Lejlighed fremlejes

SUPER HYGGELIG LILLE LEJLIGHED FREMLEJES. PERIODE ½ – ET HELT ÅR, MULIGVIS LÆNGERE.

Beliggende 50 meter fra Sortedams-dosseringen. Stor gård og have direkte ud til søen.
Stor altan.
Lejligheden er på 57 kvm, fordelt på et stort rum, gang, køkken, walk in closet, og badeværelse med sidebadekar.
Fuld møbleret.
Husleje: 5000- kr pr. måned, inkl. El, varme og vaskeri.
Depositum: 7500- kr.
Fremlejes gerne fra 15. december 2009, eller snarest derefter.
Ikke-ryger foretrækkes, ellers henvises til altanen.

Kontakt venligst Bernitta Bjørn Andersen på Bernitta@nullprivat.dk

For fremvisning.

“MADE IN DK”, Bedste Danske Kortfilm.

plakat.nov09

2009 er snart slut og FilmPlatform vil gerne sige farvel til filmåret 2009 med arrangementet “Made in DK”, Bedste Danske Kortfilm, hvor vi vil gerne afslutte året med at vise og fejre danske kortfilm. Programet indeholder et udvalg af de bedste kortfilm fra 2008/09, udarbejdet af FilmPlatform i samarbejde med Dino Raymond Hansen, Steen Møller Rasmussen og Alexander Aude.
Søndag den 6 decembe, kl 15 i CaféTeatret

og filmene er:
A Day in the Smoke af Andreas Koefoed
29 min. / 2008.
Bolsjefabrikken af Malina Terkelsen
30 min. / 2009.
Panser af Roni Ezra
20 min. / 2009.

Mere info om arrangementet på: http://www.filmplatform.dk/madeDK09.html

Praktikant til WAS – Wonderland Art Space forår 2010

img_3832

WAS søger en engageret og initiativrig praktikant med gode formidlings evner og interesse og viden inden for den yngre samtidskunst.

Som praktikant kommer du til at indgå i den daglige drift af galleriet i tæt samarbejde med WAS´s daglige leder. Arbejdet kommer bl.a til at bestå af : Pasning af galleriet, forberedelse og opsætning af udstillinger, formidling i form af bl.a pr og presse opgaver, fondraising, forefaldende praktiske opgaver, research og planlægning, projekt styring og korrepondance, kunstnerkontakt og formidling i forbindelse med udstillingerne. Der vil også kunne være formidling og journalistiske opgaver i forbindelse med udgivelsen af vores Kunstmagasin Wonderland.

Vi kan tilbyde dig en spændende, aktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den danske og den internationale kunstscene. Læs praktikopslaget her!

Jobopslag: Assistent Galleri Christina Wilson

Assistent søges til Galleri Christina Wilson

Studiejob ca. 15 timer om ugen

Vi søger en assistent, der er interesseret i at arbejde i et internationalt galleri for samtidskunst. Stillingen er et vikariat af et halvt års varighed med mulighed for forlængelse med start primo januar 2010.

Arbejdet indeholder blandt andet:

administration af galleriets databaser

hjælp ved ophængning af udstillinger

assistance ved ferniseringer

udsendelse af presse- og informationsmateriale

opdatering af hjemmeside

emailkorrespondance med samarbejdspartnere

pakning af værker

Du er:

fleksibel i forhold til arbejdstider

interesseret i samtidskunst

skriver et fejlfrit engelsk og dansk

ikke bange for opgaver af praktisk art

ordentlig/systematisk

praktisk anlagt

serviceminded

villig til at indgå i en til tider hektisk dagligdag

du skal kunne passe galleriet hver tredje lørdag

Vi kan tilbyde:

En sjov og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den hjemlige og den internationale kunstscene. Galleriets kontakt til kunstnere, museumsfolk, kritikere og kunstsamlere gør arbejdet meget udadvendt og da vi er en lille arbejdsplads, er der et tæt samarbejde os imellem.

