Foredrag med idehistoriker og forfatter Lars Morell

Lars Morells nyudkomne og anmelder roste bog “Broderskabet. Den eksperimentende Kunstskole 1961-69” danner rammen om aftenens foredrag hvor Morell kommer og fortæller om sin bog og om 1960ernes kunstliv, der med happenings, popkunst, minimalisme, konceptkunst og sociale eksperimenter på mange måder er en forudsætning for nutidens kunstscene.

KEEP IT REAL – et seminar og graffitiens potentialer

Graffitien er en udtryksform alle kender, og som de fleste har en mening om. Meningerne deler sig oftest i to modsætninger – dem der er for og dem der er imod. Kun få reflekterer over graffitien som en del af vor tids visuelle kultur, og interesserer sig for dens potentialer. Med seminaret tager vi graffiti seriøst som et kulturelt fænomen, der siden 1970’erne har været fast del af byen.
Seminaret består af tre oplæg med efterfølgende diskussion. Oplægsholdere er:
1. Claus Michael Pedersen – CMPOne (DK): Kunstner, afdelingsleder for ”Næstved Ungdomsskole” og iværksætter af adskillige arrangementer med tilknytning til graffiti- og hip-hopkulturen. Hans oplæg tager udgangspunkt i en historisk præsentation af graffiti med fokus på hans egen historie og baggrund som graffitimaler.
2. Tobias Barenthin Lindblad (S): Skribent og redaktør på forlaget Dokument Press; et forlag med fokus på udgivelser af bøger, film og tidsskrifter om graffiti og andre subkulturer. Hans oplæg tager udgangspunkt i hans seneste udgivelse ”Metagraffiti – Graffiti Art Films”, hvor nye og performative udtryk er i centrum.
3. Marie Rømer Westh (DK): Kunstner og kurator i Pixel. Hun beskæftiger sig i flere af sine projekter med graffiti, og arbejder i øjeblikket på en poetisk film om europæisk graffiti og menneskene bag. Oplægget tager en filosofisk æstetisk tilgang til graffiti med udgangspunkt blandt andet i Hannah Arendts begreb om ”vita activa”.
Moderator: Mette Truberg, cand.mag. i Visuel Kultur med speciale i metagraffiti. Mette Truberg er tilknyttet Pixel som kurator og har tidligere holdt foredrag om metagraffiti på Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Seminaret afholdes i forbindelse med udstillingen ”Metagraffiti – Graffiti Art Films”, som vises i Pixel 4.-20. sept. 2009. Udstillingen viser 20 kortfilm, indsamlet og kurateret af Tobias Barenthin Lindblad.
Adresse: Pixel, H.C. Ørstedsvej 66, 1879 Frederiksberg C, www.fastvideo.dk/pixel
Åbningstid: Tors-fre kl. 15-18, lør. Kl. 14-17

Praktikant til formidlingsopgaver søges til Fabrikken for Kunst og Design.

Brænder du for kunstformidling, både i bred forstand men også specifikt i forhold til børn og unge? Og har du lyst til at arbejde med formidlingsudvikling i et spændende, kunstnerisk miljø? Så er du måske vores nye praktikant.

Vi søger en praktikant til opsøgende og researchbaseret arbejde som del af udviklingen af et kunst-undervisningsprogram for børn og unge tilknyttet Fabrikken for Kunst og Design. Arbejdet kræver stor selvstændighed, helst forudgående erfaring med formidling af kunst for børn og unge, udadvendthed og iværksætterånd i forhold til opstart af nye formidlings-initiativer.

