Værkstedsfællesskabet LURENDREJEREN søger 3 nye medlemmer!

Mangler du en værkstedsplads til dine projekter? Og har du lyst til at arbejde i et åbent rum, hvor du har din egen plads?

Vi er en gruppe mennesker med forskellige kreative kompetencer, såsom live visuals/VJing, kostumedesign, events management, fotografi, videokunst og billedkunst, der i januar opstartede foreningen Lurendrejeren. Vi synes det er sjovt at kunne inspirere hinanden på tværs af faglighed og også en god mulighed for samarbejde.

Vores lokaler er i alt 150 km2 fordelt på to store nyrenoverede rum med ovenlys og træbjælker, i et charmerende hus på Drejevej i Nordvest. De to rum er delt i kontor og værkstedsrum, så man har plads i det rum man hovedsageligt hører til, men også har mulighed for at være i det andet. Vi har hver især vores egen arbejdsplads, hvor vi kan arbejde på individuelle projekter, men fællesskab, inspiration og sparring er også vigtigt for os. Det også en mulighed at dele sin plads med en anden, som vi fælles godkender. Vi afholder fællesmøde jævnligt, ca. 1 gang i måneden, hvor vi taler praktiske ting, brainstormer over nye ideer, hygger og tager beslutninger (ved konsensus).

En værksteds-/arbejdsplads koster pt. 1531 kr. om måneden inkl. moms / eksl. moms. 1225 Kr.

Vi søger 3 nye medlemmer, som synes det lyder inspirerende at være i et arbejdsfællesskab, hvor sparring er i centrum og hvor der altid er en at spørge til råds. Vi søger ret bredt og vil gerne have mange forskellige kompetencer. Hvis det lyder som et sted du hører hjemme, så kig forbi til en rundvisning, og en snak. Mindst en af de 3 pladser vil vi gerne have fyldt med en der arbejder med formgivning/håndværk, såsom tøj, hatte, dukkemager, tryllekunstner, skulptør, lamper med meget mere.

Vi glæder os til at se dig til en samtale, hvis du synes Lurendrejeren lyder som et dejligt sted. Lurendrejeren er et sted hvor folk arbejder både om natten og om dagen, deltid og fuldtid, så vi har plads til alle ambitioner.

Send en mail og beskriv dig selv, hvorfor du er interesseret og hvad du har lavet før. Vi har samtaler i weekenden den 31 maj og 1, 2 juni og allerede den 7 og 8 juni har vi en åbningsfestival for værkstedet, som vi holder i samarbejde med Nørrebros kunsthus, der ligger i samme gård. Her vil du få mulighed for at møde alle de dejlige mennesker der arbejder på Drejervej.

Med venlig hilsen Lurendrejerene Marie, Adrian, Sarah, Yann, Alice, Anna, Søren Peter og Morten

lurendrejeren.kbh ( SNAB A ) gmail.com – Søren Peter: 28965723, Marie: 26170186, Alice: 28390093

De hyggellige huse på drejervej

værksted-og-visuals

ting-og-sager

Rejs til Mellemøsten med Next stop og kom bag facaden

image004Som Next Stop’er får du mulighed for at komme tæt på mennesker, som lever under ualmindelige forhold og kommer på kort tid i dialog med forskellige befolkningsgrupper. Du får mulighed for at blive overrasket og får udfordret dine fordomme i mødet med en anden kultur. I 2013 går rejserne til Israel & Palæstina, Iran samt Libanon & Jordan. Læs mere om rejserne her.

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST // SEMINAR OM DANSKE KUNSTNERBØGER

Danish Artists' Books – The Exhibition (installationsview), 2013. Photo: Torben Eskerod
Danish Artists’ Books – The Exhibition (installationsview), 2013. Photo: Torben Eskerod

Lørdag d. 25. maj kl. 13-17

Som afslutning på udstillingen Danish Artists’ Books – The Exhibition inviterer Overgaden i selskab med udstillingens tre kuratorer, Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius, til et heldagsseminar om danske kunstnerbøger. Seminaret tager afsæt i den aktuelle udstilling, der er den første større præsentation af danske kunstnerbøger siden 1989. Udstillingen giver et indblik i den danske kunstnerbogs udvikling fra 1950erne og frem til i dag, og seminaret vil i tråd med udstillingen udfolde denne særegne kunstform i en dansk kontekst. Seminaret er gratis og åbent for alle.

Program:

13.00 // Velkomst ved Maria Kjær Themsen.
13.15 // Thomas Hvid Kromann: Om kunstnerbøger, om udstillingen og om den kommende antologi Danske kunstnerbøger.
13.45 // Tania Ørum: Kunstnerbøger i 1960erne.
14.15 // Pause
14.30 // Henrik Have: Bogen som objekt.
15.15 // Maria Kjær Themsen & det kontemporærer + gæster: Marie Kølbæk Iversen og Rose Eken folder deres værker ud.
16.00 // Pause
16.15 // Birgitte Anderberg og Jytte Rex: Samtale om Jytte Rexs praksis inden for kunstnerbøgerne.

Læs mere om udstillingen Danish Artists’ Books – The Exhibition, om Overgaden, om kommende events og meget mere på Overgadens hjemmeside eller besøg Overgadens facebookside.

