Vil du være med til at udvikle Hotel Pro Formas næste internationale forestilling?

Praktik hos Atelier Hotel Pro Forma

Hotel Pro Forma er et af de førende teaterproduktionsselskaber i Europa inden for den eksperimenterende scenekunst. En af vores kommende internationale produktioner finder sted i 2013 med premiere i København og efterfølgende turne til flere europæiske byer.
Forud for forestillingen planlægges en større workshop i feb/marts 2012, hvor en række kunstneriske og teknologiske elementer undersøges og afprøves.

Hotel Pro Forma søger studerende, som har lyst til at bidrage med deres viden inden for bestemte fagområder, samtidigt med at de får indblik i Hotel Pro Formas kunstneriske og produktionsmæssige processer.

Forestillingen og workshoppen er – som alle vores produktioner – en undersøgelse af forskellige fænomener inden for performativ kunst, arkitektur, lys og lyd, perception, brug af nye teknologier samt formidling.

Vi søger praktikanter / studerende inden for et eller flere af disse emner:
• Lyd: undersøgelser af 3D lydteknologi, akustik, dramaturgi, sansning og perception
• Lys: undersøgelser af mørke, tid, optisk illusion, rum og sansning
• Tekst: bearbejdelse af tekst, undersøgelse af dramaturgi og fremførelse
• Marketing: fundraising, kampagneudvikling

Perioden for praktikophold er fra start oktober 2011 til slut marts 2012.

Opholdet vil indebære minimum to måneders praktik (ulønnet) i den nævnte periode.

En typisk uge kunne bl.a. indeholde: kortere oplæg og dialog ved Hotel Pro Forma kunstneriske og administrative ledelse, deltagelse i produktionsmøder, mindre workshops, udvikling og undersøgelse af de nyeste teknologier.

Har du lyst til at deltage i udvikling og undersøgelse af nævnte temaer?
Send en motiveret ansøgning med specificering af dit fagområde og med eksempler på dit arbejde mærket ”Latter i mørket 2013” til

mail@nullhotelproforma.dk eller
Hotel Pro Forma
Strandlodsvej 6
2300 København S

Deadline for ansøgning 22. april 2011. Svar medio maj 2011.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Kirsten Dehlholm
Kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma

Hvad skal vi stille op med vreden?

Lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing fra institut for Kunst og Kulturvidenskab anmelder Zorn und Zeit – af Peter Sloterdijk, Suhrkamp 2006

En bog, der har betydet meget for mig de seneste år, både fagligt og eksistentielt, er den tyske filosof Peter Sloterdijks Zorn und Zeit (Vreden og tiden). Lige så dybt uenig jeg er med Sloterdijk, lige så voldsomt inspireret er jeg af ham.

Sloterdijks ambition er at rehabilitere vreden som en primær og kreativ drivkraft i mennesket. Det gør han i en tekst, som er aldeles monomanisk og dermed bærer af den raseriets kreative kraft, som han propagerer for. Sloterdijks egen vrede driver en filosofisk prosa, som er en fryd at læse og ikke har set sin lige siden Nietzsche.

Sloterdijk indleder sin bog med at pege på ordet ”vrede” som det første ord i en af vor kulturs store grundtekster, Homers Iliaden: ”Vreden gudinde besyng …” Denne vrede, som for de gamle grækere var en guddommelig indgydelse, der fortjente at blive besunget, har vi ifølge Sloterdijk glemt. Hans projekt er intet mindre end at skrive en slags raseriets økonomihistorie, idet han anskuer raseriet som menneskets store og medfødte kapital, som vi i vor kultur har forvaltet skidt.

Du kan læse hele anmeldelsen og mere om bogen, forfatteren og anmelderen her.

Skuespillersskole søger PR-ansvarlig

Hej kulturstuderende!
– Skjul citeret tekst –

Brænder du for PR og teater og vil du prøve kræfter med den professionelle branche? Så er det her måske noget for dig…

3.året på skuespillerskolen Ophelia (www.ophelias.dk) er netop begyndt på deres produktionsår og skal i løbet af året lave 4 forestillinger instrueret af bl.a. Lars Mikkelsen og Thomas Magnussen. I den forbindelse søger vi en PR-ansvarlig, som kan stå for at at markedsføre forestillingerne og de 9 snart færdiguddannede skuespillere. Det er primært op til dig selv at definere jobbet, og jo mere kreativ du kan være med Facebook, youtube, pressemeddelelser mm, des bedre, så længe det er lækkert og professionelt:-)

Jobbet er desværre ulønnet, men vi kan sørge for fin anbefaling til, når du skal arbejde videre i den kulturjournalistiske verden og du vil få alle muligheder for at prøve din teori af i praksis, og du vil få lov at se en masse teater. Der vil desuden være rigeligt med tid til at have andet arbejde ved siden af.

Vi forventer af dig, at du har masser af gode idéer til markedsføring, er kreativ og god til at skrive. Og så er det kun et plus, hvis du har kendskab til branchen.

Hvis du er interesseret, må du meget gerne sende en ansøgning, CV og noget du tidligere har skrevet til elevrepræsentant Heidi på kontakt@nullheidikeller.dk. Senest d. 14 september.

Vi håber at høre fra en masse seje kulturformidlere!

Mange hilsner,

3.året på Ophelia