Som praktikant vil dine arbejdsopgaver være relateret til kunstformidling på forskellige niveauer, herunder:

  • Formidlingsudvikling; research i forhold til relevante institutioner og mulige samarbejdspartnere, der har interesse i kunstformidling for børn og unge.
  • Pleje af kontakter og allerede eksisterende samarbejder med skoler og andre børneinstitutioner, samt deltagelse i relevante møder med det lokale Områdeløft.
  • Idéudvikling (evt. afvikling og styring) af et kortere undervisnings-workshopforløb i samarbejde med en skole i lokalområdet.
  • Evt. samarbejde med kunstnere/undervisere tilknyttet Fabrikken for Kunst og Design.
  • Målrettet fundraising.
  • Udformning af nyhedsbrev, opdatering af hjemmeside.
  • Evt. andet forefaldende arbejde.

Vi forestiller os, at du er stud.mag. for eksempel i Kunsthistorie, Visuel Kultur eller Moderne Kultur, helst med erfaring med kunstformidling for børn og unge og lyst til at arbejde innovativt og opsøgende indenfor feltet.

Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt, kan li’ at arbejde opsøgende, samt formulerer dig godt på skrift.

Tidsramme: Som udgangspunkt ønsker vi en studerende, der har lyst til at træde til hurtigst muligt, arbejde ca. 15 timer ugentligt i sammenlagt fire måneder, som gerne fordeles, så der arbejdes to måneder i dette semester og to måneder i forårssemestret. Praktikperioden kan der dog laves individuel aftale om, og vi er fleksible i forhold til at aftale et mere samlet forløb eller en anden fordeling af arbejdstiden. Praktikken er ulønnet.

Er du interesseret i at blive praktikant, så skriv lidt om dig selv, din erfaring med formidlingsområdet og hvorfor du gerne vil i praktik på Fabrikken for Kunst og Design (max. en a4-side) og send den hurtigst muligt til info@nullffkd.dk OG post@nullffkd.dk.

Fabrikken for Kunst og Design er et samtidsorienteret værkstedshus, hvor ca. 80 professionelle kunstnere og designere har deres arbejdsplads. Fabrikken huser derudover to residencyprogrammer, samarbejder med det lokale Områdeløft om projekter i lokalområdet, – herunder workshopforløb for børn og unge – og afholder hvert år en alternativ kunstmesse. Og nu er Fabrikken også ved at opstarte sit eget kunstformidlingsprogram, som du får lov at være medudvikler af. Vi er tre kunstfagligt uddannede deltidsansatte, som varetager administration, koordinering og udvikling af ovenstående projekter. Der er derudover to praktikanter tilknyttet.

For nærmere info om Fabrikken generelt: www.ffkd.dk.

For info om tidligere/igangværende workshopforløb for børn og unge: www.mitkvarter.blogspot.dk, www.tagplads.blogspot.dk, og http://www.ffkd.dk/projekter/mitkvarter.php

IKK Artist Talks efterår 2009

IKK ARTIST TALKS, EFTERÅR 2009

Anna Líndal (IS)

Onsdag den 16. september kl. 15:00 – 17:00

Giacomo Castagnola (PE)

Onsdag den 23. september kl. 15:00 – 17:00

Marc Ganzglass (US)

Onsdag den 7. oktober kl. 15:00 – 17:00

Astrid Marie Christensen (DK)

Onsdag den 28. oktober kl. 15:00 – 17:00

N55 (DK)

Onsdag den 4. november kl. 15:00 – 17:00

Peter Brandt (DK)

Onsdag den 11. november kl. 15:00 – 17:00

Sonya Schönberger (DE)

Onsdag den 25. november kl. 15:00 – 17:00

IKK ARTIST TALKS finder sted i Roland Bar, Bygning 21, lok. 21.0.15,

Karen Blixens Vej 1, 2300 København S.

Alle er velkomne!


Invitation til åbning af Studenternes Galleri

studenternes-gall-folder-a6-v4-212

Åbning af Studenternes Galleri

Torsdag d. 10. september slår vi dørene op for et helt nyt initiativ: Studenternes Galleri. Et udstillingsrum upåvirket af gældende trends og konventioner.

