Lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing fra institut for Kunst og Kulturvidenskab anmelder Zorn und Zeit – af Peter Sloterdijk, Suhrkamp 2006
En bog, der har betydet meget for mig de seneste år, både fagligt og eksistentielt, er den tyske filosof Peter Sloterdijks Zorn und Zeit (Vreden og tiden). Lige så dybt uenig jeg er med Sloterdijk, lige så voldsomt inspireret er jeg af ham.
Sloterdijks ambition er at rehabilitere vreden som en primær og kreativ drivkraft i mennesket. Det gør han i en tekst, som er aldeles monomanisk og dermed bærer af den raseriets kreative kraft, som han propagerer for. Sloterdijks egen vrede driver en filosofisk prosa, som er en fryd at læse og ikke har set sin lige siden Nietzsche.
Sloterdijk indleder sin bog med at pege på ordet ”vrede” som det første ord i en af vor kulturs store grundtekster, Homers Iliaden: ”Vreden gudinde besyng …” Denne vrede, som for de gamle grækere var en guddommelig indgydelse, der fortjente at blive besunget, har vi ifølge Sloterdijk glemt. Hans projekt er intet mindre end at skrive en slags raseriets økonomihistorie, idet han anskuer raseriet som menneskets store og medfødte kapital, som vi i vor kultur har forvaltet skidt.
Du kan læse hele anmeldelsen og mere om bogen, forfatteren og anmelderen her.