HUSK SEMINAR OM INGER CHRISTENSEN I MORGEN

I morgen, d. 25. marts, udgiver tidsskriftet TRAPPE TUSIND et særnummer om Inger Christensen. Særnummeret består af en række spontant indhentede essays, småtekster og skønlitterære bidrag og er det første i en forhåbentlig længere række af særnumre af TRAPPE TUSIND, der, modsat tidsskriftet, vil fokusere på et enkelt emne.

I forbindelse med udgivelsen afholder vi et seminar-arrangement, hvor tre af bidragsyderne, nærmere bestemt Lilian Munk Rösing, Anne Gry Haugland og Henning Fjørtoft (N), suppleret af Tue Andersen Nexø som ordstyrer, vil diskutere centrale aspekter af forfatterskabet med hinanden og det fremmødte publikum. Herudover vil der være tostemmig oplæsning af Det ved digterne Lars-Emil Woetmann og Peter-Clement Woetmann og, hvis vi får klaveret stemt i tide, eventuelt sang. Herefter vil der være rig mulighed for at nyde godt selskab, musik fra stereo, øl osv.

Arrangementet foregår d. 25. marts kl. 17.00 i Roland Bar på Københavns Universitet, Karen Blixens vej 1, bygning 21, lokale 21.0.15 (stuen).

Det er gratis og alle er hjerteligt velkomne.

Særnummeret vil kunne købes ved lejligheden til en fin pris. Læs mere om særnummeret på www.trappetusind.dk

FILM SKAL SES I METROEN

60SECONDS KORTFILMFESTIVAL I KØBENHAVNS METRO

Så er der igen kortfilmfestival i den Københavnske metro. I perioden 23.28 marts, kan man om aften hverdag mellem 20-21 /lørdag 14-16 se film på de 6 reklameskærmene på alle perronerne. Hvær film varer 60 sekunder, så hvad man ikke ser på den ene side af perronen, når man at se på den modsatte -eller måske på den næste metrostation.

Festivalen er en anderledes og nytænkende kulturaktivitet, der førsøger at nå folk som overraskelser og tankeinput på rejserne rundt under den københavnske overflade.

Genrerne spænder fra animation over dokumentarisme til kunstfilm. Kunstnere er fra både Danmark, Sverige, Portugal, Irland og Tjekkiet, og selvom de har fået frie hænder, hvad angår emne, handling, effekter og tekniker, bindes filmene sammen af de 60 sekunder og ønsket om at give passagerene et filmisk indtrykk med videre på rejsen. Metrorummet indbyder i karft af syne rene og enkle flader samt sit klare arkitektoniske formsprog synet til opmærksomhed i ventetiden.

70 kunstnere har indsendt film, som en jury har udvalgt 26 film om at konkurrere om publikumspris (5.000 kr.) på sitet www.60sec.org, og af dem er 10 film bliver udpeget som vinder og vist i metroen. 

1. premie er på 10.000 kr. og dommerkomiteen bestå af: 

-Ingen Frygt (DK-IS)

-Max Kestner (DK)

-Mikkel Munch-Fals (DK)Mere info om 60seconds festival:

www.60sec.org

www.facebook.com/group.php?gid=33724636754

Praktikant søges

Er du vild med bøger og leder du som et led i din uddannelse efter et spændende sted at komme i praktik, så kan vi fra 1. april 2009 og senere tilbyde praktikophold på C&K Forlag i 1-3 måneder. Vi er to forlæggere med årelang brancheerfaring, som vi gerne deler ud af, samtidig med at du på vores nystartede forlag vil få rig mulighed for at deltage stifte bekendtskab med såvel de litterære som de salgsvendte sider af moderne forlæggeri.
I det daglige arbejde vil du kunne følge udgivelsesprocessen i alle dens faser, fra antagelse af manuskript til der foreligger en færdig bog. Du vil få lejlighed til at læse manuskripter, skrive udtalelser og under vejledning arbejde med redigering af skønlitterære tekster og oversættelser. Du vil lære noget om hvordan man finder det rigtige omslag til en bog, få indblik i forlagsjura- og økonomi, og du vil stifte bekendtskab med markedsføring, presse- og salgsarbejdet. Det forventes også at du i en vis grad deltager i det praktiske arbejde på forlaget.
Hvis du synes ovenstående lyder som noget for dig, så ring til forlægger Charlotte Jørgensen på 30600429.
Yderligere oplysninger på www.ckforlag.dk

Guerrilla-musical i DagmarTeatret: Spændende debat om kunsten som våben

Guerilla-musical i Dagmar Teatret: Spændende debat om kunsten som våben

Premiere!

Syngende terrorister? Én af de mest kontroversielle internationale kunstnere præsenterer sin nye musical om den colombianske guerilla FARC.

Kan kunsten være et våben? I dialog med publikum inviterer kunstneren Dror Feiler til debat.

Med kunstværket ’Snehvide og sandhedens vanvid’ har svensk-israelske Dror Feiler tidligere skabt diplomatisk krise mellem Sverige og Israel.

Dror Feiler besøger Danmark for at præsentere sit nyeste filmværk: Sange fra rygraden. Filmen bygger på optagelser hos FARC-guerillaen i Colombia.

Se filmen, hør musikken, deltag i debatten.

i Dagmar Teatret, Jernbanegade 2, København V.

Mandag 23. marts kl.16.00
Filmen starter 16.30 præcis.