Galleriet har til huse i stueetagen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, hvor man otte uger frem vil kunne opleve kunst fra en anden vinkel end hidtil set. Kunstnerne bag udstillingen er alle universitetsstuderende, der over en bred vifte af genrer og udtryk sammen udgør ouverturen.

På én af de mange anonyme nye vægge vil inddragelse af studerendes kunst være med til at nuancere livet på og omkring KUA.

Studenternes Galleri giver ligeledes en spændende mulighed for at undersøge den evige dialektik/samspillet mellem kunsten og institutionen. Her bliver biblioteksbrugeren gallerigæst og omvendt. De gængse og forudfattede forventninger til og om kunsten i rammen udfordres.

Med universitetet i ryggen og en ikke-kommerciel politik åbnes en mulighed for en mere demokratisk og ucensureret proces end hos andre kunstinstitutioner og virksomheder.
Projektet er således et bidrag til kunstscenen, hvor universitetsstuderende får mulighed for med deres værker at tage del i debatten.

Studenternes Galleri er et nyt samarbejde mellem Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KUBIS-HUM* og tre kunsthistoriestuderende: Asta Meldal Lynge, Ida Oline Frandsen og Laura Albeck.

Fernisering torsdag d. 10. september kl. 16:00-17:30

Musik, dadler, vin og efterfest i Roland Bar.

Quidquid latine dictum sit altum viditur,

Asta Meldal Lynge, Ida Oline Frandsen og Laura Albeck samt Institut for Kunst og Kulturvidenskab og KUBIS

www.studenternesgalleri.dk

Kære Alle

 

Hermed er informationen om, at Svalegangen søger ny teaterchef fra april 2010 sendt ud.

 

Stillingsopslaget er vedhæftet som pdf. men kan også se på vores hjemmeside: http://www.svalegangen.dk/_ledige_stillinger.asp  
Ansøgningsfrist 21. September kl.12.00.

 

Giv endelig informationen videre til alle I mener vil finde denne stilling interessant.

På forhånd tak.

 

De bedste hilsner

 

Emilie Brøgger

PR og kommunikation

Mobil: 2668 0668 

 

svale_logo0809_yellow_rgb_mail

Rosenkrantzgade 21

8000 Århus C

Tlf.: +45 8619 1944

www.svalegangen.dk   

 

Stillingtagen, ansvar og modstand mod udsendelse af irakere!

tegninger-af-civile-irakere-i-bunkeren-i-odense-lufthavn7Pressemeddelelse:

Stillingtagen, ansvar og modstand mod udsendelse af irakere!

Vi, elever fra Det Fynske Kunstakademi, samarbejdede med Odense Lufthavn i forbindelse med vores afgangsudstilling i 2007, med titlen “This could be the beginning of a beautiful friendship”. Vi skriver i forbindelse med at 22 irakere natten til onsdag d 2. september 2009 blev sendt ud af Danmark fra Odense Lufthavn. Vi er dybt berørt over hele situationen.

Vi var i 2007 meget glade for vores samarbejde med Odense Lufthavn i 2007 og trykte i den forbindelse et katalog, der er sendt ud i Danmark og mange steder i verden. Her indgår samarbejdet tydeligt og på katalogets forside er et billede af Odense lufthavn.

Som det fremgår af udstillingens titel “This could be the beginning of a beautiful friendship” handlede vores udstilling om, hvorvidt venskab på trods af forskellighed, baggrund og kultur kan finde sted.

Flere af værkerne på udstillingen handlede netop om krigen i Irak og de flygtninge, der nu er i klemme både i Danmark og i Irak, ydermere skrev Mikkel Bolt, lektor på KBH universitet i vores katalog om den hastigt voksende racisme og intolerance der breder sig i Danmark.

Da vi vågnede onsdag morgen med nyheden om, at 22 irakere var sendt ud af landet fra Odense Lufthavn, fik vi en meget mærkelig fornemmelse, følelsen af at mængder af spildt energi, initiativ og troen på, at fredelige ytringer og dialog på nogen måde har en virkning, synes håbløse lige nu.

