Det Danske Institut i Damaskus søger praktikanter

Det Danske Institut i Damaskus opslår to stillinger som praktikanter ved Instituttet i Damaskus, Syrien, med ansættelse fra 20. august til 31. december 2010.

Den ene stilling dækker Instituttets bibliotek, hvor praktikanten skal varetage den daglige drift (opstilling af bøger, registrering af nyindkomne bøger oa.), dette arbejde udføres i samarbejde med Instituttets bibliotekar.

Den anden stilling dækker jobbet som ”webmaster”, hvor den ansatte er ansvarlig for Instituttets hjemmeside, det vil sige opdatering af siden, med bl.a. opsætning af artikler på siden, fremstilling af illustrationer og invitationer i forbindelse med arrangementer ved Instituttet.

Ud over dette forventes begge praktikanter at tage aktivt del i arbejdet ved Instituttet, specielt i forbindelse med afholdelse af konferencer og andre arrangementer.

Instituttet yder støtte til husleje i Damaskus (2.250 kr. pr. måned), en flyrejse Danmark-Syrien  t-r, samt dækker syge- og ulykkesforsikring under opholdet i Syrien.

Ansøgninger sendes til Det Danske Institut i Damaskus,  direktør HC Korsholm Nielsen, director@nulldamaskus.dk senest 20. juni, 2010.

Yderligere oplysninger om praktikantstillingerne kan fås ved henvendelse til bibliotekar Pia Olsen library@nulldamaskus.dk eller ved ovennævnte e-mail adresse.

KUNSTEN.NU søger praktikant

KUNSTEN.NU SØGER PRAKTIKANT TIL ØST-REDAKTION

Er du en god formidler, kunstfaglig, og har du en kritisk kunstskribent gemt i ærmet med lyst til at tænke nyt i udviklingen af Danmarks mest besøgte kunstsite. Så er du måske vores nye praktikant. Du vil være tilknyttet Øst-redaktionen i København og gerne i en længere periode (min. 3 mdr.), hvor du vil indgå i det daglige arbejde og udviklingen af KUNSTEN.NU.

Der er tale om en ulønnet praktik fra start august 2010 på mellem 20-37 timer ugentligt. Resten kan tilrettelægges i dialog med den studerende.

Vi søger primært studerende fra kunst- og kulturfagene (IKK), men andre er også velkomne til at søge.

Hvis det har interesse, så send en kort ansøgning og relevant cv til: matthias@nullkunsten.nu

Dbh. Matthias

SAVE PAPER – THINK BEFORE YOU PRINT

Matthias Hvass Borello
Redaktør
Tlf: +45 23394640
matthias@nullkunsten.nu
www.kunsten.nu

KUNSTEN.NU
c/o Statens Værksteder for Kunst og Håndværk
Gammel Dok Pakhus
Strandgade 27 B, 4. th.
DK-1401 København K

Prøv nyhedsbrevet og hold dig opdateret om kunstens verden:
www.kunsten.nu/nyhedsbrev

Den Frie søger frivillige til installation af udendørs kunstværk

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING SØGER FRIVILLIGE TIL INSTALLATION AF UDENDØRS KUNSTVÆRKER

Den Frie Udstillingsbygning og kunstnergruppen ULTRA GRØN samarbejder om en kunstinstallation på

Østerport Station og i bøgetræet ved Den Frie Udstillingsbygning.

Social interaktion er kendetegnende for ULTRA GRØNs kunstpraksis, da kunstnerne ikke kun udstiller deres

værker på udstillingssteder men også i offentlige rum, hvor mange forskellige typer mennesker færdes.

I dette projekt sammensætter ULTRA GRØN telte af forskellige volumener og farver, hvori der indsættes

elektrisk lys, som skaber utrolig flotte og intense farvespil. Ved at integrere flere telte opnår de en

skulpturel form, der igennem spejling og sammenkobling opnår en tvetydighed. Når beskueren kigger

nærmere efter og opdager, at formerne ”bare” er almindelige telte, aktiveres egne associationer og

referencer, som influerer oplevelsen af værkerne – et simpelt greb, som ved nærmere eftersyn åbner op

for en dybere æstetisk oplevelse.