Opslag: Praktikant på Ibyen (Politiken)

Elsker du at skrive? Er du storforbruger af kultur? Og har du tjek på, hvad der sker rundt omkring i København? Så er du måske Ibyens nye universitetspraktikant.

Pr. 1. juli søger Politikens fredagstillæg en praktikant, som det næste halve år skal være del af en redaktion, der udover en redaktør består af to redigerende og en sekretær. Som praktikant på Ibyen har du en række faste opgaver, der blandt andet består i at producere tekst til avisens tv-tillæg. Derudover vil du i løbet af dit ophold på redaktionen komme til at prøve kræfter med en lang række journalistiske genrer – fra reportageartikler og guidestof til det store portrætinterview.

Stillingen som praktikant på Ibyen er en fuldtidsstilling lønnet efter overenskomst mellem Politiken og Politikens Medarbejderforening. For at komme i betragtning skal du være i gang med en uddannelse, som giver merit til et praktikophold.

En kort ansøgning sendes sammen med et par eksempler på din skrivestil til louise.skov@nullpol.dk senest torsdag den 30. maj kl. 9.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Ibyens redaktion på 33 47 27 99.

KUAs nye mentorprogram

*English below*

Kære studerende,

Har du internationale interesser? Kunne du tænke dig at være med til at skabe et globalt KUA, hjælpe internationale studerende og få fede bonuser som hyttetur, frivilligt arbejde på CV’et og en lækker t-shirt?

Så skal du være med i HUM’s nye mentorprogram, the QA Programme.

Fra næste semester går programmet i luften med nye tiltag, ny workshop, nye internationale studerende og forhåbentlig nye mentorer. Du kan være en af dem!

Tjek det nye mentorprogram på facebook (www.facebook.com/humanities.mentor) og tilmeld dig på vores hjemmeside www.hum-mentor.dk.

Det bliver super fedt!

Mvh,
The QA Programme – KUAs nye mentorprogram

*English version*
Dear students,

Do you remember how it was to first arrive in Denmark? How about helping some of the new internationals coming next semester, creating a global Humanities campus and receiving cool bonuses? Like volunteer work on your CV, a cabin trip to the country-side and a sweet t-shirt?

Sound good? Then you should be a part of the new mentor programme at KUA, the QA Programme.

From next semester the programme will launch with brand new internationals, brand new events and hopefully brand new mentors. You can be one of them!

Check the new mentor programme on facebook (www.facebook.com/humanities.mentor) and sign up for on our homepage www.hum-mentor.dk!

It’s going to be awesome.

Warm cosmopolitan greetings,
The QA Programme – KUAs new mentor programme

Forumspil – prøv dine kompetencer af i praksis!

Forumspil er et fantastisk værktøj til at træne og blive bedre til at håndtere svære situationer mellem dig og din arbejdsgiver/medstuderende/kolleger/venner/familie.

Vi afholder gratis, åbne øve-sessions, hvor alle er velkomne. Det foregår den 20. maj, 3. og 10 juni, kl.18-21 på Bolsjefabrikken, Ragnhildsgade 1.

Tilmeld jer/stil spørgsmål på 60803312 / info@nullbritandersen.dk.

Det er ganske ufarligt, meget lærerigt og ret sjovt. Kom glad!

Se hele opslaget her (pdf).

Vil du være med til at realisere udstillingen ”Minimal Baroque”?

2 assistenter søges til et teambaseret samarbejde omkring realiseringen af udstillingen ”Minimal Baroque” på Rønnebæksholm. Udstillingen åbner d. 5. april 2014 og forløber frem til d. 29. juni 2014.

Udstillingen er kurateret af kunstnerne Julie Sass og Bodil Nielsen samt den amerikanske kurator Courtney J. Martin og bliver til i samarbejde med udstillingsleder Eva Skibsted, Rønnebæksholm.

På udstillingen præsenteres værker af danske og udenlandske kunstnere, der arbejder indenfor forskellige medier. Fælles for værkerne er deres relation til den barokke og den minimalistiske kunst. Værkerne udforsker og udfordrer de gængse forestillinger om genrerne.

Assistenterne vil tage del i tilblivelsen af udstillingen i et tæt samarbejde med kunstnere og kuratorer. Det teambaserede arbejde vil blandt andet omfatte katalog- og hjemmesideplanlægning, logistik (transport og kunstnernes rejse), opfølgning på aftaler med kunstnerne, arrangering af de udenlandske kunstneres besøg, netværksaftaler og planlægning af artisttalks. Størstedelen af planlægningen vil foregå i to perioder; i august 2013 og i marts 2014 op til åbningen af udstillingen. I den mellemliggende periode vil der være mindre opfølgende opgaver.

Jobbet er ulønnet.

Hvis du er interesseret i at være med i projektet, så send en kort præsentation af dig selv til Julie Sass julie_sass@nullhotmail.com senest mandag d. 27. maj. Oplys gerne telefon nummer. Der afholdes samtaler onsdag d. 29. maj.

Tovholdere/studentermedhjælpere til boggnaskerklubber søges til Københavns Biblioteker, Vigerslev Bibliotek

Er du mellem 17 og 22 år og interesserer du dig brændende for litteratur til unge i alderen 13-18 år har vi måske jobbet til dig. Opfylder du ikke alderskravet så prøv alligevel at kontakte os – du er måske så kvalificeret at vi ønsker at se bort fra dette!

Læs hele opslaget (pdf).