Deltagelse i hjemsendelsen af irakere, der har ventet og håbet i op til 10 år og det at tvinge dem til at efterlade deres børn her, ser vi som en fravigelse fra individuelt ansvar og medmenneskelighed. Vi afholdt vores afgangsudstilling på det sted, hvor det har foregået, og vil hermed kraftigt markere at vi ikke bakker op om så kynisk og umenneskelig handling.

Citat Mikkel Bolt: Fra teksten: Alternative slutninger, krig kunst og kærlighed. Kataloget for afgangsudstillingen “This could be the beginning of a beautiful friendship”, Det Fynske Kunstakademi, afgangsudstilling 2007 i Odense Lufthavn:

”Et vanvittigt og surreelt scenarium udspiller sig for vores øjne: fundamentalistiske kræfter er fanget i en dødedans og gør det mere og mere umuligt at skabe en kosmopolitisk ligeværdig globalisering. Det kan kun blive værre. Men ‘krigen mod terror` finder ikke kun sted under fjerne himmelstrøg, aktuelt føres der en kampagne mod alternative livsformer i Danmark, det være sig indvandrere og unge.”

Jette Olsen, Anne Bennike, Nanna Guldhammer Wraae, Maria Klarlund, Marianne Bitsch, Heidi Hove, Morten Espersen, Brian Enevoldsen og Marie Kolding Lund

Afgangselever fra Det Fynske Kunstakademi 2007.

Tekst til billeder: Installationsfoto taget af Brian Enevoldsen. Af værk der indgik på afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstkademi 2007. Tegnede protrætter af civile irakere fra fotos hentet på internettet og placeret i bunkeren tilstødende til Odense Lufthavn, af Anne Bennike.

Den populære norske succesforfatter Lars Saabye Christensen gæster International Forfatterscene i Den Sorte Diamant

Saabye Christensen (f. 1953) tilhører med egne ord ”en generation af forfattere, der egentlig ville have været rockmusikere, men som begyndte at skrive melankolske romaner i stedet for”.

Rockstjerne blev han måske ikke, men hans popularitet er lige så stor. Han er elsket for sine generationshistorier, der emmer af desillusioneret humor og har samlet en stor og trofast fanskare med sin trilogi om ungdom og opvækst i Oslo, der spænder over Beatles (1984), Bly (1990) og Bisættelsen (2008).

Nu kan Saabye Christensen opleves live på Den Sorte Diamant i dialog med Anette Dina Sørensen, litteraturkritiker og journalist på bl.a. Politiken, til en samtale om forfatterens karriere, forfatterskab og seneste roman. I den nyligt udkomne bog Åbent Hus jonglerer forfatteren atter med de litterære genrer og opsøger både farce, tragedie og krimi i fortællingen om det efterhånden lidt for konforme par Cathrin og Will, der for at få lidt pirring og adspredelse ind i hverdagen opsøger ejendomsmægleres åbent hus-arrangemeter for at dyrke sex i fremmede menneskers hjem.

Saabye Christensen blev for alvor et internationalt navn med Halvbroderen (2001). Den tragikomiske slægtsroman indbragte en stribe af priser, heriblandt Nordisk Råds Litteraturpris, og cementerede Saabye Christensens position som en af Norges betydeligste forfattere. Hans litterære univers afsøger konsekvent grænserne mellem det realistiske og det usandsynlige; mellem fiktion og selvbiografi. I sine bøger vender han gang på gang tilbage til det Oslo, hvor han selv har boet det meste af sit liv. På den måde er Saabye Christensen en lokal forfatter, men dog en forfatter, der har formået at bryde langt ud over de lokale grænser og er blevet en af de vigtigste navne på den nordiske, litterære scene.