ULTRA GRØN ønsker med placeringen på Østerport Station at udfordre DSB-passagers associationer af det

rum, de dagligt anvender og understrege stationsrummets potentiale som et refleksivt tidsrum i

hverdagen.

For at realisere disse installationer er der er brug for mange hænder til både at sy telte og opsætte dem!

Derfor inviterer vi dig til en workshop i kunstnernes værksted. Her får du mulighed for at få indblik i den

kunstneriske proces, arbejde side om side med kunstnerne og være medskaber af de imponerende værker.

Workshoppen finder sted d. 21. juni –2. juli 2010.

Det er desværre ikke muligt at aflønne indsatsen, men der bydes på mad, drikke og godt selskab.

Har du lyst til at være med så send en mail til:

info@nulldenfrie.dk

Skriv ”workshop” i emnefeltet og husk at opgive dit telefonnummer.

Vi har plads til 10 personer. Det er ikke et krav, at du kan alle dage, men jo flere jo bedre, både for din

egen, kunstnernes og arbejdsprocessens skyld.

Vi glæder os til at se dig.

Venlige hilsner

ULTRA GRØN og Den Frie Udstillingsbygning

KUNSTSAMTALER – Kunstneriske fællesskaber i 1960’erne

KUNSTSAMTALER
Torsdag d. 10. Juni kl. 19.30 – 20.30

KUNSTNERISKE FÆLLESSKABER I 60’ERNE
Tania Ørum er lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har senest udgivet bogen De eksperimenterende tressere, der er en kortlægning af de tværæstetiske eksperimenter i 1960’ernes danske kunstmiljø.

Sted: Den Frie Ustillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 kbh Ø

Den Frie søger frivillige til installation af udstilling

Frivillige søges til opsætningen af en International udstilling til en kreativ, sjov og praktisk uge i kunstens tegn!

Velkommen til Ground Floor America Workshop 28. juni – 2. juli 2010.

Det kroatiske kunstner- og kuratorkollektiv What, How and for Whom (WHW) gæster Danmark i slutningen af juni for i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning at skabe udstillingen Ground Floor America. WHW har senest
høstet ros og anerkendelse for deres kuratering af Istanbul Biennalen.

De udstillende kunstnere kommer fra Mellemøsten, Centralasien, Østeuropa og Kaukasus. Lande, der sjældent ses repræsenteret på den nationale eller internationale kunstscene. Udstillingen er en helt særlig begivenhed, som vi rigtig gerne vil invitere dig til at opleve på ganske nært hold.

Har du lyst til at se, hvordan en udstilling bliver til, så har du her chancen. Vi får brug for hjælpende hænder i installationsfasen og søger derfor frivillige, der kan træde til. Der er desværre ikke mulighed for at aflønne indsatsen, men der bydes på mad, drikke og godt selskab.

Har du lyst til at være med, så send en mail til: info@nulldenfrie.dk. Skriv ”workshop” i emnefeltet og husk at opgive dit telefonnummer.

Vi har plads til 10 personer i workshoppen. Det er ikke et krav, at du kan deltage alle dage, men jo flere jo bedre – både for din og arbejdsprocessensskyld.

Vi glæder os til at se dig til en spændende workshop!
Venlige hilsner
WHW/Ground Floor America og Den Frie Udstillingsbygning

Hvad: Ground Floor America Workshop
Hvor: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Østerbro
Hvornår: 28. juni – 2. juli 2010. Alle dage fra kl. 10.00 – ca. 16.00

Butiksassistance til galleri i KBH K

Galleri Puls Art søger hurtigst muligt en kompetent medarbejder, der kan varetage salg af dansk og cubansk kunst fra galleri i indre by i ca. 12 timer om ugen.