Hvis du er interesseret kan du sende en ansøgning vedlagt cv til:

Galleri Christina Wilson

Esplanaden 8B

1263 København K

eller til

christina@nullchristinawilson.net

Vi skal have din ansøgning senest den 4. december. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Christina Wilson

Traineeforløb for humanister (SE NYE PARTNER organisationer)

Traineeforløb for humanister (SE NYE PARTNER organisationer)

til 15 ects point udbydes i Forårssemesteret 2010

Alle med relevante kompetencer kan søge de 15 frie pladser (læs mere nedenfor); men er udviklet for studerende på KA-tilvalget i Kreative processer/innovation
Ansøgningsfrist d.1.december. Læs videre “Traineeforløb for humanister (SE NYE PARTNER organisationer)”

instruktor ved Institut for kunst- og kulturvidenskab, kunsthistorie

Ved Afdelingen for kunsthistorie er tre studentermedarbejderstillinger som instruktor ledige til besættelse fra primo februar 2010 og indtil udgangen af forårssemesteret. Studerende, der læser kunsthistorie, vil fortrinsvis komme i betragtning til stillingerne. Instruktorerne skal varetage hjælpelærerfunktioner i forbindelse med undervisningen i Æstetik I (på 2. semester) samt Æstetik II og Metode II (på 4. semester), BA 2005. Der vil være mulighed for at forlænge ansættelsen i forhold til instruktorbehov på 1. semester, BA 2005 (revideret 2009), i efteråret 2010.
Hjælpelæreren deltager i den almindelige undervisning og planlægger selv på grundlag af denne og i samarbejde med faglærerne instruktortimerne, hvor de i undervisningen behandlede temaer, problemstillinger og tekster viderebearbejdes og diskuteres i mindre grupper af studerende. Det forventes at instruktorbehovet vil være størst i forbindelse med Æstetik II. Da eksamen i Æstetik II og metode II afvikles som en mundtlig eksamen, hvor de æstetiske og metodiske problemstillinger udfoldes i forhold til forskellige typer af billedkunstnerisk og arkitektonisk materiale, vil en del af instruktorens rolle være at igangsætte øvelser, som træner de studerende kompetencer i fagelementets værkanalytiske potentiale.
Instruktorfunktionen har både en faglig og social dimension. Instruktoren skal således medvirke til at tilegnelsen af det ofte abstrakte stof får en aktiv form samtidig med, at de studerende får mulighed for at øve sig i vidensdeling og styrke deres samarbejdsevner.
I forbindelse med instruktortimerne i Æstetik I deles holdet i 2 lige store grupper, der modtager ’instruktion’ hver for sig. I forbindelse med instruktortimerne i Æstetik II og Metode II deles hvert hold i 2 lige store grupper. Undervisningen i Æstetik II og Metode II ligger i dette forår 2 gange om ugen á 2 timer (med start i uge 5), ligesom instruktortimerne gør det. Der undervises i alt i 11 uger for alle kurser. For den enkelte instruktor udløser første kursus (inklusive forberedelse) 55 timer, samme kursus gentaget (men uden forberedelse) 22 timer, og for at følge undervisningen med lærer 33 timer. Hertil ydes ekstra 5 timer til møder med lærer og koordinering, i alt 115 timer. Timelønnen er 197,45 kr.
Yderligere oplysninger kan fås hos fagleder Jens Fleischer, fleischer@nullhum.ku.dk eller 35 32 81 93. Ansøgningen, som stiles til faglederen, skal være os i hænde senest tirsdag den 15. december 2009 kl. 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 17. og den fredag den 18. december.

Jens Fleischer
Fagleder for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Den 23.11.2009

FUTURE SHORTS DK

FUTURE SHORTS DK

Gloria Biograf d. 2. og 3. december 2009 kl. 20.30

FUTURE SHORTS DK vender blikket mod Cannes og tager et kreativt kig på klimaet.

Denne december-event byder på et spændende miks af tankevœkkende fiktion, overraskende dokumentar, eksperimenterende musikvideo og skœv animation fra USA, Polen, DK, Rumænien, Kroatien, Australien og Island – indhentet særligt til lejligheden via FUTURE SHORTS’ globale netværk.

