold. I den forbindelse leder vi efter to lejligheder, hvor kunstnerne kan bo og arbejde, mens de er i Danmark.

En japansk/amerikansk kunstner har brug for en lejlighed fra 1. marts til 10. april, og en amerikansk kunstner er i København fra d. 19. marts til 10. april, hvor han har behov for en lejlighed.

Der kommer desuden nogle kunstnere fra d. 1.-6. april, som vi også skal finde bolig til.

Har du lyst til og mulighed for at leje din lejlighed i København ud i en af ovenstående perioder, så send en mail til ina@nullgouliaev.dk, så kan vi aftalte nærmere.

SWIM LAB 2014 – Scandinavia’s biggest development program for transmedia projects is now open for submission

SWIM lab callAre you a creative content creator or producer within the media field? Do you want to develop concepts, business opportunities and engagement strategies for your transmedia project? SWIM – Scandinavian World of Innovative Media’s development lab is now open for submissions. Apply for it here and you will get: development of your project, training in transmedia tools and methods, business planning, network and international consulting with experts from the digital industry.

This year we are looking for projects within two tracks:
– Impact! Social entrepreneurial projects that want to engage in social change processes.
– So Commercial! Cutting edge projects that want to engage with new media partners and commercial brands..

The lab is designed for content creators working across various creative disciplines such as film, media, journalistm, music, art, design, technology, gaming and communication.
We are looking for innovative projects and teams who want to be part of shaping the future of the new media landscape in Scandinavia.
Deadline for applications: February 12 2014.

SWIM is An initiative by CPH:DOX, in collaborations with Film i Skåne, New Danish Screen and BoostHbg.

For more information and instructions on how to apply please see: www.swimbabyswim.dk
For general enquiries please e-mail: tina@nullswimbabyswim.dk.

Im-materialitet no.3 (bevidsthed) 1.2. – 4.5. 2014 på Sorø Kunstmuseum

image001

Kan vi overhovedet forstå den materielle verden, der ligger uden for os selv? Kan vi adskille os fra den? Hvordan kan vi stille spørgsmålet ”hvad er virkeligt?”, hvis ”vi ikke kan forstå, hvad der er virkeligt, før vi forstår, hvad “hvad” betyder, og vi kan ikke forstå, hvad “hvad” betyder uden at forstå, hvad “betyder” er, men vi kan ikke håbe på at kunne forstå, hvad “betyder” er uden
at forstå, hvad “er” betyder.“ (Ray Brassier).

Vi vover alligevel pelsen.

Im-materialitet no. 3 (bevidsthed) på Sorø Kunstmuseum handler om forholdet mellem bevidsthed og omverden, mellem tanke og ting, det immaterielle og det materielle. Den stiller en lang række spørgsmål, som den overhovedet ikke giver et entydigt svar på. Bevidstheden er nemlig en uløst gåde, og ingen ved om den bor ét sted eller alle steder.

Deltidsplads i hyggeligt kontorfællesskab på Vesterbro

Har du brug for ro og faste rammer omkring dit arbejde eller studie to-tre dage om ugen? Så har vi et hyggeligt og lyst kontorfællesskab til dig. Kontoret ligger et stenkast fra Vega og rummer har et stort køkken samt et depot til eventuelt værdifuldt udstyr.

Kontorfællesskabet består af freelancejournalister, tekstforfattere og undervisere, men specialestuderende og arbejdssøgende er også velkomne. Vi har ni pladser – syv faste og to deltidspladser, som du skal dele med to andre deltidsbrugere.

Den månedlige husleje er 750 kr., inkl. internet og rengøring.

Lyder det som et sted for dig, hører vi gerne fra dig. Skriv til os på: r_karkov@nullhotmail.com

Vi glæder os til at møde dig.

Med venlig hilsen
Rasmus Karkov

HOME / Sweet Sundholm

HOME / Sweet Sundholm

– søger kuratorisk assistance i februar-marts 2014

Fabrikken for Kunst og Design søger en studerende, evt. fra kunsthistorie eller Visuel Kultur, som har lyst til – på frivillig basis – at deltage i tilblivelsen af det deltagerbaserede kunstprojekt HOME. Arbejdet vil bl.a. bestå i at hjælpe kunstneren bag projektet, engelske Emma Smith, i hendes researchfase. Projektet involverer møder med lokale aktører i området og socialt udsatte og hjemløse fra Sundholms Herberg.

Kunstneren bag HOME er engelske kunstner, Emma Smith, som arbejder i et social og relationelt kunstnerisk felt, og med sit aktuelle projekt undersøger hun begreberne ‘nærhed’ og ‘tilhørsforhold’ igennem møder og snakke med hjemløse. Kunstprojektet udfolder sig i og omkring Sundholms Herberg i februar og marts måned. Har du lyst til at høre mere om projektet og eventuelt være kuratorisk assistent på hele eller dele af projektet, så kontakt snarest:

Kunstformidler, outreachansvarlig og residencykoordinator,

Mille Winther, info@nullffkd.dk / tlf: 20357778.

Fabrikken for Kunst og Design, www.ffkd.dk

Tjek evt. Emma Smiths hjemmeside:

http://www.emma-smith.com/www.emma-smith.com/Homeindex.ext.html

Fabrikken for Kunst og Design er et produktionshus for 80 professionelle kunstnere og designere – kun fem minutters gang fra KUA.

Studentermedhjælp til Kommunikation hos Arkitektforeningen

Arkitektforeningen søger studentermedhjælp med flair for sprog, billeder, web og sociale medier

Har du ordet i din magt? Har du en god forståelse for sociale medier og deres muligheder? Og har du måske oven i købet erfaring med at lave små filmklip til nettet samt billedredigering? Så er det dig, vi søger til Arkitektforeningens kommunikationsteam.

Her vil dine opgaver være varierende med www.arkitektforeningen.dk som det primære arbejdsområde. Du vil skulle bistå med redigering af webnyheder og billeder samt opdatering af event-kalender. Dine opgaver vil også indbefatte presseovervågning, korte webfilm, research og analyse på Google Anlaytics mm.
Stillingen er 10-12 timer ugentligt alt efter periode og travlhed.

Læs hele opslaget på arkitektforeningens website her >