Du er kunstinteresseret, imødekommende og gerne med et kendskab til IT og billedbehandling på brugerniveau. Vi er et galleri med speciale i cubansk akademikunst, hvor kunstglæden har højt til loftet.

Arbejdsområder:

• Servicere vores kunder
• Sørge for, at galleriet altid ser indbydende og præsentabel ud
• Være med til at skabe en positiv atmosfære i galleriet
• Lettere billedbehandling og hjemmeside opdatering

Du skal kunne arbejde både hverdage og lørdag efter aftale. Løn efter aftale.

Send mail til Signe Stenbak: signe@nullgalleripulsart.dk

Læs mere om galleriet og galleriets kunstnere på www.galleripulsart.dk

PulsArt_Logo

KUBULUS ANBEFALER: De bedste bøger til sommeren

De bedste bøger til sommeren

Sommeren banker på døren. Hvad enten du planlægger at dase i en hængekøje i det danske sommerland eller skal på ekstrem-trekking i Himalaya, kan du her finde inspiration til underholdende ferielæsning, der passer til netop din destination. Sommertemaet er nemlig verdenslitteratur, eller litteratur fra fire verdenshjørner og syv verdensdele.

Kubulus’ Bogsalon guider dig gennem de bedste bøger til sommere. LÆS ALLE ANBEFALINGERNE HER.

DET DANSKE INSTITUT I ROM Ophold og stipendier forår 2011

Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. – 31 juli 2011).
Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik, litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom.
Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside
www.acdan.it
Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og indsendes
pr. e-mail til:
ansoegning@nullacdan.it

Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien

Tlf.: 0039-06 32 65 931 – Fax 0039-06 32 22 717

Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet.
Frist: 20. september 2010

OMVISERE PÅ THORVALDSENS MUSEUM

Thorvaldsens Museum søger omvisere til snarest at indgå i det faste omviserkorps.

Museets omvisere forestår de offentlige, faste omvisninger på søndage kl. 14 samt bestilte omvisninger for kunstforeninger og andre voksengrupper. Derudover vil der i skoletjenesteregi også forekomme omvisninger for børn og unge – primært gymnasieklasser.

Du skal være kunsthistoriestuderende – helst på overbygningsniveau – og må kunne påtage dig omvisninger på minimum dansk og engelsk. Vi forventer, at du har kendskab til perioden, og at du som person er engageret. Du skal også være fleksibel, da bestilte omvisninger både kan falde på hverdage og i weekenden.

Pr. post sendes ansøgning til:

Thorvaldsens Museum

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K

att.: William Gelius, mus. insp.

Pr. mail til:

william.gelius@nullthorvaldsensmuseum.dk

Vedlæg venligst dokumentation for studieaktivitet, beståede eksamener samt et CV!

ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 21. juni, kl. 12

Viderestilling af mails fra Punkt KU-adressen (@stud.ku.dk)!

NB! Udskudt til 30. juni 

I dag har ca 50% af de studerende på KU sat deres @stud.ku.dk-mail op til at viderestille mail til deres private mail (Gmail, Hotmail, Yahoomail

etc.) Denne viderestilling stopper  9. juni hvilket er potentielt problematisk i forhold til de studerende vi sender info om eksamen til pr.

mail. Årsagen til at viderestillingen stopper er at de studerende d. 9.

juni får en ny emailadresse, @alumni.ku.dk.

Det er dog stadigvæk muligt for de studerende at få deres mails fra @stud.ku.dk og @alumni.ku.dk sendt til deres private mails, men de skal selv sætte deres private mailprogram (Gmail, Hotmail, Yahoo-mail etc) op til at hente mails’ne fra @stud.ku.dk og @alumni.ku.dk, se denne vejledning http://intranetguide.ku.dk/studerende/email_og_kalender/

 

Mails som vi sender til @stud.ku.dk til de næste 6 måneder bliver videresendt til @alumni.ku.dk.