Overgaden – PERFORMANCE – Entropy Unplugged

Lørdag d. 21. marts kl. 17

Selve det stof tid og rum er lavet af flænses når Rolf Munck Petersen og Stine Marie Jacobsen foretager et parallelt kapløb i en søgen efter en mulig beliggenhed i en nær fremtid. Bevæbnet med værktøj og lys får de to kunstnere væggene på Overgaden til at skælve i en buldrende visuel battle.

Skriv til AFART #26

Deadline: 14. april 2009. Kontak:t afartredaktion@nullyahoo.dk.
Temaet er: KUNSTEN I BEGIVENHEDSKULTUREN.

Hvad er kunstens rolle i begivenhedskulturen? Forandres kunsten, når underholdningsindustriens kriterier om det spektakulære, det sjove og det nye vinder indpas i dens verden? Bliver kunsten mindre kunst af at være begivenhedspræget? Hvordan kan den begivenhedsprægede kunst musealiseres og bevares for eftertiden? Hvordan kan museerne tilpasse sig den nye situation under oplevelsesøkonomien, uden at give køb på den historiske viden?

AFART indkalder artikler og debatindlæg om begivenhedskulturen og dens påvirkning af kunsten.

Artiklens form er op til skribenten. Alt lige fra værkanalyser, interviews og reportager til essays og videnskabelige artikler er velkomne. Teoretiske, æstetiske, praktiske og analytiske vinkler er alle relevante.

Invitation til KU debatmøde

Sikrer de nuværende rammer de studerendes og medarbejderes medbestemmelse tilstrækkeligt? Og hvordan står det til med den frie akademiske debat og forskningsfriheden? KU er ligesom de øvrige danske universiteter blevet bedt om at bidrage med én samlet institutionsredegørelse til den 2009-evaluering af universitetsområdet, som forligspartierne bag universitetsloven, har vedtaget, og som Videnskabsministeriet har igangsat. Derfor inviteres medarbejdere og studerende på KU til at drøfte ovenstående spørgsmål mv. med rektoratet, paneldeltagere, kolleger og/eller medstuderende ved et internt KU-debatmøde.

Torsdag den 26. marts kl. 9.30 – 12.00 i Festsalen på Frue Plads.

Tilmelding sker på hjemmesiden http://direktoer.ku.dk/evaluering/ hvor yderligere information om baggrunden for debatmødet og det samlede program er tilgængeligt. Der er frist for tilmelding til debatmødet mandag den 23. marts.

Tegneserien får officielt råd

Aldrig tidligere har der på verdensplan været skabt og udgivet så mange spændende, vidtfavnende, vitale og iøjnefaldende tegneserier som nu. Tegneserien oplever en veritabel guldalder. Alligevel står tegneserien svagt i Danmark blandt kritikere, boghandlere, tegneserieskabere, forlag, læsere og myndigheder, og hvad der engang var et massemedie er nu en marginaliseret kunstart. Derfor har en gruppe af danskere, som beskæftiger sig med tegneserier, besluttet at stifte et nationalt råd, der kan højne opmærksomheden på mediet, som fx Det Danske Akademi gør det for litteraturen, eller Seriefrämjandet gør det for tegneserier i Sverige.
Læs videre “Tegneserien får officielt råd”

Studentermedarbejder på Statens Museum for Kunst

Studentermedarbejder ved projektet “Kunsthistorier – SMK digital” på Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst søger en studentermedarbejder til projektet Kunsthistorier i SMK digital med tiltrædelse i uge 16. Studentermedarbejderen skal som udgangspunkt assistere de kunstfaglige projektmedarbejdere med at skaffe billedmateriale til webformidling.
Læs videre “Studentermedarbejder på Statens Museum for Kunst”