Vi er stolte af at kunne præsentere vinderne af Palme d’Or, Cannes 2008 og 2009, samt den danske Palme d’Or nominerede ’Lars og Peter’ fra 2009.

Billedkunstneren Johanna Domke indtager Glorias foyer med vœrker, som udfordrer grœnselandet mellen fiktion og virkelighed. Hun vil selv vœre til stede for at indgå i paneldebat om sine værker.

Special Feature: Lauren Larken og Laurel Whitney fra THE YES MEN gæster Gloria og vender tingene på hovedet med deres kreative klimatiske løsningsforslag.

Filmene bliver som altid præsenteret i festlige rammer i Gloria Biograf med elegante piccoloer, boblende champagne på sølvfade og spændende paneldebat med aktuelle instruktører og kunstnere.

Billetter kan købes på www.gloria.dk eller bestilles på 33 12 42 92. Bestilte billetter skal afhentes dagen før den pågældende event, og uafhentede billetter frigives på dagen for eventen. Billetpris: 75 kr

Se mere på futureshorts.dk

Omsæt din uddannelse til praksis – Lønnet praktik i foråret

Vil du omsætte din akademiske viden til praksis? Og netværke med små og store it-virksomheder? Så er et praktikophold i brancheforeningen IT-Branchen noget for dig.

Hos os får du en enestående mulighed for at omsætte din uddannelsesmæssige baggrund til praktisk erfaring samtidig med at du kan udbygge dit netværk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ITBs15 medarbejdere og ITBs medlemmer, som består af små og store it-virksomheder over hele landet.

IT-Branchen varetager interesser for Danmarks mere end 600 it-virksomheder over for politikere, myndigheder og presse.

Praktikforløbet er på 5 måneder. I takt med at du lærer organisationen og arbejdsgangene at kende, vil du få mere ansvar og blive ankermand på selvstændige opgaver. Du vil fra begyndelsen blive betragtet på lige fod med de andre i sekretariatet og fungere som professionel kommunikatør. Både indadtil og udadtil. 

Under forløbet vil du udvikle dine evner til formidling – og at arbejde og tænke selvstændigt. Derudover bliver du et link imellem alle i sekretariatet – dine samarbejdsevner vil derfor også blive skærpet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Redaktør af vores ugentlige nyhedsbrev, der læses af over 3000 topfolk i it-virksomheder.
  • Opdatere hjemmesiden www.itb.dk.
  • Interviewe medlemsvirksomheder og skrive medlemsprofiler – hver anden uge har vi en ny virksomhedsprofil på hjemmesiden.
  • Bistå i forberedelse og afholdelse af medlemsarrangementer (fx netværksmøder og konferencer).
  • Udføre daglig medieovervågning – i form af at finde og udarbejde relevante nyheder til nyhedsbrevet og ITB’s hjemmeside.

Det er ikke et krav, at du har kendskab til redigering af hjemmesider, men vi forventer, at du har stor interesse for kommunikation og er god til at formidle såvel skriftligt som mundtligt.

Vi tilbyder et supplement til din SU i løbet af perioden på 3000 kr. om måneden og gratis frokost. 

Yderligere information:

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Henrik Egede, heg@nullitb.dk, tlf. 72 25 56 31 eller nuværende kommunikationskonsulent og tidligere praktikant Anja H. Lund, ahl@nullitb.dk, tlf. 72 25 56 46. Du kan læse mere om IT-Branchen på www.itb.dk/om_itb

Ansøgningsfrist: 4. december 2009.

Praktikperiode: 1. februar 2010 – 30. juni 2010.

Arbejdsplads: IT-Branchen, Børsbygningen, Slotsholmsgade, 1217 København

Praktik på landets bedste musikmagasin?

Nikker du indforstået, når folk snakker om Grizzly Bear og Oh No Ono? Er Roskilde Festival altid krydset ind i kalenderen? Er du altid på jagt efter ny musik? Og vigtigst af alt: Skriver du skarpt, hurtigt og med overblik?
Så kunne du meget vel være den næste praktikant på Soundvenues redaktion.

Tjek opslaget her: http://soundvenue.com/jobs