Arrangementet er en del af Den Sorte Diamants International Forfatterscene, der har opnået bred anerkendelse som Danmarks førende scene for dybdegående litterære foredrag og samtaler, med tidligere besøg af navne som Salman Rushdie, P. O. Enquist og Günther Grass. International Forfatterscene har i løbet af kort tid opnået stor popularitet, og arrangementet vil blive transmitteret på DR2. Læs mere på www.densortediamant.dk

Mandag 7. september kl. 20 i Den Sorte Diamant

Billetpriser 90/60/50 kr. Billetter i Diamantens reception og på www.billetlugen.dk

For kontakt omkring arrangementet: Kulturproducent Lise Bach Hansen, 3347 4364, lbha@nullkb.dk

Omvisere søges til Davids Samling

 

Davids Samling søger omvisere (gerne erfarne) til at vise om i én, flere eller alle af de samlinger, som findes på museet: Ældre europæisk samling, nyere dansk samling og islamisk samling.

 

Vi foretrækker omvisere, der har læst et par år og gerne har taget en bachelorgrad –  helst indenfor kunsthistorie.

 

En omvisning tager 45-60 minutter og aflønnes med 535 kr. + feriepenge (i alt 601,83 kr.) før skat både på hverdage og i weekenden. Dette gælder både bestilte omvisninger på dansk og engelsk og for museets egne weekendomvisninger. Omvisningerne vil kun finde sted indenfor museets almindelige åbningstid. Vi kan ikke garantere et bestemt antal omvisninger.

 

Davids Samling har i årene 2005-2009 gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag som et fuldt tidssvarende museum med respekt for den historiske arv. Man kan læse mere om museet og dets samlinger på www.davidmus.dk.

 

Ansøgninger sendes til Mette Korsholm, Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K., 33 73 49 49 eller per e-mail til museum@nulldavidmus.dk.

Invitation til EveryBody – en tværkunstnerisk forestilling

ArtProcessors inviterer DIG til forestillingen
EveryBody i Råhuset under Golden Days Festival

EveryBody forener samtidsdans, musik, sang og visuel kunst i Råhuset. Hele 1. salen vil runge af elektronisk musik og stemningsfuld sang. Lysbilleder og videoprojicering opliver de rustikke vægge, og danserne udfordrer hinanden og de levende vægge.

EveryBody er blevet til i en skabende proces, hvor de forskellige udøvere har løst koreografens kreative opgaver via et website. Hjemmesiden med de løste opgaver kan besøges både før og efter selve forestillingen, ligesom publikum også har mulighed for at følge med i en åben prøveperiode. Materialet fra processen på hjemmesiden vil gå igen i forestillingen.
Tjek hjemmesiden, se forestillingen og bliv klogere på, hvordan en forestilling bliver til.
www.everybodyproject.blogspot.com

Hvor: Råhuset, Onkel Dannys Plads, København V
Hvornår: 11. sept. kl 16.00, 12. sept. kl. 16.00, 19.00 og 21.00
13. og 14. september, kl. 19.00 og kl. 21.00.
Åbne prøver fra 7. – 10. september i Råhuset.
Hvem: ArtProcessors: Kir Qvortrup (danser, koreograf og danseformidler) & Anne-Sofie Stampe (journalist og kulturformidler)
Koreograf: Kir Qvortrup
Medvirkende: Stina Nilsson (SE), Karen Lambæk (DK/B), Marcus Baldemar (SE/B), Fie Dam Mygind (DK/AT), Sara Kaustinen (FI), Sigrid Hirsch Kopperdal (NO), Søren Christensen (DK), Lykke Rask Hoffland (DK), Signe Munk Lillemark (DK/RO)
Gratis entré
Pladsbestilling: SMS navn, dato, tidspunkt og antal billetter til 30 48 57 34

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!!!
ArtProcessors
Kir Qvortrup & Anne-Sofie Stampe