Surrealistisk weekend på Statens Museum for Kunst

I anledning af den nye udstilling Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! byder museet på et intensivt program med bl.a. sjældne surrealistiske film, ballet, surreel spoken word, debatter, foredrag og ikke mindst urpremieren på kunstgruppen Ingen Frygts behårede hyldestværker til Freddie. Lørdag aften efter lukketid flytter surrealismen til Den Hvide Kødby, hvor Ingen Frygt har etableret en surrealistisk bar på Karrierebar. Se mere på museets hjemmeside:

http://www.smk.dk/smk.nsf/docs/ef32bcc1479af5eec12571e600392e00.

FÆLLESFAGRÅDSMØDE

Kære alle studerende på IKK,

Tirsdag d. 24. marts kl. 16.30 er der fællesfagrådsmøde og denne gang i vores eget, nye lokale, nemlig i 21.0.18 (på gangen, der fører ned til Roland Bar).

Dagsorden:

1. Valg af referent og ordstyrer
2. Godkendelse af dagsorden
3. Siden sidst og opdatering fra mødet i februar, hvordan ser det ud med:
-profilering af fagråd: arrangementer af kunstogkulturel karakter.
-gensidig udveksling fagrådene imellem, opslagstavle, lign.
-mødelokalet
-aktionsseminar, formidling fra fagene (om spændende arrangementer som fx. forelæsere fra Canada etc.)(jvf. referat)
-penge til os.
4. Orientering fra studienævnsmøde dagen før.
5. Studievejledning v. Kizaja
6. Evaluering v. Rosanna.
-utilfredshed med måden evalueringer håndteres på. Vil høre hvordan det foregår på de andre fag og hvorvidt man kunne arbejde på at adoptere andre, langt mere gennemarbejdede evalueringsmetoder fra andre fakulteter. Er det realistisk med de ressourcer man (ikke) har på fagene pt?
7. Studiemiljøet på IKK – en workshop om udvikling. v. Anne, teater.
– Der ønskes gode ideer og input til hvad fællesfagrådets rolle eller funktion kunne være i et workshop/seminar-arrangement som dette. Som Anne vil fortælle om på mødet.
8. Evt.

VEL MØDT.

En collage i musik og ord i anledning af udstillingen ”Max Ernst – Drøm og revolution”:

Torsdag aften, den 26. marts, i Louisiana Café – med ild i pejsen og mulighed for aftenens buffet på tallerkenen – vil ”Ensemble European Music Project” under kunstnerisk ledelse af den tyske musiker Jürgen Grözinger præsentere en collage i musik og ord. Inspiration til aftenens performance er hentet i Grözingers mangeårige fascination af surrealismen og Max Ernst, og med udgangspunkt i den erotiske-slapstick-krimi-novelle ”La liberté ou l’amour” af den franske surrealist Robert Desnos har han sammensat programmet.
Læs videre “En collage i musik og ord i anledning af udstillingen ”Max Ernst – Drøm og revolution”:”

Ensemble European Music Project

Torsdag aften, den 26. marts, i Louisiana Café – med ild i pejsen og mulighed for aftenens buffet på tallerkenen – vil ”Ensemble European Music Project” under kunstnerisk ledelse af den tyske musiker
Jürgen Grözinger præsentere en collage i musik og ord. Inspiration til aftenens performance er hentet i Grözingers mangeårige fascination af surrealismen og Max Ernst, og med udgangspunkt i den erotiske-slapstick-krimi-novelle ”La liberté ou l’amour” af den franske surrealist Robert Desnos har han sammensat programmet.

Jürgen Grözinger, født i Ulm i Tyskland, er en klassisk uddannet musiker, som igennem årene har bevæget sig over i den ny musik. Han etablerede ”Ensemble European Music Project” i 1996 og blev samme år kurator for festivalen for ny musik i sin fødeby. I den forbindelse skabte han en platform for ny musik, som han til stadighed udvikler i mange retninger og gerne kombinerer med eksempelvis klubscenen, hvor han selv optræder enten som dj, komponist eller som musiker.

Jürgen Grözinger har modtaget mange priser og har komponeret musik til både film og danseteater.
Kunstneren bor i dag i Berlin.

Loplop-Lounge / En hyldest til Max Ernst
Musik af Erik Satie, George Antheil og Jürgen Grözinger.
Tekster af Paul Eluard, Robert Desnos, André Breton og Max Ernst.
”Ensemble European Music Project”:
Jueri Gagarino – dj set and percussion
Antonis Anissegos – electric piano/sampler
Jan Gebauer – oplæser

Udstillingen er blevet mulig med støtte fra:

• OAK FOUNDATION DENMARK
• Knud Højgaards Fond
• C. L. Davids Fond og Samling

IKK ARTIST TALK i Roland Bar

Silja Leifsdottir (NOR/ICE)
Tirsdag den 24. marts 17:30 – 19:30 i Roland Bar

Silja Leifsdottir (NO/ICE) født 1984, bor og arbejder i Berlin. Hun er uddannet fra Glasgow School of Art i Fine Art Photography. Hendes praksis spænder over mange medier og udtryk, og fotografiet optræder ofte som dokumentation af en performativ hændelse, der præsenteres i en større installatorisk sammenhæng. Silja Leifdottirs værker kredser ofte omkring en fascination af videnskabens logikker, samt menneskers længsel og forsøg på og finde andre alternative overbevisninger udover disse.

www.siljaleifsdottir.com/index.html