Omvisere søges til Davids Samling

 

Davids Samling søger omvisere (gerne erfarne) til at vise om i én, flere eller alle af de samlinger, som findes på museet: Ældre europæisk samling, nyere dansk samling og islamisk samling.

 

Vi foretrækker omvisere, der har læst et par år og gerne har taget en bachelorgrad –  helst indenfor kunsthistorie.

 

En omvisning tager 45-60 minutter og aflønnes med 535 kr. + feriepenge (i alt 601,83 kr.) før skat både på hverdage og i weekenden. Dette gælder både bestilte omvisninger på dansk og engelsk og for museets egne weekendomvisninger. Omvisningerne vil kun finde sted indenfor museets almindelige åbningstid. Vi kan ikke garantere et bestemt antal omvisninger.

 

Davids Samling har i årene 2005-2009 gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag som et fuldt tidssvarende museum med respekt for den historiske arv. Man kan læse mere om museet og dets samlinger på www.davidmus.dk.

 

Ansøgninger sendes til Mette Korsholm, Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K., 33 73 49 49 eller per e-mail til museum@nulldavidmus.dk.